9/11: Billedet der fangede et øjeblik

Den 11. september 2001 står mejslet ind i historien som en dag præget af ufattelig tragedie. Angrebene på World Trade Center i New York, Pentagon og flystyrtet i Pennsylvania kostede næsten 3000 mennesker livet og efterlod et dybt sår i den amerikanske og globale bevidsthed. Midt i chokket, desorienteringen og den overvældende sorg opstod der et behov for at forstå, mindes og finde et holdepunkt. Utallige billeder blev taget den dag, fra dem af savnede personer, der prydede gaderne i New York, til de rystende optagelser af tårnene, der faldt. Men blandt mængden af fotografier er der ét, der i særlig grad har brændt sig fast i den kollektive hukommelse og er blevet det mest genkendelige billede fra dagen: "Raising the Flag at Ground Zero".

https://www.youtube.com/watch?v=ygUPI3lvdXNlZWZfYmFrZWVy

Dette ikoniske billede, der viser tre brandmænd fra New York City, som rejser det amerikanske flag midt i ruinerne af World Trade Center, blev hurtigt et globalt fænomen. Men hvad var det ved netop dette billede, der gjorde det så kraftfuldt? Hvorfor fangede det offentlighedens fantasi, og hvad betød det for forskellige mennesker dengang, og hvad betyder det for os nu?

Billedet bliver til

Fotografen bag "Raising the Flag at Ground Zero" er Thomas Franklin, som arbejdede for avisen The Record. Den skæbnesvangre morgen var han på kontoret, da nyheden om det første fly, der ramte World Trade Center, brød ud. Han greb sit kamera og kørte straks mod Jersey Citys havnefront, der ligger på den anden side af Hudsonfloden, lige over for det sydlige Manhattan. Herfra var scenen utroligt dramatisk – en enorm røgsky mod en ellers strålende blå himmel. Det var et syn uden sidestykke.

Efter at have fotograferet scenen på afstand tog Franklin en politibåd over floden til Ground Zero. Landskabet var surrealistisk; fyldt med murbrokker, metalstykker, og alt var dækket af et tykt lag gråt støv. Midt i kaosset fangede hans øje tre brandmænd, der omkring 30 meter væk var i gang med at bakse med et flag. Franklin flyttede sig hurtigt i position, skiftede objektiv og på meget kort tid hejste brandmændene flaget op ad en mast. Franklin tog en serie af billeder – omkring 24 skud på mindre end to minutter. Blandt disse billeder skilte ét sig ud: et billede taget i øjenhøjde, der fremhævede de tre brandmænd med det amerikanske flag på vej op ad stangen.

Hvorfor blev netop dette billede ikonisk?

Thomas Franklin sendte 40 forskellige billeder tilbage til sin billedredaktør, som straks genkendte flaghejsningsbilledet som det mest markante. The Record publicerede det, og det blev hurtigt tilbudt Associated Press (AP), som gjorde det tilgængeligt globalt. Denne strategiske og hurtige distribution var med til at give billedet enorm udbredelse fra starten.

Men selve billedets indhold spillede en afgørende rolle for dets øjeblikkelige popularitet. De tidlige billeder fra 9/11, som verden så, var primært af bygninger, eksplosioner og uforståelige ødelæggelser – sjældent af mennesker, der aktivt foretog sig noget. Franklins billede viste derimod mennesker, der var 'tilbage', mennesker der 'gjorde noget målrettet'. Det repræsenterede fortitude (styrke/modstandskraft), broderskab og kraften i fælles handling midt i ødelæggelsen.

Andre fotografer tog også billeder af den samme flaghejsning fra forskellige vinkler. Ricky Flores' billede, taget nedefra, viste mændene kæmpe for at løfte flaget, en kamp der ikke virkede opløftende. Lori Grinkers billede, der kiggede ned på scenen, stillede spørgsmål ved, om USA ville rejse sig fra dette; det var en sondering af begivenheden og fremtiden, der antydede en lang og vanskelig vej. Disse billeder gav en fornemmelse af, at menneskerne var dværge i forhold til ødelæggelsens størrelse. Franklins billede derimod var fyldt med modstandskraft og budskabet: "Vi skal nok vinde." Det tilbød en hurtig resolution på smerten, et løfte om sejr, der resonerede dybt med mange amerikanere på et tidspunkt med stor usikkerhed.

Ekkokammeret af et ikon: Sammenligningen med Iwo Jima

Noget af det, der yderligere bidrog til billedets kraft og genkendelighed, var dets slående visuelle lighed med Joe Rosenthals berømte billede af flaghejsningen på Iwo Jima under Anden Verdenskrig. Thomas Franklin genkendte selv ligheden, da han tog billedet, men understregede, at det var et tilfældigt sammenfald, en reaktion på det, han så i øjeblikket.

Rosenthals Iwo Jima-billede, der viser seks amerikanske marinesoldater, der rejser flaget under et centralt vendepunkt i Stillehavskrigen, spillede en vigtig rolle i at forny offentlighedens engagement i krigen på et tidspunkt, hvor støtten var svingende. Det optrådte på frimærker, hjalp med at indsamle milliarder til krigsindsatsen og blev modellen for Marine Corps Memorial. Halvtreds år senere havde Ground Zero-billedet en lignende galvaniserende effekt.

Akademikere har studeret ligheden mellem de to billeder og konkluderet, at resonansen mellem dem var med til at forme reaktionen på 9/11. Den amerikanske regering ønskede at bevæge sig mod krig, og den havde brug for befolkningens støtte. Ved at minde om billeder fra tidligere 'retfærdige krige', som Anden Verdenskrig, antydede 9/11-billedet logisk, at de krige, der fulgte efter 9/11, også var nødvendige. Brandmændene fra New York City blev i denne kontekst et ekko af soldaterne fra 50 år tidligere, hvilket forstærkede ideen om, at en militær reaktion på 9/11 var påkrævet, og banede vejen for krigene i Afghanistan og Irak.

Fotografier er effektive teknologier til overtalelse, fordi de tilsyneladende blot er dokumentariske artefakter, men alligevel formidler de historiske referencepunkter og trækker på en bestemt, ofte begrænset, forståelse af, hvordan historien fungerer. Billedet fra Ground Zero konsoliderede og gentog fortællingen om 9/11 som en krig, en 'ny Pearl Harbor', og blev et omdrejningspunkt for nationalistiske energier, der kanaliserede jingoistiske følelser og fik krig til at virke som det korrekte valg.

Ikonets liv efter begivenheden

Næsten så snart det blev publiceret, tog billedet af flaghejsningen ved Ground Zero sit eget liv. I ugerne, månederne og endda årene efter 9/11 var billedet et kulturelt fænomen. Det blev reproduceret på utallige genstande – krus, malerier, vægmalerier, statuer. Folk kunne simpelthen ikke få nok af det.

Interessant nok blev billedet ofte modificeret i disse reproduktioner. Nogle gange blev der tilføjet elementer, for eksempel en soldat med et gevær. Dette understreger, hvordan billeder kan tages ud af deres oprindelige kontekst og omformes til at tjene nye formål, hvilket afspejler, hvad folk havde brug for, at billedet skulle sige til dem.

Thomas Franklin har oplevet, hvordan hans billede har levet videre. Han har modtaget breve og e-mails fra folk, der fortæller ham, hvad billedet betyder for dem, mange år efter begivenheden. Han er også opmærksom på billedets brug i forskellige sammenhænge, herunder potentielt af det amerikanske militær i Afghanistan, hvilket han ikke altid anså for at være en passende brug. Dette rejser spørgsmål om fotografens ansvar, når et billede bliver en del af den offentlige bevidsthed.

Den dybere betydning og arven

Et billedes betydning har sjældent kun én forfatter. Når et billede taler til folks dybeste følelser, gør de det ofte til deres eget og får det til at sige det, de har brug for, at det skal sige. Thomas Franklins foto destillerede en stærk, heroisk symbolik fra en forvirrende og katastrofal dag.

Men da billedet blev ikonisk, overskyggede det i nogen grad omstændighederne omkring dets skabelse. Den større historie ligger måske i baggrunden, ikke kun i forgrunden – i de liv, der gik tabt, og i vores kamp for at mindes dem. Billedet kan ses som en forløber for, hvad der skete i de næste 20 år – en militær reaktion, "Krigen mod Terror", der definerede de første årtier af det 21. århundrede.

For Thomas Franklin vil billedet altid repræsentere de tusinder af mennesker, der døde på en af de værste dage i amerikansk historie. Selvom oprydningen på WTC-området, en massiv opgave, der involverede 1,8 millioner tons murbrokker, tog hele 9 måneder, formåede billedet at indkapsle et øjeblik af modstandskraft og håb midt i den overvældende ødelæggelse. Det er denne dualitet – et øjebliksbillede af håb sat op imod en baggrund af ubegribelig tragedie og komplekse politiske efterspil – der giver "Raising the Flag at Ground Zero" dets vedvarende kraft og gør det til et centralt billede i forståelsen af tiden efter 9/11.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvem tog billedet "Raising the Flag at Ground Zero"?

Billedet blev taget af fotografen Thomas Franklin fra avisen The Record.

Hvem var de tre brandmænd på billedet?

Brandmændene på billedet er (fra venstre mod højre) George Johnson, Dan McWilliams og Billy Eisengrein.

Var det det eneste billede af flaghejsningen den dag?

Nej, andre fotografer, herunder Ricky Flores og Lori Grinker, tog også billeder af den samme flaghejsning fra forskellige vinkler.

Hvorfor blev Thomas Franklins billede mere berømt end de andre?

Franklins billede blev mere berømt, fordi det blev distribueret bredt og hurtigt via Associated Press, og fordi dets komposition og budskab om modstandskraft og handling resonerede stærkt med offentligheden på et tidspunkt med stor usikkerhed. Det tilbød et visuelt symbol på håb og en antydning af sejr.

Hvad er forbindelsen mellem dette billede og billedet fra Iwo Jima?

Der er en stærk visuel lighed mellem Franklins billede og Joe Rosenthals ikoniske billede af flaghejsningen på Iwo Jima under Anden Verdenskrig. Denne lighed hjalp med at forbinde 9/11-begivenhederne med en tidligere 'retfærdig krig' og bidrog til at galvanisere offentlig støtte til den efterfølgende "Krig mod Terror".

Hvad repræsenterer billedet i dag?

Billedet repræsenterer for mange et øjeblik af modstandskraft og fællesskab midt i tragedien. For andre symboliserer det også de komplekse efterspil, herunder de krige der fulgte. For fotografen selv repræsenterer det først og fremmest de tusinder af liv, der gik tabt den forfærdelige dag.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner 9/11: Billedet der fangede et øjeblik, kan du besøge kategorien Fotografi.