De danske Sengekantsfilm udgør en markant og ofte diskuteret del af dansk filmhistorie fra 1970'erne. De repræsenterer en unik blanding af genrer, der fangede tidsånden og trak publikum i biografen i et årti præget af samfundsmæssige forandringer og en mere åben tilgang til seksualitet. Selvom de kan virke kontroversielle set med nutidens øjne, var de dengang en populær form for underholdning, der kombinerede velkendte elementer fra folkekomedien med et spirende marked for erotisk film.
Denne serie af film er mere end bare erotik; de er et spejl af en bestemt periode i dansk kultur og filmproduktion, skabt under specifikke forhold af filmselskabet Palladium. Deres succes banede vej for lignende produktioner og cementerede visse skuespilleres status som ikoner inden for genren. At forstå Sengekantsfilmene kræver et kig på både deres indhold, deres skabere og den kontekst, de opstod i.
Hvad er Sengekantsfilm?
Sengekantsfilmene er defineret som en serie på i alt otte danske erotiske lystspil. De blev produceret af det kendte danske filmselskab Palladium i perioden fra 1970 til 1976. Instruktøren bag samtlige film i serien var John Hilbard, hvis vision formede filmens karakteristiske stil og tone. Filmene opstod i en tid, hvor filmcensur i Danmark var blevet markant lempet, hvilket åbnede op for muligheden for at vise mere eksplicit indhold på det store lærred.
Genremæssigt er Sengekantsfilmene en fascinerende hybrid. De trækker kraftigt på traditionerne fra den danske folkekomedie, med dens fokus på genkendelige sociale miljøer, komiske forviklinger og karakterdrevet humor. Dette blev så flettet sammen med elementer af lystspil og det, der i samtiden blev betragtet som pornofilm – dog med en udvikling i graden af eksplicit indhold gennem serien.
Seriens Omfang og Hovedroller
Som nævnt består serien af præcis otte film. Over en periode på blot seks år leverede Palladium og John Hilbard en ny film til biografgængerne næsten årligt, hvilket vidner om seriens popularitet og den relativt hurtige produktionscyklus for film dengang.
En central figur i næsten alle filmene er skuespilleren Ole Søltoft. Han medvirkede i hovedrollen i syv ud af de otte film. Den eneste undtagelse var den fjerde film i serien, tituleret "Motorvej på sengekanten". Søltoft blev med disse film et af genrens mest genkendelige ansigter, ofte portrætterende en lidt kejtet, sympatisk eller naiv karakter, der ufrivilligt eller modvilligt blev trukket ind i erotiske situationer. Hans tilstedeværelse var en stor del af seriens identitet og appel.
Genreblend og Erotikkens Udvikling
Blandingen af lystspil, folkekomedie og erotik er kernen i Sengekantsfilmene. Filmene brugte ofte klassiske komedieplots som ramme. Et eksempel er den første film i serien (hvis specifikke titel ikke er nævnt i kilden, men handlingen beskrives), hvor en traditionsrig drengekostskole danner rammen. Da rektoren udnævnes til kulturminister, skal en genert ung lærer overtage posten, men kun hvis han bliver gift. Dette setup skaber en række amourøse forviklinger, dels involverende formanden for skolerådets to unge døtre, dels eleverne, der aktivt forsøger at hjælpe den populære lærer med at opnå stillingen. Dette eksempel viser, hvordan en traditionel komisk præmis bruges til at drive den erotiske handling frem.
ADVARSEL! DENNE FILM INDEHOLDER EROTISK INDHOLD.
Erotikken i serien udviklede sig over tid. De første film i serien betegnes som indeholdende blød erotik (softcore). Det betød, at de viste nøgenhed og seksuelle situationer, men uden at være eksplicit grafiske i skildringen af selve sexakterne. Dog ændrede dette sig i de senere film. To specifikke film er kendt for at indeholde eksplicitte hardcore-sexscener: "Der må være en sengekant" og "Sømænd på sengekanten". Dette skift afspejlede sandsynligvis både den fortsatte liberalisering af samfundet og et ønske om at imødekomme et marked, der efterspurgte mere eksplicit indhold. "Sømænd på sengekanten" blev i øvrigt den sidste film, som filmselskabet Palladium producerede.
Hvor Kan Man Se Sengekantsfilmene?
Spørgsmålet om, hvor man kan se Sengekantsfilmene i dag, er centralt for mange, der er nysgerrige efter disse film. Baseret på den tilgængelige information, distribueres filmene på DVD. Man kan finde dem i både den komplette danske version, som indeholder det fulde, ucensurerede indhold, herunder de hardcore scener i de to nævnte film, og i censurerede versioner.
Et eksempel på en censureret version er den svenske "Mazurka Collection" box set. I denne udgave er en del af de mest eksplicitte scener klippet ud af film som "Der må være en sengekant" og "Sømænd på sengekanten". Dette indikerer, at den mest komplette oplevelse af filmene, som de oprindeligt blev vist i danske biografer (i deres ucensurerede form), findes på de danske DVD-udgivelser.
Det er vigtigt at bemærke, at den foreliggende information ikke specificerer, hvorvidt Sengekantsfilmene i øjeblikket er tilgængelige på moderne streamingtjenester eller regelmæssigt vises på TV-kanaler. Tilgængeligheden via streaming eller digitalt køb/leje kan variere og er ikke beskrevet i kilden. Den mest bekræftede måde at se filmene på, ifølge den givne tekst, er via fysiske medier som DVD, og her skal man være opmærksom på, om man får fat i den komplette danske version eller en censureret udgave, afhængigt af ens præference for eksplicit indhold.
Konkurrence og Filmhistorisk Kontekst
Sengekantsfilmene var ikke alene på markedet for erotiske folkekomedier. Et konkurrerende filmselskab, Happy Film, producerede en lignende serie, kendt som Stjernetegnsfilmene. Denne serie havde ligeledes Ole Søltoft i hovedrollen og opererede inden for en lignende genre. En væsentlig forskel var dog, at Stjernetegnsfilmene fra starten indeholdt eksplicit pornografisk indhold i samtlige film, hvilket positionerede dem anderledes end Sengekantsfilmene, der startede blødere.
Til trods for, eller måske på grund af, deres kontroversielle indhold, anses både Sengekants- og Stjernetegnsfilmene for at være et interessant fænomen i dansk filmhistorie. Deres betydning understreges af, at der i 2021 udkom en bog om emnet. Filmhistorikeren Brian Iskov udgav bogen "Danmark på sengekanten", som netop omhandler både Sengekants- og Stjernetegnserierne. Bogen dykker ned i deres tilblivelse, analyserer filmene og beskriver de medvirkendes videre karriere. Dette viser, at filmene anerkendes som en del af dansk kulturarv og filmproduktion, der er værd at studere og dokumentere, selv årtier efter deres premiere.
Ofte Stillede Spørgsmål om Sengekantsfilmene
Her besvares nogle hyppige spørgsmål om Sengekantsfilmene baseret på den tilgængelige information:
Hvad er Sengekantsfilm?
Sengekantsfilm er en serie på otte danske film fra 1970'erne, der kombinerer elementer af folkekomedie og lystspil med erotisk indhold. De blev instrueret af John Hilbard og produceret af Palladium.
Hvor mange film er der i serien?
Der er lavet otte film i Sengekants-serien i perioden 1970-1976.
Er alle Sengekantsfilm hardcore?
Nej. Serien startede med blød erotik (softcore). Kun de to film "Der må være en sengekant" og "Sømænd på sengekanten" indeholder eksplicitte hardcore-sexscener ifølge den givne information.
Hvem er den primære skuespiller i Sengekantsfilmene?
Skuespilleren Ole Søltoft spillede hovedrollen i syv ud af de otte film i serien.
Hvor kan man se Sengekantsfilmene i dag?
Ifølge den tilgængelige information distribueres filmene på DVD i både komplette danske versioner og censurerede svenske versioner. Kilden angiver ikke, hvorvidt filmene aktuelt er tilgængelige på streamingtjenester eller vises på TV.
Afsluttende Bemærkninger
Sengekantsfilmene står som et særligt vidnesbyrd om en tid i dansk filmhistorie, hvor grænserne for, hvad der kunne vises på film, blev udforsket og udvidet. Deres blanding af folkelig humor og erotik, med den markante tilstedeværelse af Ole Søltoft og instruktion af John Hilbard, gjorde dem til et populært fænomen. Selvom de kan ses som simple lystspil med erotiske indslag, afspejler de også et stykke kulturhistorie og den tidsånd, der herskede i Danmark i 1970'erne. Deres fortsatte eksistens på fysiske medier og dokumentation i nyere bøger viser, at de stadig betragtes som en relevant – omend kontroversiel – del af dansk filmarv.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Sengekantsfilm: Dansk Film fra 70'erne, kan du besøge kategorien Fotografi.