De fleste danskere er i dag klar over, at plastik er et stort miljøproblem. Billeder af plastik i verdenshavene og på strande har sat sig fast på nethinden. Men hvad mange færre ved, er, at plastikkrisen og klimakrisen fundamentalt hænger sammen. Når vi taler om klimaforandringer, tænker vi ofte på kul, kraftværker, flyrejser, biltransport og lignende. Plastik bliver sjældent koblet direkte til klimadebatten, og det er en stor fejl, for plastik og klima er uløseligt forbundne.
Plastikkens Oprindelse og Klimaaftryk
Først og fremmest skyldes sammenhængen, at 99% af alt plastik er lavet af råolie eller naturgas. Dette betyder, at plastikproduktion er direkte afhængig af fossile brændstoffer, som er hovedårsagen til klimakrisen. Plastik bliver typisk fremstillet af råolie, hvortil en lang række kemikalier, kaldet additiver, tilsættes. Nogle af disse additiver kan være skadelige.
Produktionen af plastik er meget energikrævende. Lige nu går hele 6% af det globale olieforbrug til produktionen af plastik. Dette tal svarer til olieforbruget for den globale luftfartssektor, inklusive flyrejser. Det understreger, hvor stort et klimaaftryk plastikproduktionen allerede har. I realiteten burde plastik og dets CO2-udledninger sidestilles med flytransport som noget, vi bør begrænse for at nedbringe de samlede CO2-udledninger.
Fra Produktion til Affald – Plastikkens Livscyklus
Plastik bidrager til klimaforandringer gennem hele sin livscyklus – fra det bliver skabt, til det ender som affald, og nogle gange endda længere, hvis det havner i naturen. Som nævnt er det meste plastik primært lavet af råolie. Dette efterlader et betydeligt CO2-aftryk i flere led:
- Der udvindes fossile brændsler (råolie og naturgas).
- Råstofferne forarbejdes.
- Råstofferne omsmeltes til små plastikpellets, som er det grundmateriale, alle plastikprodukter laves af.
- Der produceres færdige plastikprodukter, hvad enten det er legetøj eller engangsemballage til fødevarer.
- Produktet er udtjent og skal affaldshåndteres, enten ved genanvendelse eller afbrænding.
Men selv når plastik er blevet affald, kan det fortsat påvirke klimaet. Nyere forskning viser, at plastik, der ender i naturen, også bidrager til menneskeskabte klimaforandringer. Når plastik i havet eller på land udsættes for sollys, vind og havstrømme, nedbrydes det langsomt og afgiver CO2 og metan. Dertil kommer al den transport – både til lands og til vands – mellem alle de nævnte led i produktionskæden, som også bidrager væsentligt til klimaforandringer.
Denne tætte forbindelse mellem plastik og klima betyder, at de to størrelser er forbundne på flere niveauer. Efterhånden som der kommer øget fokus på klimaforandringer og omstillingen fra fossile brændsler til grøn energi i sektorer som transport og varmeforsyning, er olieindustrien tvunget til at omstille sig. Da de på sigt ikke kan afsætte olie i samme grad til f.eks. transport, har de investeret massive summer i at bygge og udvide petrokemikaliefabrikker til plastikindustrien. Plastik er dermed blevet den 'nye' store aftager af olie, hvilket fastholder vores afhængighed af fossile brændstoffer.
Fremtidsperspektiver og Konsekvenser
Ifølge Center for International Environmental Law (CIEL) er plastik på vej til at blive et endnu større klimaproblem end kul. De anslår, at den globale plastikproduktion vil udlede hele 56 gigatons drivhusgasser i 2050. Dette svarer til mere end 10% af det resterende CO2-budget, hvis vi skal holde os under FN’s klimapanel IPCC’s anbefaling om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. Med andre ord: hvis produktionen fortsætter med at stige, anslås det, at hele 20% af det samlede globale olieforbrug vil gå til plastik i 2050.
Disse fremskrivninger har alvorlige konsekvenser. En nylig undersøgelse fra WWF viser, at havets plastikforurening vil firedobles i 2050, mange marine arter vil uddø, og følsomme økosystemer som koralrev og mangrovesumpe vil blive uopretteligt beskadiget. Plastikproblemet er altså ikke kun et affaldsproblem, men et dybt forankret klimaproblem med vidtrækkende konsekvenser for både klima og biodiversitet.
Affaldshåndteringens Klimaaftryk
Uanset hvordan plastikaffald håndteres, kræver det energi og udleder drivhusgasser. Klimaaftrykket varierer dog afhængigt af metoden – hvad enten det er affaldsforbrænding, genanvendelse, deponi (losseplads) eller genbrug. Plastemballage udgør en stor del af problemet, da det står for 40% af den samlede plastikproduktion og primært er engangsplastik.
Ifølge CIEL fordeles skæbnen for plastikemballage globalt således:
- 20,6% afbrændes (med eller uden energiudnyttelse).
- 31% ender på deponi.
- 20,6% sendes til genanvendelse (hvoraf en ukendt, sandsynligvis lavere, procentdel reelt genanvendes).
- Hele 27,8% falder under kategorien 'ubehandlet', hvilket dækker over åben afbrænding, forbrænding uden energiudnyttelse eller anden praksis, der er vanskelig at kvantificere.
De globale emissioner alene fra afbrænding af plastikaffald var i 2015 omkring 16 millioner tons CO2. Dette tal illustrerer den enorme mængde energi og de store udledninger, der er forbundet med affaldsbehandling af plastik. Selvom plastik er blevet håndteret som affald, stopper dets påvirkning ikke nødvendigvis. Plastik på deponi udleder fortsat metan og CO2. Plastik i naturen påvirker negativt økosystemer, selv i fjerne områder som Arktis eller dybt under havets overflade, og bidrager dermed til klimaforandringer og tab af biodiversitet.
Det er derfor afgørende, at vi først og fremmest reducerer mængden af affald, vi genererer. Jo mindre affald, desto bedre for planeten.
Vejen Frem: Reduktion og Genbrug
For at tackle plastik- og klimakrisen effektivt skal klimapåvirkning tænkes ind i alle dele af plastikkens produktionskæde. Vi bliver nødt til at stoppe den tankeløse masseproduktion af engangsplastik. I stedet skal vi betragte plastik som en knap ressource. Anvendelsen af plastik bør prioriteres til nødvendige brugsformer inden for områder som sundhed, byggeri og transport, hvor plastik kan have en vigtig og langvarig funktion.
Et konkret eksempel på, hvordan man kan minimere engangsbrug til gavn for både klima og ressourcer, findes på akutafdelingen på Regionshospitalet Randers. Som led i den kommunale klimaindsats skal afdelingen sænke sit CO2-forbrug med 70%. En af de konkrete handlinger har været at reducere forbruget af engangsservice som paptallerkener og plastickrus. De op imod 140.000 engangskopper, der tidligere blev brugt årligt, er nu skiftet ud med almindelige, genbrugelige porcelæns- eller keramikkopper, der blot skal vaskes op efter brug. Dette er et simpelt, men effektivt eksempel på, hvordan man kan tænke klimaindsatser og et reduceret plastikforbrug sammen.
En rapport fra december 2020 fastslår, at genbrugelige emballager kan være op til 85% mere klimavenlige end engangsemballager. Dette viser, at der er et stort potentiale for at nedsætte klimaaftrykket ved at skifte fra engangs- til genbrugsløsninger, især inden for emballage. Ligesom med andre aspekter af klimakrisen handler plastikproblemet om at producere og forbruge mindre engangsplastik og omstille fra engangsbrug til genbrug, samt forbeholde brugen af plastik til de mest nødvendige formål.
Plast vs. Mikroplast – Hvad er Forskellen?
Brugen af ordene 'plast' og 'plastik' kan variere, men i den foreliggende information fokuseres der primært på 'plastik' i relation til dets oprindelse fra fossile brændstoffer og dets miljø- og klimapåvirkning. En anden vigtig term er mikroplast.
Mikroplast adskiller sig fra større stykker plastik ved sin størrelse. Det defineres typisk som plastpartikler, der er mindre end 5 millimeter. I forbindelse med sundhedsrisici fokuseres der ofte på endnu mindre partikler. Den foreliggende information angiver, at der ikke umiddelbart er grund til at tro, at mikroplast udgør et sundhedsproblem, så længe partiklerne er over en vis størrelse, omkring 0,1 mikrometer (en titusindedel af en millimeter).
Undersøgelser viser, at mikroplast findes mange steder i vores hverdag – i støv, luft og fødevarer. Selvom det er udbredt, ser det ikke umiddelbart ud til at være sundhedsskadeligt i de størrelser, der er undersøgt mest. Der er dog stadig spørgsmål om sundhedsmæssige effekter hos mennesker og dyr, som endnu ikke er grundigt undersøgt.
Enkelte myndigheder har dog offentliggjort vurderinger. Det tyske føderale institut for risikovurderinger (BfR) har vurderet, at mikroplast i kosmetik ikke udgør en sundhedsrisiko, da partiklerne er for store til at blive optaget via tarmen. En undergruppe under Det Europæiske Agentur for Fødevaresikkerhed (EFSA) har konkluderet, at der ikke umiddelbart er sundhedsmæssige problemer forbundet med indtag af mikroplastik for mennesker. De påpeger dog, at der kunne være en risiko ved nanoplastik, som er endnu mindre (en milliontedel af en millimeter), og potentielt kan trænge ind i organer.
Hvordan Fremstilles Plastik?
Plastik produceres primært af råolie og naturgas. Gennem en kemisk proces omdannes disse fossile brændstoffer til små molekyler kaldet monomerer. Disse monomerer bindes derefter sammen i lange kæder, som kaldes polymerer. Det er disse polymerer, der udgør selve plastmaterialet.
Polymererne kan smeltes, formes og støbes til en utal af forskellige plastprodukter. Der findes mange forskellige typer af plastik, afhængigt af hvilke monomerer der bruges, og hvordan polymerkæderne struktureres. Nogle af de mest anvendte plasttyper inkluderer:
- PET (Polyethylenterephthalat) – Ofte brugt til flasker og fødevareemballage. Kan genanvendes til produkter som festivalarmbånd.
- PP (Polypropylen) – Findes i madbeholdere, medicinsk udstyr og bildele.
- PVC (Polyvinylchlorid) – Anvendes i rør, kabler og forskellige typer kort som ID-kort.
- HDPE (Høj-densitets polyethylen) – Bruges til dunke, rør og opbevaringsbeholdere.
Denne produktionsproces, der starter med udvindingen af fossile brændstoffer, er netop årsagen til plastikkens store klimaaftryk.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvad er forskellen på plast og plastik?
Den foreliggende information bruger primært termen 'plastik', når der tales om materialet i relation til dets oprindelse fra olie og naturgas samt dets miljø- og klimapåvirkning. Teksten definerer ikke en formel forskel mellem 'plast' og 'plastik', men fokuserer på 'plastik' som det materiale, der er forbundet med klimakrisen.
Er alt plastik lavet af olie?
Størstedelen, nemlig 99%, af alt plastik er lavet af olie eller naturgas, som begge er fossile brændstoffer. Der findes også biobaseret plastik, men det udgør en meget lille del af den samlede produktion.
Hvad er forskellen på plast og mikroplast?
Forskellen ligger i størrelsen. Mikroplast er små plastpartikler, typisk defineret som værende mindre end 5 millimeter. Den foreliggende information diskuterer især partikler under 0,1 mikrometer i forbindelse med potentielle sundhedsrisici, og nævner endda nanoplastik som endnu mindre partikler.
Hvad er plastik lavet af?
Plastik er primært lavet af råolie og naturgas. Disse omdannes kemisk til monomerer, som bindes sammen til lange kæder kaldet polymerer. Disse polymerer udgør selve plastmaterialet og kan formes til forskellige produkter.
Sammenfattende er det tydeligt, at plastikproblemet er dybt sammenflettet med klimakrisen, primært på grund af dets oprindelse i fossile brændstoffer og dets klimaaftryk gennem hele livscyklussen, inklusive affaldshåndtering. En effektiv indsats kræver en fundamental ændring i, hvordan vi producerer, bruger og bortskaffer plastik, med fokus på reduktion, genbrug og en prioritering af nødvendige anvendelser.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Plastik og Klima: En Overset Forbindelse, kan du besøge kategorien Fotografi.