Om Danmarks Første Grundlovgivende Forsamling

Danmarks vej mod et konstitutionelt monarki og demokrati kulminerede med oprettelsen af den Grundlovgivende Rigsforsamling. Denne forsamling fik en afgørende historisk rolle, idet den havde til opgave at udforme landets første frie forfatning. Den var sammensat af mænd fra forskellige dele af samfundet, der mødtes i en turbulent tid for at lægge grundstenen til det Danmark, vi kender i dag.

Forsamlingen bestod af i alt 152 medlemmer. Sammensætningen afspejlede tidens politiske landskab og magtforhold. 114 af disse mænd var folkevalgte, hvilket gav en vis repræsentation fra befolkningen. De resterende 38 medlemmer var kongevalgte, udpeget direkte af monarken, Frederik 7. Denne dualitet i sammensætningen lagde i sig selv op til potentielle diskussioner om repræsentation og magtfordeling inden for forsamlingen.

Arbejdet i den Grundlovgivende Rigsforsamling påbegyndtes officielt den 23. oktober 1848. Denne dato markerede et vigtigt skridt væk fra enevælden og hen imod en mere demokratisk styreform. Forsamlingen blev åbnet med en tale af kong Frederik 7., der dermed gav sin officielle velsignelse til processen med at skabe en ny forfatning for riget.

Allerede dagen efter åbningen, den 24. oktober 1848, blev det første konkrete udspil præsenteret for forsamlingen. Justitsminister Carl Emil Bardenfleth fremlagde et udkast til en grundlov. Dette udkast var blevet udarbejdet af regeringen, kendt som Martsministeriet, og hovedforfatteren bag teksten var D.G. Monrad. Sproget i udkastet var blevet sprogligt tilrettet af Orla Lehmann. Det forelagte udkast var ambitiøst og omfattede både Danmark og Slesvig, hvilket afspejlede den politiske situation og de nationale strømninger på daværende tidspunkt.

Forsamlingens arbejde startede i en periode præget af militær konflikt. Den 1. Slesvigske Krig var i gang, og krigens usikkerhed kastede en skygge over forhandlingerne. Den nationalliberale politiker A.F. Krieger foreslog den 6. november 1848, at forsamlingen skulle udskyde behandlingen af grundloven, indtil Slesvigs stilling var afklaret. Dette forslag fik dog ikke den nødvendige opbakning blandt forsamlingens medlemmer, og arbejdet med grundloven fortsatte trods krigen.

I den første tid efter forsamlingens åbning brugte medlemmerne tid på at etablere de interne rammer for arbejdet. De diskuterede og fastlagde forsamlingens forretningsorden – de regler, der skulle styre debatterne og beslutningsprocesserne. Ved siden af arbejdet med grundloven blev enkelte andre sager også forelagt forsamlingen. Et eksempel herpå var spørgsmålet om indførelsen af almindelig værnepligt, et emne der havde stor relevans i lyset af den igangværende krig.

Kernepunkterne i grundlovsarbejdet gav anledning til intense og langvarige debatter. Spørgsmålene om valgretten og dens udstrækning – hvem skulle have stemmeret, og hvilke kriterier skulle ligge til grund? – var særligt omstridte. Ligeledes var Rigsdagens indretning et centralt diskussionsemne. Skulle parlamentet bestå af ét eller to kamre? Debatterne om disse emner var, ifølge kilderne, heftige, og mange medlemmer ønskede at bidrage med deres synspunkter. Talelysten var stor i forsamlingen, hvilket, selvom det vidnede om engagement, også bidrog til at trække processen i langdrag.

I december 1848 blev det tydeligt, at den nuværende arbejdsgang var ineffektiv, hvis forsamlingen skulle gøre sig håb om at blive færdig inden for en rimelig tid. Den store mængde taler og de dybdegående diskussioner nødvendiggjorde en omlægning af arbejdet. Som en konsekvens heraf nedsatte forsamlingen den 21. december 1848 et særligt Grundlovsudvalg. Dette udvalg bestod af 17 medlemmer og fik til opgave at underkaste det foreliggende grundlovsudkast en mere detaljeret og koncentreret behandling. Udvalget skulle dykke ned i paragrafferne og forberede grundlaget for den videre diskussion i den samlede forsamling.

Grundlovsudvalget afgav sin betænkning den 22. februar 1849. Betænkningen indeholdt udvalgets forslag og anbefalinger til grundlovsteksten. Særligt spørgsmålet om selve ordningen af Rigsdagen, som behandlet i paragrafferne 30-36 i udkastet, viste sig at være fortsat kontroversielt og svært at nå til enighed om. Udvalget kunne ikke præsentere et samlet forslag på dette punkt, og betænkningen indeholdt ikke mindre end fem forskellige mindretalsforslag vedrørende Rigsdagens indretning. Dette illustrerede tydeligt de fortsat store uenigheder i forsamlingen.

De egentlige grundlovsforhandlinger, baseret på udvalgets betænkning, blev indledt den 26. februar 1849. Forhandlingerne var præget af de uenigheder, der var kommet til udtryk i udvalgets arbejde, og de var både langvarige og vanskelige. Det krævede betydelig politisk vilje og evne til at indgå kompromiser at navigere gennem de forskellige synspunkter og forslag.

Efter intense diskussioner lykkedes det omsider at opnå forlig om et forslag, der kunne samle flertallet i forsamlingen. Dette forslag var fremsat af højesteretsassessor P.D. Bruun og prokurator C.M. Jespersen. Deres forslag dannede grundlag for den endelige tekst, som forsamlingen kunne stemme om.

Den færdige grundlov blev endeligt vedtaget af den Grundlovgivende Rigsforsamling den 25. maj 1849. Afstemningen viste klar opbakning til forslaget. 119 medlemmer stemte for, mens kun 4 stemte imod. 26 medlemmer var fraværende under afstemningen. Resultatet var en overvældende accept af den nye forfatning.

For at grundloven kunne træde i kraft, krævede det kongens underskrift. Frederik 7. underskrev den nye grundlov, kendt som Junigrundloven, den 5. juni 1849. Denne dato markeres i dag som Grundlovsdag og er en national mærkedag, der fejrer indførelsen af demokrati i Danmark. Ud over selve grundloven skulle der også vedtages en valglov til Rigsdagen. Valgloven fik ligeledes kongens underskrift, hvilket skete den 16. juni 1849.

Sammenlignet med det oprindelige udkast, der blev forelagt i oktober 1848, var ændringerne i den endelige grundlov af 5. juni 1849 ikke gennemgribende i deres ånd. Det første udkast til en grundlov for Danmark og Slesvig rummede 80 paragraffer, mens den endelige grundlov endte med at indeholde 100 paragraffer. Selvom antallet af paragraffer steg, var det i væsentlige forhold udkastets grundlæggende ånd og indhold, der blev videreført og udgjorde rigets nye forfatning.

boby>

En væsentlig forskel i ordlyden mellem det oprindelige udkast og Junigrundloven lå i behandlingen af Slesvig. Junigrundloven blev givet med et specifikt forbehold for, at alt, hvad der vedrørte Slesvigs stilling, måtte afvente, indtil der ved fredsslutning var skabt normale forhold. Dette afspejlede den igangværende krigssituation. Dog var det fortsat den klare intention, at grundloven efter krigens afslutning skulle udstrækkes til også at gælde for Slesvig.

Udtrykket "Den Grundlovgivende Rigsforsamling" refererer primært til den historiske forsamling, der skabte grundloven. Det er dog værd at bemærke, at opslagsordet også kan have en anden betydning, idet det refererer til et specifikt maleri, der skildrer forsamlingen.

Arbejdet i den Grundlovgivende Rigsforsamling var en kompleks proces præget af både idealisme, politiske uenigheder og pragmatiske kompromiser. Fra åbningstalen i oktober 1848 til den endelige vedtagelse i maj 1849 og kongens underskrift i juni 1849, gennemgik forsamlingen mange faser, herunder udvalgsarbejde og intense forhandlinger. Resultatet var skabelsen af Danmarks første demokratiske grundlov, der lagde fundamentet for landets fremtidige politiske udvikling.

Ofte Stillede Spørgsmål om den Grundlovgivende Rigsforsamling

• Hvad var formålet med den Grundlovgivende Rigsforsamling?
  Formålet var at diskutere og udforme Danmarks første grundlov, Junigrundloven af 1849.
• Hvor mange medlemmer havde forsamlingen?
  Forsamlingen bestod af 152 mænd.
• Hvordan var forsamlingen sammensat?
  Den bestod af 114 folkevalgte medlemmer og 38 kongevalgte medlemmer.
• Hvornår startede og sluttede forsamlingens arbejde med grundloven?
  Arbejdet startede den 23. oktober 1848 og den færdige grundlov blev vedtaget den 25. maj 1849.
• Hvem åbnede forsamlingen?
  Forsamlingen blev åbnet af Frederik 7.
• Hvem udarbejdede det første udkast til grundloven?
  Udkastet blev udarbejdet af regeringen (Martsministeriet), med D.G. Monrad som hovedforfatter og Orla Lehmann for den sproglige tilretning.
• Hvilke emner blev især heftigt debatteret i forsamlingen?
  Spørgsmål om valgretten og dens udstrækning samt rigsdagens indretning i et eller to kamre blev heftigt debatteret.
• Hvorfor blev der nedsat et grundlovsudvalg?
  Et udvalg på 17 medlemmer blev nedsat i december 1848 for at underkaste grundlovsudkastet en nærmere behandling, da den almindelige arbejdsgang var for langsom.
• Hvornår afgav grundlovsudvalget sin betænkning?
  Udvalget afgav sin betænkning den 22. februar 1849.
• Var der enighed i udvalget om Rigsdagens indretning?
  Nej, spørgsmålet om Rigsdagens indretning delte sig i ikke mindre end fem mindretalsforslag i udvalgets betænkning.
• Hvornår startede de egentlige grundlovsforhandlinger?
  De egentlige forhandlinger blev indledt den 26. februar 1849.
• Hvem fremsatte det forslag, der førte til forlig?
  Forliget blev opnået om et forslag fremsat af højesteretsassessor P.D. Bruun og prokurator C.M. Jespersen.
• Hvornår blev den færdige grundlov vedtaget af forsamlingen?
  Grundloven blev vedtaget den 25. maj 1849.
• Hvordan var stemmeresultatet ved vedtagelsen?
  Forslaget blev vedtaget med 119 stemmer for, 4 imod, mens 26 var fraværende.
• Hvornår underskrev Frederik 7. grundloven?
  Frederik 7. underskrev grundloven den 5. juni 1849.
• Hvornår blev valgloven til Rigsdagen underskrevet?
  Valgloven fik kongens underskrift den 16. juni 1849.
• Var der store ændringer fra det oprindelige udkast til den endelige grundlov?
  Nej, ændringerne var ikke gennemgribende i ånden og indholdet, selvom antallet af paragraffer steg fra 80 til 100.
• Hvordan håndterede Junigrundloven spørgsmålet om Slesvig?
  Grundloven blev givet med et forbehold for Slesvigs stilling, som skulle afvente fredsslutning, men med intention om udstrækning efter krigen.
• Har udtrykket 'Den Grundlovgivende Rigsforsamling' andre betydninger?
  Ja, opslagsordet refererer også til et maleri.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Om Danmarks Første Grundlovgivende Forsamling, kan du besøge kategorien Fotografi.