Torbenfeld Gods på Vestsjælland er mere end blot en historisk bygning; det er et sted, hvor fortid og kultur mødes. Med en historie, der strækker sig over mange århundreder, har godset været vidne til utallige begivenheder, skiftende slægter og Danmarks udvikling. Men for mange danskere er Torbenfeld også kendt fra det store lærred, idet godset har tjent som en stemningsfuld kulisse for flere klassiske danske film, heriblandt den velkendte 'herregårdsfilm' kaldet Komtessen på Steenholt.
Denne artikel tager dig med på en rejse gennem Torbenfelds fascinerende historie, med særligt fokus på godsets rolle i dansk film. Vi udforsker ejerhistorien, de store forandringer godset har gennemgået, og hvordan det endte med at blive et ikonisk sted i dansk filmhistorie.
Torbenfeld Gods og filmen Komtessen på Steenholt
Når talen falder på danske 'herregårdsfilm', tænker mange straks på de smukke, gamle godser, der dannede rammen om drama, romantik og komedie. Torbenfeld Gods indtager en prominent plads blandt disse lokationer. Det var netop her, at filmen Komtessen på Steenholt fra 1939 blev indspillet. Filmen, der er en klassiker inden for genren, brugte godsets imponerende bygninger og omgivelser til at skabe den autentiske atmosfære, som er så karakteristisk for 'herregårdsfilm'.
Men Komtessen på Steenholt er ikke den eneste film, der har draget nytte af Torbenfelds skønhed. Også filmen Arvingen fra 1954 og hele den populære Næsbygård-trilogi, der blev optaget i årene 1964-1966, havde Torbenfeld som sin primære optagelseslokation. Dette vidner om godsets vedvarende appel som filmkulisse og dets evne til at repræsentere det klassiske danske herregårdsmiljø gennem flere årtier.
En dybdegående rejse gennem Torbenfelds ejerhistorie
Historien om Torbenfeld Gods er lige så rig og kompleks som de film, der er optaget her. Godset opstod, ligesom mange andre store herregårde i Danmark, ved at samle jorden og gårdene fra en hel landsby. Den oprindelige anlæggelse af gården var tydeligt præget af et behov for forsvar, hvilket var almindeligt i middelalderen.
Godset menes at have fået sit navn efter Torben Jensen, som havde en forbindelse til den berygtede marsk Stig Andersen Hvide. Marsken blev kendt for sin rolle i mordet i Finderup Lade, og Torben Jensens svoger var netop denne marsk Stig. Denne tidlige forbindelse til magtfulde og omdiskuterede skikkelser sætter tonen for godsets historie.
Gennem ægteskab kom Torbenfeld senere i Timme Timmesen Abildgaards besiddelse, da han ægtede Sofie Andersdatter, datter af Anders Stigsen Hvide. Historien bliver dog lidt uklar, når det kommer til Evert Moltke, marsk under Valdemar Atterdag og kong Oluf II. Evert Moltke fik i 1377 part i Torbenfeld via sit ægteskab med en Kirsten Timmesdatter. Selvom det tidligere er blevet antaget, at hun var datter af Timme Timmesen Abildgaard og Sofie Andersdatter, er kildematerialet ikke entydigt, og hun kan muligvis have tilhørt slægten Krummedige. Dette viser, hvor indviklet og til tider usikker ejerhistorien kan være så langt tilbage i tiden.
Skiftende slægter og magtfulde forbindelser
Evert Moltkes bror, enten Henneke eller Johan Moltke, blev også medejer og skrev sig til Torbenfeld i 1360. Efter hans død i 1399 overgik gården via enken til hendes barnebarn, Gertrud Clausdatter Grubendal, som medgift ved hendes bryllup med Albrecht Engelbrechtsen. Dette illustrerer den almindelige praksis med at overføre ejendom gennem arv og ægteskab i adelige kredse.
I 1500-tallet kom Torbenfeld i Mette Bydelsbaks besiddelse, da hendes bror, Laurids Albrechtsen (Bydelsbak), døde som den sidste mand i slægten. Mette Bydelsbak bragte godset ind i Gøye-slægten ved sit ægteskab med Mogens Gøye. Mogens Gøye var en af de mest fremtrædende og rigeste godsejere i sin samtid. Han foretog en betydelig udvidelse af godset ved at lægge jorden fra ni gårde i Torbenfeld by under hovedgården. Godset forblev hos Gøye-slægten indtil Mogens Gøyes barnebarn, Dorte Gøye, døde ugift i 1616.
Brahe-slægten og den kongelige overtagelse
Efter Dorte Gøyes død tilfaldt Torbenfeld hendes nevø, lensmanden Otte Pedersen Brahe. Hans søn, Manderup Brahe, overtog godset i 1642 og gjorde en indsats for at forbedre godsets bygninger. Efter Manderup Brahes død overgik Torbenfeld til hans enke, Birgitte Trolle. Hun indgik en bemærkelsesværdig handel, hvor hun overdrog Torbenfeld til kong Frederik III til gengæld for herregården Rantzausholm på Fyn.
Kong Frederik III var tydeligt imponeret over Torbenfelds stand, som blev beskrevet som så god og fornem, at den var en konge værdig. Kongen valgte at omdøbe godset, først til Frydenborg og kort tid efter til Frydendal. Dette navn beholdt godset i en meget lang periode, helt frem til 1906.
Frydendal: Et gods i konstant bevægelse
Som Frydendal fortsatte godsets skiftende skæbne. Det kom efterfølgende til kongens søn, prins Jørgen, der senere blev gift med Anne Stuart, Englands dronning. Prins Jørgen beholdt dog ikke Frydendal længe; allerede et år efter overtagelsen byttede han det væk for at få Jungshoved. Dette skifte skyldtes et ønske fra prinsens side om at samle sit gods omkring Vordingborg.
Efter yderligere ejerskifter kom Frydendal i 1687 til generalløjtnant Johan Rantzau. Som tak for hans tro tjeneste modtog han året efter et kongeligt gavebrev på Kundby Kirke. Kirken forblev under godset indtil 1873, hvor den blev frasolgt.
Godsets størrelse og økonomiske betydning
Et vigtigt øjeblik i godsets historie er Christian V's matrikel fra 1688. Denne matrikel havde til formål at opgøre alle jordejendomme i landet for at fastsætte et retfærdigt skattegrundlag. Under denne opgørelse blev Frydendals (det daværende navn for Torbenfeld) værdi sat til hele 75 tønder hartkorn. Dette tal placerede godset solidt blandt landets større herregårde. På dette tidspunkt var de sidste fire gårde i Torbenfeld by blevet lagt under hovedgården, hvilket yderligere konsoliderede godsets jordbesiddelser. I 1715 blev yderligere to Bregnebjerggaarde, der tilsammen udgjorde 14 tønder hartkorn, lagt under Frydendal.
Forbedringer og landboreformer
I 1765 købte Stephen Hansen et Frydendal, der var i en forfalden stand. Stephen Hansen var blevet en velhavende mand gennem sin drift af Hammermøllen ved Kronborg, som producerede våben. Han gik straks i gang med at forbedre godsets bygninger, men nåede ikke helt at bringe godset fuldt på fode igen inden sin død. Opgaven med at genoprette godset faldt herefter på hans søn, Vilhelm August Hansen.
Vilhelm Hansen viste sig at være en yderst dygtig landmand. Han lagde en stor indsats i at forbedre både godsets landbrug og dets skove. Udover driften vægtede han også bøndernes velfærd højt. Han gennemførte en udskiftning af bøndergodset, hvilket betød, at bøndernes traditionelle jordfællesskab blev afløst af selvstændige bøndergårde med egen jord. Vilhelm Hansens arbejde med at forbedre godsets drift og hans engagement i bøndernes forhold gjorde ham til en af de førende mænd inden for landboreformerne. I en periode beklædte han endda en af de tre præsidentposter i landhusholdningsselskabet. Hans indsats var med til at modernisere landbruget på godset og forbedre livsvilkårene for de mennesker, der levede og arbejdede der.
Van Deurs og Treschow-slægten
Efter Hansen-familien blev Frydendal erhvervet af slægten van Deurs. Deres ejerskab varede i 50 år, en periode der blandt andet var præget af den nationale statsbankerot i 1813, som påvirkede mange godsejere. Ved sin død i 1851 overlod Jacob Frederik van Deurs Frydendal til sin søn Carl Edvard van Deurs, som allerede havde forpagtet gården siden 1840. Carl Edvard van Deurs solgte godset i 1873.
Køberen i 1873 var juristen Christian Rosenkilde Treschow. Han var en usædvanligt velhavende mand og besad højtstående titler som kammerherre og hofjægermester. Med Christian Rosenkilde Treschow startede Treschow-slægtens lange ejerskab af godset, som stadig var kendt som Frydendal på dette tidspunkt.
Omkring år 1900 gennemførte Christian Rosenkilde Treschow en omfattende og gennemgribende restaurering af godset. Da hans efterkommer, Frederik Treschow, overtog godset, skete der en bemærkelsesværdig ændring: Godset fik sit gamle, oprindelige navn, Torbenfeld, tilbage. Dette skete i 1906 og markerede en tilbagevenden til rødderne efter mange års brug af navnet Frydendal.
I 1923 blev avlsgården Orelund, som siden 1870'erne var blevet kraftigt udvidet, udskilt som et selvstændigt gods og overdraget til den ældste søn, Christian Treschow. Samtidig blev gårdene Ulviggaard og Tømmerupgaard frasolgt. Ved Frederik Treschows død i 1948 overgik Torbenfeld til hans yngste søn, Fritz Treschow.
Torbenfeld i dag
Torbenfeld Gods ejes i dag af Peter Treschow. I de senere år er Torbenfeld og Orelund Godser igen blevet samlet under samme ejer, hvilket markerer en ny fase i godsets historie. I 2021 omfattede de samlede godser et imponerende areal på 1840 hektar.
Godsets identitet er tæt knyttet til dets navn, og Torbenfeld har båret flere forskellige navne gennem sin lange historie. Her er en oversigt over de primære navne og perioder:
| Periode | Navn | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Fra oprindelse til 1658 | Torbenfeld | Det oprindelige navn, muligvis opkaldt efter Torben Jensen. |
| 1658 - ca. 1659 | Frydenborg | Kortvarigt navn givet af kong Frederik III. |
| ca. 1659 - 1906 | Frydendal | Navnet brugt i den længste periode, også under ejere som Rantzau, Hansen og van Deurs. |
| Efter 1906 | Torbenfeld | Det oprindelige navn genindført under Treschow-slægten. |
Disse navneskift afspejler ikke kun ejerskifter, men også perioder med forandring og kongelig indflydelse på godsets status.
Ofte Stillede Spørgsmål om Torbenfeld og Komtessen
Her er svar på nogle almindelige spørgsmål relateret til Torbenfeld Gods og dets forbindelse til filmen Komtessen:
Hvilket gods blev brugt til optagelserne af filmen "Komtessen"?
Ifølge de tilgængelige historiske oplysninger, der er beskrevet i denne artikel, blev filmen med den fulde titel "Komtessen på Steenholt" fra 1939 optaget på Torbenfeld Gods på Vestsjælland. Torbenfeld dannede altså den fysiske ramme for handlingen i denne klassiske danske 'herregårdsfilm'.
Har godset altid heddet Torbenfeld?
Nej, godset har haft flere navne i løbet af sin historie. Oprindeligt hed det Torbenfeld, men efter at kong Frederik III overtog det i 1658, blev det først omdøbt til Frydenborg og kort efter til Frydendal. Navnet Frydendal blev brugt helt frem til 1906, hvor godset under Treschow-slægten fik sit oprindelige navn, Torbenfeld, tilbage.
Hvem ejer Torbenfeld Gods i dag?
I dag ejes Torbenfeld Gods af Peter Treschow, som viderefører Treschow-slægtens lange tradition for ejerskab af godset.
Blev der optaget andre film på Torbenfeld ud over Komtessen på Steenholt?
Ja, Torbenfeld har været en populær filmkulisse for flere danske produktioner. Udover Komtessen på Steenholt fra 1939 blev også filmen Arvingen fra 1954 og hele Næsbygård-trilogien, der blev optaget i årene 1964-1966, filmet på godset.
Hvor stort er Torbenfeld Gods i dag?
Ifølge oplysninger fra 2021 omfatter Torbenfeld Gods, sammen med det genforenede Orelund Gods, et samlet areal på 1840 hektar. Dette gør det fortsat til et betydeligt gods i dansk sammenhæng.
Konklusion: Et gods med historie og stjernestøv
Torbenfeld Gods er et fascinerende sted, der smukt forener århundreders dansk historie med et strejf af filmhistorie. Fra sine tidligste dage som et forsvarssikret anlæg under skiftende adelige slægter, over perioder med kongelig ejerskab og navneskift til Frydendal, til en tid præget af landboreformer og modernisering under Hansen-familien, og endelig til det stabile og langvarige ejerskab under Treschow-slægten – Torbenfelds historie er et mikrokosmos af Danmarks egen udvikling.
Godsets rolle som kulisse for film som Komtessen på Steenholt tilføjer en ekstra dimension til dets arv. Det har bragt godset ind i stuerne hos generationer af danskere og sikret dets plads i den kollektive, kulturelle hukommelse. Torbenfeld står i dag ikke kun som et vidnesbyrd om fortidens landbrug og samfundsstruktur, men også som et levende stykke dansk filmhistorie, der fortsat fascinerer og imponerer.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Torbenfeld: Filmkulisse for Komtessen, kan du besøge kategorien Fotografi.