Dagslyset forsvinder, og du begynder at kæmpe med stigende ISO-værdier og uskarpe billeder? Så er det tid til at finde din on-camera flash frem. Tøver du? Fordi du tænker, at billeder med flash alligevel ser kunstige og unaturlige ud?
Hvis du har disse forbehold, har du sandsynligvis brugt flashen forkert indtil nu. For flashen i sig selv kan ikke gøre for det. Men bare rolig: Med et par simple tricks vil fotografering med flash også se meget naturligt ud. Det ville altså være en skam, hvis du lukkede dig for flash.
Især ved reportager er en flash ret effektiv: Med den har du mulighed for at indfange scenen på en helt ny måde. For ingen andre i rummet ser kulissen, som du kan indfange den med flashen. På en bryllupsreportage kan du for eksempel score med en særlig WOW-effekt bagefter.
Kan du næsten ikke vente med at komme i gang? Så lad os starte! Slut med uhyggelige 'available light' billeder i dårligt lys: Sammen får vi din flash-teknik i topform.
I dette indlæg handler det udelukkende om fotografering med flash direkte på dit kamera. Hvis du vil lære kraften ved 'off-camera' flash (eller studiofotografering), så handler dette indlæg ikke om det.
Sådan får du naturligt lys med din on-camera flash
Jeg starter med en skitse af, hvordan mange mennesker bruger flash – resultatet ser ikke særlig godt ud:
Grundlæggende er der tre grunde til, at flash ifølge denne skitse ikke ser godt ud:
- Den direkte belysning virker meget hård, hvilket får personen til at se ufordelagtig ud, og der opstår hårde slagskygger.
- Stemningen går tabt, fordi omgivelseslyset indfanges for mørkt – så ser man kun flashlyset.
- Uden filter opstår der ofte blandet lys, der forhindrer en ensartet hvidbalance.
I virkeligheden ville det skitserede foto se således ud:
Ikke særlig godt, vel?
Nu går vi skridt for skridt frem for at udnytte on-camera flashen optimalt.
Kamera- og flashindstillinger for naturligt lys
Sådan indstiller du kamera og flash for naturligt flashlys:
| Kamera Indstillinger for Flash | Indstilling |
|---|---|
| Mode-vælger | Manuel |
| Lukkertid | 1/250s (kortere kun med HSS, som bruger mere batteri) |
| Blændetal | F1.4 – 2.0 (afhængigt af ønsket dybdeskarphed) |
| ISO | Indstilles variabelt efter omgivelses-lysstyrke |
| Flash Indstillinger | Indstilling |
|---|---|
| Mode | TTL |
| Flash-retning | Opad mod loft eller mod væg |
| Flash Korrektion (ved flash mod loft) | +0,3 – +0,7 (tilpasses rum / belysning) |
| HSS | Fra |
| Zoom | Automatisk |
1. Forvandl hårdt flashlys til blødt
Som beskrevet i sammenligninger af studiebelysning, virker en lille lyskilde altid meget hård. Derfor gøres det lille flashlys i studiet blødere med store lysformere.
På en reportage kan du ikke konstant have kæmpe lysformere med. Derfor bruger du vægge og lofter i bygninger som lysformere. Du flasher altså ikke længere direkte på dit motiv, men flasher mod loftet. Lyset kastes derefter tilbage fra dette på dit motiv – men blødt. For via loftet kastes lyskeglen fra flashen tilbage stort og blødt.
Derudover virker lyset ikke kun blødere, men rammer nu dit motiv fra oven. Også i hverdagen ser vi altid andre mennesker i lys fra oven (lamper, sol osv.). Derfor virker lys fra oven mere naturligt end lys fra kameraets retning.
Indirekte flash via loftet. Indirekte flash via væggen.
I hverdagen lyser vi jo heller ikke direkte på andre mennesker fra retning af vores egne øjne – det ville også være lidt underligt. Ikke desto mindre har f.eks. den integrerede kameraflash netop denne unaturlige effekt, da den altid kun flasher frontalt.
Før ser du det direkte flashbillede fra før – Efter billedet med den indirekte flash via loftet:
Her er eksemplet med den indirekte flash via væggen til højre:
Og nu vi er ved den integrerede kameraflash: Den absolutte ulempe ved disse i forhold til on-camera flashen er, at du ikke kan rette den opad mod loftet. I hvert fald ikke uden at ødelægge den.
I øvrigt: Hvide lofter eller vægge til refleksion er de mest taknemmelige. Trælofter reflekterer lyset lidt varmere. Det generer mig som regel ikke – mere tricky bliver det med grønmalede vægge. Her hjælper kun lidt magi i Lightroom efterbehandlingen. Mere om det senere.
2. Belys personen uden skygger
Okay, du har nu rettet din flash mod loftet – lyset er nu meget blødere. Ikke desto mindre er lysretningen nu direkte fra oven. I 'available light' fotografering advarer jeg altid mod lys direkte fra oven. For det har to ulemper med hensyn til belysning:
- Øjenhulerne virker ofte mørke og forringer den samlede æstetik.
- Hvis der ikke rammer lys i øjet, udebliver glansrefleksen. Så virker personen mindre levende.
Men bare rolig: Du kan modvirke denne belysning i tvivlstilfælde med valgfrit tre simple handlinger. Hver af teknikkerne vil enten dreje den komplette lysretning eller supplere med lys forfra:
- Ret ikke flashen direkte mod loftet, men mod væggen bag dig. Ja, du fotograferer i én retning, men kaster flashen præcis modsat mod den anden. Det ser sjovt ud, men sikrer, at du fotograferer med lysretningen. Indstil flashen lidt stærkere, da lyset skal rejse en længere distance.
- Brug reflektorkortet eller en diffusor-opsats. I begge tilfælde kastes en del af flashlyset fremad og tjener dermed som passivt fyldlys.
- Flashes som Godox V1Pro* har i dag en aktivt fyldlys, der samtidig oplyser hovedmotivet frontalt (naturligvis svagere end hovedlyset). Nogle gange kan du også bruge den integrerede video-LED som frontalt lys.
På de sidste tre muligheder skal du ofte ty til, så snart du ikke har en væg direkte bag dig.
Sådan ser forskellen ud med reflektorkort eller ved at flashe på væggen bag dig:
Kun flash over loft. Flash med reflektorkort over loft. Kun flash over væg bag mig.
Det er også en smagssag, hvilket look du foretrækker.
Hvad hvis der ingen loft er?
Hvis du f.eks. fotograferer udendørs om natten, er der logisk nok ingen loft, du kan flashe mod. Det betyder, at du skal gøre flashlyset blødt direkte.
Det fungerer med flashdiffusoren. Det er det lille lysgennemtrængelige stykke plastik, du kan sætte på flashen. Markedet er fyldt med de sjoveste flashdiffusorer. Hvad jeg ikke har haft gode erfaringer med er små softboxes, man kan bygge om on-camera flashen.
Brug i stedet bare den klassiske flashdiffusor eller »yoghurtbægeret«. Jo større diffusoren er, jo blødere bliver direkte flashlys.
3. Find det rette forhold mellem omgivelseslys og flashstyrke
For et naturligt billedlook med flash skal du huske et ord: balance. Du skal nemlig altid finde balancen mellem eksponeringen af omgivelseslyset gennem selve kameraet og flashstyrken. Du kan forestille dig det som to separate eksponeringer.
Kameraets eksponering indstiller du lyst nok, så den næsten korrekt eksponerer omgivelseslyset. Dette er vigtigt for den naturlige stemning. Flashen lyser derefter scenen yderligere op. Dette fungerer som regel automatisk i TTL-tilstand.
Indstil eksponeringen kun lidt (ca. 1/3 – 2/3 blænder) mørkere, end du normalt ville eksponere. Gennem flashlyset vil dit hovedmotiv i det endelige billede fremstå præcist eksponeret og derved også yderligere fremhæve sig lidt fra resten af billedet.
Indstil derfor i manuel tilstand lukkertiden til 1/250s og vælg et lille blændetal. ISO-værdien øger du derefter, indtil omgivelseslyset er lyst nok.
I dette eksempel ser du, hvor lyst du skal eksponere omgivelseslyset. Flashen er i sidste ende kun et supplement:
Brug flashen i den automatiske TTL-tilstand og korriger derefter flashstyrken relativt. Hertil skal du øve dig, samle erfaring og også i enhver situation konstant efterjustere. Med tiden vil du i enhver situation finde det perfekte forhold mellem det naturlige lys og flashlyset. Også her kommer det an på din egen smag.
Vigtigt: Så snart du flasher via loftet, skal du i TTL-tilstand som regel øge flashstyrken med +0.3 til +0.7.
Husk: Flashen skal altid kun være kirsebæret på din eksponeringstårte. En fin accent. Hvis du prøver at gøre hele scenen lys udelukkende via flashen, vil det ikke se godt ud.
4. Afbød eventuelt blandet lys med farvefilter
Du kender sikkert flash-billeder, hvor flashlyset virker ekstremt køligt. Samtidig fremstår resten af scenen egentlig dejligt varm.
Hver lyskilde har sin egen temperatur. Denne angives i Kelvin. Flashlys har altid samme temperatur som dagslys. Kunstlys fra en glødepære er derimod væsentligt varmere og fremstår gult.
Når varmt og koldt lys mødes inden for et foto, taler man om blandet lys.
Dette er problematisk, da der i dette billede nu ingen hvidbalance vil passe 100%. For grundlæggende skulle man indstille to forskellige hvidbalance-værdier.
Løsningen er simpel: Din flash skal simpelthen flashe i samme farve som kunstlyset. I sidste ende skyder du altså en gul flash af. Derefter er hele billedet »gult«, og du kan neutralisere det med glødepære-hvidbalancen.
Dette er de opsatser, jeg taler om – jeg har brugt den gule til at farve flashlyset gult:
Før: Normal flash / Efter: Flash med gult farvefilter og glødepære-hvidbalance.
Senere viser jeg dig også, hvordan du eventuelt kan redde fotos med blandet lys i Lightroom.
To ikoniske on-camera flash teknikker
1. Det direkte 'Fashion' flash-look
Selvom du for det meste ønsker at holde flash-looket naturligt – har der udviklet sig en anden stilart: Det direkte flash-look.
Her er det tydeligt, at der er brugt flash. Men hvorfor ønsker man netop at opnå et sådant look? Jeg tror, det skyldes, at vi kender dette look fra mange områder:
- Analoge fotos med hård flash (Retro billedlook)
- Det ikoniske Polaroid look
- Fashion magasiner
Også i dag oplever det hårdt flashede billedlook igen stigende popularitet – selv inden for bryllupsfotografering.
Det gode ved udførelsen: Alt er tilladt! Det handler mere om motivet end om eksponeringen. Vær opmærksom på, hvor meget du eksponerer af det naturlige omgivelseslys. Det kan alt efter smag være mindre eller mere.
Grundlæggende tæller her din kunstneriske frihed og glæde ved at eksperimentere. Du behøver hverken at tænke på lysretning eller farvetemperatur – ret bare flashen direkte på motivet og skyd.
Omvendt skal du så desto mere præcist være opmærksom på dit egentlige billedmotiv – for her er der mindre tilgivelse end ved et naturligt billedlook.
2. Slør omgivelseslyset med flash
Et andet populært flash-look er sløring af omgivelseslyset. Hertil indstiller du kameraet på en lukkertid mellem 1/30s – 1/5s og bevæger kameraet under udløsning. Tricket:
Med flashlys kan du trods lang lukkertid og bevægelse fryse motivet skarpt.
Hvis du opdager, at personen er uskarpt, skal du indstille flashen stærkere.
Disse billeder er taget med blænde F2.8 og 1/13s lukkertid – flash enten mod loftet eller direkte på personen. Under fotograferingen har jeg svinget kameraet.
Tekniske tips og hvornår du skal bruge flash
Pålidelig fokusering i mørke
Dit kameras autofokus har altid brug for lidt lys for at kunne stille skarpt pålideligt. Når du alligevel skal fotografere med flash, er omgivelserne som regel mørke. Dette volder ofte autofokus problemer: Den begynder kun håbløst at pumpe frem og tilbage.
Ved DSLR-kameraer havde on-camera flashen et hjælpelys, der projekterede et (knapt synligt) infrarødt gitter på motivet. Derved kunne der hurtigt stilles skarpt.
DSLM-kameraerne er dog ikke længere modtagelige for dette infrarøde lys. Derfor tilbyder DSLM-flashes i dag (hvis overhovedet) kun et normalt LED-lys. Gennem dette lyses scenen kortvarigt op, så kameraet kan fokusere.
Prøv dog alligevel at finde ud af, hvilken af de to metoder dit DSLM-kamera klarer sig bedst med:
- Ved en flash med integreret AF-hjælpelys kan du prøve AF-S.
- Hvis det kun fungerer halvt godt, prøv bare AF-C tilstanden uden hjælpelys.
Hvis du stadig fotograferer med et klassisk spejlreflekskamera (DSLR), bør du absolut bruge AF-S i forbindelse med det infrarøde autofokus-hjælpelys fra flashen.
Tip: Kameraets eget AF-hjælpelys (denne lille lampe, som regel rød) dækkes alligevel på mine kameraer af store objektiver og er derfor deaktiveret af mig.
Uanset hvilken metode – hvis dit objektiv begynder at pumpe, finder dit kamera som regel ingen kontrast. Derfor bør du aldrig prøve at stille skarpt på en ensartet sort eller hvid flade, men rette fokuspunktet mod kontraster i omgivelserne.
Hvornår skal du bruge on-camera flash?
Det menneskelige øje tilpasser sig altid lynhurtigt (Haha ordspil...) og ubevidst til forskellige lysforhold. Hvis en person i det virkelige liv ikke er godt belyst, lægger vi ikke rigtig mærke til det. På billeder derimod.
Her kan du hjælpe til med flash eller kunstlys. Ja, i studiet bruger du selvfølgelig store flashes med endnu større lysformere. Men på farten er on-camera flashen din bedste ven. Med den er du fleksibel og et stykke uafhængig, hvis du ikke præcis ved, hvad der venter dig lysmæssigt. Så kan du også tage gode fotos, selvom et brudepar gifter sig i den mørkeste kostald (jeg taler af erfaring).
Med TTL-automatikken er on-camera flashes derfor meget hurtige og tilpasser sig automatisk enhver ny situation. De er derfor meget alsidige og altid med på grund af den lille størrelse.
I disse situationer bør du have en flash med:
- I mørke rum og mørke.
- Ved kraftig, direkte sol for at lysne skygger op.
- Ved modlys for at øge dynamikomfanget.
- Ved portrætter for at fremhæve personen med 1/3 blænde mere lysstyrke.
- For at afbilde bestemte motiver mere brillant (f.eks. vanddråber i springvand).
- Anvende et hårdt flash-look for et fashion-look.
Person i modlys – Før uden flash – Efter med flash.
Korrektion af blandet lys på flash fotos i redigering (Lightroom)
Har du ikke fået det rette forhold mellem omgivelseslys og flash tilstrækkeligt afbalanceret? Eller passer hvidbalancen ikke på grund af blandet lys? Intet problem. For siden AI-maskerne er separat redigering af motiv og baggrund virkelig nemt! Sådan gør du:
- Tilpas først eksponeringen og hvidbalancen, mens du kun fokuserer på personen.
- Vælg i maske-menuen baggrunden ved hjælp af AI.
- Tilpas nu eksponeringen og hvidbalancen inden for masken, mens du kun fokuserer på baggrunden.
Før: Uden maske / Efter: Omgivelseslys korrigeret med maske.
Resultatet af efterbehandlingen ser ud, som om jeg havde flashet med det gule farvefilter på stedet.
Nørde-viden til at imponere med
Blitzmodus: Manual eller per TTL-blitz?
Ligesom dit kamera tilbyder en manuel eller automatisk tilstand, kan du også betjene flashen helt manuelt eller bruge en automatik.
Flash-automatikken kaldes TTL (eng. through the lens) og indstiller flashstyrken automatisk efter kameraets eksponering. TTL-flashen kommunikerer via pinsene i flashskoen med kameraet og modtager derefter instruktion om, hvor stærkt den skal indstille sig.
Apropos pins: Du genkender en TTL-flash ved, at den forbinder med kameraet med 5 pins i flashskoen. Ved Sony er det nu om dage som regel kun små ledninger til data og en midterpin til udløsning. Hvis din flash kun har en enkelt midterkontakt / pin, så understøtter den ikke TTL.
Ved køb af flashudstyr bør du absolut være opmærksom på, at TTL-flash er muligt.
Sådan fungerer High Speed Synchronisation (HSS)
Ethvert kamera har en flash-synkroniseringstid. I sidste ende kan du ikke indstille lukkertiden kortere end denne tid (som regel 1/250s). Ellers når flashen ikke at udløse mellem den 1. og 2. lukkegardin – billedet forbliver mørkt.
Den gode nyhed: De fleste flashes har nu en HSS-tilstand. Denne forkortelse står for High Speed Sync, og den gør, hvad den siger: Muliggør flash selv ved væsentligt kortere lukkertider.
Men pas på: For teknisk at muliggøre dette, skal flashen udløse med en hurtig række af flash-impulser. Dette bruger mere energi, hvorfor flashen ofte flasher med fuld styrke. Ofte kan den fulde styrke heller ikke længere opnås.
Udover fotografering af hurtige motiver bruges HSS også gerne til at sløre baggrunden. For kun så kan du indstille lukkertiden kort nok til at åbne blænden. Med et gråfilter kan du opnå samme effekt også uden HSS.
Værd at vide: Ved kameraer med en global lukker (som Sony A9III) er der ikke længere nogen flash-synkroniseringstid. Alle lukkertider er mulige med standard flashen.
Off-camera flash – for mere avancerede setups
Som navnet antyder, befinder on-camera flashen sig som regel på kameraet. Men du kan også placere den frit i rummet. Udløsningen sker via radio. Derved 'løsriver' du flashen fra kameraet og kan opbygge mere komplekse lys-setups.
Der er uendelige muligheder her: På kameraet sætter du så f.eks. en sender, der styrer flashes i rummet.
Hvad har flash-zoom med det at gøre?
Som du allerede har erfaret i artikler om portrætobjektiver, optager enhver brændvidde en bestemt billedvinkel. Jo mindre brændvidden, desto større vinklen.
På samme måde har flashlyset altid en bestemt udgangsvinkel. Faktisk skal lyset fra flashen udsendes i samme vinkel, som objektivet netop optager. Bare rolig – grundlæggende lader du bare flashen være i automatisk zoom-tilstand, og alt er godt.
»Hvorfor lyser flashen ikke bare konstant hele omgivelserne op?«
Bag dette ligger egentlig følgende trick: Når du fotograferer et fjernt motiv med zoomobjektivet, kræves væsentligt mere lysstyrke. Til dette bundter flashen lyset på et punkt, så det bliver stærkere.
Ved køb af flashudstyr bliver dette kun interessant, hvis du virkelig skal flashe med et teleobjektiv. Små flashes rækker her som regel kun fra 24mm til 105mm, de store derimod ofte fra 20mm til 200mm.
Hvis du vil flashe med en ultravidvinkel, bør flashen have en spredelysskive. Med denne kan du så flashe ned til 14mm vidvinkel.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Er flash altid unaturligt?
Absolut ikke! Som vi har gennemgået, kan flash bruges til at skabe meget naturlige og bløde billeder, især ved at bruge teknikker som indirekte flash via loft eller vægge. Det unaturlige look opstår ofte ved direkte flash uden diffusjon.
Skal jeg bruge en bestemt flash?
For at kunne bruge de mest alsidige teknikker, især dem der automatisk tilpasser sig lyset, anbefales en flash, der understøtter TTL (Through The Lens) kommunikation med dit kamera. Dette giver flashen mulighed for at justere sin styrke automatisk.
Kan jeg bruge den indbyggede flash på mit kamera?
Den indbyggede flash er meget begrænset. Den sidder direkte på kameraet og kan kun flashe lige frem. Dette resulterer altid i hårdt, frontalt lys og skaber uflatterende skygger. Den kan heller ikke bruges til at bounche lyset af lofter eller vægge, hvilket er nøglen til naturligt flashlys.
Hvad er 'bounce flash'?
'Bounce flash' er teknikken, hvor du retter din flash mod en overflade, typisk et loft eller en væg, i stedet for direkte på motivet. Lyset reflekteres derefter blødt tilbage på motivet. Dette efterligner mere naturligt lys, der kommer fra en større kilde, og giver et langt blødere resultat med færre hårde skygger.
Hvad er blandet lys, og hvorfor er det et problem?
Blandet lys opstår, når forskellige lyskilder med forskellige farvetemperaturer (f.eks. køligt flashlys og varmt kunstlys) er til stede i samme scene. Problemet er, at kameraets hvidbalance kun kan indstilles til én farvetemperatur, hvilket gør det umuligt at få alle farver i billedet til at se korrekte ud uden efterbehandling eller brug af farvefiltre på flashen.
Hvad bruges HSS til?
HSS (High Speed Synchronisation) bruges til at lade flashen virke ved lukkertider, der er hurtigere end kameraets normale flash-synkroniseringstid (typisk 1/200s eller 1/250s). Dette er nyttigt, når du vil fryse hurtige bevægelser i lys, eller når du vil bruge en stor blænde (lille f-tal) i kraftigt lys for at opnå lav dybdeskarphed, da en stor blænde kræver en hurtig lukkertid.
Konklusion
At mestre brugen af on-camera flash åbner op for en verden af muligheder, der ellers ville være utilgængelige i udfordrende lysforhold. Ved at forstå principperne bag blødt, reflekteret lys, balancen mellem flash og omgivelseslys, og hvordan man håndterer blandet lys, kan du forvandle dine billeder fra grynnede og kedelige til levende og naturlige. Flash er ikke en erstatning for godt lys, men et kraftfuldt værktøj til at forme og forbedre det. Øv dig, eksperimenter med indstillingerne, og se dine billeder skinne – selv når solen er gået ned.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Naturlig Flashfotografering: Stop med at kæmpe, kan du besøge kategorien Fotografering.