Eiffeltårnets Lysshow og Ophavsret

Eiffeltårnet i Paris er et af verdens mest fotograferede vartegn. Hvert år strømmer millioner af turister til for at beundre den imponerende jernstruktur, især om aftenen, når tårnet forvandles af et fortryllende lysshow med 20.000 funklende lys, der glimter frem til omkring klokken 01.00. Disse billeder deles vidt og bredt på sociale medier, sendes til venner og familie, og for mange er et natfoto af det oplyste tårn selve symbolet på et besøg i Paris.

Men midt i denne fotografiske glæde lurer et juridisk spørgsmål: Er det lovligt at fotografere Eiffeltårnet om natten? Ifølge Société d’Exploitation de la Tour Eiffel (SETE), selskabet der ejer og driver tårnet, er selve Eiffeltårnets struktur ikke beskyttet af ophavsret. Men det spektakulære lysshow, der tænder op efter mørkets frembrud, er beskyttet af ophavsret. Dette rejser det paradoksale spørgsmål: Begår alle disse turister, der deler deres natbilleder, en ophavsretskrænkelse? Før du tager det næste ikoniske natbillede af Eiffeltårnet eller et andet monument med lysshows eller andre potentielt ophavsretligt beskyttede elementer, lad os se nærmere på ophavsretsloven og dens indvirkning på dette 137 år gamle franske vartegn (færdiggjort 1889).

Ophavsret og Eiffeltårnet

Under ophavsretsloven har indehaveren af ophavsretten til et kreativt værk eksklusiv ret til at kopiere, distribuere, offentligt fremvise eller skabe afledte værker baseret på det ophavsretligt beskyttede materiale. Disse rettigheder gælder for forskellige typer visuelle kunstværker, såsom malerier og fotos, samt arkitektoniske strukturer og lysdesign. Hvis disse typer værker bruges uden tilladelse, kan det betragtes som en ophavsretskrænkelse, der kan medføre forskellige monetære og andre sanktioner.

De fleste lande, herunder USA og landene i Den Europæiske Union, har de samme minimumsbeskyttelser for ophavsret, da de alle er underskrivere af Bernerkonventionen, den internationale ophavsretsaftale. Som en del af Bernerkonventionen forpligter hvert land sig til at give disse rettigheder og mekanismer til håndhævelse til ophavsretsindehaveren i en begrænset periode. Når ophavsrettens varighed er udløbet, træder værkerne ind i det offentlige domæne, hvor de kan bruges frit uden tilladelse fra ophavsretsindehaveren. Hvor længe ophavsretsbeskyttelsen varer, afhænger af forskellige faktorer, men en tommelfingerregel for lande, der har underskrevet Bernerkonventionen, er, at alt, der er skabt før 1924, sandsynligvis er i det offentlige domæne.

Eiffeltårnet blev færdiggjort i 1889 (indviet til verdensudstillingen 1889), så det har for længst mistet sin ophavsretsbeskyttelse. Derfor står enhver frit til at tage fotos eller skabe billeder af selve den ikoniske struktur i dagslys. Lysdesignet er imidlertid en relativt ny tilføjelse, først installeret i 1985 i forbindelse med en større restaurering og opgradering af tårnet. Dette betyder, at lysdesignet stadig er beskyttet af ophavsret.

Hvorfor ser vi så mange natbilleder online?

Så hvis lysdesignet er beskyttet, hvorfor ser vi så utallige billeder af Eiffeltårnet om natten overalt på internettet? Teknisk set kan ophavsretsindehaveren af Eiffeltårnets belysning forbyde fotografering af Eiffeltårnet om natten samt opslag på sociale medier, personlige hjemmesider, salg til udgivere eller salg af print. Men en ophavsretsindehaver er ikke forpligtet til at håndhæve den ret, ophavsretten giver. Hvis værket bruges uden tilladelse, er det op til dem at kræve det krænkende billede fjernet eller holde krænkeren ansvarlig for den ulovlige handling. Hvordan kan nogen, der fotograferer Eiffeltårnet om natten, så vide, hvilke anvendelser af det foto der vil være acceptable for ophavsretsindehaveren?

Først og fremmest er der de pr-mæssige aspekter ved at forbyde enkeltpersoner at tage natfotos af Eiffeltårnet. En kunstner, der skaber et så fremtrædende, offentligt udstillet værk tilknyttet et berømt monument, må forvente, at folk vil tage billeder af det og distribuere dem på nettet eller sociale medier. Millioner af mennesker gør det. En søgning på "Eiffel Tower at Night" på Google giver titusindvis af resultater.

Ethvert forsøg på at forhindre millioner af mennesker i at tage billeder af Eiffeltårnet ville være en logistisk udfordring af dimensioner. Det ville kræve sikkerhed for at håndhæve forbuddet, hvilket ville være dyrt og upraktisk, hvis ikke umuligt. Desuden er det kun en meget lille procentdel af mennesker, der overhovedet ville vide, at belysningen er ophavsretligt beskyttet. Det ville være tvivlsomt, at SETE ville acceptere et lysdesign, der nødvendiggjorde et sådant sikkerhedsniveau.

Hvis det er for svært at stoppe billederne, hvad så med at fjerne dem, når de er lagt online? Fjernelse af billederne ville i sidste ende skabe et pr-mareridt for fransk turisme. Forestil dig at besøge Paris, hvor du har lagt flere billeder af Eiffeltårnet på Instagram, kun for at finde et brev om ophavsretskrænkelse ventende derhjemme ved din tilbagekomst! Dette scenarie er så usandsynligt, at det nærmest er utænkeligt i praksis.

Endnu mere problematisk er de logistiske udfordringer ved at fjerne billederne. Fjernelse ville være tidskrævende og kostbart. Mens store billedorienterede hjemmesider ofte tilbyder en mekanisme for nem fjernelsesanmodning (kendt som en takedown request), gælder dette ikke universelt for alle hjemmesider verden over. For hjemmesider, der ikke fjerner de krænkende fotos frivilligt, skal ophavsretsindehaveren indlede retlige skridt for at gennemføre fjernelsen. Desværre ville de juridiske omkostninger i de fleste tilfælde være højere end de potentielle monetære erstatninger fra retssagerne. Derfor er det usandsynligt, at nogen, der tager billeder af Eiffeltårnet om natten til personlig brug, vil blive retsforfulgt eller modtage en fjernelsesanmodning.

På grund af udfordringerne ved at håndhæve ophavsretten på Eiffeltårnets lysdesign har SETE eksplicit angivet de acceptable grænser for fotografering af Eiffeltårnet om natten på deres hjemmeside. De fastslår, at fotos af Eiffeltårnet ikke er forbudt, med én vigtig undtagelse: Natfotos af Eiffeltårnet, der bruges til kommercielle formål, kræver tilladelse.

“Eiffeltårnets belysning og funklende lys er beskyttet af ophavsret, så professionel brug af billeder af Eiffeltårnet om natten kræver forudgående tilladelse og kan være underlagt et gebyr. Professionelle bør derfor kontakte Eiffeltårnets administrationsselskab for at få oplysninger om betingelserne for brug af billederne afhængigt af tilfældet.”

Håndhævelse af ophavsret over for professionelle fotografer er naturligvis mere håndterbar end over for ikke-professionelle. For det første vil fotografen eller organisationen, der bruger billederne, sandsynligvis vide, at en licens kan være påkrævet. Tilladelse til optagelser på lokationer er almindelig praksis, så potentielle krænkelser fra denne gruppe bør være minimale. Hvis en krænkelse opdages, er det mere sandsynligt, at kommerciel brug har en mekanisme for en fjernelsesanmodning. Desuden vil en kommerciel organisation være mere tilbøjelig til at rette op på fejlen ved at betale et licensgebyr og eventuelle bøder snarere end at fjerne det krænkende værk.

Derudover er der større chance for, at de monetære erstatninger opvejer omkostningerne ved retssagen, hvis retlige skridt er nødvendige. Ophavsretsindehaveren behøver ikke at håndhæve sine rettigheder overalt. De kan selektivt vælge, hvilke krænkelser de vil målrette for retlige skridt baseret på de potentielle monetære erstatninger, der er tilgængelige, og håndtere andre krænkelser med fjernelsesanmodninger eller advarselsbreve.

Eiffeltårnets ejerskab

Udover ophavsretten til lyset, er der også spørgsmålet om ejerskab. Vi ved alle, at tårnet bærer Eiffels navn, men har det nogensinde tilhørt Gustave Eiffel personligt? Tårnet blev bygget på Champ de Mars, i Paris' 7. arrondissement. Denne esplanade, der oprindeligt var et militært træningsområde, blev senere overdraget til Byen Paris. Fra 1867 blev dette store åbne område den traditionelle placering for Paris' verdensudstillinger. I 1889 blev tårnet bygget som en monumental indgangsport til udstillingen.

En aftale blev underskrevet den 8. januar 1887 mellem Gustave Eiffel og repræsentanter for de andre interessenter: Édouard Lockroy, handelsminister, på vegne af den nationale regering, og Eugène Poubelle, præfekt for Seine, på vegne af byen. Aftalen fastslog i artikel 11, at Eiffel ville bygge tårnet for egen regning, men modtage et tilskud på 1,5 millioner franc til de samlede estimerede omkostninger på 6,5 millioner. Han fik ret til at administrere tårnet i 20 år, fra den 31. december 1889. Ejerskabet ville derefter overgå til Byen Paris den 1. januar 1910.

Så Gustave Eiffel havde en midlertidig koncession, der tillod ham at tjene sine investeringer tilbage, men han ejede aldrig selve tårnet, da det stod på jord, der ikke tilhørte ham. I dag ejer Byen Paris tårnet og har overdraget driften til et selskab, SETE (Société d’Exploitation de la Tour Eiffel), hvoraf byen ejer 99% af kapitalen. Dette betyder, at selvom Eiffeltårnet er et offentligt vartegn, administreres det af et selskab, der har rettigheder over visse aspekter, herunder lysdesignets ophavsret.

Personlig vs. Kommerciel Brug

For at opsummere de vigtigste forskelle mellem personlig og kommerciel brug i forhold til Eiffeltårnets natbelysning:

Ofte Stillede Spørgsmål

Er det ulovligt at tage et billede af Eiffeltårnet om natten?

Selve fotograferingen er ikke ulovlig i sig selv. Problemet opstår, når billedet gengiver det ophavsretligt beskyttede lysdesign. Teknisk set kræver offentliggørelse eller distribution af et sådant billede tilladelse fra ophavsretsindehaveren (SETE). Men i praksis håndhæves dette forbud sjældent over for turister, der tager billeder til personlig brug.

Skal jeg have tilladelse for at poste mit natbillede af Eiffeltårnet på Instagram?

Strengt taget, ja, da offentliggørelse er en form for distribution. Men som nævnt er dette noget, SETE i praksis tolererer for privat, ikke-kommerciel brug. Millioner af mennesker gør det dagligt, og der er ingen kendte tilfælde af turister, der er blevet retsforfulgt for at dele private billeder på sociale medier.

Hvad tæller som kommerciel brug af et natbillede af Eiffeltårnet?

Kommerciel brug omfatter enhver brug, der har et økonomisk formål. Dette kan være salg af billedet (f.eks. som print, stockfoto), brug i reklamer, brug i bøger, magasiner eller websites, hvor billedet bidrager til en indtægt, eller brug i produkter (f.eks. postkort, souvenirs). Professionelle fotografer og virksomheder skal være særligt opmærksomme på dette.

Hvordan får jeg tilladelse til kommerciel brug?

Du skal kontakte SETE (Société d’Exploitation de la Tour Eiffel) direkte. Deres hjemmeside bør have information om, hvordan man ansøger om tilladelse til brug af billeder, især til professionelle og kommercielle formål. Der kan opkræves et gebyr for licensen.

Gælder ophavsretten kun for det funklende lys, eller også for den faste belysning?

Ophavsretten gælder for det samlede lysdesign, som blev installeret i 1985. Dette inkluderer både den faste guld-farvede belysning, der oplyser tårnet hele natten, og det funklende lysshow, der kører i de første minutter af hver time.

Hvad sker der, hvis jeg bruger et natbillede kommercielt uden tilladelse?

Hvis SETE opdager det, kan de sende en advarsel (cease-and-desist letter) eller kræve billedet fjernet. I alvorlige tilfælde kan de indlede retlige skridt for at opnå erstatning for ophavsretskrænkelsen. Risiciene er højere for kommerciel brug, da der er et økonomisk motiv involveret.

Gælder dette forbud for alle monumenter med belysning?

Ikke nødvendigvis. Ophavsret er specifik for det enkelte værk. Hvert monument eller bygnings lysdesign skal vurderes individuelt baseret på, hvornår det blev skabt, og hvem der ejer rettighederne. Det er altid en god idé at undersøge reglerne for den specifikke lokation, især hvis du planlægger kommerciel brug.

Så hvis du vil fotografere Eiffeltårnet om natten (eller skabe kunstværker af et andet nationalt monument eller offentlig struktur) til personlig brug på sociale medier eller andre kunstsider, er det usandsynligt, at du kommer i problemer. Det er dog vigtigt at være forsigtig, hvis værket skal bruges til et kommercielt formål, især et der kan generere indtægter. I begge tilfælde skader det aldrig at gennemgå vilkårene for brug for lokationen. Uanset om det er Eiffeltårnet, Empire State Building, Louvre eller Museum of Modern Art (MoMA), bør deres hjemmesider give information om brug af billeder fra deres lokationer. Viden om disse regler sikrer, at din passion for fotografi ikke fører til uønskede juridiske komplikationer.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Eiffeltårnets Lysshow og Ophavsret, kan du besøge kategorien Fotografi.