Fotoretouchering Før Photoshop: En Historie

Fotoretouchering er i dag en udbredt praksis. Mange mennesker elsker at puste nyt liv i deres samling af gulnede, falmede eller beskadigede billeder. Fotos, der er blevet ramt af pletter, ridser, revner, folder og mange andre skader, kan ofte bringes tilbage til deres fordums glans. Hvor Adobe Photoshop nu er standardværktøjet til stort set alle behov inden for billedredigering og retouchering, strækker historien om fotoretouchering sig faktisk helt tilbage til midten af det 19. århundrede – en tid, hvor computere endnu ikke var opfundet.

At forstå fortidens metoder giver et fascinerende indblik i den tidlige kamp for at manipulere virkeligheden fanget på film. De teknikker, der blev brugt, var primært manuelle, fysiske processer, der krævede stor dygtighed og præcision. De var ofte permanente og lod ikke meget plads til fejl, i skarp kontrast til nutidens digitale fleksibilitet.

Æraen Før Digitalen

Før den digitale revolution og programmer som Photoshop ændrede landskabet for altid, stod fotografer og billedkunstnere over for en helt anden virkelighed, når det kom til at 'redigere' et billede. Processen var fysisk og foregik direkte på selve den lysfølsomme plade (f.eks. en daguerreotype), negativet eller det positive print. Forestil dig at skulle rette en fejl eller fjerne et element ved at skrabe, male eller påføre kemikalier direkte på det unikke medie.

De primære udfordringer i den tidlige fotografering omfattede ufuldkommenheder i processen, uønskede elementer i billedet, eller simpelthen ønsket om at forbedre æstetikken – måske lysne et ansigt, fjerne en plet eller endda slette en hel person. Værktøjerne var primitive sammenlignet med i dag: fine pensler, farvestoffer, blyanter, scalpeller og forskellige kemikalier. Enhver ændring var permanent og potentielt destruktiv for det originale billede. Hvis du lavede en fejl, var det ofte umuligt at fortryde den uden at ødelægge billedet.

Den Første Kendte Retouchering

Fotohistorikere anerkender ofte Calvert Richard Jones som den kunstner, der udførte den første dokumenterede fotoretouchering i 1846. Han havde taget et billede af fem kapucinerbrødre på Malta. Da han gennemgik billedet, en kalotypi (en tidlig form for fotografi på papir), bemærkede han, at en af brødrene svævede let bag resten af gruppen. Formentlig mente Jones, at denne femte person forstyrrede kompositionen.

Løsningen var manuel og direkte. Jones og hans team brugte sort tusch (Indisk blæk) til at dække den femte bror på papirnegativet. Negativet fungerede som en skabelon til at skabe positive print. Ved at dække broderen med uigennemsigtig blæk, blokerede de lyset fra at passere gennem den del af negativet under kopieringsprocessen. Resultatet på det positive print var en tom, hvid plet på det sted, hvor broderen havde været – effektivt slettet fra billedet. Denne enkle, men skelsættende, 'blotting'-teknik viste potentialet i at manipulere fotografisk virkelighed, længe før nogen drømte om digitale pixels.

Vejen til Digital Retouchering

Fra den spæde start med fysisk manipulation udviklede teknikkerne sig gradvist. I løbet af det 20. århundrede blev airbrushing, farvning og manuel retuschering med blyanter og farvestoffer på både negativer og print mere raffineret. Portrætfotografer brugte ofte timer på at blødgøre hudtoner, fjerne pletter eller endda ændre ansigtstræk direkte på printet. Det var et håndværk, der krævede enorm tålmodighed og dygtighed.

Med fremkomsten af computere i slutningen af det 20. århundrede begyndte mulighederne for billedredigering at ændre sig radikalt. Digital scanning gjorde det muligt at overføre ældre billeder til et digitalt format, og nye softwareprogrammer åbnede op for hidtil uset kontrol og fleksibilitet. Adobe Photoshop, der blev lanceret i 1990, blev hurtigt den dominerende kraft inden for digital billedbehandling og retouchering, og det revolutionerede måden, vi arbejder med billeder på.

Tidsrejser i Photoshop: Historikpanelet

En af de mest grundlæggende fordele ved digital redigering i programmer som Photoshop er muligheden for at fortryde fejl og eksperimentere uden permanente konsekvenser. Et centralt værktøj til dette er Historikpanelet.

Historikpanelet fungerer som en kronologisk, top-down oversigt over alt, hvad du foretager dig i din arbejdsession i Photoshop. For at få adgang til Historikpanelet skal du vælge Menuen Vindue > Historik, eller klikke på fanen Historik, hvis den allerede er synlig i dit arbejdsområde.

Hver eneste handling, du udfører – fra et penselstrøg til en markering, en farvejustering eller et filter – registreres og kaldes en Historiktilstand eller blot en Tilstand. Hver Tilstand vises som et punkt på listen i panelet. Vi kan bruge denne liste af Historiktilstande til, som man populært siger, at 'rejse i tiden' i vores redigeringsproces.

Når vi hurtigt trykker på vores velkendte genvejstaster Ctrl + Z (Windows) eller ⌘ + Z (Mac) efter at have lavet en fejl, går vi faktisk baglæns, Tilstand for Tilstand, til et tidspunkt, hvor vi var tilfredse med vores arbejde. Fra den tidligere Tilstand kan vi så begynde forfra eller prøve en anden tilgang. En mere overvejet tilgang ville være at klikke direkte på en specifik Tilstand inden for Historikpanelets liste og fortsætte derfra. Men lad os være ærlige, de fleste af os elsker at spamme 'fortryd'-genvejen, og det er der intet galt i!

Som standard holder den nyeste version af Photoshop (og tidligere versioner) styr på et bestemt antal Historiktilstande. I Photoshop CC2015.5 var standarden 50, men dette antal kan ændres i Indstillinger > Ydeevne fra et minimum af 1 til et maksimum på 1000. Selvom det kan virke logisk at øge antallet af Tilstande for en mere risikofri arbejdsgang, er det vigtigt at bemærke, at flere Historiktilstande kræver mere RAM (hukommelse) og mere plads på Scratch Disks (midlertidige lagerområder på din harddisk). Dette kan potentielt have stor indvirkning på den samlede ydeevne i Photoshop. Det er en balancegang mellem sikkerhed og hastighed.

Gem Øjeblikke: Snapshots

En begrænsning ved Historiktilstande er, at Photoshop vil glemme alle Tilstande ud over det foruddefinerede antal, der er indstillet i indstillingerne. Hvis du derfor gerne vil gemme en bestemt Tilstand, før den går tabt, kan du tage et Snapshot. Der er i princippet ingen begrænsning for, hvor mange Snapshots du kan tage, og de kan bruges på forskellige måder.

Snapshots giver dig mulighed for at oprette 'bogmærker' i din redigeringsproces. Du kan forestille dig dem som forskellige versioner af dit billede på specifikke punkter i din arbejdsgang. Du kan nemt skifte mellem forskellige Snapshots, arbejde videre på dem individuelt uden at miste fremgang eller påvirke de andre versioner.

Et eksempel: Lad os sige, du er tilfreds med dit billede, men gerne vil teste en ny farvejusteringsteknik. For ikke at miste det nuværende gode resultat, kan du tage et Snapshot, der gemmer den nuværende Tilstand, som den er. Nu hvor du har dit Snapshot, kan du fortsætte med at arbejde på dit billede uden frygt for at miste den tidligere Tilstand, du var tilfreds med. Hvis du kan lide de nye ændringer, kan du simpelthen fortsætte med at arbejde fra det nye Snapshot og slette det forrige, eller du kan endda oprette et helt nyt dokument baseret på et Snapshot.

For at oprette et Snapshot skal du blot vælge den ønskede Historiktilstand og klikke på Snapshot-ikonet nederst til højre i Historikpanelet, eller højreklikke på den valgte Tilstand og vælge "Ny Snapshot...". Snapshots er en fremragende måde at administrere komplekse redigeringsprojekter på, hvor du ønsker at bevare muligheden for at vende tilbage til vigtige milepæle.

Mal Fortiden Ind: Historikpenslen

Historikpenslen (History Brush) er et værktøj, der bruges til at male fra tidligere Historiktilstande eller Snapshots. Forestil dig, at du har lavet en række redigeringer, men ønsker at bringe et specifikt område af billedet tilbage til, hvordan det så ud på et tidligere tidspunkt i redigeringsprocessen. Med Historikpenslen kan du vælge den Tilstand (ved at klikke i feltet ved siden af Tilstanden i Historikpanelet) eller det Snapshot, du vil male fra, og derefter male over de områder på billedet, hvor du ønsker at genoprette det tidligere udseende.

Dette kan være nyttigt til selektivt at fjerne en effekt, genoprette detaljer, der gik tabt under en sløringsproces, eller blande elementer fra forskellige stadier af din redigering. Det er et værktøj, der giver en kreativ måde at bruge historikken på, udover blot at fortryde skridt.

Fremtidens Retouchering: Ikke-Destruktiv Redigering

Mens Historikpanelet og Snapshots er nyttige til midlertidig fortrydelse og versionsstyring inden for en session, er de ikke den foretrukne metode for professionelle retoucheringskunstnere til den primære arbejdsgang. De fleste retoucheringsspecialister stoler meget lidt på Historikpanelet eller Snapshots til at fortryde fejl i det lange løb.

I stedet foretrækker de at bruge teknikker, der kaldes Ikke-Destruktiv Redigering. Kernen i denne tilgang er, at du aldrig permanent ændrer eller 'ødelægger' de originale pixeldata i dit billede. Dette opnås typisk ved at arbejde på separate lag og bruge Lagmasker.

Hvorfor er dette så vigtigt? Fordi det giver maksimal fleksibilitet og bevarer den bedst mulige billedkvalitet. Hvis du redigerer direkte på det originale billedlag, fjerner du permanent pixelinformation, hvilket kan gøre det svært eller umuligt at lave justeringer senere uden at forringe billedet. Med ikke-destruktiv redigering kan du til enhver tid gå tilbage og ændre eller finjustere enhver justering eller retouchering, uden at det påvirker resten af billedet.

Lagmasker er et fundamentalt værktøj i ikke-destruktiv redigering. En Lagmaske er knyttet til et specifikt lag og bestemmer, hvilke dele af det lag der er synlige, og hvilke der er skjult. Forestil dig Lagmasken som en gennemsigtig eller uigennemsigtig film over dit lag. Når du maler på masken med en hvid pensel, 'afslører' du indholdet af laget. Når du maler med en sort pensel, 'skjuler' du indholdet af laget. Gråtoner på masken skaber delvis gennemsigtighed.

Denne metode tillader utrolig præcision. Du kan rette en plet på et separat lag, men kun lade rettelsen være synlig præcist der, hvor pletten var, ved hjælp af en maske. Du kan justere farver eller lysstyrke på et justeringslag, men kun anvende justeringen på specifikke områder ved at male på lagmasken. Du kan endda bruge forskellige penselindstillinger, opacitet, blend modes og udvalg baseret på lysstyrke (luminosity masks) for at opnå ekstremt fine og naturlige resultater.

Selvom Historikpanelet altid vil have sin plads til hurtige fortrydelser inden for en arbejdsgang, er inkorporering af ikke-destruktiv redigering i din arbejdsgang nøglen til at blive en dygtig og effektiv professionel retoucheringskunstner. Det er den metode, der giver mest kontrol, fleksibilitet og den højeste billedkvalitet på lang sigt.

Ofte Stillede Spørgsmål om Retoucheringens Historie og Photoshop

Hvordan ser jeg tidligere redigeringer i Photoshop?
Du kan se tidligere redigeringer i Photoshop ved at åbne Historikpanelet. Vælg Vindue > Historik. Panelet viser en liste over alle de trin (Historiktilstande), du har udført i den nuværende session.

Hvad er en Historiktilstand (History State)?
En Historiktilstand er en registrering af hver enkelt handling, du foretager dig i Photoshop. Hvert penselstrøg, hver justering, hvert filter – alt gemmes som en Tilstand i Historikpanelet, så du kan springe tilbage til tidligere trin.

Hvor mange Historiktilstande kan Photoshop huske?
Som standard husker Photoshop 50 Historiktilstande, men dette antal kan justeres i Indstillinger > Ydeevne til mellem 1 og 1000. Flere tilstande kræver mere hukommelse og kan påvirke ydeevnen.

Hvad er et Snapshot i Photoshop?
Et Snapshot er en gemt version af en bestemt Historiktilstand. I modsætning til almindelige Historiktilstande, der kan forsvinde, når du overskrider grænsen, gemmes Snapshots, indtil du lukker dokumentet (medmindre du gemmer dem som en del af en filtype, der understøtter dette, f.eks. som en ny fil). De er gode til at markere vigtige stadier eller prøve alternative redigeringer.

Hvad er Ikke-Destruktiv Redigering?
Ikke-Destruktiv Redigering er en metode til billedredigering, hvor du foretager ændringer uden permanent at ændre de originale pixeldata i billedet. Dette gøres typisk ved at bruge lag, justeringslag og lagmasker. Fordelen er, at du til enhver tid nemt kan redigere, fjerne eller justere dine ændringer.

Hvorfor bruger professionelle retouchører Ikke-Destruktiv Redigering?
Professionelle bruger Ikke-Destruktiv Redigering, fordi det giver maksimal fleksibilitet, kontrol og bevarer den bedst mulige billedkvalitet. Det gør det nemt at foretage rettelser, eksperimentere og levere et poleret resultat, der stadig kan ændres, hvis kundens behov ændrer sig.

Var al retouchering før Photoshop destruktiv?
De fleste manuelle retoucheringsteknikker før den digitale tidsalder var i sagens natur destruktive, da de involverede fysisk manipulation (maleri, skrabning, kemikalier) direkte på negativet eller printet. Enhver fejl var svær eller umulig at fortryde uden at beskadige billedet yderligere.

Konklusion

Historien om fotoretouchering er en rejse fra omhyggelige, manuelle og ofte permanente fysiske indgreb på negativer og print til nutidens sofistikerede, fleksible og ikke-destruktive digitale arbejdsgange i programmer som Photoshop. Fra Calvert Richard Jones' enkle blækplet i 1846 til komplekse lagmasker og justeringer i dag, har målet altid været det samme: at forbedre eller ændre et billede for at opnå den ønskede vision. Forståelsen af både fortidens begrænsninger og nutidens kraftfulde værktøjer, især principperne bag ikke-destruktiv redigering, er essentiel for enhver, der ønsker at mestre kunsten at retouchere billeder.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Fotoretouchering Før Photoshop: En Historie, kan du besøge kategorien Fotografi.