Forestil dig et familiemedlem. Hvor tydeligt dukker deres ansigt op for dit indre blik? For de fleste mennesker er det en helt naturlig og ubesværet proces at fremkalde mentale billeder. De kan lukke øjnene og 'se' ansigter, steder eller objekter med varierende klarhed. Denne evne til at skabe mentale billeder, ofte refereret til som at bruge 'det indre øje', er noget, vi ofte tager for givet, idet vi antager, at alle oplever verden på samme vis. Men for en betydelig del af befolkningen er denne evne enten markant svækket eller fuldstændig fraværende. Denne tilstand, hvor man ikke kan se billeder inde i hovedet, har i nyere tid fået et navn og en videnskabelig karakteristik: Aphantasia.
I 2015 offentliggjorde engelske forskere fra blandt andet University of Exeter et studie i tidsskriftet Cortex, der for første gang gav denne tilstand et navn og en mere detaljeret beskrivelse. Professor Adam Zeman var en af hovedforfatterne bag dette banebrydende arbejde. Selvom fænomenet med manglende evne til at danne mentale billeder har været observeret tidligere – faktisk blev det beskrevet allerede for omkring 150 år siden i forbindelse med en patient, der mistede denne evne efter en hjerneoperation – var det først med Zemans forskning, at det fik en formel anerkendelse og et navn, hvilket har haft stor betydning for de mennesker, der lever med det.
Hvad præcis er Aphantasia?
Aphantasia er defineret som en tilstand karakteriseret ved en manglende eller stærkt reduceret evne til at danne frivillige mentale billeder. Med andre ord, mennesker med aphantasia kan ikke bevidst fremkalde visuelle billeder i deres sind. Når de bliver bedt om at forestille sig noget visuelt, for eksempel et rødt æble, ser de intet – ingen farve, ingen form, ingen detaljer. De ved godt, hvordan et æble ser ud, de kan beskrive det, de kan genkende det, når de ser et fysisk æble, men de kan ikke 'se' det for deres indre øje.
Denne tilstand er ikke en sygdom eller en medicinsk lidelse i traditionel forstand, men snarere en variation i menneskelig kognition. Det anslås, at aphantasia påvirker mellem 2 og 5 procent af befolkningen, hvilket betyder, at millioner af mennesker verden over oplever verden uden muligheden for at danne disse mentale billeder. Dette er en livslang tilstand for de fleste, noget de er født med eller udvikler tidligt i livet, og det påvirker fundamentalt deres indre oplevelsesverden.
Det er vigtigt at understrege, at aphantasia ikke nødvendigvis betyder, at man har problemer med hukommelsen generelt. Mange med aphantasia har fremragende hukommelse for fakta, begreber, lyde eller følelser. Udfordringen ligger specifikt i den visuelle, billedbaserede hukommelse og forestillingsevne. Den mentale billeddannelse eksisterer på et spektrum, hvor nogle mennesker har ekstremt levende og detaljerede indre billeder (hyperphantasia), mens andre befinder sig i den modsatte ende med aphantasia, hvor den visuelle komponent er minimal eller fraværende.
Oplevelsen af Aphantasia i hverdagen
For mange mennesker med aphantasia har deres manglende evne til at visualisere ofte gået ubemærket hen i store dele af deres liv. Dette skyldes primært to ting: For det første antager de, ligesom alle andre, at deres indre oplevelse er den samme som andres. De ved ikke, at andre rent faktisk 'ser' billeder i deres sind. For det andet er hjernen utrolig dygtig til at finde alternative strategier til at løse opgaver, der normalt involverer visualisering. Selvom de ikke kan 'se' billederne, kan de stadig tænke abstrakt, huske fakta og løse problemer.
Niel Kenmuir fra Lancaster, som har aphantasia, har fortalt, hvordan hans stedfar bad ham tælle får for at falde i søvn. Da han spurgte, hvad det betød, og fik forklaret, at man skulle forestille sig få, der hoppede over et hegn, forstod han, at han ikke kunne gøre det på den måde. Hans hjerne kunne ikke fremkalde billederne af fåene. Niel bemærker også, at han har besvær med at genkende ansigter, hvilket er en udfordring for nogle med aphantasia, men til gengæld har han en fremragende hukommelse for fakta. Dette illustrerer, hvordan kompenserende strategier kan udvikles.
En anden testperson i det nye studie, canadiske Thomas Ebeyer, beskriver det som 'mærkeligt og svært at forklare'. Han kan mentalt tælle antallet af vinduer i sit hus, en opgave mange andre ville løse ved at 'gå rundt' i huset mentalt og tælle vinduerne, de 'ser'. Thomas forklarer: 'Jeg kender fakta. Jeg ved, hvor vinduerne er.' Han har adgang til den faktuelle information, men ikke den visuelle gengivelse.
Denne diskrepans mellem at kende til noget og at kunne se det mentalt er kernen i oplevelsen af aphantasia. Det kan gøre det svært at forklare til andre, der tager deres evne til at visualisere for givet. Som professor Adam Zeman påpeger, er mange af de mennesker, der har kontaktet forskerne efter studiets publicering, utrolig lettede over, at deres oplevelse er blevet anerkendt og har fået et navn. De har i årevis forsøgt at beskrive denne særhed for andre uden held.
Aphantasia er en variation, ikke en defekt
Et centralt budskab fra forskningen er, at aphantasia ikke bør betragtes som en fejl eller en sygdom. Det er en naturlig variation i den menneskelige kognition, ligesom forskelle i musikalsk gehør, farvesyn eller andre sensoriske og kognitive evner. Adam Zeman understreger, at selvom aphantasia påvirker en persons opfattelse af livet markant – mange af os bruger tid på at 'inspektionere' billeder i vores sind – er det simpelthen en anden måde at opleve verden på.
At have aphantasia betyder ikke, at man er mindre kreativ, intelligent eller dygtig. Mange mennesker med aphantasia excellerer inden for områder, der ikke i høj grad afhænger af visuel fantasi, såsom matematik, videnskab eller logisk tænkning. De har simpelthen udviklet alternative måder at bearbejde information på. Anerkendelsen af aphantasia som en gyldig variation åbner op for en større forståelse af den mangfoldighed, der findes i det menneskelige sind, og hvordan forskellige mennesker kan tænke og opleve verden på radikalt forskellige måder, selvom de fungerer helt normalt i samfundet.
Test dig selv: En indsigt i din egen visualiseringsevne
Baseret på forskningen er der udviklet tests, der kan give folk en idé om, hvor de befinder sig på spektrummet for mental billeddannelse. Disse tests består typisk af en række spørgsmål, hvor man skal vurdere, hvor tydeligt man kan se forskellige billeder for sit indre øje på en skala, der går fra 'slet ikke' til 'lige så tydeligt som i virkeligheden'. Eksempler kan være at forestille sig ansigtet på en ven, en solnedgang, eller en geometrisk form.
At tage en sådan test er ikke en diagnose, men snarere en mulighed for selvindsigt. Mange opdager først her, at deres indre oplevelse adskiller sig markant fra andres. Hvis man scorer lavt på en sådan test og mistænker, at man har aphantasia, er det vigtigt at huske på, at det ikke er noget at blive frustreret over. Som Adam Zeman nævner, bør det ses som en anerkendelse af, at man oplever verden på en bestemt måde, og at man ikke er alene om det. Det kan føre til en bedre selvforståelse og en anerkendelse af de styrker, der følger med ens specifikke kognitive profil.
Aphantasia og terapeutiske tilgange
Evnen til at danne mentale billeder, altså visualisering, spiller en central rolle i mange former for psykologisk terapi og coaching. For eksempel er visualiseringsteknikker afgørende inden for Subliminal Psykologi (ST-behandling), hvor man forsøger at skabe dybdepsykologiske forandringer ved at kommunikere direkte med underbevidstheden, ofte via billeder og forestillinger. For en person med aphantasia er denne tilgang naturligvis problematisk, da selve grundlaget – evnen til at visualisere – mangler.
Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt terapi er mulig for mennesker med aphantasia, når mange metoder bygger på visuelle teknikker. Svaret er heldigvis ja. Selvom visualisering ikke er en mulighed, findes der alternative veje til at kommunikere med sindets dybere lag og arbejde med terapeutiske processer. Hjernen og sindet har mange indgange, og den visuelle er kun én af dem.
En alternativ mulighed er at anvende det 'indre øre'. Her fokuseres der på at lytte efter indre stemmer, lyde eller dialoger, der kan repræsentere tanker eller følelser. Dette auditive spor kan give adgang til underbevidste processer på en måde, der svarer til den visuelle adgang for andre. Hvis heller ikke den auditive tilgang er tilgængelig eller effektiv, kan man benytte sig af ideomotoriske bevægelser. Dette fænomen indebærer ubevidste muskelbevægelser, ofte i fingre eller hænder, som kan bruges som et signalsprog til at kommunikere med underbevidstheden under en terapeutisk session. Disse alternative metoder viser, at manglen på visuel forestillingsevne ikke er en barriere for personlig udvikling eller terapeutisk arbejde; det kræver blot, at man tilpasser metoden til den enkeltes unikke kognitive profil.
Ofte Stillede Spørgsmål om Aphantasia
Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om aphantasia, baseret på den tilgængelige information:
Hvad betyder ordet Aphantasia?
Ordet Aphantasia kommer fra græsk. 'A' betyder 'uden' eller 'ikke', og 'phantasia' betyder 'forestilling' eller 'evnen til at danne mentale billeder'. Så ordet betyder bogstaveligt talt 'uden forestillingsevne' i visuel forstand.
Hvor udbredt er Aphantasia?
Forskning tyder på, at aphantasia påvirker et sted mellem 2 og 5 procent af befolkningen. Dette gør det til en relativt almindelig, men stadig ofte overset, kognitiv variation.
Er Aphantasia en sygdom eller en medicinsk tilstand?
Nej, aphantasia betragtes ikke som en sygdom eller en forstyrrelse. Det er snarere en naturlig variation i den måde, menneskers hjerner er kablet på, og hvordan de oplever mental billeddannelse. Det er en del af det brede spektrum af menneskelig kognitiv mangfoldighed.
Selvom fænomenet med manglende mental billeddannelse har været bemærket tidligere (for over 150 år siden), blev selve navnet 'Aphantasia' og den moderne videnskabelige karakteristik af tilstanden først introduceret i et forskningsstudie i 2015 af forskere fra University of Exeter og andre institutioner.
Påvirker Aphantasia hukommelsen?
Aphantasia påvirker specifikt den visuelle, billedbaserede hukommelse og forestillingsevne. Mennesker med aphantasia kan ofte have svært ved at huske ansigter eller visuelle scener. Dog har de typisk intet problem med at huske fakta, begreber, sprog eller andre former for information, og mange udvikler stærke kompenserende hukommelsesstrategier.
Kan Aphantasia behandles eller kureres?
Da aphantasia betragtes som en kognitiv variation snarere end en sygdom, er der ikke tale om en 'kur'. De fleste mennesker med aphantasia har levet hele deres liv uden visuelle mentale billeder og fungerer fint. Hvis det påvirker en persons evne til at bruge visse terapeutiske metoder, findes der alternative tilgange, der ikke er afhængige af visualisering, såsom auditive eller ideomotoriske teknikker.
Hvordan ved man, om man har Aphantasia?
Den eneste måde at vide det med sikkerhed er gennem en formel vurdering, ofte ved hjælp af detaljerede spørgeskemaer, der måler klarheden og kontrollen over mentale billeder. Der findes også online tests, der kan give en indikation, men disse er ikke diagnostiske værktøjer. Mange opdager det simpelthen, når de taler med andre om, hvordan de 'ser' ting i deres sind, og indser, at deres oplevelse er anderledes.
Aphantasia er et fascinerende eksempel på, hvor forskelligartet det menneskelige sind kan være. Ved at give navn til denne tilstand har forskningen åbnet op for en større forståelse og anerkendelse af, at vores indre verdener kan være fundamentalt forskellige, selvom vi navigerer i den ydre verden sammen.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Aphantasia: Når det indre øje er lukket, kan du besøge kategorien Fotografi.