Hjemløshedens Billede i USA: Fra Tramps til Krise

Hjemløshed er et fænomen, der har præget USA gennem århundreder, men dets ansigt og årsager har ændret sig markant over tid. At forstå nutidens krise kræver et blik tilbage på historien, på de økonomiske skift, sociale reformer og politiske beslutninger, der har formet billedet af dem, der står uden tag over hovedet.

Ordet "hjemløshed" opstod første gang i USA i 1870'erne og blev dengang primært brugt til at beskrive omrejsende "tramps", der krydsede landet på jagt efter arbejde. Fokus var dengang mere på tabet af karakter og en opfattet moralsk krise, der truede den traditionelle idé om hjemmelivet, snarere end manglen på en permanent bolig. En religiøs gruppe beskrev problemet som "en krise for mænd, der er sluppet løs fra alle hjemmelivets vaner, vandrende uden mål eller hjem". Løsningen på hjemløshed i dag opfattes ofte som skabelsen eller tilgængeligheden af prisbillige boliger, men i begyndelsen af det 20. århundrede blev jobs (snarere end boliger) set som løsningen på omrejsendes situation.

Faciliteret af opbygningen af det nationale jernbanesystem, urbanisering, industrialisering og mobilitet opstod fænomenet "tramps", der "kørte på skinnerne" i jagten på jobs. Disse "tramps" var overvejende unge, arbejdsdygtige, hvide mænd, der skabte en modkultur, der blandede jagten på arbejde med en kærlighed til den åbne vej og en foragt for begrænsningerne for arbejdere i det industrialiserede Amerika. De var villige til hårdt arbejde, men deres vaner og regler skabte ofte vrede i det almindelige samfund. Francis Wayland, dekan ved Yale Law School, skrev i 1877: "Så snart vi udtaler ordet tramp, opstår der straks for os et billede af en doven, uduelig, slentrende eller pralende, dårligt stillet, uforbederlig, ukorrigerbar, kujonagtig, fuldstændig fordærvet vildmand."

Færre end 7 procent af amerikanerne boede i byer før 1820'erne. Den stigende industrialisering i det 19. århundrede medførte en stabil migration til bycentre som Boston, New York og Philadelphia, og optegnelser over vagabonder antyder en stigning i antallet af dem, der søgte arbejde i disse byer. Den industrielle revolution medførte et skift fra individet, der levede og overlevede på gårde eller arbejdede i faglærte håndværk, til lønarbejderen afhængig af velhavende arbejdsgivere. I 1850'erne tjente logiværelser for vagabonder på politistationer som det vigtigste krisecentersystem, og de fleste større byer rapporterede stigende antal vagabonder.

Ordet "hobo" dukkede første gang op i 1880'erne i det vestlige Amerika og blødgjorde offentlighedens opfattelse af tramps. Denne kultur af migrantarbejdere blev ofte romantiseret i amerikansk litteratur. Jack London skrev levende skildringer af "vejens kald" som en flugt fra fabrikationsarbejdets undertrykkelse og monotoni. Den berømte hobo-kultur, populariseret i 1920'erne som "hobohemia", falmede, da virksomheder begyndte at værdsætte loyalitet og anciennitet, og da sæsonarbejde begyndte at blive overtaget af immigranter.

2. Verdenskrig fremstod som en økonomisk motor, der satte nationen i arbejde. I løbet af de følgende tre årtier var den typiske person, der oplevede hjemløshed, fortsat uforholdsmæssigt hvid og mandlig, men blev i stigende grad ældre (normalt over 50 år), handicappet, afhængig af velfærd eller social sikkerhed og boede i billige hoteller, "flophouses" og i "single room occupancy" (SRO) hoteller placeret i de fattigste kvarterer og "Skid Row"-områder i det urbane Amerika. Ironisk nok ville disse mennesker, der boede i SROs og udlejningshuse i denne periode, blive betragtet som "boende" under HUD's nuværende definition af hjemløshed. Denne observation understreger vanskeligheden ved at definere og studere hjemløshed gennem USA's historie.

Den Moderne Æra af Hjemløshed

Begyndelsen af 1980'erne markerede fremkomsten af det, der nu kan betragtes som den moderne æra af hjemløshed. Store kræfter, der ændrede billedet af hjemløshed i den moderne æra, omfatter gentrificering af indre byer, deinstitutionalisering af psykisk syge, høj arbejdsløshed, fremkomsten af HIV/AIDS, en utilstrækkelig udbud af prisbillige boligmuligheder og dybe budgetnedskæringer i U.S. Department of Housing and Urban Development (HUD) og sociale serviceagenturer som reaktion på, hvad der dengang var landets værste recession siden Den Store Depression.

I nogle byer steg ejendomsværdierne dramatisk i områderne nær centrum, og "Skid Row"-områder forsvandt, da SROs og udlejningshuse, der var hjem for tusindvis af omrejsende, blev revet ned eller omdannet til lejligheder og ejerlejligheder. Siden 1980'erne er huslejerne i storbyområder over hele landet steget, mens lønningerne har stagneret. Nylig forskning indikerer, at familier, der oplever hjemløshed, er mere tilbøjelige til fortsat at stå over for fattigdom og hjemløshed i fremtiden.

Deinstitutionalisering af psykisk syge har rødder i borgerrettigheds- og borgerfrihedsbevægelserne i 1960'erne, der forestillede sig mere opfyldte liv for dem, der havde hensygnende på underbemandede psykiatriske hospitaler, gennem ny medicin og robuste samfundsbaserede tjenester. Antallet af patienter, der boede på statshospitaler, faldt fra 535.000 i 1960 til 137.000 i 1980. Californien oplevede en dramatisk reduktion i statshospitalssenge fra 37.000 i 1955 til 2.500 i 1983. Finansieringen til de nødvendige boliger og samfundsbaserede tjenester viste sig utilstrækkelig, og da billige boliger forsvandt, drev store antal tidligere institutionaliserede personer med alvorlig og vedvarende psykisk sygdom, eller dem der måske ville være kommet på institutioner i tidligere æraer, ud på gaderne og ind i midlertidige krisecentre.

Recessionen i 1980'erne resulterede i dybe nedskæringer i HUD-budgettet, som faldt fra cirka 29 milliarder dollars i 1976 til cirka 17 milliarder dollars i 1990, og førte direkte til reduktioner i budgetmyndigheden for boligstøtte (fra næsten 19 milliarder dollars i 1976 til omkring 11 milliarder dollars i 1990) og i subsidierede boliger for fattige amerikanere. To politiske ændringer bidrog især til stigningen i hjemløshed i den periode. For det første påvirkede nedskæringer i Supplemental Security Income (SSI) i slutningen af 1980'erne, ledsaget af en stramning af processen for godkendelse af handicap, psykisk syge personer, der boede i udlejningshuse negativt. Det efterfølgende tab af personlig indkomst bidrog til hjemløshed for mange af disse individer. For det andet blev offentlig beruselse afkriminaliseret i mange byer, og dem der engang blev fængslet for offentlig beruselse, undgik nu anholdelse og kom ofte på krisecentre eller forblev på gaden.

Hjemløshed og HIV/AIDS-epidemien

En anden stor faktor, der øgede antallet af personer, der oplevede hjemløshed i 1980'erne, var HIV/AIDS-epidemien. Data fra byen Philadelphia indikerer, at de to tilstande, AIDS og hjemløshed, "ofte forekommer sammen". Krisecenterbrugere, der var mænd, stofmisbrugere og diagnosticeret med en alvorlig psykisk sygdom, havde ofte en samtidig AIDS-diagnose på grund af risikabel adfærd som deling af nåle til intravenøs stofbrug. Forfatterne bemærkede også, at Philadelphia krisecenterbrugere havde ni gange større risiko for at have AIDS sammenlignet med den generelle befolkning. Udenboligmænd med AIDS var mere tilbøjelige til at være afroamerikanere eller latino og være intravenøse stofbrugere sammenlignet med boende mænd. Som reaktion på den samtidige forekomst af AIDS og hjemløshed blev Office of HIV/AIDS Housing i HUD oprettet i 1990 for at administrere Housing Opportunities for Persons With AIDS (HOPWA) programmet. Programmet blev oprettet på grund af utilstrækkelige boligressourcer for lavindkomstpersoner, der lever med AIDS, som også stod over for vanskeligheder med at opnå støttende tjenester og oplevede diskrimination.

Sammenløbet af disse og andre begivenheder ændrede billedet af hjemløshed endnu en gang. Den typiske hjemløse person i 1980'erne var yngre (under 40 år), fattigere og havde en højere byrde af samtidige medicinske, mentale sundheds- og stofbrugsforstyrrelser end tidligere generationer af personer, der oplevede hjemløshed. For første gang optrådte kvinder og familier i betydelige antal. Krisecentre, der længe havde tjent fattige og ældre alkoholiserede mænd, stod over for en ny og eklektisk bølge af fattige mænd og kvinder fordrevet fra deres hjem, mange af dem kæmpende med unødige byrder af samtidige medicinske, psykiatriske og stofbrugsforstyrrelser. Mange andre levede simpelthen i fattigdom. Sociologer omtalte denne generation som oplevende "bogstavelig hjemløshed" uden adgang til konventionelle boliger, såsom huse, lejligheder, mobile homes, udlejningshuse eller SROs.

Omfanget af Hjemløshed i Dag

Cirka 771.480 mennesker oplevede hjemløshed i USA i januar 2024, ifølge data fra Department of Housing and Urban Development (HUD). HUD opdeler USA i 385 "continuums of care", grupper af serviceagenturer – nonprofitorganisationer, hospitaler, retshåndhævelse, mental sundhedsudbydere og mange flere – ansvarlige for at koordinere hjemløsetjenester i et bestemt område. Et kontinuum kan dække en by, en by og et amt, eller en gruppe landområder. I 2024 levede cirka 54% af nationens hjemløse i de kontinuummer, der indeholder de 50 største byer.

Dokumentaren "HOMELESS": Et Portræt fra Las Vegas

"HOMELESS" er en kraftfuld dokumentar, der søger at give stemme til dem, der ofte tavses af deres omstændigheder: mennesker, der lever uden stabil bolig. Filmen giver et råt og medfølende blik ind i livet for fem individer, der oplever hjemløshed, og fanger deres historier, drømme og udfordringer. Dokumentaren er skabt som en del af projektet "Let’s Make a Difference", og dens mission er at øge bevidstheden og indsamle midler til løsninger på hjemløshed, hvilket er en opfordring til samfundsmæssig forandring og kollektiv empati.

Gennem denne filmiske rejse inviterer "HOMELESS" seerne til at se ud over stereotyper og udfordre måden, hvorpå samfundet ofte ignorerer eller misforstår de uden bolig. Ved at fokusere på personlige historier forbinder filmen os med individers håb, tilbageslag og modstandsdygtighed, og minder os om, at de er en del af vores fælles samfund. The National Coalition for the Homeless har rost filmen som "slagkraftig, følelsesladet, menneskelig" og anerkender dens dybe engagement i at fremhæve menneskeligheden hos dem, der lever uden et hjem.

Bag "HOMELESS" står instruktøren Valerio Zanoli, uddannet fra den prestigefyldte USC School of Cinematic Arts, som har brugt sin karriere på at skabe socialt slagkraftige film. Med "HOMELESS" er Zanolis mål klart: at bringe verden tættere på at afslutte hjemløshed ved at starte samtaler og indsamle midler. Dokumentaren havde premiere på FN's World Urban Forum, et vidnesbyrd om dens globale betydning, og bruges nu af UN-Habitat i deres World Urban Campaign til at fremme boligrettigheder verden over.

Filmen er optaget i Las Vegas og udforsker byens skarpe kontraster – hvor overdådige kasinoer og feriesteder eksisterer side om side med øde gader optaget af hjemløse lejre. Dokumentaren tager os ind i livet for fem udenboligindivider, der modigt deler deres rejser. Gennem deres historier ser vi de komplekse faktorer, der førte dem til gaden, de daglige strabadser, de står over for, og den modstandsdygtighed, der holder dem i gang. Stemmer fra boligfortalere og fremtrædende personer som præsident Joe Biden, borgmestre i Los Angeles og New York City, FBI-direktøren og HUD-sekretæren sætter yderligere kontekst for det presserende behov for politiske ændringer.

Las Vegas tjener som et spejl, der afspejler en krise, som byer i hele USA og udenfor står over for. Ifølge UN-Habitat lever 1,6 milliarder mennesker verden over i utilstrækkelige boliger, hvor over 100 millioner helt mangler bolig. Alene i USA er over en halv million mennesker uden permanent husly hver nat. Efterhånden som inflationen og huslejerne stiger, og økonomiske usikkerheder uddybes, fortsætter hjemløshed med at vokse – en krise, Zanoli håber at kaste lys over gennem denne dokumentar.

Dokumentaren har modtaget udbredt anerkendelse og er blevet beskrevet som "et filmisk portræt af hverdagen på gaden". Den kalder til handling og inviterer seerne til at engagere sig i denne humanitære krise og deltage i at finde løsninger. Med støtte fra talrige hjemløseorganisationer, indflydelsesrige ledere og fortalere som Andrea Bocelli, der bekræftede den moralske forpligtelse til at "stræbe efter de mindre heldiges velbefindende", sigter "HOMELESS" mod at samle samfund og politikere.

Historiske Skift i Hjemløshed i USA

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvordan blev hjemløshed et så stort problem i USA fra 1980'erne?
Ifølge den tilgængelige information skyldtes stigningen i hjemløshed fra 1980'erne en række faktorer, herunder gentrificering, der fjernede billige boliger som SROs, deinstitutionalisering af psykisk syge uden tilstrækkelig samfundsstøtte, høj arbejdsløshed, HIV/AIDS-epidemien, og betydelige budgetnedskæringer i føderale bolig- og sociale programmer.

Hvor blev dokumentaren "HOMELESS" filmet?
Dokumentaren "HOMELESS" blev filmet i Las Vegas, Nevada. Byen blev valgt for at illustrere kontrasten mellem dens velstand og den udbredte hjemløshed, der ses side om side.

Hvad var SROs, og hvorfor er de relevante for historien om hjemløshed?
SROs står for Single Room Occupancy hoteller. De var billige værelser eller lejligheder, der før 1980'erne tjente som bolig for mange lavindkomstpersoner, herunder ældre, handicappede mænd. Selvom de i dag ville blive anset for at være hjemløse, blev beboere af SROs dengang betragtet som "boende". Ødelæggelsen eller omdannelsen af mange SROs under gentrificeringen bidrog til den "bogstavelige hjemløshed" i den moderne æra.

Er der en hjemløs skuespillerinde fra 90'erne nævnt i materialet?
Den tilgængelige information indeholder ikke oplysninger om en specifik hjemløs skuespillerinde fra 1990'erne.

Hjemløshed er et komplekst og vedvarende problem i USA, der har dybe historiske rødder og er formet af skiftende økonomiske, sociale og politiske landskaber. Fra de omrejsende tramps til den moderne krise på gaden, vidner historien om et samfund, der konstant kæmper med spørgsmålet om, hvem der har ret til et hjem, og hvordan man bedst støtter dem, der står udenfor. Dokumentarer som "HOMELESS" tjener som vigtige påmindelser om de menneskelige omkostninger ved denne krise og opfordrer til empati og handling for at skabe en fremtid, hvor alle har et sted at kalde hjem.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Hjemløshedens Billede i USA: Fra Tramps til Krise, kan du besøge kategorien Fotografi.