Forældre deler billeder af børn: Hvorfor?

Din søn eller datter er i fuld gang med at klæde sig ud som prinsesse, og øjeblikket er simpelthen for uimodståeligt. Helt automatisk griber du mobilen for at forevige det – og dele det. Hvis du er forælder, genkender du sandsynligvis situationen. En undersøgelse foretaget af Vores Børn viser, at hele 73 procent af forældre med børn mellem 0 og 10 år deler billeder af deres børn på sociale medier. Dette betyder, at platforme som Facebook og Instagram svømmer over med øjeblikke fra børns liv: leg, måltider, glæde og sorg. Disse billeder er ikke kun gemt til familiealbummet, men deles med et bredt netværk, der potentielt inkluderer alt fra tidligere kolleger til helt ukendte følgere, især for de 35 procent af forældre, der har en offentlig Instagram-profil.

Et nyt fænomen vokser frem

Siden de sociale medier blev udbredt i midten af 00'erne, har forældres deling af billeder af deres børn været støt stigende. Den nuværende forældregeneration var blandt de første til at adoptere Facebook, og platformen (og senere Instagram) blev hurtigt en integreret del af hverdagen. For første gang var det nemt at dele personlige øjeblikke med et stort publikum og følge med i andres liv. Da denne generation stiftede familie, var det derfor naturligt at fortsætte denne praksis og dele forældreskabet med verden online.

En britisk undersøgelse fra 2016 af Parent Zone viste, at forældre i gennemsnit deler op mod 1.500 billeder af deres børn digitalt, inden barnet fylder fem år. Dette fænomen fik i 2013 The Wall Street Journal til at opfinde begrebet Oversharenting, en sammensmeltning af 'sharing' (dele) og 'parenting' (forældreskab), der signalerede en bekymring for, at forældre delte for mange billeder af deres børn.

Medialiseret forældreskab og identitet

Medieforsker Maja Sonne Damkjær har forsket i forældres brug af digitale medier og mediernes rolle i forældreskabet, et fænomen hun kalder medialiseret forældreskab. Hun observerede, hvordan medierne fik stigende betydning for forældreskabet, og hvordan forældreskabet fyldte mere i medierne. Udover den naturlige stolthed ved at vise sit afkom frem, er det at være forælder i dag blevet en langt mere central social rolle end tidligere.

Det moderne forældreskab er ofte blevet et identitetsprojekt, hvor normen er det involverede forældreskab, der prioriterer børnene over alt andet. Dette har givet anledning til begrebet forældredeterminisme, troen på at forældre har afgørende indflydelse på barnets fremtid. Dette pres bidrager også til et stort behov for at finde råd og inspiration online om alt fra kost til opdragelse.

Maja Sonne Damkjær forklarer, at danskere bruger en stor del af fritiden på deres børn, hvilket former det sociale liv. Hvor ægteskabet før bandt familien sammen, er det i dag barnet, der er i centrum. Derfor bliver det vigtigt at 'performe' og klare sig godt som forælder, hvilket indebærer en iboende angst for at gøre noget forkert.

Sociale medier bliver et effektivt værktøj til at skabe denne forældreidentitet og vise omverdenen, at man er lykkedes – at både forældre og børn er en succes. Mette Kim Bohnstedt, digital uddannelseskonsulent hos Børns Vilkår, påpeger, at Instagram ofte fremviser en meget poleret verden, hvor der kan opstå en konkurrence om at vise perfekte billeder af børn i idylliske situationer. Hun advarer om, at dette kan bidrage til et pres på børnefamilier om at være 'gode nok' og opfordrer forældre til at overveje, om de deler billeder ud fra et behov for anerkendelse.

Undersøgelsen bekræfter, at 77 procent af forældrene deler billeder, fordi de stolt vil vise deres børn frem. At dele billeder kan fungere som 'social lim' og styrke relationer. Børn er en kilde til stolthed, som man gerne vil profilere sig med – en praksis der altid har eksisteret, før med fysiske portrætter og fotoalbums. Forskellen er, at deling nu sker offentligt, hvor det før var privat. Dette er en kulturel forandring, hvor forældreskabet træder mere ind i det offentlige rum, en udvikling forstærket af sociale medier.

Den digitale dagbog – med forbehold

Den udbredte billeddeling kunne tyde på manglende refleksion over potentielle konsekvenser, men undersøgelsen viser faktisk, at 89 procent har overvejet ikke at dele billeder, og 87 procent bekymrer sig over det. Michelle Olsen, mor til to, deler mange billeder på sin åbne Instagram-profil som en form for digital dagbog for sig selv og sine børn. Alligevel har hun, især sammen med sin mand, klare forbehold for, hvad der deles.

De er enige om, at billeder ikke må sætte børnene i et negativt lys. Derudover tænker de på, hvordan billederne vil blive opfattet, når børnene bliver ældre, f.eks. som 16-årige. Børn kan være hårde ved hinanden, og et billede fra barndommen kan potentielt bruges imod dem. Michelle Olsen er bevidst om, at hun på en måde tager retten til privatliv fra sine børn, men forsøger at minimere risikoen ved kun at dele billeder, hun vurderer som harmløse og dejlige minder. Grænsen er dog svær at definere.

Hun overvejer, om et billede af datteren i ble vil være pinligt for hende som teenager. Hun må vurdere, hvad der er bedst, og værdsætter den digitale dagbog til at huske øjeblikke, der ellers hurtigt glemmes. En absolut grænse for Michelle Olsen er nøgenbilleder. Udover den potentielle pinlighed for barnet som teenager, er der en alvorlig risiko for, at billederne bliver misbrugt af voksne. Selvom et billede af en bar numse kan virke uskyldigt og sødt, tør hun ikke dele det af frygt for misbrug.

Skrækscenarier: Misbrug og digital kidnapning

En af de mest alvorlige problematikker ved billeddeling er risikoen for misbrug. Billeder på sociale medier kan spredes uden kontrol, og i værste fald kan billeder af et afklædt barn ende på hjemmesider for pædofile. Dette er sket tidligere, f.eks. med billeder af en lille dreng på potten eller en video af en pige, der hoppede på trampolin, hvor kjolen fløj op.

Maja Sonne Damkjær påpeger, at selvom nogle fastholder, at nøgne børn er naturligt og bør vises frem, er problemet risikoen for misbrug. Derfor er det generelle råd, at man ikke deler billeder af nøgne børn.

En anden risiko, der endnu ikke er meget fokus på i Danmark, er digital kidnapning, hvor en fremmed misbruger billeder af et barn til at skabe en falsk identitet. Barclays bank forudså i 2018, at forældres billeddeling vil ligge til grund for to tredjedele af al identitetssvindel i 2030. Med billeder, navn, fødselsdato og adresse kan en fremmed potentielt åbne en bankkonto i barnets navn, når det fylder 18. Barclays estimerede omkostningerne for ofre for digital kidnapning til ca. 5,6 milliarder kroner.

Mette Kim Bohnstedt fra Børns Vilkår understreger, at selvom omfanget af identitetstyveri og pædofilt billedmisbrug er ukendt i Danmark, bør selve risikoen give anledning til overvejelse. Intime billeder deles uden samtykke, og når det går galt, går det rigtig galt. Det er en tanke, der er værd at skænke.

Barnets ret til privatliv og fremtiden

Kit Stender Petersen, lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi, fremhæver, at det største problem ved billeddelingen er, at den ofte sker hen over hovedet på barnet. I modsætning til mange andre aspekter af børneopdragelsen involveres børnene ikke, og deres behov sættes ikke forrest. Hvis forældre deler billeder af børn, der græder, fjoller eller er vrede, er det en negativ udstilling af barnet, hvor modtageren ikke kender konteksten. Det er forældrenes fortolkning, ikke barnets. Barnet har ingen mulighed for at tage til genmæle, men må leve med det, der deles. Dette er ifølge Kit Stender Petersen problematisk og uetisk over for børnene.

Eksperterne er enige om vigtigheden af at se barnet som et individ med egne rettigheder, der måske ikke ønsker billeder af sig selv spredt på nettet. Et billede af en bar rumpe eller en fjollet dans kan være ekstremt pinligt og krænkende for en teenager, især hvis det er set af millioner og aldrig forsvinder.

Kit Stender Petersen nævner den potentielle risiko: Potentielt kan der være en risiko for, at barnet kan anmelde sine forældre for den eksponering, de har været udsat for. En undersøgelse fra Børns Vilkår viste, at få forældre overvejer, at billeder i fremtiden kan bruges negativt af andre børn til f.eks. mobning. Dette er et reelt problem, Børns Vilkår har mødt. Det tyder på, at forældres til tider skødesløse deling smitter af på børnene, og at vi ikke giver børnene den nødvendige digitale dannelse.

Mette Kim Bohnstedt understreger, at forældre er rollemodeller. Den måde, vi deler billeder af os selv og andre på, sætter en standard for, hvad børnene opfatter som acceptabelt. Vi skal tænke over, hvordan vi ønsker, vores børn skal agere på sociale medier, når de bliver ældre. Fra en tidlig alder kan man inddrage barnet og lære dem, at man ikke tager billeder af situationer, der udstiller nogen.

Manglende digital dannelse og forståelse

Det er svært at vurdere, hvornår et billede er skadeligt. Selv et tilsyneladende harmløst øjebliksbillede kan få en negativ drejning på sociale medier, hvis det falder i de forkerte hænder. I gennemsnit kender vi kun omkring en femtedel af vores 'venner' eller følgere på sociale medier personligt. Resten er perifere bekendtskaber, men de har samme adgang til billederne som de tætteste relationer.

Selvom man har en privat profil, er mange 'venner' eller følgere personer, man ikke kender godt – eller slet ikke. Man bør overveje, hvorfor billederne skal være tilgængelige for en bred skare, og hvorfor ikke kun for de allernærmeste.

Som en af de første generationer til at bruge sociale medier, er mange af os ikke blevet oplært i de grundlæggende betingelser og konsekvenser ved digital deling. Det kan være svært fuldt ud at forstå internettets uendelighed, og hvordan data kan spredes og bruges.

Maja Sonne Damkjær forklarer, at det digitale forældreskab har særlige karakteristika: indhold spredes nemt, forsvinder aldrig helt, og det bruges til at skabe dataprofiler – ikke kun af forældrene, men også af børnene. Disse karakteristika er fundamentalt anderledes end at sætte billeder i et fysisk album.

Forældre skal huske, at de både er 'gateopeners' og 'gatekeepers' for deres børns personlige data. Det er primært dem, der beslutter, hvad der deles, hvor, med hvem og hvornår. De har ansvaret for at beskytte barnets privatliv og sikre, at deres data ikke ender de forkerte steder.

Lovgivning og samtykke

Med de nævnte risici for mobning, krænket privatliv, pædofilt billedmisbrug og digital kidnapning, kan det undre, at der ikke er mere specifik lovgivning på området. Vores love og regler har svært ved at følge med den teknologiske udvikling. Dog findes der en lov, der forbyder deling af indhold uden samtykke. Denne lov kan alle benytte sig af, når de fylder 18 år.

I teorien kan et voksent barn indgive en klage til Datatilsynet over forældrenes tidligere billeddeling. Mette Kim Bohnstedt fra Børns Vilkår er dog ikke bekendt med, at loven nogensinde er blevet prøvet i en sag mellem forældre og børn. Derfor er det usikkert, om Datatilsynet ville tage sagen, og hvordan den ville blive håndteret.

For en sikkerheds skyld er det klogt at overveje, hvordan ens barn vil reagere på billederne i fremtiden. Kit Stender Petersen vurderer, at et myndigt barn sandsynligvis ville få medhold i en klage eller anmeldelse. Reglerne forbyder deling uden samtykke, og der er en stor chance for, at barnet vil få ret i sin anmeldelse af forældrene for den eksponering, de har været udsat for.

Inddrag børnene i processen

Udover at sætte sig ind i privatlivsindstillinger og databrug, skal forældre i højere grad inddrage børnene i billeddelingen. Vores Børn-undersøgelsen viste, at 40 procent ikke har talt med deres børn om, at de deler billeder af dem. Stine Liv Johansen, formand for Medierådet for Børn & Unge, mener, dette viser et behov for mere åbenhed og kommunikation i børnefamilierne.

Det bør gøres til en naturlig praksis i familien at spørge om lov, før et billede deles. Selvom man ikke kan spørge et spædbarn, kan man med en toårig tale om billedet og intentionen om at sende det til andre. Dette lærer barnet at tage stilling til billeder og være kritisk, og det tydeliggør, at barnet har ret til at sige ja og nej. Det bidrager til barnets forståelse af digital interaktion og grænser.

Forældre skal sætte ord på handlingen med at tage og dele billeder for at inkludere børnene og hjælpe dem med at forstå processen. Når telefonen tages frem for at tage et billede, skal man italesætte det: “Nu vil jeg tage et billede, fordi jeg synes, det du laver ser sjovt ud.” Man kan efterfølgende vise barnet billedet og eventuelt redigere det sammen. Billeddelingen skal frem i lyset, så den ikke foregår skjult, hvor børn føler, de ingen indflydelse har.

Børns Vilkår anbefaler også at sætte sig grundigt ind i privatlivsindstillingerne på sociale medier.

Vores Børn undersøger: Statistik om forældres billeddeling

Undersøgelsen er baseret på 1.131 forældre med børn i alderen 0-10 år, indsamlet i nov. 2019.

Ofte Stillede Spørgsmål om billeddeling

Hvad er Oversharenting?
Oversharenting er et begreb der beskriver forældre, der deler meget store mængder af billeder og information om deres børn online på sociale medier.

Hvorfor deler forældre så mange billeder?
Motiverne er mange: stolthed over barnet, at skabe en digital dagbog, at styrke socialt bånd med venner og familie, at opbygge en identitet som forælder og at søge anerkendelse.

Hvilke risici er der ved at dele billeder af børn online?
Risici inkluderer krænket privatliv, potentiel misbrug af billeder (f.eks. pædofili), digital kidnapning/identitetstyveri, at billederne bruges til mobning i fremtiden, og at billederne aldrig forsvinder fra nettet.

Kan mit barn klage over mine billeder senere?
Ja, ifølge dansk lov er det forbudt at dele billeder uden samtykke. Når barnet fylder 18 år og er myndigt, kan det i teorien klage over forældrenes deling af billeder af dem uden deres samtykke. Eksperter vurderer, at barnet har god chance for at få medhold.

Hvordan beskytter jeg bedst mit barns privatliv online?
Overvej altid, hvem der ser billederne. Brug private profiler eller lukkede grupper til deling med de nærmeste. Undgå at dele billeder, der kan opfattes som pinlige eller krænkende i fremtiden (f.eks. nøgenbilleder). Vigtigst: Tal med dit barn om billeddeling og lær dem om digital dannelse og privatliv fra en tidlig alder.

Afsluttende tanker

Mette Kim Bohnstedt fra Børns Vilkår anbefaler at overveje en privat profil på Instagram og bruge mindre grupper på Facebook til deling med de nærmeste. Det handler om at bruge sund fornuft og være kritisk. Før du trykker 'del', overvej hvem der reelt får glæde af at se billederne, og om de potentielt kan skade dit barn i fremtiden.

Deling af billeder af vores børn er en dybt rodfæstet del af moderne forældreskab, drevet af stolthed og ønsket om at fastholde dyrebare øjeblikke. Men den digitale verden byder på komplekse udfordringer og risici, som kræver bevidsthed og omtanke. Ved at forstå motiverne, anerkende risiciene og inddrage børnene i samtalen om digitalt liv, kan vi navigere i landskabet af online billeddeling på en mere sikker og etisk måde.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Forældre deler billeder af børn: Hvorfor?, kan du besøge kategorien Fotografi.