Capa på D-Dag: De 11 Overlevende Billeder

D-Dag, den 6. juni 1944, var en dag, der for altid ændrede verdenshistorien. Millioner af soldater deltog i den massive invasion af Normandiet, et vendepunkt i Anden Verdenskrig. Midt i dette inferno af kugler, bomber og kaos var der også en modig gruppe fotografer, hvis opgave var at dokumentere de utrolige begivenheder. Blandt dem var den legendariske krigsfotograf Robert Capa, hvis billeder fra Omaha Beach blev nogle af de mest ikoniske og omdiskuterede fotografier fra krigen.

Capa var kendt for sin evne til at komme helt tæt på handlingen, og på D-Dag landede han med en af de første bølger af amerikanske tropper på Omaha Beach, en af de mest blodige landgangszoner. Bevæbnet med to Contax II-kameraer og adskillige ruller film kastede han sig ud i bølgerne og ind i kugleregnen for at indfange råheden og virkeligheden af invasionen. Hans mål var at give verden et usminket indblik i soldaternes oplevelser i de første skæbnesvangre timer.

Robert Capas Oplevelse på Omaha Beach

At være på Omaha Beach den morgen var en test for selv den mest erfarne krigsfotograf. Stranden var et dødsfælde, domineret af tyske bunkere og maskingeværstillinger. Soldater kæmpede for at komme i land under intens beskydning, gemte sig bag strandhindringer og kæmpede mod strømmen. Capa var midt i det hele. Han vadede gennem vandet, ofte under beskydning, og forsøgte at betjene sine kameraer, mens hans hænder rystede – ikke nødvendigvis af frygt, men af den intense ophidselse og adrenalin, som situationen fremkaldte. Han beskrev senere, hvordan hans tomme kamera "rystede i mine hænder", hvilket gjorde det svært at lade en ny filmrulle. Denne oplevelse gav navn til hans berømte selvbiografi, "Slightly Out of Focus" (Lidt Uskarpt).

De 106 Billeder, der Forsvandt

Ifølge Capas egen beretning tog han hele 106 billeder i løbet af de første par timer på stranden. Disse billeder skulle være den mest omfattende og nærgående dokumentation af de indledende faser af landgangen på Omaha Beach. Efter kun kort tid på stranden, angiveligt for at møde en stram deadline for Life magazine i London, vendte Capa tilbage til England med sine ueksponerede filmruller.

Skæbnen ville dog, at en tragedie ramte i Life magazines fotolaboratorium i London. En ung laborant, angiveligt en femtenårig assistent ved navn Dennis Banks, eller muligvis en anden medarbejder som den senere berømte fotograf Larry Burrows, lavede en fatal fejl under fremkaldelsen. For at fremskynde tørringsprocessen skruede han op for varmen i tørreskabet. Varmen blev for høj og smeltede emulsionen på filmnegativerne. Ifølge historien blev tre hele filmruller og over halvdelen af en fjerde rulle ødelagt. Kun elleve billeder overlevede mirakuløst.

"The Magnificent Eleven"

Disse elleve overlevende billeder blev hurtigt kendt som "The Magnificent Eleven" (De Storslåede Elleve). På trods af det enorme tab af materiale var de resterende billeder utroligt stærke og stemningsfulde. De indfangede soldaternes kamp for at komme i land, kaosset på stranden og det intense drama. Billederne blev øjeblikkeligt ikoniske og har formet vores visuelle forståelse af D-Dag. De blev trykt i Life magazine den 19. juni 1944, kun få uger efter invasionen, under overskriften "Beachheads of Normandy: The Fateful Battle for Europe is Joined by Sea and Air." Disse billeder har haft en enorm indflydelse på eftertiden og siges endda at have inspireret instruktøren Steven Spielberg under optagelserne til filmen "Saving Private Ryan".

Kontroversen om "Slightly Out of Focus"

Da Life magazine offentliggjorde billederne, ledsagede de dem med billedtekster, der beskrev optagelserne som "lidt uskarpe" ("slightly out of focus"). Forklaringen var, at Capas hænder havde rystet i spændingen. Capa selv benægtede senere, at billederne var uskarpe på grund af rysten i hans hænder under optagelsen; han hævdede, at rysten forhindrede ham i at lade film. Ironisk nok brugte han netop denne sætning som titel på sin selvbiografi, hvilket yderligere cementerede historien. Det er værd at bemærke, at billedteksterne blev skrevet af redaktionsmedarbejdere hos Life, da Capa ikke leverede noter eller detaljerede beskrivelser af billederne. Det har siden vist sig, at flere af disse billedtekster var fejlagtige, ligesom Capas egne senere beskrivelser af billederne også indeholdt unøjagtigheder. For eksempel blev soldater, der af Life blev beskrevet som værende i dækning bag en pindsvinehindring (en type strandhindring), faktisk identificeret som medlemmer af Gap Assault Team 10, en specialenhed med opgave at rydde forhindringer.

Debat om Billedernes Skæbne

Historien om den tragiske laboratorieulykke er blevet bredt accepteret, men den er ikke uden kritikere. Historikere og fotokritikere som A. D. Coleman har sået tvivl om Capas beretning. Coleman hævder, at de temperaturer, der bruges i filmtørrere, simpelthen ikke er høje nok til at smelte eller antænde filmemulsionen på den måde, Capa beskrev. Han foreslår i stedet, at Capa muligvis ikke opholdt sig på stranden så længe, som han hævdede, og måske kun tog de ti (eller elleve, afhængigt af tællingen) eksponeringer, der overlevede, før han vendte tilbage til skibet. Denne teori antyder, at historien om den store mængde tabt film kan have været en overdrivelse eller en måde at skabe et mere dramatisk narrativ på.

Mod slutningen af sit liv indrømmede Capas tidligere redaktør, John Morris, at historien muligvis ikke var fuldstændig sand. Han udtalte, at det var "fuldt muligt, at Bob bare bundtede alle sine 35 [mm filmruller] sammen og sendte dem tilbage til London, velvidende at på en af disse ruller ville der være de billeder, han faktisk skød den morgen." Dette sår yderligere tvivl om omfanget af det tabte materiale og årsagen til tabet.

Identifikation af Soldaterne i Billederne

Et af de mest berømte billeder fra "The Magnificent Eleven" viser en soldat, der kæmper sig gennem vandet mod stranden. I årevis blev denne soldat identificeret som Edward Regan. En anden soldat, Huston Riley, er også blevet foreslået. Riley selv mindes at have mødt en fotograf, der hjalp ham op af vandet og derefter skyndte sig videre for at tage flere billeder. Det menes også, at en kampingeniør, der ses bag en pindsvinehindring, er James E. Terrell, som huskede Capa pege et kamera mod ham. Terrell bemærkede, at manden ved siden af ham var i live på det første billede, men var blevet dræbt på det andet billede, hvilket understreger den dødbringende situation på stranden.

Nyere forskning, der har forsøgt at identificere den præcise del af stranden, hvor billederne blev taget, antyder dog, at Regan og Riley befandt sig på forskellige dele af stranden, hvilket komplicerer identifikationen yderligere. Den præcise identitet af mange af soldaterne i Capas billeder forbliver usikker, hvilket måske er passende, da billederne i højere grad repræsenterer den kollektive oplevelse af soldaterne på D-Dag snarere end individuelle portrætter.

Billedernes Betydning og Arv

På trods af kontroverserne omkring deres tilblivelse og tabet af flertallet af Capas D-Dag negativer, er "The Magnificent Eleven" uvurderlige historiske dokumenter. De giver os et sjældent og kraftfuldt indblik i de første, kritiske øjeblikke af invasionen. De er et vidnesbyrd om soldaternes mod og de umenneskelige forhold, de stod over for. Print af billederne bevares i dag på International Center of Photography i New York, hvor de fortsat tjener som en påmindelse om ofrene og kampen på D-Dag.

Kontekst: Planlægningen af D-Dag

For at forstå Capas billeders kontekst er det vigtigt at vide lidt om D-Dags enorme omfang. Invasionen, kodenavnet Operation Overlord, var resultatet af års planlægning. Efter Nazi-Tysklands succesfulde invasioner i Europa i 1940 og evakueringen ved Dunkerque begyndte briterne næsten øjeblikkeligt at forestille sig en vej tilbage over Kanalen. Adolf Hitler reagerede ved at bygge sin "Atlantvold" langs kysten.

Med USA's indtræden i krigen efter angrebet på Pearl Harbor voksede invasionens omfang betydeligt. Ved Teheran-konferencen i 1943 blev det besluttet, at invasionen skulle finde sted i foråret 1944 under ledelse af den amerikanske general Dwight Eisenhower. Styrker fra tolv allierede nationer deltog i den mest komplekse militære operation i historien. Planen omfattede landinger af omkring 156.000 mand på fem strande i Normandiet: Utah og Omaha (amerikanere), samt Gold, Juno og Sword (briter og canadiere). De blev støttet af faldskærms- og glideflytropper, omkring 5.000 skibe og 11.000 fly.

Den oprindelige dato var 5. juni, men dårligt vejr tvang en udsættelse. En kort pause i vejret tillod invasionen at starte den 6. juni. Capa var der for at indfange det øjeblik, hvor disse omfattende planer blev til virkelighed på den blodige sandstrand.

Kontekst: Hitlers Reaktion

På den anden side af fronten betragtede Adolf Hitler invasionen som et afgørende øjeblik. Han erklærede, at "Når fjenden først er besejret, vil de aldrig igen forsøge at invadere." En sejr i Vesten ville ifølge ham tillade ham at omplacere sine styrker til Østfronten og "revolutionere situationen der...". Han understregede vigtigheden af kampen i Vesten og sagde: "Hele krigens udfald afhænger af hver enkelt mand, der kæmper i Vesten, og det betyder også Rigets skæbne!" Capas billeder fangede netop den intense kamp, som Hitler tillagde så stor betydning.

Kontekst: D-Dag Filmoptagelser

Ud over stillfotografering blev D-Dag også dokumenteret på film. Tophemmelig film blev optaget til brug for de allierede ledere. Hollywood-instruktøren Anatole Litvak, der var flersproget, rejste til Moskva for at vise film til sovjetiske officerer og Josef Stalin. Stalin mente angiveligt, at filmen skulle frigives til offentligheden. En anden bemærkelsesværdig indsats kom fra den amerikanske flådes filmenhed under ledelse af instruktøren John Ford. Ford fik monteret automatiske kameraer på fronten af køretøjer, kampvogne og landgangsfartøjer. Ifølge rapporter blev 152 landgangsfartøjer udstyret med kameraer, der var indstillet til at begynde at filme, så snart den tredje mand eller det tredje fartøj forlod båden. Disse automatiske kameraer bidrog med "fremragende fotografisk dækning". Ford selv sagde, at meget lidt af det materiale, han producerede, nogensinde blev offentliggjort, delvist fordi billeder af døde allierede soldater blev anset for at være dårlige for moralen. Der findes i dag hundredvis af bevægelige billeder fra invasionen af Normandiet i National Archives. Capas stillbilleder supplerer disse filmoptagelser og giver et unikt, personligt perspektiv på kaosset på stranden.

Ofte Stillede Spørgsmål

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om Robert Capas D-Dag billeder:

Hvad skete der med Capas D-Dag billeder?

Robert Capa tog angiveligt 106 billeder på Omaha Beach den 6. juni 1944. Ifølge hans beretning blev næsten alle disse billeder ødelagt i en laboratorieulykke hos Life magazine i London, hvor for høj varme smeltede filmemulsionen. Kun elleve billeder overlevede.

Hvorfor kaldes de "The Magnificent Eleven"?

De elleve overlevende billeder fra Capas D-Dag optagelser på Omaha Beach fik navnet "The Magnificent Eleven" (De Storslåede Elleve) på grund af deres utrolige styrke, historiske betydning og det faktum, at de var de eneste, der overlevede den rapporterede laboratorieulykke.

Var billederne virkelig uskarpe?

Da Life magazine offentliggjorde billederne, beskrev de dem som "lidt uskarpe" og tilskrev det Capas rystende hænder. Capa benægtede dette og brugte sætningen som titel på sin selvbiografi. Billedernes "uskarphed" bidrager til deres følelse af bevægelse og realisme midt i kaosset.

Hvem var soldaten i det mest berømte billede?

Soldaten i Capas mest ikoniske D-Dag billede, der kæmper sig gennem vandet, er ikke definitivt identificeret. Han er tidligere blevet foreslået at være Edward Regan eller Huston Riley, men forskning har vist, at disse soldater muligvis var på forskellige dele af stranden. Hans identitet er stadig uklar.

Hvad var D-Dag?

D-Dag var kodenavnet for den første dag af invasionen af Normandiet, den 6. juni 1944. Det var den største amfibieinvasion i historien og markerede starten på de allierede styrkers befrielse af Vesteuropa fra Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig.

Robert Capas "Magnificent Eleven" forbliver en hjemsøgende og vigtig del af D-Dags historie. De er et bevis på den pris, der blev betalt på de normanniske strande, og et vidnesbyrd om krigsfotografiens rolle i at dokumentere menneskehedens mest skelsættende øjeblikke, selv når historien om selve optagelserne er indhyllet i mystik og kontrovers.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Capa på D-Dag: De 11 Overlevende Billeder, kan du besøge kategorien Fotografi.