Vejen til Danmarks Grundlov: Rigsforsamlingen

Danmarks vej til demokrati kulminerede i 1849 med vedtagelsen af landets første frie forfatning, kendt som Junigrundloven. Dette skelsættende dokument blev udarbejdet af en særlig forsamling, den såkaldte Grundlovgivende Rigsforsamling, som trådte sammen i en turbulent periode af dansk historie. Forsamlingens arbejde var afgørende for at forme det Danmark, vi kender i dag, og dens proces og nøglepersoner er fortsat et fascinerende studie i nationens demokratiske fødsel.

Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en unik sammensætning af 152 mænd, hvoraf 114 var folkevalgte repræsentanter, mens 38 var udpeget af kongen, Frederik 7. Deres primære og altafgørende opgave var at diskutere, forme og vedtage Danmarks første grundlov. Forsamlingens arbejde påbegyndte den 23. oktober 1848, en dato der markerede starten på en intens periode med politiske forhandlinger og debatter.

Forsamlingens Start og Det Første Udkast

Forsamlingen blev højtideligt åbnet den 23. oktober 1848 med en tale af Frederik 7. Allerede dagen efter, den 24. oktober 1848, fremlagde justitsminister Carl Emil Bardenfleth et udkast til en grundlov. Dette udkast var blevet udarbejdet af regeringen, det såkaldte Martsministerium, med D.G. Monrad som hovedforfatter. Orla Lehmann havde stået for den sproglige tilretning af teksten. Udkastet var ambitiøst og tiltænkt at gælde for både Danmark og Slesvig, et forhold der dog hurtigt blev kompliceret af den igangværende 1. Slesvigske Krig.

Konteksten af krigen kastede en skygge over forsamlingens arbejde. Den nationalliberale A.F. Krieger foreslog den 6. november 1848 at udsætte behandlingen af grundloven, indtil Slesvigs stilling var afklaret. Dette forslag fik dog ikke den nødvendige opbakning, og forsamlingen fortsatte sit arbejde midt i den militære konflikt.

Arbejdet Skrider Frem: Debatter og Udvalg

Den første tid i forsamlingen blev brugt på at etablere rammerne for arbejdet. Medlemmerne diskuterede forsamlingens forretningsorden, altså reglerne for hvordan møderne skulle afholdes og debatterne føres. Samtidig blev enkelte andre vigtige sager også forelagt forsamlingen, herunder forslaget om indførelsen af almindelig værnepligt for danske mænd.

De mest ophedede debatter i forsamlingen centrerede sig om to hovedspørgsmål: valgretten og dens udstrækning, samt rigsdagens indretning, herunder om den skulle bestå af ét eller to kamre. Talelysten var stor blandt forsamlingens medlemmer, og debatterne var ofte langvarige og intense. I december 1848 stod det klart, at arbejdsprocessen var for langsom, hvis man skulle nå i mål med grundloven inden for en rimelig frist.

Som en konsekvens af den langsomme fremdrift nedsatte forsamlingen den 21. december 1848 et særligt grundlovsudvalg. Udvalget bestod af 17 medlemmer og fik til opgave at gennemgå det oprindelige grundlovsudkast mere detaljeret og komme med anbefalinger til den videre behandling. Udvalget afgav sin betænkning den 22. februar 1849. Betænkningen viste, at der fortsat var stor uenighed om vigtige punkter, især spørgsmålet om Rigsdagens struktur (paragrafferne 30-36), hvor der ikke mindre end fem forskellige mindretalsforslag.

De egentlige forhandlinger om grundlovens tekst blev indledt den 26. februar 1849. Disse forhandlinger var præget af svære og langvarige diskussioner, hvor forskellige politiske holdninger og interesser stødte sammen. Først efter intensive forhandlinger lykkedes det at opnå et forlig om et forslag til grundloven. Dette forslag var blevet fremsat af højesteretsassessor P.D. Bruun og prokurator C.M. Jespersen.

Grundloven Vedtages og Underskrives

Den Grundlovgivende Rigsforsamling nåede endelig til enighed om den færdige grundlovtekst. Den 25. maj 1849 blev forslaget sat til afstemning i forsamlingen. Resultatet var overvældende positivt: forslaget blev vedtaget med 119 stemmer for, kun 4 imod, mens 26 medlemmer var fraværende ved afstemningen. Dette markerede et historisk øjeblik for Danmark.

Den vedtagne grundlov, som siden er blevet kendt som Junigrundloven, trådte formelt i kraft, da den blev underskrevet af Frederik 7. den 5. juni 1849. Få dage senere, den 16. juni 1849, underskrev kongen også valgloven til den nye rigsdag, hvilket banede vejen for afholdelse af valg under den nye forfatning.

Sammenlignet med det oprindelige udkast fra oktober 1848 var ændringerne i den endelige grundlov ikke gennemgribende. Det oprindelige udkast for Danmark og Slesvig indeholdt 80 paragraffer, mens den endelige grundlov af 5. juni 1849 indeholdt 100 paragraffer. I væsentlige forhold var det udkastets ånd og indhold, der dannede grundlag for rigets nye forfatning. En vigtig forskel var dog formuleringen vedrørende Slesvig. Junigrundloven blev vedtaget med et forbehold om, at alt vedrørende Slesvigs stilling måtte afvente, indtil der var skabt normale forhold ved en fredsslutning. Dog var det fortsat intentionen, at grundloven efter krigen skulle udstrækkes til at gælde for Slesvig.

Det Ikoniske Maleri af Første Møde

Begivenhederne omkring den Grundlovgivende Rigsforsamling er foreviget i et af dansk kunsthistories mest betydningsfulde malerier. Maleriet, udført af Constantin Hansen (1804-1880), bærer titlen Den Grundlovgivende Rigsforsamlings første møde i Rigsdagssalen på Christiansborg Slot 1848 og blev malet i perioden 1860-1864, altså mere end ti år efter selve begivenheden fandt sted.

Maleriet viser forsamlingen samt ministre og tilhørere, som Constantin Hansen forestillede sig, de stod opstillet i Rigsdagssalen den 23. oktober 1848, ventende på kongen i forbindelse med det første møde. Med sine imponerende mål på 3,5 meter i højden og 5 meter i længden er det et enormt værk, der allerede i samtiden skilte sig ud. Maleriet indeholder mere end 150 personer, hvoraf langt de fleste kan genkendes, hvilket giver os en unik mulighed for at sætte ansigt på mange af de mænd, der skabte Danmarks første grundlov.

Alfred Hages enke donerede maleriet til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg i 1880, hvor det fortsat er udstillet i dag.

Sammensætning og Symbolik i Maleriet

Da maleriet blev malet så længe efter begivenheden, måtte Constantin Hansen selv udtænke, hvordan forsamlingen skulle placeres på lærredet, da medlemmerne dengang ikke havde faste pladser i salen. Den Grundlovgivende Rigsforsamling bestod overvejende af tre politiske grupperinger: Bondevennerne, de konservative og de nationalliberale. Maleriet afspejler denne sammensætning, men med en vis vægtning.

Orla Lehmann (1810-1870) og D.G. Monrad (1811-1887) var ikke valgte medlemmer af forsamlingen, men de var ministre i Martsministeriet, der formulerede det første udkast, og var centrale skikkelser i den nationalliberale bevægelse. Disse to mænd, sammen med andre nationalliberale politikere, træder frem som den tydeligste gruppering i maleriets forgrund. Bondevennerne og de konservative er derimod placeret mere i baggrunden.

En interessant detalje er placeringen af N.F.S. Grundtvig (1783-1872). Han sidder ved et bord lige bag Lehmann, selvom han faktisk først blev valgt ind i forsamlingen fjorten dage efter det første møde. Hans placering i maleriet, siddende som et lille portræt ved bordet bag Lehmanns skulder og placeret tæt på maleriets forsvindingspunkt, er blevet tolket som et tegn på hans symboliske betydning for grundloven i kunstnerens øjne, snarere end en historisk korrekt gengivelse af det første møde. Det er blevet hævdet, at Grundtvigs placering kunne skyldes, at Constantin Hansen var grundtvigianer, men der er intet i hans breve eller øvrige malerier, der entydigt bekræfter dette.

Ved bagvæggen i maleriet står en række mænd, der ikke var medlemmer af forsamlingen. Blandt dem ses Alfred Hage, bestillerens bror Hother Hage, og Constantin Hansen selv sammen med flere af sine kunstnervenner og kolleger. Helt bagerst, på balkonen, sidder motivets eneste kvinder. De er udelukkende tilskuere til forsamlingen, da kvinder først fik valgret i Danmark i 1915.

Maleriet er rigt på detaljer, der identificerer personer og kontekst. For eksempel ses Clausen i præstekjole i samtale med J.F. Schouw. Bag ham står P.D. Bruun med rød jakke, og bag ham igen A.S Ørsted, også i rød jakke. Til højre for Ørsted går A.F. Krieger sammen med C.G. Andræ. C.C. Hall står med hænderne på en stol, mens C.A. Bluhme og C.E. Bardenfleth sidder ved bordet. Foran bordet står A. W. Moltke med et stykke hvidt papir i hånden, hvorpå der står skrevet "Rigsforsamlingens 1ste Møde d. 23. October 1848". D.G. Monrad ses dernæst med sin høje hat i hånden, og lige bag ham gestikulerer A.F. Tscherning med armene. Orla Lehmann står over for Monrad, også med hatten i hånden. Carl Ploug står lænet op ad bordet bag Lehmann.

Ved at fravælge at inkludere kong Frederik 7. i maleriet, selvom det oprindeligt var overvejet, flyttes fokus fra monarkens rolle til forsamlingens og dermed til princippet om, at Danmark fremover skulle ledes af mange personer – repræsentanter for folket. Maleriet er således ikke blot en historisk gengivelse, men også en politisk kommentar og en kunstners fortolkning af et afgørende øjeblik i dansk historie. Det fortæller os meget mere end blot, hvem der var til stede; det fortæller en historie om kunstnerens opfattelse, bestillerens motivering og den tids politiske strømninger.

Sammenligning: Udkast vs. Grundlov

Spørgsmål og Svar om Grundlovgivende Rigsforsamling

Hvad var Den Grundlovgivende Rigsforsamling?

Det var en forsamling bestående af 152 mænd (114 folkevalgte, 38 kongevalgte), der fra oktober 1848 til juni 1849 diskuterede og udformede Danmarks første grundlov, Junigrundloven.

Hvornår mødtes forsamlingen første gang?

Det første møde fandt sted den 23. oktober 1848 i Rigsdagssalen på Christiansborg Slot.

Hvem udarbejdede det første udkast til grundloven?

Det første udkast blev udarbejdet af regeringen, Martsministeriet, med D.G. Monrad som hovedforfatter og Orla Lehmann som sproglig tilrettekommer. Det blev forelagt forsamlingen den 24. oktober 1848.

Hvilke var nogle af de vigtigste debatemner?

De mest heftige debatter omhandlede især valgretten og dens udstrækning samt indretningen af Rigsdagen, herunder om den skulle have ét eller to kamre.

Hvornår blev Junigrundloven underskrevet?

Den færdige grundlov blev vedtaget af forsamlingen den 25. maj 1849 og underskrevet af Kong Frederik 7. den 5. juni 1849.

Hvad forestiller maleriet af Constantin Hansen?

Maleriet forestiller Den Grundlovgivende Rigsforsamlings første møde den 23. oktober 1848 i Rigsdagssalen på Christiansborg Slot, hvor forsamlingen venter på kongen.

Hvornår blev maleriet malet?

Maleriet blev malet af Constantin Hansen i perioden 1860-1864, altså over ti år efter begivenheden fandt sted.

Hvorfor er Grundtvig med på maleriet, selvom han ikke var til stede ved første møde?

Constantin Hansen inkluderede Grundtvig i maleriet, selvom Grundtvig først blev valgt ind fjorten dage senere. Han blev sandsynligvis inkluderet, fordi kunstneren anså ham for at være en central skikkelse for grundloven og Danmarks nye forfatning, og hans placering er symbolsk.

Hvor kan man se maleriet i dag?

Maleriet hænger i dag på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, hvor det har været siden 1880.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Vejen til Danmarks Grundlov: Rigsforsamlingen, kan du besøge kategorien Fotografi.