Filformater i Photoshop: En Dybdegående Guide

Når du arbejder med billeder, især i et kraftfuldt program som Adobe Photoshop, er valget af det rigtige filformat afgørende. Det påvirker alt fra billedkvalitet og filstørrelse til, hvordan du kan redigere billedet og hvor du kan bruge det. Der findes et væld af formater, men nogle er mere almindelige og relevante for Photoshop-brugere end andre. At kende forskellen på dem – hvad de bruges til, deres fordele og ulemper – er nøglen til en effektiv arbejdsgang og optimal billedkvalitet.

Hvad er et TIFF-filformat?

TIFF, der står for Tag Image File Format, er et computerfilformat, der bruges til at gemme rastergrafik og billedinformation. Det er en favorit blandt fotografer og en praktisk måde at gemme billeder i høj kvalitet på, før redigering, hvis man vil undgå tabsgivende filformater.

TIFF-filer har enten filtypenavnet .tiff eller .tif. De er en tabsfri form for filkomprimering, hvilket betyder, at de er større end de fleste andre formater, men til gengæld ikke mister billedkvalitet. TIFF-filer fungerer med Windows, Linux og macOS.

Selvom TIFFs ikke er de mindste filer, giver de brugeren mulighed for at 'tagge' ekstra billedinformation og data, såsom yderligere lag. De er også kompatible med redigeringssoftware som Adobe Photoshop.

TIFF minder på mange måder om PSD og understøtter de fleste af Photoshops funktioner (TIFF v6). TIFF kan også bruges som et arkiveringsformat; da det er et tabsfri format, kan filstørrelserne være store. Det understøtter RGB og CMYK farverum, clipping paths, alpha channels og gennemsigtighed.

Den mest almindelige anvendelse for TIFF er som printfil. Det er meget almindeligt at sende en TIFF til offsettryk. Når man er færdig med at redigere sine billeder til lokal udskrivning på en printer, gemmes master-printfilen som en tabsfri TIFF.

Hvad er et BMP-filformat?

BMP, eller Bitmap, er et filformat, der primært bruges til rastergrafik i operativsystemerne Microsoft Windows og OS/2. BMP-filer er generelt større end for eksempel JPEGs, fordi hensigten bag BMPs er at bevare så meget information som muligt.

BMP-filer er ukomprimerede. Hvis du vil komprimere en BMP-fil, skal du gøre det manuelt. Hvis du vil dekomprimere billedet, vil du kunne gendanne dets fulde størrelse og detalje. Processen med at komprimere og dekomprimere BMPs kan være langsom.

BMP-filer har generelt en højere kvalitet end JPEGs. I et BMP-billede har hver pixel sin egen specifikke farve. Filen kan også indeholde information som farvedybde, farveprofiler, alpha channels med mere. Dette giver BMP-billeder en højere opløsning end JPEG-filer. Deres kvalitet og opløsning betyder, at det er lettere at redigere BMP-filer, fordi der er flere pixels, du kan manipulere. BMP-filer fungerer mest effektivt med Microsoft Windows og OS/2 operativsystemer. Hvis du bruger Microsoft, har BMP-filer mange indbyggede fordele.

BMP-filer gemmer og redigerer billeder, men egner sig ikke godt til udskrivning af fysiske fotos.

Hvilke filformater bruger Photoshop?

Der findes mange filformater, men nogle er særligt relevante, når man arbejder i Photoshop, især som 'arbejdsformater' – dem du gemmer dine projekter i. De mest almindelige er PSD, PSB, TIFF, JPEG, GIF, PNG og også PDF samt RAW/DNG i forbindelse med billedbehandling.

PSD (Photoshop Document)

Dette er hovedfilformatet for Photoshop. Det er det bedste at bruge som din arbejdsfil. Det understøtter RGB, CMYK, LAB og Duotone farverum. Dette er fantastisk til arkivering og arbejde fra, da det understøtter alle Photoshops funktioner. En PSD gemmer alle lag, masker, kanaler, stier osv.

Hvis du har 'Maximize Compatibility' slået til, når du gemmer, gemmer den også en flad udgave i filen. Dette gør det muligt at åbne filen i en tidligere version af Photoshop eller indlejre den i andre ikke-Adobe programmer.

En PSD-fil er opdelt i 5 dele:

• Header: dimensioner, antal kanaler, farvedybde og mode.
• Color Mode data: Kun for Indexed og Duotone.
• Image resources: Gråtone, multikanal og Color halftone info, thumbnails, stier, slices, Layer comps, aspect ratio, Layer groups, HDR toning, grids, thumbnails, vanishing point, osv.
• Layer and Mask Information: Antal lag, lagnavne, kanalinformation, blending modes, opacitet, clipping groups, Adjustment layers, layer styles, type layers, gradients, patterns, vector mask.
• Image Data: Selve billedet gemmes som en datafil. Sammenflettet info (kun hvis 'maximize compatibility' er slået til).

Jeg foretrækker PSD som min arbejdsfil, fordi når jeg ser en PSD, ved jeg, at det er min fil med lag, og mine TIFFs er mine printfiler.

PSB (Photoshop Big)

En PSB er det samme som en PSD, men understøtter større filer. En PSD har en filgrænse på 30.000 pixels eller 2 Gb. Hvis du har brug for en større fil, skal du gemme den som en PSB (Photoshop Big), som understøtter 300.000 pixels eller 4 Exabytes (hvor 1 Exabyte = 1024 Petabytes, og 1 Petabyte = 1024 Terabytes).

JPEG (Joint Photographic Experts Group)

JPEG er det mest almindelige format til at gemme fotos, når du har brug for en mindre filstørrelse. Når du skal sende et foto via e-mail, uploade det til en hjemmeside eller et socialt netværk, dele det på mobil osv. De fleste fotos, du ser online, er JPEG.

Fordi de er komprimerede, lider de under 'Generational loss'. Dette betyder, at hvis du gemmer en JPEG-fil igen og igen, vil kvaliteten forringes. Det er et leveringsformat. Derfor foreslår jeg at arbejde fra din PSD og gemme en ny JPEG, hver gang du foretager en ændring. Når du gemmer en JPEG, vil du se en kvalitets-skyder. Højere kvalitet ser bedre ud, men giver også en større filstørrelse. Lavere kvalitet gør filen mindre, men kvaliteten bliver dårligere. Normalt vil omkring 70% give den bedste balance mellem kvalitet og størrelse. Ved 70% vil det være svært at se reduktionen i kvalitet, men filen vil være meget mindre end ved 100%.

JPEG-filer komprimeres automatisk – men den billeddata, du mister, når dette sker, er næppe mærkbar for øjet. JPEG-filen analyserer billedinformation og identificerer sletbare og komprimerbare detaljer baseret på billedtypen. Denne proces kan endda reducere JPEG-filer til 5-10% af deres oprindelige størrelse.

JPEGs er det mest udbredte digitale billedformat. Næsten alle kameraer – både håndholdte og i smartphones – kan tage billeder som JPEGs. De fleste scannere gør det også. Selvom JPEG-filer kan være af meget høj kvalitet, er det, der gør dem usædvanligt nyttige, deres fremragende kvalitet ved små størrelser. De optager mindre plads på kameraminnekort og kopieres eller downloades hurtigere end for eksempel BMP-filer, hvilket gør dem ideelle til e-mail-vedhæftninger, hjemmesider, selfies med mere.

JPEG-billeder er bedre brugt på internettet end til udskrivning af fysiske fotos i høj kvalitet. Hvis du skal printe en JPEG-fil, skal du sørge for at justere PPI (pixels per inch).

GIF (Graphics Interchange Format)

En GIF-fil bruges også online. Den komprimerer ved at reducere antallet af farver i et billede til 256. Den opretter en cLUT (Color Look Up Table) med 256 farver og ommapper alle farver i billedet til dette farveindeks. Den skifter farver til den nærmeste match. På grund af dette vil du se posterisering af fotos. Dog klarer line art og ensfarvede områder sig meget godt i GIF. Hovedanvendelsen for GIF er små animationsfiler. Du har set animerede GIF'er, hvad enten det er online eller i e-mails. GIF'er understøtter også grundlæggende gennemsigtighed, hvorimod JPEGs ikke gør.

PNG (Portable Network Graphics)

PNG (udtales "ping") findes i to hovedvarianter: PNG-8 og PNG-24.

PNG-8 er ligesom GIF, men har en mindre filstørrelse og understøtter ikke animation. Den har samme understøttelse af grundlæggende gennemsigtighed som GIF – dette er enten gennemsigtigt eller uigennemsigtigt, ikke semi-gennemsigtighed. Fungerer også bedst til tekst, line art og ensfarvede områder.

PNG-24 er et højkvalitets tabsfri format og understøtter 256 niveauer af gennemsigtighed. Dette ville være et godt alternativ til JPEG, bortset fra at filerne er meget større. Det understøtter tabsfri komprimering, så der er intet tab af kvalitet. Dette format bruges online, men er mere almindeligt til software og apps. Den høje kvalitet af gennemsigtighed gør det også til et fantastisk format til at gemme overlays, såsom lower thirds, bugs, logoer osv., og bruges i video, multimedia og udskrivning.

PDF (Portable Document Format)

Det er værd at nævne PDF. Dette er den mest almindelige måde at outputte printfiler af høj kvalitet på, som indeholder fotos og tekst, og er det primære outputformat, der bruges af grafiske designere. (Dette erstatter EPS).

RAW + DNG (Digital Negative)

Selvom dette ikke er et arbejdsformat i sig selv i Photoshop (medmindre det er som et smart objekt), men snarere et optagelsesformat, er det relevant at nævne. Mange digitale kameraer og endda mobile enheder kan optage en RAW-fil. En RAW-fil er større og indeholder alle de ubehandlede data fra kamerasensoren samt metadata og en JPEG-preview. Previewet giver dig mulighed for at se billedet på din kameraskærm. Metadata registrerer indstillinger som hvidbalance, skarphed og farveprofil.

Et RAW-foto kan ikke ses direkte; derfor genereres JPEG-previewet. Du skal bruge en RAW-konverter som Adobe Camera Raw, OnONE Raw, CaptureONE eller Lightroom for at konvertere dataene til et billede. Fordelen ved en RAW-fil er større dynamisk rækkevidde (detaljer i skygger og højlys) end de fleste andre formater, samt muligheden for at ændre mange af indstillingerne som hvidbalance i software. En RAW-fil producerer den bedste kvalitet til fotografiske formål.

Du kan ikke skrive en fil (gemme) til de fleste proprietære RAW-formater som CR2 (Canon), NEF (Nikon), ARW (SONY) eller RAF (Fuji). Derfor oprettes en sidecar-fil (XMP) for hvert billede, og denne sender instruktioner til RAW-filen.

Adobe skabte DNG-formatet. Dette er en fil, der kan skrives til og ikke behøver en sidecar, fordi alt er inde i filen. Adobe skabte DNG som et open source, universelt format, der kan bruges af enhver kameraproducent. DNG sikrer også mod, at et format bliver forældet. Du kan oprette en DNG fra Lightroom, (ACR) Adobe Camera Raw eller Bridge. Dette er et godt format til at arkivere dine fotografier. Når du arbejder i Photoshop, ville du dog ikke gemme dine arbejdsfiler som RAW; PSD kan gemme en RAW-fil (som et smart objekt) inden i sig samt lag, masker og anden information.

Sammenligning af Nøgleformater i Photoshop

For at give et hurtigt overblik over de mest relevante formater i Photoshop, her er en sammenligning:

Ofte Stillede Spørgsmål om Filformater i Photoshop

Hvilket format er bedst til udskrivning i høj kvalitet?

Til professionel udskrivning anbefales ofte TIFF eller PDF. TIFF er fantastisk som master-printfil på grund af dens tabsfri natur og understøttelse af CMYK. PDF bruges almindeligvis af grafiske designere til output, der kombinerer tekst og billeder.

Hvilket format skal jeg bruge til billeder på web?

Til web er JPEG det mest udbredte format på grund af dets gode balance mellem billedkvalitet og lille filstørrelse. PNG bruges til billeder, der kræver transparens (som logoer), og GIF bruges primært til simple animationer.

Hvad er forskellen på PSD og TIFF?

Både PSD og TIFF (v6) understøtter lag og er tabsfri formater, der er gode til arkivering og redigering. PSD er Photoshops eget native format og understøtter alle Photoshops specifikke funktioner fuldt ud. TIFF er mere universelt kompatibelt og ofte foretrukket til at sende til trykkerier. Mange bruger PSD som deres primære arbejdsfil med alle lag intakte og gemmer en flad TIFF, når filen skal printes eller deles i en non-layered version.

Hvorfor er RAW filer så store?

RAW-filer er store, fordi de indeholder alle de ubehandlede data direkte fra kamerasensoren uden komprimering eller bearbejdning, der normalt sker i kameraet (som ved JPEG). De indeholder den maksimale mængde information, hvilket giver størst fleksibilitet under redigering, især med hensyn til dynamisk rækkevidde.

Er det bedst at gemme som JPEG ved 100% kvalitet?

Mens 100% kvalitet giver den mindste komprimering og højeste billedkvalitet for en JPEG, resulterer det også i en meget stor filstørrelse. Ofte er komprimering ved 70-80% kvalitet næsten umulig at skelne fra 100% for det menneskelige øje, men giver en markant mindre filstørrelse. Valget afhænger af formålet; til web er mindre filer ofte bedre, mens du til kritisk brug måske vælger en højere indstilling.

At mestre brugen af filformater i Photoshop er en væsentlig del af arbejdet med digital billedbehandling. Ved at forstå, hvordan hvert format fungerer, og hvad det er bedst egnet til, kan du optimere din arbejdsgang, bevare billedkvaliteten og sikre, at dine filer er kompatible med deres tilsigtede anvendelse, hvad enten det er til web, print eller arkivering.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Filformater i Photoshop: En Dybdegående Guide, kan du besøge kategorien Fotografi.