Naturalismen: Virkelighedens Tidsalder

Naturalismen er en markant kulturstrømning, der for alvor vandt frem i den sidste halvdel af 1800-tallet. Den har sat dybe spor i vores måde at forstå både omverdenen og os selv på. Perioden var kendetegnet ved skelsættende begivenheder og idéer, der rystede samtidens mennesker. Naturvidenskabsmanden Charles Darwin udfordrede den traditionelle skabelsesberetning med sine teorier om menneskets oprindelse fra aberne. Filosoffen Friedrich Nietzsche proklamerede, at 'Gud var død' i den moderne verden, og socialisten Karl Marx påpegede kapitalismens skabte ulighed og opfordrede til revolution. Centralt for Naturalismen var en urokkelig tro på videnskaben og på fremskridtet. I Europa udviklede samfundene sig fra enevælde mod mere demokratiske former. Disse strømninger nåede Danmark i 1870'erne, hvor litteraturkritikeren Georg Brandes introducerede de europæiske idéer under overskriften Det Moderne Gennembrud. Dette opbrud har siden været omstridt og Brandes en polariserende figur.

Naturalismen er tæt forbundet med realismen, en bredere strømning inden for kunsten. Dog er Naturalismen en mere specifikt defineret retning, der stræber efter en nøje og objektiv gengivelse af virkeligheden, ofte inspireret af naturvidenskabelige metoder. Ordet 'naturalisme' stammer fra latin via fransk og betyder oprindeligt en retning, der tilstræber en nøje gengivelse af virkeligheden. I filosofisk forstand lægges vægt på, at det eneste virkelige er naturen, som den studeres inden for moderne naturvidenskab som biologien.

Naturalismen opstår i Europa i anden halvdel af 1800-tallet som en gren af realismen. Den er et grundsyn på mennesket og dets omgivelser, hvor alle fænomener og processer i naturen og mennesket forløber efter determinisme lovmæssigheder, især love for arv og overlevelse, der ikke kan brydes. Naturalismen har stærke rødder i den generelle samfundsudvikling, herunder industrialiseringen og naturvidenskabens etablering. Kravet om troværdighed og objektivitet i kunst og litteratur var derfor tæt forbundet med disse samfundsmæssige ændringer.

Videnskaben spillede en afgørende rolle, især Charles Darwins teorier om menneskets oprindelse fra 1859, som rystede den kristne kirke og vendte op og ned på århundreders sandheder. Darwins teorier konkluderede, at mennesket blot var et højtudviklet led i naturens kamp for overlevelse. Dette var en del af det nye videnskabsideal, positivismen, hvor alt skulle kunne måles og vejes. Naturalismen var også præget af oplysningstidens idealer om, at naturvidenskabens principper ville civilisere menneskeheden.

Baggrunden for Naturalismen

Tiden op til den naturalistiske periode var præget af store forandringer. Industriel udvikling, især i England i første halvdel af 1800-tallet (Den Industrielle Revolution), førte til massefremstilling og effektivitet, der overgik tidligere tiders håndværk. Først efter 1850 spredtes denne viden og kapital til kontinentet og USA, hvilket satte gang i industrialiseringens anden bølge.

Magtforholdene i Europa var præget af nationalistiske strømninger, der pressede på for nationalstater og folkelig indflydelse på politikken. De traditionelle magthavere, konger og adelige, gav gradvist efter for dette pres, forsigtigt reformerede for at undgå en gentagelse af Den Franske Revolutions kaos og blodsudgydelse. Dette bidrog til en relativt fredelig periode mellem 1815 og 1914.

Naturvidenskaben op til Naturalismen var domineret af Auguste Comtes positivisme fra 1830'erne. Kerneidéen var at holde sig til det 'positivt givne' – det, der kan observeres, måles, og er empirisk og objektivt til stede. Comte mente, at denne tilgang skulle udvides fra naturvidenskab til samfundets økonomiske og sociale aspekter.

Ideologisk var Europa domineret af tre hovedstrømninger: Liberalismen, der hyldede fri handel og konkurrence, fokuserede på individet og forklarede sociale skævheder som naturlige. Konservatismen, der foretrak rolig, skridtvis udvikling, så samfundet som en organisme og mennesket som et socialt væsen med en bestemt plads. Socialismen, der nægtede at acceptere den nød, liberalismen skabte, og fokuserede på mennesket som et socialt væsen, der ønskede at udrette noget i fællesskab. Disse ideologier tog form som svar på omvæltningerne fra Den Industrielle Revolution.

Religionen, især kristendommen, hvilede tungt over samfundet, men blev udsat for heftig beskydning fra naturvidenskab, filosofi og politik. Kristendom-kritiske strømninger fik med Darwins teorier for alvor vind i sejlene i anden halvdel af 1800-tallet.

Forløbet af Naturalismen

Perioden er præget af stor tiltro til videnskaben og fremskridtet som løsningen på samfundets problemer. Man troede, at teknologi kunne underlægge sig naturens kræfter til menneskehedens gavn. Væsentlige videnskabelige landvindinger omfattede Charles Darwins 'Arternes oprindelse' (1859), der med sin teori om 'naturlig selektion' (survival of the fittest) ændrede synet på menneskets plads i naturen. Dette forklarede, hvorfor nogle arter overlever og spreder sig, mens andre uddør, baseret på deres egnethed til omgivelserne.

Befolkningsudviklingen i Europa i anden halvdel af 1800-tallet var næsten eksplosiv, voksende fra 265 millioner til 450 millioner mellem 1850 og 1910. Dette skyldtes en markant nedgang i dødeligheden, især blandt spædbørn, takket være bedre hygiejne og ernæring. Væksten skete primært i byerne, da folk søgte arbejde ved fabrikkerne. Befolkningstilvæksten i byerne var voldsom, mens landbefolkningen var stabil. En stor del af befolkningstilvæksten i Europa udvandrede, især til Nordamerika.

1800-tallet blev kaldt 'opfindelsernes århundrede'. Industrialiseringens anden bølge var drevet af teknologiske nybrud, der skabte nye produktionsområder eller pustede liv i gamle. Blandt de opfindelser, der havde afgørende indflydelse, var Dynamoen, Morse-teknologien, Telefonen og Radiosenderen.

De økonomiske forhold i Vesteuropa kan groft deles i to: perioden før og efter den langvarige krise i 1870'erne og 1880'erne. Først var der et solidt opsving, hvor viden om industriel produktion spredtes fra England, og toldmure blev nedbrudt. England var førende, fulgt af Tyskland og USA. Krisen i 1870'erne og 80'erne var usædvanlig sejlivet med konstant faldende priser. I århundredets sidste år kæmpede landene sig ud af krisen, og en ny vækstperiode begyndte, hvor Tyskland og USA havde overtaget Englands førerposition.

Industriens forhold var først domineret af England som 'verdens værksted', men landet blev senere overhalet af USA og Tyskland, der lærte af de engelske fejltagelser. Eksemplet med det tyske jernstøberi Krupp, der voksede fra 122 til over 20.000 ansatte på få årtier, symboliserer periodens industrielle udvikling.

Den industrielle udvikling krævede enorme investeringer, hvilket førte til nye måder at rejse kapital på efter 1850: grundlæggelse af private banker, der investerede indlånernes penge i erhvervslivet, og omdannelse af store selskaber til aktieselskaber, hvor ejerskabet var spredt blandt aktionærer, der kun hæftede for den indskudte kapital.

Politisk var anden halvdel af 1800-tallet ofte kaldt 'imperialismens tidsalder'. En udenrigspolitik, der stræbte efter politisk og/eller økonomisk kontrol over andre lande. Stormagter som England, Frankrig, Tyskland, osv. kæmpede om at underlægge sig kolonier for at skaffe markeder, råstoffer og investeringsmuligheder. Andre motiver inkluderede magtpolitik (militærstrategisk fordel), nationalisme (styrkelse af national stolthed), 'den hvide mands byrde' (civilisering af andre racer), og en fordrejet anvendelse af 'survival of the fittest' (socialdarwinisme) til at retfærdiggøre herredømme over svagere folk.

Politisk spillede liberalisten John Stuart Mill (1808-1873) en stor rolle med sin 'socialliberalisme', der kombinerede klassiske liberale værdier med anerkendelsen af statens rolle i at regulere markedskræfterne og sikre arbejdernes vilkår. Mill var empirist (viden via sanser/erfaring) og utilitarist (størst mulig lykke for flest mulige - 'nyttemoral'). Han støttede kvinders stemmeret ('Kvindernes underkuelse', oversat af Brandes) og prægede 1900-tallets liberalisme.

Socialliberalismen afveg fra den 'rene' liberalisme ved at kræve statslig regulering. En gren af den 'klassiske' liberalisme var socialdarwinismen (Herbert Spencer), der mente, at samfundsudviklingen skulle forløbe som i naturen: den stærkeste overlever. Denne udlægning af Darwins teori blev senere en del af nazismens ideologi.

Som modspil til liberalismen stod socialismen/marxismen, populær blandt arbejdere. Karl Marx (1818-1883) udgav 'Det Kommunistiske Manifest' og 'Kapitalen'. Marx analyserede kapitalismens uretfærdighed videnskabeligt, men med et flammende sprog. Han mente, historien drives af klassemodsætninger, der skiftede fra godsejere/fæstebønder til bourgeoisiet (ejere af produktionsmidler) og proletariatet (arbejdere). Konkurrence tvang virksomhedsejere til at sænke lønnen ('udbytning'). Marx forudså, at denne spænding ville føre til revolution og det kapitalistiske samfunds sammenbrud, erstattet af et socialistisk samfund.

Socialismens/marxismens næsten naturvidenskabelige samfundssyn mente, at samfundet fungerede efter lovmæssigheder, der kunne afdækkes ligesom i naturvidenskaben. Religion blev set som skadelig 'opium for folket', der slørede arbejderklassens syn og forhindrede oprør mod uretfærdighed.

Filosofisk spillede Friedrich Nietzsche (1844-1900) en rolle. Han mente, mennesket styres af instinkter, men fokuserede på individets evne til at forme sit liv ('viljen til magt'). Han skelnede mellem herremoral (udlevet selvudfoldelse) og slavemoral (ikke-udlevet, søger tryghed). 'Gud er død!' var et motto for Nietzsche, et opgør med kristen moral som hæmmende slavemoral. Mennesket skaber sin verden gennem fortolkning, og der er ikke plads til en skabende Gud.

Religiøst var perioden præget af stigende sekularisering. Kristendommen var under pres fra naturvidenskaben (forklaring af verden uden Gud) og filosofien (opgør med kristen moral). Kirken mistede gradvist sit greb om samfundets institutioner og menneskers bevidsthed. Tysk bibelkritik (Feuerbach) så Jesus som et oprørsk menneske og Bibelen som en samling fortællinger.

Som erstatning for religionen opstod flere alternativer: Nationalstaten (dyrket som en guddommelig orden), politiske utopier (socialismens/marxismens billeder af en revolutioneret samfundsorden) og positivistisk videnskab (verden består kun af målelige fænomener) blev dyrket religiøst. Fremskridtet blev også en kilde til optimisme og tro på løsninger.

Opdragelsen fik lidt bedre vilkår i anden halvdel af 1800-tallet sammenlignet med industrialiseringens tidlige periode, hvor børnearbejde var udbredt. Børnearbejde faldt, og tvungen skolegang blev indført, hvilket førte til et kraftigt fald i analfabetisme omkring år 1900.

Kulturelt udsprang den naturalistiske strømning især fra Frankrig, med Paris som Europas kulturelle hovedstad. Forfattere som Gustave Flaubert, brødrene Goncourt og Émile Zola, samt malere som Léon Bonnat og Jules Bastien-Lepage var toneangivende. Naturalismen i litteraturen kan ses som en særlig del af realismen, der beskriver virkeligheden med streng videnskabelig objektivitet, i modsætning til realismens bredere, mere fortolkende tilgang. Omkring 1850 tog realismen en drejning og blev til Naturalismen. I Danmark var Naturalismen i høj grad kendetegnet ved Det Moderne Gennembrud.

Kunstneriske idealer under Naturalismen var inspireret af naturvidenskaben. Kunstneren forsøgte at arbejde som en videnskabsmand med krav om troværdighed og objektivitet. Kunsten blev talerør for Naturalismens videnskabelige idealer. Kunstnerne blev mere uafhængige af magthavere og viste og solgte deres værker på udstillinger og det åbne marked. Kunstneren blev ofte set som en særligt følsom person, der kunne tage tidens puls.

Litterære idealer under Naturalismen var præget af en effektiv udnyttelse af avisen som massemedie, hvor romaner blev trykt som føljetoner. Émile Zola var den mest markante forfatter, der lancerede Naturalismen ved at henvise til naturvidenskabelige forbilleder og kalde sine bøger 'eksperimenter'. Han mente, romaner kunne bruges som videnskabelige instrumenter i fremskridtets tjeneste. Zolas romaner blev opfattet som sande virkelighedsskildringer, og Naturalismen blev et slagord mod traditionel realisme og forsonende fiktion. Romantikkens populære dannelsesroman, hvor individet formes af omgivelserne til en veltilpasset borger, blev angrebet i Naturalismen. Naturalistiske forfattere så mennesket som et biologisk væsen, produkt af arvelige og miljømæssige love, ude af stand til at bryde disse love og opnå modenhed. Dette førte til en pessimisme og svigtende tro på menneskets evne til at bevæge sig, ofte skildret i 'forfaldsromaner'.

Billedkunsten under Naturalismen omfatter Impressionismen, der stræbte efter at fastholde øjeblikkelige synsindtryk. En udstilling i Paris i 1874 var afgørende. Claude Monet, berømt for sine åkandebilleder, malede også lokomotiver i røg og damp, fokuserende på lysets brydning. Impressionistisk kunst var ren æstetik uden politisk stillingtagen.

Arkitekturen i perioden var præget af historicismen og stilforvirring. Byggeopgaver overgik fra Konge, Adel, Kirke til rige industriejere. Nye bygningstyper som fabrikker, banegårde og boligkarréer opstod. Kravene var funktionalitet, imponerende og festlighed. Arkitekter søgte forbilleder i alle tidligere tidsaldre.

Naturalismen i Danmark - Det Moderne Gennembrud

I Danmark prægede Naturalismen perioden 1870-90 under navnet Det Moderne Gennembrud. Seks områder havde afgørende betydning: Industrialisering (mekanisering, produktionsvækst, rige industriejere støttede kulturliv), Urbanisering (byernes indbyggertal fordobledes, især København), Sekularisering (overgang fra religiøs til sekulær verdensforståelse, fokus på rationalitet, virkelighed, naturlove), Politisk organisering (moderne fagbevægelser, krav om arbejdernes velfærd - stemmeret, sygesikring, alderdomsforsørgelse), Kulturel demokratisering (kulturelle aktiviteter udbredt, blade, teatre, biblioteker, højskoler, foreninger), Internationalisering (udlandet fejede ind over grænserne, handel, industri, ånd, Brandes spredte kendskab til skandinavisk litteratur i Europa).

Naturvidenskaben påvirkede Danmark gennem opfindelser som el-motorer og dynamoer, der førte til eksplosiv vækst i infrastrukturen (vejnet, transport, telegraf, telefon). Dette muliggjorde hurtigere transport af mennesker, varer og nyheder. Gennembruddets forfattere var optaget af naturvidenskabelige landvindinger, herunder positivismen og darwinismen. Charles Darwins 'Om arternes oprindelse' blev oversat og introduceret af J. P. Jacobsen.

Det Moderne Gennembrud kan betragtes som Naturalisme med en kritisk kant. Hvor naturalistisk litteratur skildrede alt videnskabeligt og determineret, tilføjede Gennembruddet en kritisk brod mod samfundet. Menneskets handlinger var determineret af arv og naturlove, men danske forfattere pegede også på miljøets rolle, hvilket antydede, at miljøet kunne påvirke individets handlinger. Gennembruddet var tæt forbundet med industrialisering, naturvidenskab og politiske brydninger omkring afvikling af enevælden. Tankerne blev formuleret af Georg Brandes, der indførte europæiske strømninger i Danmark efter nederlaget i 1864. Han ville gøre op med Romantikkens Biedermeier-idyl, den romantiske forestilling om en guddommelig ånd i naturen og den kirkeligt dominerede moral baseret på fortielser og skam. Opgøret skulle ske gennem litteratur, der 'satte samfundets problemer under debat'. De vigtigste kampområder var: Biologiens forklaring på menneskets oprindelse kontra kristendommens skabelsesfortælling, Kvindens stilling, Ægteskabet, Opdragelsen, Ejendoms- og magtforholdene, Fordomsfri seksualmoral, Frisind og tolerance.

Georg Brandes (1842-1927) er en af de mest betydningsfulde og kontroversielle skikkelser i dansk kulturhistorie. Han indledte i 1871 en forelæsningsrække, der rystede København. Brandes, med jødisk baggrund og klassisk uddannelse i æstetik, var inspireret af sine rejser i Europa, hvor han studerede filosofi hos Hippolyte Taine (positivisme), mødte John Stuart Mill (socialliberalisme, oversatte 'Kvindernes underkuelse'), mødte Friedrich Nietzsche (introducerede hans tænkning) og oplevede friere livsstil i Italien. Brandes' tanker var en syntese af disse europæiske strømninger. Han ønskede at blive professor, men det etablerede system var ikke interesseret i den provokerende Brandes. Dog opnåede han international anerkendelse, hans bøger blev oversat, og ved århundredskiftet blev han anset for Europas største litteraturkritiker.

Brandes' hovedværk, 'Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur' (seks bind over 19 år), kombinerede videnskabeligt studie af litteratur med benhård samfundskritik mod Danmark. Den litterære bevægelse, han startede, omfattede omkring 25 nordiske skribenter, herunder J. P. Jacobsen, Edvard Brandes, Holger Drachmann, Herman Bang, Henrik Pontoppidan og Emma Gad i Danmark. Selvom de var forskellige, tilhørte de fleste den naturalistiske verdensopfattelse i større eller mindre grad, baseret på naturvidenskabelige og psykologiske studier.

Brandes' tanker trak på positivismen og Oplysningstiden (fornuft, evne til at ændre samfundsnormer, tolerance, menneskerettigheder). Fra positivismen kom kravet om objektiv og direkte virkelighedsbeskrivelse. Han fandt ammunition til angreb på kristendommens dogmer og normer i positivismen og hos filosoffer. Arven fra Oplysningstiden gjorde Gennembruddet kontroversielt, da modstandere af frigørelsesideer og tolerance så Brandes som en farlig provokatør. Brandes åbnede Danmark for europæiske tanker og strømninger, og udbredte kendskabet til skandinavisk litteratur i Europa, hvilket styrkede Danmarks kulturelle position.

Religionen spillede en stor rolle for Det Moderne Gennembrud som en modpol til den etablerede magtblok (Konge, Kirke). Tre kerneområder udgjorde denne modpol: Det positivistiske videnskabsideal (kun målbart har værdi), Nietzsches filosofi (individet er frit og ubundet af moralske normer), og Darwins evolutionslære (mennesket har samme forfædre som aberne, ikke skabt i Guds billede). Disse udfordrede kristendommens dogmer og moral.

Betydningen af Naturalismen og Det Moderne Gennembrud for eftertiden

Økonomisk har Naturalismen haft stor betydning. Opfindelser som el og benzin erstattede damp og kul. Transport (land, vand, luft) blev hurtigere, og elektronisk kommunikation (telegraf, telefon) muliggjorde øjeblikkelig udveksling af nyheder og penge. Denne mobilitet var fundamental for den økonomiske udvikling. Europa bevægede sig fra merkantilisme mod den globale økonomiske struktur, vi kender i dag.

Videnskabeligt satte Charles Darwin et altafgørende aftryk. Hans teorier om dyrearters og senere menneskets oprindelse rystede religiøse kredse. Ligesom Kopernikus' verdensbillede fjernede Jordens særstatus, fjernede Darwins udviklingslære ideen om, at naturens hensigtsmæssighed var et udtryk for Guds vilje. Arternes tilpasning blev set som styret af egnethed til tilfældige omstændigheder, ikke Gud.

Politisk står John Stuart Mill (socialliberalisme) og Karl Marx (marxisme) som fyrtårne. Mills socialliberalisme med statslig kontrol har spillet en væsentlig rolle i vestlige samfund. Marx' idéer, selvom kun kendt i snævre kredse i hans levetid, fik enorm udbredelse efter hans død. I det 20. århundrede blev mange revolutioner gennemført i hans navn, og over en tredjedel af jordens befolkning levede under regimer, der hævdede at ville realisere hans teorier, før kommunismens fald.

Kulturelt stræbte Naturalismen mod en nøgtern, objektiv 'affotografering' af virkeligheden uden forskønnelse eller idealisering. Dette gjorde retningen kontroversiel. Dog har Naturalismens menneskeopfattelse og skildring af menneske, natur og miljø været en ingrediens i megen senere digtning og debat.

Det Moderne Gennembrud havde stor betydning for den danske mentalitet. Brandes' angreb på 'andedams-mentaliteten' åbnede Danmark for europæiske tanker (positivisme, oplysningstidens idealer). Han virkede som en katalysator for litterære strømninger og bidrog betydeligt til skandinavisk kultureksport, hvilket styrkede Danmarks nationale karakter og position på verdenskortet.

Omkring 50 år efter Det Moderne Gennembrud fulgte en lignende bevægelse i dansk kulturliv, kaldet 'det andet moderne gennembrud', videreførende arven fra Brandes (saglighed i kultur, seksuel frigørelse, social indsats). En gruppe kaldet 'kulturradikale' bragte moderne idéer fra Europa/USA til Danmark (kunst, arkitektur, børneopdragelse, seksualreform, kvindefrigørelse, jazz). I 1930'erne vendte de sig mod nazisme/fascisme og den hjemlige højrebølge, dannede organisationen Frisindet Kulturkamp og udgav bladet Kulturkampen. Denne kamp motiverede mange til at gå ind i modstandsbevægelsen under besættelsen.

Religiøse reaktioner mod Naturalismen var voldsomme. Brandes' idéer, baseret på rationel, positivistisk viden, udfordrede religiøse dogmer og normer. Dette frisind, en løsrivelse fra religion, tændte et stærkt had i religiøse kredse, som har brændt siden Gennembruddet. En kendt anekdote fortæller om en præst, der råbte rasende ved Brandes' begravelse: 'Skal Satans navn siges i Guds hus?!'

Sammenligning: Realisme vs. Naturalisme

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad kendetegner Naturalismen?

Naturalismen kendetegnes ved en stærk tro på videnskaben og fremskridtet, en objektiv og nøgtern skildring af virkeligheden, ofte med fokus på mennesket som styret af naturlove (arv og miljø - determinisme). Den gjorde op med idealisering og romantiske forestillinger og satte fokus på samfundets problemer.

Hvad er forskellen på realisme og naturalisme?

Realisme er en bredere kunstnerisk strømning, der tilstræber virkelighedsgengivelse, men tillader en vis grad af fortolkning. Naturalismen er en specifik retning fra slutningen af 1800-tallet, der er en gren af Realismen, men med et strengere, mere videnskabeligt og objektivt krav til virkelighedsskildringen, ofte baseret på naturvidenskabelige principper.

Hvad er det modsatte af naturalisme?

Inden for litteratur og drama, hvor naturalistiske karakterer ofte ses som ofre for deres omstændigheder (hjælpeløse produkter af miljøet), kan man sige, at dramatik, der skildrer middelklassefigurer, der måske har mere handlefrihed eller er mindre styret af ydre, barske omstændigheder, står i kontrast til dette. Filosofisk set er det modsatte af naturalisme synspunkter, der postulerer eksistensen af noget ud over naturen, f.eks. metafysiske eller overnaturlige fænomener, som ikke kan forklares af naturvidenskaben.

Hvad er naturalisme i kunst?

Naturalisme i billedkunst er enhver stræben efter at gengive omgivelserne så nøjagtigt og objektivt som muligt. Som historisk bevægelse i 1800-tallet var den repræsenteret af kunstnere som Gustave Courbet, John Constable, Léon Bonnat, Jules Bastien-Lepage, og i Danmark af Laurits Tuxen, P.S. Krøyer og Theodor Philipsen. Betegnelsen bruges sommetider synonymt med Realisme, men Naturalisme er strengere og mere videnskabelig i sin tilgang til virkeligheden.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Naturalismen: Virkelighedens Tidsalder, kan du besøge kategorien Fotografi.