Corinne Day: Modefotografiens Rebelarv

Corinne Day (19. februar 1962 – 27. august 2010) var en britisk modefotograf, dokumentarfotograf og tidligere model, hvis arbejde radikalt ændrede landskabet inden for modefotografi. Hendes tilgang var rå, ufiltreret og intet mindre end revolutionerende i en tid domineret af polerede og idealiserede billeder. Day turde vise skønhed i det uperfekte og ægte, hvilket både skabte beundring og kontrovers, og cementerede hendes plads som en af de mest indflydelsesrige fotografer i sin generation.

Før hun greb kameraet, havde Corinne Day en noget usædvanlig vej ind i modeverdenen. Hun voksede op i Ickenham og forlod skolen som sekstenårig for først at arbejde i en lokal bank og derefter som international postbud. Det var under denne periode som bud, at nogen foreslog, hun skulle prøve at arbejde som model, hvilket hun gjorde konsekvent som katalogmodel i flere år. Denne erfaring gav hende et unikt indblik i branchen fra den anden side af linsen.

Tidligt liv og vejen til fotografi

Corinne Days rejse ind i fotografiets verden begyndte i 1985, da hun mødte Mark Szaszy på et tog i Tokyo. Szaszy var selv model og havde en stor interesse for film og fotografi. Under en længere rejse til Hong Kong og Thailand lærte Szaszy Day at bruge et kamera. I 1987 flyttede parret til Milano, et vigtigt modecentrum, hvor Days karriere som modefotograf for alvor tog fart. Hun startede med at producere fotografier af Szaszy og deres venner til deres modelporteføljer, hvilket førte til, at Day begyndte at kontakte magasiner for arbejde.

Gennembruddet i modefotografi - The Face og Kate Moss

I 1989 havde Day sit første møde med Phil Bicker, art director for det indflydelsesrige britiske magasin The Face. Gennem Bicker mødte Day stylisterne Anna Cockburn og Melanie Ward, med hvem hun skulle skabe nogle af sine mest ikoniske billeder. Days fotografier fik offentlighedens opmærksomhed gennem hendes banebrydende modeeditorial for The Face med titlen "The Third Summer of Love", udgivet i juli 1990. Artiklen, bestilt af Bicker og stylet af Ward, brugte den dengang blot 16-årige Kate Moss som model i en otte-siders modereportage, der viste tøj fra Romeo Gigli, Joseph Tricot, Ralph Lauren og en fjer-hovedbeklædning fra den nu nedlagte Covent Garden-butik World. Billederne blev taget under en dagstur til Camber Sands, og flere af fotografierne viste den unge Moss semi-nøgen og grinende på stranden. Fotografiet af Moss iført fjer-hovedbeklædningen på forsiden af magasinet er i dag et af Days mest anerkendte billeder. Day havde tidligere arbejdet med Moss på Levi's 'Levis for Girls'-kampagne, hvilket understreger det tidlige og vigtige samarbejde mellem de to.

Kontroverser og "Heroin Chic" debatten

I begyndelsen af 1990'erne fortsatte Day med at arbejde for The Face, samt en række magasiner forbundet med ungdoms- og modkultur, herunder i-D, Ray Gun og Penthouse, og arbejdede med modeller som Moss, Rosemary Ferguson og George Clements. Men det var hendes arbejde for Vogue, der for alvor skabte røre. I 1993 blev Day bestilt af Alexandra Shulman til at fotografere Kate Moss til juni-udgaven af den britiske udgave af Vogue. Editorialen, "Under Exposed", var tænkt som en lingeri-modereportage, men billederne, der viste den 19-årige Moss i sin lejlighed i West London, som hun delte med sin daværende kæreste, modefotografen Mario Sorrenti, forårsagede en medieskandale. Avisen The Independent hævdede, at billederne var "afskyelige, udnyttende, grænsende til børnepornografi". Denne reportage, der viste Moss' tynde figur og sårbare udtryk, bidrog i høj grad til fremkomsten af udtrykket "Heroin Chic", selvom Day og Moss senere forklarede, at Moss havde grædt dagen før fotograferingen, hvilket forklarede sårbarheden i nogle af billederne. Uanset kontroversen var dette et skelsættende øjeblik for modefotografiet, der viste en hidtil uset sårbarhed i et mainstream-magasin.

Overgang til dokumentararbejde og "Diary"

I kølvandet på "Heroin Chic"-debatten trak Day sig midlertidigt tilbage fra modefotografiet. Hun valgte i stedet at turnere i Amerika med bandet Pusherman og koncentrere sig om sit dokumentarfotografi. Hun påtog sig også arbejde med at fotografere musikere, herunder billedet af Moby, der blev brugt på hans album "Play" fra 1999. Hendes selvbiografiske bog, Diary, blev udgivet af Krus Verlag i 2000 og indeholdt ærlige og til tider chokerende billeder af Day og hendes venner. Billederne i Diary viste unge mennesker, der hang ud, tog stoffer og havde sex, og er blevet sammenlignet med den dokumentariske realisme hos Nan Goldin. Bogen indeholdt blandt andet billeder af Days veninde Tara St. Hill, som hun portrætterede indgående. Samtidig med udgivelsen af Diary havde Day to store udstillinger i London i 2000. Gimpel Fils galleriet udstillede portrætfotografier af Tara St. Hill, og The Photographers' Gallery viste udvalgte værker fra Diary. Ud over disse solo-udstillinger deltog Day også i gruppeudstillinger, der cementerede hendes status som en vigtig figur i både mode- og dokumentarfotografi.

Tilbage til mode og senere karriere

I løbet af 2000'erne vendte Day tilbage til modefotografiet, hvor hun arbejdede for britiske, franske og italienske udgaver af Vogue, Arena og Vivienne Westwood, blandt andre. I denne periode fotograferede hun også filmskuespillere som Nicolas Cage, Sienna Miller og Scarlett Johansson. Selvom hendes billeder måske blødgjordes en smule i denne periode sammenlignet med hendes tidligere, mere rå arbejde, bevarede de stadig en følelse af ægthed og intimitet, der var Days kendetegn. Hun udtalte senere, at hun ikke længere følte samme spænding ved at fotografere supermodeller, da det føltes "stale, just about sex and glamour", og at der var "other elements of beauty", som hun fandt mere interessante.

Sygdom, død og varig arv

I 2007 blev Day inviteret til at deltage i udstillingen "The Face of Fashion", kurateret af Susan Bright på National Portrait Gallery i London. Udstillingen omfattede også værker af Days samtidige som Mario Sorrenti og Mert Alas & Marcus Piggott. Billeder af Day i udstillingen omfattede tidlige fotografier af Rosemary Ferguson fra en editorial for L'Uomo Vogue fra 1993; Kate Moss for Vogue fra 1993 og Georgina Cooper for RayGun fra 1994. Til udstillingen blev Day bestilt af National Portrait Gallery til at skabe et nyt portræt af Kate Moss til deres samling. Da hun diskuterede optagelsen, sagde Day: "Jeg foreslog Kate, at vi skulle have en samtale om et alvorligt emne. Emnet, hun valgte at tale om, afslørede hendes sande følelser og definerede til gengæld hendes karakter." Dette illustrerer Days fortsatte interesse i at fange personlighed og ægthed i sine portrætter.

Corinne Days liv blev desværre forkortet af sygdom. Den 7. august 2009 rapporterede en artikel på models.com, at Day var blevet diagnosticeret med en livstruende hjernetumor. En fundraising-kampagne med titlen "Save the Day" blev organiseret for at indsamle midler, så Day kunne modtage en speciel form for kemoterapi (Insulin Potentiation Therapy Low Dose eller IPTLD) i Arizona, USA. På trods af den store indsats fra venner og kolleger – herunder salg af begrænsede oplag af fotografier, nogle signeret af Kate Moss – og modtagelse af behandling, var behandlingen desværre uden succes. Corinne Day døde den 27. august 2010 i London, 48 år gammel.

Corinne Days arv inden for fotografi er betydelig. Belinda White skrev i The Daily Telegraph i slutningen af august 2010, at "Corinne åbnede døren for en hel generation af fotografer, designere, modeller og stylister, der pludselig så, at modebranchen ikke behøvede at være denne eksklusive klub for de privilegerede og perfekte." Hendes rå, dokumentariske stil udfordrede den daværende norm og banede vejen for en mere autentisk og mangfoldig repræsentation af skønhed. Hendes arbejde, især med Kate Moss og hendes personlige Diary-serie, fortsætter med at inspirere fotografer til at udforske grænserne mellem mode og virkelighed. En udstilling af Days tidlige fotografier for The Face blev afholdt på Gimpel Fils i London i september 2011, hvilket understreger den vedvarende interesse og respekt for hendes arbejde.

Corinne Day vil blive husket som en modig og banebrydende fotograf, der turde vise skønhed i det uperfekte og ægte. Hendes bidrag til både mode- og dokumentarfotografi har efterladt et varigt aftryk.

FAQ om Corinne Day

Hvad var Corinne Days fotografiske stil?
Corinne Day var kendt for sin intime, ærlige og ufiltrerede stil. Hun havde en anti-mode tilgang til modefotografi, der udfordrede konventionelle skønhedsidealer ved at vise modeller, især Kate Moss, på en rå og sårbar måde, ofte med minimal makeup og uden retouchering. Hendes dokumentariske arbejde var ligeledes meget personligt og usminket.

Hvorfor var hendes Vogue-reportage i 1993 kontroversiel?
Reportagen "Under Exposed" i britisk Vogue i 1993 viste en ung, tynd Kate Moss i lingeri i sin lejlighed. Billederne blev opfattet som for rå, usunde og endda udnyttende af nogle kritikere, der mente, de grænsede til børnepornografi. Dette bidrog til debatten om "Heroin Chic"-æstetikken.

Hvordan døde Corinne Day?
Corinne Day døde af en hjernetumor den 27. august 2010. Hun blev først diagnosticeret i 1996 og fik tumoren fjernet succesfuldt. Desværre vendte tumoren tilbage i 2008, og på trods af fundraising til specialiseret behandling lykkedes det ikke at standse sygdommen.

Hvad er Corinne Days vigtigste arv?
Days vigtigste arv er hendes mod til at udfordre modebranchens idealiserede billeder og introducere en mere autentisk, rå og dokumentarisk æstetik. Hun åbnede døren for en ny generation af fotografer og kreative, der ønskede at arbejde med mere ægte og uperfekte repræsentationer, og hendes arbejde med Kate Moss er ikonisk for 1990'ernes mode.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Corinne Day: Modefotografiens Rebelarv, kan du besøge kategorien Fotografi.