Teori og Empiri: Forstå de Grundlæggende Begreber

I den akademiske verden støder man konstant på begreberne teori og empiri. Undervisere bruger dem ofte, men hvad dækker de egentlig over? Simpelt forklaret er empirien det rå materiale – de data eller det stof – du indsamler og analyserer. Det er grundlaget for din undersøgelse. Teorien derimod er den faglige ramme, der gør din empiri forståelig og mulig at analysere. Den leverer redskaberne til at belyse og fortolke dit indsamlede materiale.

Hvad betyder empiri?

Ordet 'empiri' stammer fra græsk og betyder 'erfaring'. Når vi taler om empiri i en akademisk kontekst, refererer det til det materiale eller det stof, man undersøger i en opgave. Dette kan være mange forskellige ting, alt efter fagområde og problemformulering. Empiri kan omfatte:

• Stof
• Cases
• Emneområder
• Primærkilder
• Primærtekster
• Primærdata

Empiri er altså det, der strækker sig ud i opgaven og favner det konkrete materiale, som opgaveskriveren ønsker at undersøge. Videnskab tager altid udgangspunkt i en form for iagttagelse eller materiale. Dette kan være observationer, eksperimenter, cases, data (såsom talmateriale), udsagn (fra interviews eller spørgeskemaer) eller kilder (som love eller romaner).

Inden for natur- og samfundsvidenskab er det ofte iagttagelser, cases og data, der udgør empirien. I humanistiske fag ser man derimod oftere tekster, kilder og endda teorier anvendt som empiri. De fleste akademiske opgaver er empirisk funderede, hvor teori og metode bruges som værktøjer til at besvare en problemformulering. Dog findes der også opgaver, der primært er baseret på teori eller metode. Empiri kan både være materiale indsamlet af andre eller noget, du selv har indsamlet. Derfor kan eksisterende tekster være lige så gyldige som selvindsamlet data.

Det er essentielt, at man i videnskabelige undersøgelser ikke blot antager noget. Man skal med udgangspunkt i sin empiri argumentere og begrunde sine påstande.

Empiriens Rolle i en Opgave

Forestil dig, at du vil skrive en opgave om forholdene på danske plejehjem. Din empiri kunne for eksempel bestå af observationer, du har foretaget på et specifikt plejehjem, efter aftale. Denne observation indsnævrer dit problemfelt til at omhandle forholdene på netop dette plejehjem i specifikke situationer. Selvom empirien er indsnævret, kan den stadig rumme mange emner, f.eks. forskelle mellem offentlige og private plejehjem, økonomiske aspekter, eller medarbejdernes arbejdsforhold.

For at fokusere din undersøgelse yderligere, skal du vælge en vinkel. Det er her, teori og metode kommer ind. Hvis du vælger at undersøge, hvordan plejehjemmets økonomi påvirker den tid, medarbejderne har til omsorg, kan din teori bestå af tekster, der definerer omsorg, eller lovtekster om finansiering af plejehjem. For at analysere dette kan du bruge en metode. En komparativ (sammenlignende) metode kunne indebære at inddrage data om økonomi og medarbejdertimer fra andre plejehjem. I dette tænkte eksempel er empirien altså observationer og økonomiske data, teorien er lovtekster og begrebsdefinitioner, og metoden er komparation.

Problemformulering Før Valg af Empiri

En central del af det selvstændige akademiske arbejde er at vælge de rette teorier og metoder fra dit fags 'værktøjskasse' baseret på, hvad der bedst kan hjælpe med at besvare din problemformulering. Derfor er det afgørende at starte med en (måske foreløbig) problemformulering, før du udvælger eller indsamler din empiri. Dette hjælper dig med at afgøre, om du overhovedet har brug for at indsamle ny empiri, eller om eksisterende tekster er tilstrækkelige.

Du skal også overveje, om opgavens hovedpointe ligger i selve empirien, eller om empirien primært bruges til at illustrere, forklare eller udfordre en teoretisk pointe, et fænomen eller et begreb. Denne overvejelse er vigtig for både udvælgelsen og prioriteringen af din empiri.

To Hovedtyper af Empiri

Ligesom forskningsmetoder ofte opdeles, kan empiri også klassificeres i to hovedtyper:

• Kvalitativ empiri
• Kvantitativ empiri

Kvalitativ empiri fokuserer på de særlige kvaliteter, egenskaber og dybde i det, der undersøges. Med kvalitativ empiri kan man typisk kun udtale sig om de specifikke elementer, man har undersøgt, da det er svært at generalisere ud fra et begrænset antal observationer eller interviews. Den søger forståelse for 'hvordan' og 'hvorfor'.

Kvantitativ empiri derimod, er baseret på det, der kan måles og tælles – altså mængde-, størrelses- og talforhold. I modsætning til tolkende observationer muliggør kvantitativ empiri generalisering, hvis man har indsamlet en tilstrækkelig stor mængde kvalificerbare data. Den søger at besvare 'hvor mange', 'hvor ofte' eller 'i hvor høj grad'.

Sammenligning: Kvalitativ vs. Kvantitativ Empiri

Fordele ved at Bruge Empiri

At inkludere empiri i din opgave har flere fordele:

• Det gør opgaven mere konkret og hjælper med at indsnævre en bred problemstilling.
• Empirien lægger naturligt op til analyse, diskussion og vurdering.
• Hvis du selv har indsamlet empirien, viser du selvstændighed i dit arbejde.
• Empiri bidrager til en klarere struktur i opgaven.
• Viden sættes i konkrete sammenhænge, hvilket mindsker risikoen for at komme med ubegrundede, generelle påstande.

Placering af Empiri i Opgaven

Da empirien ofte er selve udgangspunktet for din undersøgelse, er det vigtigt at præsentere den tidligt i opgaven, gerne allerede i indledningen. Dette giver læseren en forståelse for, hvad din opgave konkret handler om. Den detaljerede beskrivelse af empirien skal dog vente til senere. Et godt sted at placere en grundig gennemgang af din empiri er lige før analyseafsnittet eller før afsnittene om teori og metode, da valget af teori og metode netop afhænger af din empiri.

Når du beskriver din empiri, skal du være kort og præcis. Medtag kun det materiale, der er direkte relevant for din opgave. Hvis din empiri består af lange tekster eller store datamængder, skal du altså kun præsentere de væsentligste dele. Husk at beskrive din empiri redegørende og objektivt; selve tolkningen og kommenteringen hører til i analyseafsnittet.

Den Empiriske Metode

Den empiriske metode handler om at opnå viden om verden omkring os baseret på erfaringer. Disse erfaringer kan opnås ved at bruge vores sanser eller ved at anvende instrumenter og maskiner til at måle fænomener, vi ikke direkte kan sanse. Den empiriske metode er grundlæggende for videnskabelig forskning.

Trin i den Empiriske Metode

Den empiriske metode følger typisk en række trin:

1. Formulering af en hypotese eller teori.
2. Design af en undersøgelse eller et eksperiment til at teste hypotesen/teorien.
3. Indsamling af data gennem observationer eller målinger.
4. Analyse af de indsamlede data.
5. Konklusion baseret på analysen: Støtter dataene hypotesen/teorien, eller afvises den?

Indsamling af Empiri: Induktiv vs. Deduktiv Tilgang

Når man indsamler empiri, kan man følge to grundlæggende tilgange, der ofte er tæt knyttet til kvalitative og kvantitative metoder:

• En induktiv tilgang
• En deduktiv tilgang

Den induktive tilgang starter med konkrete observationer og data (empirien) og arbejder sig derefter frem mod generaliseringer, mønstre og måske en teori. Det er en 'bottom-up' tilgang, hvor man går fra det specifikke til det generelle. Denne tilgang bruges ofte i kvalitativ forskning for at opnå en dybere forståelse af et fænomen.

Den deduktive tilgang tager udgangspunkt i en eksisterende teori eller hypotese og bruger derefter empiri til at teste eller afvise denne. Dette er en 'top-down' tilgang, hvor man går fra det generelle (teorien) til det specifikke (test via empiri). Denne tilgang er mest udbredt i kvantitativ forskning.

Forskellige Former for Empiriindsamling

Udover de overordnede tilgange findes der specifikke metoder til at indsamle empiri:

• Kvalitativ metode: Indsamling af data gennem interviews, fokusgrupper, observationer for at få indsigt i holdninger, erfaringer og opfattelser.
• Kvantitativ metode: Indsamling af data, der kan måles og tælles, ofte ved brug af spørgeskemaer eller eksperimenter. Data analyseres statistisk for at finde mønstre og sammenhænge, der kan generaliseres.
• Kombineret metode: Bruger både kvalitative og kvantitative metoder i samme undersøgelse for en bredere forståelse.
• Databasestudier: Anvendelse af eksisterende registre eller databaser.
• Casestudier: Dybdegående undersøgelse af et enkelt fænomen, ofte ved at kombinere flere datakilder (observation, interview, dokumenter).
• Arkivstudier: Analyse af gamle dokumenter, billeder, aviser eller andet arkivmateriale.

Formål med og Anvendelse af Empiri

Formålet med at indsamle empiri er at opnå indsigt i og forståelse for verden omkring os. Videnskabsmænd bruger empiriske metoder til at undersøge fænomener og teste eksisterende teorier. Empiriens formål er at levere det konkrete grundlag for videnskabelig argumentation.

Empiri anvendes bredt inden for næsten alle videnskabelige discipliner, herunder:

• Naturvidenskab: Fysik, biologi, kemi m.fl. (eksperimenter, målinger, observationer).
• Samfundsvidenskab: Psykologi, sociologi, økonomi, antropologi m.fl. (spørgeskemaer, interviews, statistikker, observationer).
• Humaniora: Historie, filosofi, litteratur m.fl. (tekstanalyse, kildestudier, arkivmateriale).

Hvorfor er Empiriindsamling Vigtig?

Empiri spiller en afgørende rolle i al videnskab, fordi den leverer de objektive data og beviser, der er nødvendige for at verificere, bevise eller afvise en hypotese eller teori. Uden empiri ville videnskabelige påstande blot være spekulationer. Indsamling af empiri bidrager til at øge vores viden om fænomener og verden på en systematisk og evidensbaseret måde. Den sikrer, at vores konklusioner er forankret i virkeligheden, eller det undersøgte materiale, og ikke kun i abstrakte ideer.

Ofte Stillede Spørgsmål om Teori og Empiri

Hvad er den grundlæggende forskel på teori og empiri?

Empirien er det konkrete materiale eller de data, du undersøger (erfaringen), mens teorien er den faglige ramme og de begreber, der hjælper dig med at forstå og analysere empirien.

Kan teori bruges som empiri?

Ja, inden for visse fag, især humaniora, kan eksisterende teorier eller tekster, der præsenterer teorier, bruges som empiri, som man så analyserer eller sammenligner.

Hvilke typer empiri findes der?

Grundlæggende opdeles empiri i kvalitativ (fokus på egenskaber, dybde, forståelse) og kvantitativ (fokus på tal, mængder, målinger).

Hvad er den empiriske metode?

Den empiriske metode er en videnskabelig tilgang, der baserer sig på indsamling af viden gennem erfaring, observationer og eksperimenter for at teste hypoteser eller teorier.

Hvor tidligt i opgaven skal jeg præsentere min empiri?

Du bør præsentere din empiri tidligt, gerne i indledningen, for at give læseren overblik over dit materiale. Den detaljerede beskrivelse placeres typisk lige før analyse- eller metodeafsnittet.

Er det bedre at have kvantitativ empiri end kvalitativ?

Nej, valget mellem kvalitativ og kvantitativ empiri afhænger helt af din problemformulering og det, du ønsker at undersøge. Begge typer har deres styrker og anvendelsesområder.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Teori og Empiri: Forstå de Grundlæggende Begreber, kan du besøge kategorien Fotografi.