Spørgsmålet om, hvorvidt der stadig findes børnehjem i Danmark, rejser en fascinerende historie om samfundets syn på børn og omsorg gennem mere end 150 år. Da de første institutioner for forældreløse, vanskelige og fattige børn åbnede omkring 1850, var de vidt forskellige fra de steder, vi i dag kalder døgninstitutioner. Disse tidlige hjem var ofte præget af strenge rammer og begrænsede ressourcer, hvilket for mange børn førte til en opvækst under barske og til tider brutale forhold. Gennem 1900-tallet skete der dog en gradvis, men markant ændring i både lovgivning og pædagogisk tilgang, drevet af et skiftende syn på børns rettigheder og behov. I dag bor langt de fleste anbragte børn i Danmark i familiepleje, men døgninstitutionerne eksisterer stadig som en vigtig del af indsatsen for børn og unge med særlige behov.
Baggrunden for Børnehjem i Danmark
De første børnehjem opstod i en tid, hvor socialforsorgen var meget anderledes. Børn kunne ende på børnehjem af flere årsager. Det klassiske billede af det forældreløse barn var en realitet, men også børn fra fattige familier, hvis forældre ikke magtede omsorgen, blev sendt væk. Derudover blev børn, der blev anset for at være 'vanskelige' eller som havde begået småkriminalitet, anbragt med det formål at blive opdraget og disciplineret. Samfundets primære fokus var ofte på at beskytte sig selv mod det, man opfattede som en trussel fra disse børn, snarere end at yde omsorg og støtte til barnet.
Et vigtigt skridt i udviklingen kom med den første Børnelov i 1905. Denne lov anerkendte i højere grad børns rettigheder og introducerede sammen med det nye værgerådssystem muligheden for at anbringe børn i pleje eller på opdragelseshjem, hvis de var udsat for 'sædelig fordærvelse eller vanrøgt', eller hvis de blev mishandlet. Selvom dette var et fremskridt, kunne anbringelse stadig ske på et grundlag, der i dag ville virke fremmed, for eksempel alene på grund af forældrenes fattigdom.
Udviklingen fra 1945 til 1980: Et Skiftende Syn
Perioden fra 1945 til 1980 var præget af en markant udvikling i synet på børn og deres rettigheder, hvilket fik stor betydning for forholdene på børnehjemmene. Frem til slutningen af 1950'erne var holdningen stadig i høj grad, at man skulle beskytte samfundet mod 'uvorne' eller kriminelle børn. Anbringelsesgrundlagene var brede og kunne omfatte alt fra tyveri og hærværk til 'generelle opdragelsesvanskeligheder' og, for piger, 'seksuelle foreteelser'. Lokale børneværn havde stor magt og kunne tvangsanbringe børn uden forældrenes samtykke eller en retslig kendelse.
Dette billede ændrede sig dog gradvist. Der kom øget fokus på at hjælpe børn med vanskeligheder med at finde en plads i samfundet. Medierne spillede en rolle ved at rette kritisk opmærksomhed mod den omfattende brug af tvang på forsorgsinstitutionerne, som ud over børnehjem også omfattede psykiatrien og institutioner for fysisk handicappede. Individuelle rettigheder og menneskerettigheder kom i stigende grad på den politiske dagsorden, hvilket også smittede af på socialområdet.
Forholdene på de enkelte børnehjem var dog meget forskellige i denne periode. Meget afhang af den enkelte forstanders pædagogiske syn og menneskesyn. Beretninger fra tidligere børnehjemsbørn vidner om, at selv i 1960'erne kunne forholdene være hårde. Birthe Pedersen, der var anbragt på Bredballe Børnehjem i 1960'erne, har fortalt om manglen på voksenkontakt og de interne konflikter blandt børnene, hvor 'alle var der jo på grund af svigtende omsorg i hjemmet. Men i sidste ende, havde man kun sig selv'.
Børneloven blev igen ændret i 1958, hvilket banede vejen for et opgør med de store, lukkede anstalter. Antallet af anbragte børn toppede i 1950'erne og fortsatte op gennem 1960'erne med over 350 børnehjem og næsten 10.000 børn. Selvom målsætningen i 1960'erne blev at anbringe flest muligt i private plejefamilier for at give dem en mere familielignende opvækst, blev de fleste børn stadig anbragt på børnehjem.
I 1964 skiftede betegnelsen 'opdragelseshjem' formelt til 'Børne- og Ungdomshjem'. Men som historien har vist, ændrede et navneskift ikke altid grundlæggende ved børnenes vilkår. Kritikken af hjemmene fortsatte, og medierne afdækkede historier om overgreb og mishandling. Et af de mest kendte eksempler er børnehjemmet Godhavn, hvor drenge udsat for vold og seksuelle overgreb. I 2019 modtog de voksne mænd, de blev, en officiel undskyldning fra staten for at have svigtet sit ansvar. Godhavn var desværre ikke en enestående sag; historikere har dokumenteret, at vold og overgreb fandt sted på en række børnehjem i perioden.
Et yderligere navneskift skete i 1976, hvor de forskellige typer børnehjem fik den fælles betegnelse døgninstitutioner, et navn der stadig bruges i dag. I forbindelse med dette skete der også en nedlæggelse af en del institutioner. Synet på børn udviklede sig fortsat, og der kom et større fokus på samfundets ansvar for børnenes trivsel. Dette betød, at man – i hvert fald på papiret – bevægede sig væk fra en kultur baseret på disciplin og orden mod et mere pædagogisk og behandlingsmæssigt fokus.
For at sikre bedre forhold blev der i perioden 1970-77 indført uanmeldte tilsyn med børnehjemmene. Under disse tilsyn begyndte man også at spørge børnene direkte om, hvordan de havde det. Selvom dette førte til forbedringer mange steder, var der fortsat kritik og tilfælde af overgreb i årene efter.
Døgninstitutioner i Danmark i Dag
Forholdene på nutidens døgninstitutioner er markant forbedrede sammenlignet med tidligere tider. Både de fysiske og psykiske rammer er tænkt ind for at skabe et trygt og udviklende miljø for børnene. Kommunerne fører regelmæssige tilsyn, både anmeldte og uanmeldte, for at sikre, at børnene trives og bliver behandlet ordentligt. Hvor børn tidligere ofte boede tæt sammen med minimalt privatliv, har de fleste børn på døgninstitutioner i dag eget værelse, hvilket giver dem et personligt frirum.
Der arbejdes målrettet med pædagogiske, støttende tiltag. Dette indebærer individuel støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling, der er tilpasset det enkelte barns behov. Et eksempel fra Chr. IX’s Børnehjem i 2014 beskriver forhold, hvor børnene har adgang til faciliteter som iPads, playstation og bordfodbold, og hvor der er budget til tøj, lommepenge, arrangementer og ture ud af huset. Materielt set lider børnene typisk ingen nød og kan have adgang til mere end gennemsnittet.
En anden væsentlig forskel fra tidligere er børnenes kontakt med deres forældre. Mange anbragte børn i dag har en eller anden form for kontakt med deres biologiske forældre, selvom omfanget kan være begrænset af forældrenes situation eller ressourcer. Anbringelse sker oftest, fordi børnene har været udsat for svigtende omsorg i hjemmet i en grad, der gør det nødvendigt med en anbringelse uden for hjemmet for barnets trivsel og udvikling. Anbringelse kan ske både med og uden forældrenes samtykke, og varigheden varierer – nogle anbringes fra fødslen, andre kun i en kortere periode.
Hvem Bor på Døgninstitutioner i Dag?
Nutidens døgninstitutioner henvender sig til børn og unge med forskellige og ofte komplekse behov. Der findes forskellige typer af institutioner for at imødekomme disse behov:
Typer af Døgninstitutioner
Almindelige døgninstitutioner: Disse huser børn og unge, der primært har sociale adfærdsmæssige problemstillinger, og hvis forældre af forskellige årsager ikke kan varetage omsorgen for dem.
Delvis lukkede døgninstitutioner og døgninstitutioner med lukkede afdelinger: Disse er forbeholdt børn og unge med mere udfordrende problematikker, såsom negativ og udadreagerende adfærd, misbrugsproblemer eller kriminel adfærd. Institutioner af denne type huser også børn og unge med et fysisk eller psykisk handicap, der kræver specialiseret pleje og støtte.
Fælles for alle døgninstitutioner er, at de har til formål at sikre de anbragte børn og unge den nødvendige omsorg, personlige støtte, socialpædagogiske rådgivning og behandling. De er typisk bemandet med fagpersonale som pædagoger, socialrådgivere og psykologer, der arbejder tværfagligt for at støtte barnets udvikling.
Statistik og Adoption
Antallet af anbragte børn i Danmark har været faldende siden 2011. Ifølge tal fra 2018 var der lidt under 14.000 børn i alt anbragt uden for hjemmet. Af disse boede cirka 4.000 på døgninstitutioner, mens flertallet altså boede i familiepleje.
Adoption af danske børn sker meget sjældent, og det er endnu sjældnere, at børn adopteres direkte fra en døgninstitution. En opgørelse fra 2015 viste, at ud af de børn, der blev bortadopteret i perioden 2011-2014, kom hele 97% fra en plejefamilie, mens kun 3% kom fra en institution eller et børnehjem forud for adoptionen.
Fra Fortid til Nutid: En Sammenligning
Udviklingen fra de tidlige børnehjem til nutidens døgninstitutioner er et spejl af samfundets holdningsændring til udsatte børn. Her er nogle nøgleforskelle:
Formål og Syn på Børn
Førhen: Ofte fokus på beskyttelse af samfundet mod 'vanskelige' børn. Opdragelse gennem disciplin og orden. Anbringelse kunne ske på baggrund af fattigdom eller 'seksuelle foreteelser'.
I dag: Fokus på at hjælpe barnet med at finde en plads i samfundet. Pædagogisk støtte og behandling. Anbringelse sker primært på grund af svigtende omsorg i hjemmet, adfærdsmæssige problematikker eller handicap.
Forhold og Rammer
Førhen: Ofte barske forhold, lidt plads, næsten intet privatliv. Mangel på voksenkontakt. Risiko for mishandling og overgreb.
I dag: Markant bedre fysiske og psykiske rammer. Ofte eget værelse. Pædagogiske, støttende tiltag. Fritidsaktiviteter, lommepenge og ture ud af huset.
Tilsyn og Kontrol
Førhen: Begrænset eller intet eksternt tilsyn. Forhold afhang meget af den enkelte forstander.
I dag: Regelmæssige (anmeldte og uanmeldte) kommunale tilsyn, hvor børnenes trivsel sikres og evalueres.
Kontakt til Forældre
Førhen: Mindre fokus på at opretholde kontakt til biologiske forældre.
I dag: Mange anbragte børn har en eller anden form for kontakt med deres forældre, selvom omfanget kan variere og være begrænset af barnets eller forældrenes situation.
Anbringelsesgrundlag
Førhen: Fattigdom, forældreløshed, 'vanskelighed', kriminalitet, 'sædelig fordærvelse eller vanrøgt', mishandling.
I dag: Oftest svigtende omsorg, sociale adfærdsmæssige problemstillinger, misbrugsproblemer, kriminel adfærd, fysiske eller psykiske handicap. Anbringelse sker ud fra en socialfaglig vurdering af barnets behov.
Ofte Stillede Spørgsmål
Er der stadig børnehjem i Danmark?
Ja, selvom betegnelsen 'børnehjem' officielt er erstattet af 'døgninstitutioner', findes der stadig institutioner, hvor børn og unge anbringes uden for hjemmet. De huser primært børn, der har behov for mere specialiseret støtte end det typisk er muligt at give i en plejefamilie. I 2018 boede der omkring 4.000 børn på døgninstitutioner i Danmark.
Hvor mange børn bliver adopteret direkte fra et børnehjem eller en døgninstitution?
Det er meget usædvanligt, at børn i Danmark adopteres direkte fra en døgninstitution. Langt størstedelen af de børn, der bortadopteres, kommer fra en plejefamilie. Tal fra 2011-2014 viser, at kun 3% af de bortadopterede børn kom fra en institution.
Kan forældre selv sende deres børn på børnehjem?
Nej, forældre kan ikke selv vælge at 'sende' deres børn på døgninstitution. En anbringelse uden for hjemmet er en beslutning, der træffes af de sociale myndigheder (kommunen) på baggrund af en grundig socialfaglig vurdering af barnets behov og forholdene i hjemmet. Anbringelse sker, når der er et særligt behov for støtte eller beskyttelse, ofte på grund af svigtende omsorg, og kan ske med eller uden forældrenes samtykke.
Historien om børnehjemmene i Danmark er en historie om forandring – fra strenge opbevaringssteder til specialiserede døgninstitutioner med fokus på omsorg, pædagogik og behandling. Selvom fortidens svigt har efterladt dybe spor, som statens undskyldning for Godhavnsbørnene vidner om, er nutidens system bygget på et fundament af større forståelse for børns rettigheder og behov for individuel støtte.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Fra Børnehjem til Døgninstitution i Danmark, kan du besøge kategorien Fotografi.