Billeder, Kreditering & Photoshop: Din Guide

Billeder er en uundværlig del af vores digitale hverdag, i præsentationer, på hjemmesider og i publikationer. De fanger øjet, fortæller historier og formidler komplekse idéer på et øjeblik. Men bag hvert billede ligger spørgsmål om rettigheder og korrekt brug. At forstå, hvordan man korrekt krediterer billeder, og hvornår man overhovedet må bruge dem, er lige så vigtigt som selve billedets kvalitet. Uvidenhed om ophavsret kan føre til alvorlige konsekvenser, mens korrekt kreditering viser respekt for skaberens arbejde og bidrager til et sundere økosystem for visuelt indhold.

Denne artikel vil guide dig gennem de grundlæggende principper for billedkreditering og ophavsret, og give dig praktiske råd til, hvordan du finder billeder, du trygt kan bruge. Vi vil også berøre et relateret emne, der ofte skaber forvirring: hvordan man citerer den software, man bruger til billedbehandling, specifikt med fokus på Adobe Photoshop og retningslinjer fra APA-stilen. At have styr på både billedrettigheder og softwarehenvisninger er essentielt for enhver, der arbejder professionelt eller akademisk med billeder.

Hvad betyder billedkreditering?

Simpelt sagt er billedkreditering handlingen at give æren for et værk til dets skaber. Når du krediterer et billede, angiver du den information, der er nødvendig for, at andre kan identificere, hvem der har skabt billedet. Dette er ikke kun en høflighed; i langt de fleste tilfælde er det et lovkrav, der er tæt forbundet med Ophavsret.

Ophavsret er den juridiske ret, der automatisk tildeles skaberen af et originalt værk – herunder fotografier – i det øjeblik, værket er skabt. Ophavsretten giver skaberen eksklusiv ret til at kopiere, distribuere, vise og skabe afledte værker baseret på originalen. Dette betyder, at flertallet af de billeder, du finder online eller andre steder, er beskyttet af ophavsret og ikke kan bruges frit uden tilladelse fra ophavsretshaveren.

Der findes visse undtagelser, som for eksempel "Fair Use" i nogle landes lovgivning (dog med betydelige begrænsninger og forskelle internationalt), men hovedreglen er klar: Du skal have tilladelse. Når tilladelsen gives, sker det ofte på betingelse af korrekt Kreditering. Dette sikrer, at skaberen anerkendes for sit arbejde, og det hjælper potentielt interesserede i at finde mere af skaberens arbejde.

Offentligt Domæne: Billeder uden ophavsret

Et vigtigt koncept i forbindelse med billedrettigheder er det Offentligt domæne. Billeder i det offentlige domæne er værker, hvor ophavsretten er udløbet, er blevet frafaldet, eller aldrig har eksisteret. Når et værk er i det offentlige domæne, må det frit bruges, kopieres, ændres og distribueres af enhver, uden at skulle indhente tilladelse eller betale gebyrer til den oprindelige skaber.

Hvornår ender et værk i det offentlige domæne? Den mest almindelige årsag er, at ophavsrettens gyldighedsperiode er udløbet. Reglerne for ophavsrettens varighed varierer fra land til land, men i mange lande, herunder Danmark og størstedelen af EU, varer ophavsretten indtil 70 år efter skaberens død. Der findes også værker, der fra starten er placeret i det offentlige domæne, ofte af skaberen selv, der ønsker at give sit værk frit til verden. Selvom det ikke er et juridisk krav at kreditere billeder i det offentlige domæne, betragtes det stadig som god praksis og professionel etik at inkludere en Kreditering, hvis information om skaberen eller kilden er tilgængelig. Det ærer skaberens bidrag og hjælper med at bevare en historisk eller kontekstuel forbindelse til værket.

Find billeder, du må bruge

Med den strenge Ophavsret i mente, hvordan finder man så billeder, man lovligt kan bruge uden at bryde loven? Udover at kontakte skaberen direkte og indhente specifik tilladelse (hvilket ofte er forbundet med licensgebyrer), er der flere kilder til billeder, der er beregnet til genbrug, ofte mod Kreditering:

• Offentligt Domæne arkiver: Steder som Pixabay, Unsplash, Pexels (disse tilbyder ofte billeder under licenser, der ligner offentligt domæne eller kræver minimal kreditering), samt store institutionelle arkiver som museer, biblioteker og statslige organisationer, der aktivt frigiver billeder til det offentlige domæne.
• Creative Commons (CC) licenser: Dette er et system af licenser, der giver skabere mulighed for at dele deres værker på mere fleksible måder end traditionel ophavsret tillader, samtidig med at de bevarer visse rettigheder. Creative Commons licenser varierer, men mange af dem kræver Kreditering (CC BY, CC BY-SA, CC BY-ND, CC BY-NC, CC BY-NC-SA, CC BY-NC-ND). Det er afgørende at forstå den specifikke CC-licens, der er knyttet til et billede, da den definerer, hvad du må og ikke må gøre med billedet (f.eks. om du må redigere det, eller om det kun må bruges til ikke-kommercielle formål). Søgemaskiner som Google Images har filtre, der lader dig søge efter billeder under specifikke brugsrettigheder, herunder forskellige Creative Commons licenser.
• Stock foto sider (med licens): Kommercielle platforme som Getty Images, Shutterstock, Adobe Stock osv. Her køber du en licens til at bruge billedet. Licensens type (f.eks. standard, udvidet) bestemmer, hvordan og hvor billedet må bruges. Selvom du betaler for licensen, kan det stadig være et krav at kreditere fotografen, især i redaktionel sammenhæng.

Uanset kilden er det din pligt som bruger at sikre dig, at du har de nødvendige rettigheder til at bruge billedet, og at du opfylder eventuelle krav om Kreditering.

Sådan giver du korrekt kreditering

Korrekt Kreditering af et billede indebærer typisk at inkludere følgende information, hvis tilgængelig:

• Skaberens navn: Hvem tog billedet? (F.eks. "Foto af Jane Doe")
• Kilde/Titel: Hvor kommer billedet fra, eller hvad er dets titel? (F.eks. "via Flickr", "fra Nationalmuseet", "Titel på billedet")
• Licens type: Hvis billedet er udgivet under en specifik licens som Creative Commons, skal licensen angives (F.eks. "CC BY 2.0"). Det er ofte god praksis at linke til selve licensteksten.
• Ændringer: Hvis du har ændret billedet (beskåret, farvejusteret markant osv.), kan det være nødvendigt at angive dette, især under visse Creative Commons licenser (F.eks. "Beskåret fra originalen").

Placeringen af krediteringen skal være tydelig og tæt på billedet, f.eks. som en billedtekst lige under billedet, i en sektion for kilder i slutningen af en publikation, eller på en dedikeret side med billedkreditter. Vær opmærksom på, at specifikke publikationer, akademiske tidsskrifter eller platforme kan have deres egne retningslinjer for, hvordan billeder skal krediteres.

At respektere Ophavsret og give korrekt Kreditering er ikke bare et juridisk anliggende; det er et etisk valg, der understøtter skabere og sikrer, at det visuelle landskab forbliver rigt og dynamisk.

Citering af software: Adobe Photoshop

Et andet emne, der kan være relevant, især i akademiske eller forskningsmæssige sammenhænge, er hvordan man citerer den software, man har brugt til at behandle billeder. Hvis du f.eks. skriver en videnskabelig artikel, hvor billedbehandling i Adobe Photoshop har været en del af din metode, kan spørgsmålet opstå: Skal Photoshop citeres som en kilde?

Ifølge retningslinjerne i APA-stil (American Psychological Association), 6. udgave, sektion 7.08, er svaret i de fleste tilfælde nej. Standard software og programmeringssprog, som er bredt tilgængelige og almindeligt anvendt – herunder Microsoft Word, Excel, Java, Adobe Photoshop og endda statistisk software som SAS og SPSS – kræver normalt ikke en fuld reference i litteraturlisten.

I stedet skal du i teksten blot angive softwarens korrekte navn sammen med versionsnummeret. Dette giver læseren information om, hvilket værktøj der er brugt, uden at fylde litteraturlisten med referencer til almindelige programmer.

Eksempel på omtale i tekst:

Data blev analyseret ved hjælp af SPSS (Version 27).

Billederne blev efterbehandlet i Adobe Photoshop (Version 2023).

En fuld reference i litteraturlisten er kun nødvendig for specialiseret software eller computerprogrammer med begrænset distribution – altså software, som læseren ikke umiddelbart ville kunne kende eller få fat på. Hvis du skulle falde over et sådant tilfælde, hvor en citation er påkrævet, følger den ofte en formel, der ligner denne:

Softwarefirma. (år). Programmets titel (Versionsnummer, hvis relevant) [Beskrivelse af form]. Sted: Producentens navn ELLER Hentet fra https://

Eksempel uden rettighedshaver:

Comprehensive Meta-Analysis (Version 2) [Computer software]. (år). Englewood, NJ: Biostat. Tilgængelig fra https://

Eksempel med rettighedshaver (hvis en specifik person krediteres for softwaren):

Smith, J. (år). Comprehensive Meta-Analysis (Version 2) [Computer software]. Englewood, NJ: Biostat. Tilgængelig fra website adresse.

For de fleste fotografer, der blot bruger Photoshop til personligt eller kommercielt arbejde, er det altså ikke nødvendigt at tænke på APA-stil citering af softwaren. Dette er primært relevant i akademisk skrivning, hvor gennemsigtighed omkring metoder er vigtig.

Ofte stillede spørgsmål om billedrettigheder og kreditering

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål relateret til brug af billeder:

Q: Må jeg bruge et billede, jeg finder på Google Images, hvis jeg bare skriver, hvor jeg fandt det?
A: Nej, absolut ikke. Google Images er en søgemaskine, ikke en kilde til frit tilgængelige billeder. De fleste billeder, du finder via Google, er beskyttet af Ophavsret. Du skal have tilladelse fra ophavsretshaveren eller finde billeder, der specifikt er licenseret til genbrug (f.eks. under Creative Commons eller i det Offentligt domæne), og derefter følge de specifikke krav til Kreditering.

Q: Hvad sker der, hvis jeg bruger et billede uden tilladelse eller korrekt Kreditering?
A: Du risikerer at blive sagsøgt af ophavsretshaveren for brud på Ophavsret. Dette kan medføre krav om erstatning, der ofte er baseret på den licenspris, du skulle have betalt, plus yderligere omkostninger for det ulovlige brug og eventuelle sagsomkostninger. Det kan blive meget dyrt.

Q: Jeg har redigeret et billede meget. Ejer jeg nu ophavsretten til det redigerede billede?
A: Ikke nødvendigvis. Hvis din redigering udgør et 'afledt værk', skal det være tilstrækkeligt originalt og kreativt til selv at have Ophavsret. Men vigtigst af alt: Oprettelsen af et afledt værk kræver *altid* tilladelse fra ophavsretshaveren af det originale værk. Du kan altså ikke bare tage et ophavsretsbeskyttet billede, redigere det og derefter frit bruge (eller kræve rettigheder til) den redigerede version uden den oprindelige skabers tilladelse.

Q: Er det nok at skrive "Kilde: Internet" eller "Kilde: Ukendt"?
A: Nej, dette er ikke korrekt Kreditering og opfylder ikke kravet om at identificere skaberen eller en specifik kilde, der tillader genbrug. Hvis du ikke kan finde informationen, der muliggør korrekt Kreditering under en gyldig licens, bør du som udgangspunkt ikke bruge billedet.

Q: Skal jeg kreditere et billede, hvis jeg kun bruger det internt i min organisation eller til en præsentation?
A: Ja, Ophavsret gælder generelt for al brug, der går ud over rent privat brug. Selvom en intern præsentation måske har en lavere risiko for at blive opdaget end offentliggørelse online, er det stadig teknisk set et brud på ophavsretten at bruge et billede uden tilladelse eller korrekt licens, selv internt. Det er altid sikrest at bruge billeder, du har ret til at bruge, og kreditere dem korrekt.

Q: Hvorfor skulle jeg overhovedet nævne, at jeg har brugt Adobe Photoshop i en akademisk tekst, hvis det ikke kræver en fuld citation i APA-stil?
A: At nævne software som Photoshop (med navn og version) i en akademisk eller forskningsmæssig kontekst bidrager til gennemsigtighed omkring din metode. Det lader andre forskere eller læsere forstå, hvilke værktøjer der er brugt i dataanalyse eller billedbehandling, hvilket kan være relevant for at vurdere eller potentielt gentage dit arbejde.

At navigere i verdenen af billedrettigheder kan virke komplekst, men de grundlæggende principper – respekt for Ophavsret, vigtigheden af Kreditering, og forståelse for licenser som Creative Commons og det Offentligt domæne – er afgørende for enhver, der bruger billeder. Ved at gøre en indsats for at finde billeder, du har ret til at bruge, og ved at kreditere dem korrekt, bidrager du til en kultur af respekt for skaberes arbejde og undgår potentielle juridiske problemer. Og når det kommer til at dokumentere dine værktøjer, husk APA-stil retningslinjerne for software: nævn navnet og versionen for standardprogrammer som Adobe Photoshop, men en fuld reference er sjældent nødvendig.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Billeder, Kreditering & Photoshop: Din Guide, kan du besøge kategorien Fotografi.