Blender & Photoshop: Hvad er forskellen?

Måske har du hørt om både Blender og Photoshop Blending Modes og undrer dig over, om de er det samme, eller hvordan de hænger sammen. Baseret på den tilgængelige information er det vigtigt at understrege, at Blender og Photoshop er to separate og meget forskellige softwareprogrammer, hver med deres eget specialiserede formål i den kreative verden.

Blender er primært en suite til 3D-skabelse, mens Photoshop er et førende program til billedredigering. Konceptet 'Blending Modes', eller lagblanding, er en funktion, der findes i Photoshop (og andre billedredigeringsprogrammer), som bruges til at kontrollere, hvordan lag interagerer med hinanden. Lad os dykke ned i, hvad hver især er, baseret på den information, vi har.

Hvad er Blender?

Blender er en gratis og open source 3D-skabelsessuite. Den understøtter hele 3D-pipelinen – modellering, rigging, animation, simulering, rendering, compositing, motion tracking, videoredigering og 2D-animationspipelinen.

En interessant del af Blenders historie involverer den ikoniske 3D-model kendt som Suzanne. I februar 2002, da softwarevirksomheden NaN stod over for lukning, udgav de én sidste version, Blender 2.25. Som en slags påskeæg og personlig signatur tilføjede kunstnerne og udviklerne en 3D-model af et chimpansiehoved (kaldet en "abe" i softwaren). Den blev skabt af Willem-Paul van Overbruggen og navngivet Suzanne efter orangutangen i filmen 'Jay and Silent Bob Strike Back'. Suzanne er Blenders alternativ til mere almindelige testmodeller som Utah Teapot eller Stanford Bunny. Som en low-polygon model med kun 500 ansigter er Suzanne inkluderet i Blender og bruges ofte som en hurtig og nem måde at teste materialer, animationer, rigs, teksturer og belysningsopsætninger på. Den er lige så nem at tilføje til en scene som simple primitiver som en terning eller en plan. Den største Blender-konkurrence uddeler en pris kaldet Suzanne Award, hvilket understreger denne unikke 3D-models betydning i Blender-fællesskabet.

Blenders Brugergrænseflade (UI)

Blenders brugergrænseflade har gennemgået betydelige opdateringer, især med versionerne 2.57 og 2.80. De fleste kommandoer er tilgængelige via hotkeys, men der findes også omfattende grafiske menuer. Numeriske knapper kan "trækkes" for at ændre deres værdi direkte, og Python-udtryk kan indtastes direkte i numeriske felter for at specificere værdier.

Blender inkluderer mange tilstande (modes) til interaktion med objekter. De to primære er Object Mode og Edit Mode, som man skifter mellem med Tab-tasten. Object Mode bruges til at manipulere individuelle objekter som en enhed, mens Edit Mode bruges til at manipulere selve objektdataene, f.eks. individuelle vertices i en mesh. Der er også andre tilstande som Vertex Paint, Weight Paint og Sculpt Mode.

Blenders GUI bygger sit flisebelagte vinduessystem oven på et eller flere vinduer leveret af den underliggende platform. Et platformvindue (ofte skaleret til at fylde skærmen) er opdelt i sektioner og undersektioner, der kan være af enhver type af Blenders visninger eller vinduestyper. Brugeren kan definere flere layouts af sådanne Blender-vinduer, kaldet screens eller workspaces, og hurtigt skifte mellem dem. GUI-visningen og skærmlayoutet er fuldt brugerdefinerbart; det er muligt at opsætte grænsefladen til specifikke opgaver som videoredigering eller UV-mapping ved at skjule funktioner, der ikke bruges til opgaven.

Udvikling af Blender

Siden åbningen af kildekoden har Blender gennemgået betydelig refactoring af den oprindelige kodebase og store tilføjelser til dets funktionssæt. Forbedringer inkluderer et opdateret animationssystem, et stack-baseret modifier-system, et opdateret partikelsystem (som også kan bruges til at simulere hår og pels), væskedynamik, soft-body dynamik, GLSL shaders support i game engine, avanceret UV-unwrapping, en fuldt omkodet render pipeline, node-baseret materiale redigering og compositing samt projection painting.

En del af denne udvikling er blevet fremmet af Googles Summer of Code-program, hvor Blender Foundation har deltaget siden 2005.

Historisk har Blender brugt Phabricator til at administrere sin udvikling, men på grund af annonceringen i 2021 om, at Phabricator ville blive afbrudt, begyndte Blender Institute arbejdet med at migrere til et andet system i starten af 2022. Efter omfattende debat om, hvilken software der skulle vælges, blev det endelig besluttet at migrere til Gitea.

Blender 2.8 var en stor revision, der startede planlægning i slutningen af 2015. Mål inkluderede en mere konfigurerbar UI, support for physically based rendering (PBR) via EEVEE, brug af C++11 og C99, flytning til en nyere version af OpenGL og fjernelse af support for ældre versioner før 3.2. Blender Internal renderer blev fjernet fra 2.8. Et projekt kaldet Code Quest i 2018 samlede udviklere for at fremskynde 2.8-udviklingen. Blender 2.80 blev udgivet den 30. juli 2019.

Cycles X er et projekt annonceret i april 2021 for at forbedre Cycles render-arkitekturen. Nøgleændringer inkluderede en ny kernel, fjernelse af standard tiled rendering (erstattet af progressive refine), fjernelse af branched path tracing og fjernelse af OpenCL support. Volumetrisk rendering blev også erstattet med bedre algoritmer.

Blender er omfattende dokumenteret på sin hjemmeside, og der findes mange online fællesskaber til support.

På grund af Blenders open source-natur har andre programmer forsøgt at udnytte dets succes ved at ompakke og sælge kosmetisk modificerede versioner af det, selvom dette er mindre udbredt.

Blender bruges i industrien og er blevet primær software i introduktionskurser til 3D-kunst, animation, visualisering og 3D-print på institutioner som University of Michigan.

Hvad er Photoshop Blending Modes?

I modsætning til Blender, som er et 3D-program, er Blending Modes (eller lagblanding) en nøglefunktion i Adobe Photoshop, der bruges til billedredigering. Blending Modes er matematiske ligninger, der blander lag baseret på deres farveinformation: nuance (hue), mætning (saturation), lysstyrke (luminosity) eller en kombination heraf.

Du kan bruge Blending Modes til at anvende overlays, teksturer eller målrettede justeringer på specifikke områder af dit billede uden nødvendigvis at oprette lagmasker. De er en fremragende måde at skabe ikke-destruktive effekter på, da selve blandingen ikke ændrer pixels permanent, kun det visuelle output. Du kan altid ændre eller fjerne Blending Mode.

Hvordan virker Blending Modes?

Hver af de 31 Blending Modes (27 lagblandingstilstande) har en algoritme, der bruger farveinformationen til at bestemme, hvordan pixelen skal blandes. For at Blending Modes skal virke, skal du have mindst to lag: laget nedenunder er Base-laget, og laget ovenpå er Blend-laget. Blending Mode bestemmer den blandeoperation, der anvendes på Blend-laget.

Når du arbejder med Blending Modes, blander Photoshop pixels ved at udføre en blandeoperation på hver pixel i Blend-laget mod dens tilsvarende pixel i Base-laget. Enkelt sagt anvendes blandingen på en enkelt pixel ad gangen for at opnå det resulterende mix.

For at gøre det lettere at forstå, kan man tænke på pixels som farver, selvom det altid handler om pixelværdier. De grundlæggende termer er:

• Base: Den originale farve i billedet (laget nedenunder).
• Blend: Farven fra laget, der blandes ovenpå.
• Result: Farven, der opstår som resultat af blandingen mellem Base og Blend.

Den resulterende blanding afhænger af den valgte Blending Mode.

Neutrale Farver

Nogle Blending Modes har "Neutrale Farver" – farver der ikke har nogen effekt, når de blandes. For eksempel er den neutrale farve for Multiply hvid (hvide pixels bliver transparente), og for Screen er den sort (sorte pixels bliver transparente).

Sådan ændrer du Blending Mode i Photoshop

Du kan ændre en Layer Blending Mode ved at gå til rullemenuen øverst til venstre i Layers-panelet og vælge en tilstand. Som standard er alle lag indstillet til Normal, og grupper er indstillet til Pass Through.

Du kan også bruge tastaturgenveje til at skifte Blending Modes (f.eks. Shift + eller -).

Hvor mange Blending Modes er der?

Der er i øjeblikket 27 Layer Blending Modes i Photoshop. Men i alt 31, når man inkluderer Behind og Clear (i maleværktøjer), Pass Through (for grupper) og Add (i Calculations/Apply Image).

Hvornår blev Blending Modes tilføjet til Photoshop?

Blending Modes (og lag) blev først introduceret i Photoshop 3.0 i 1994 med 19 originale tilstande. Flere blev tilføjet i senere versioner:

• Photoshop 7 (2002): Linear Dodge (Add), Linear Burn, Vivid Light, Linear Light, Pin Light.
• Photoshop CS (2003): Hard Mix.
• Photoshop CS5 (2010): Subtract, Divide.

Opacity vs. Fill med Blending Modes

19 af de 27 Blending Modes opfører sig ens, når du justerer Fill sammenlignet med Opacity. Dog giver otte Blending Modes forskellige resultater. Disse otte "Special Blending Modes" giver dig en ekstra metode til at justere blandingen, og resultatet er ofte mere æstetisk tiltalende, når du bruger Fill i stedet for Opacity.

De otte specielle tilstande er: Color Burn, Linear Burn, Color Dodge, Linear Dodge (Add), Vivid Light, Linear Light, Pin Light, Difference og Hard Mix.

Disse otte tilstande giver også mulighed for at bruge funktionen "Transparency Shapes Layer" (findes i Layer Style-vinduet), som påvirker, hvordan gennemsigtighed i laget påvirker blandingen.

Forklaring af Blending Mode Kategorier

Blending Modes er organiseret i kategorier baseret på, hvordan de påvirker pixels:

Almindeligt anvendte Blending Modes: Selvom der er mange, vil du sandsynligvis bruge Normal, Multiply, Screen, Overlay, Soft Light, Color og Luminosity oftere end andre. Det kan være nyttigt at kende effekten af disse tilstande udenad.

Ofte Stillede Spørgsmål om Photoshop Blending Modes

Hvorfor er nogle Blending Modes grå (ikke tilgængelige)?

Hvis nogle Blending Modes er gråtonede, skal du sikre dig, at du arbejder med et 8-bit eller 16-bit RGB-billede. Gå til Image > Mode og vælg både "RGB" og enten 8 eller 16 bits/channel. Nogle tilstande er ikke tilgængelige i 32-bit tilstand, Lab Color Mode eller Grayscale Mode.

Hvad er forskellen på Opacity og Fill?

For de fleste Blending Modes (19 af 27) opfører Opacity og Fill sig identisk. Men for de otte "Special Blending Modes" (Color Burn, Linear Burn, Color Dodge, Linear Dodge (Add), Vivid Light, Linear Light, Pin Light, Difference og Hard Mix) kan justering af Fill give et andet og ofte mere ønskværdigt resultat end justering af Opacity.

Hvad er Commuted Blending Modes?

Der er to sæt af Commuted Blending Modes: Overlay/Hard Light og Color/Luminosity. Disse sæt giver det samme resultat, hvis du bytter rundt på Base- og Blend-lagene og anvender den tilsvarende tilstand. For eksempel giver Overlay på Blend-laget det samme resultat som Hard Light på Base-laget med lagene omvendt.

Er der matematik bag Blending Modes?

Ja, Blending Modes er baseret på matematiske formler, der beregner, hvordan pixelværdier fra Base- og Blend-lagene kombineres for at skabe Result-pixelværdien. Photoshop bruger standardiserede værdier (typisk 0 for sort og 1 for hvid) til disse beregninger, selvom vi ser RGB-værdier fra 0 til 255.

Konklusion

For at opsummere er Blender en alsidig 3D-suite, der bruges til at skabe tredimensionelle modeller, animationer og mere, kendt for sin open source-natur og markante elementer som Suzanne. Photoshop Blending Modes er derimod en fundamental funktion inden for 2D-billedredigering i Photoshop, der styrer, hvordan lag blandes visuelt ved hjælp af matematiske algoritmer baseret på farveinformation. De er separate værktøjer med forskellige formål, selvom begge er uundværlige i mange kreative arbejdsprocesser.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Blender & Photoshop: Hvad er forskellen?, kan du besøge kategorien Software.