Skab Realistiske Fotos: Øjets Bedrag

Har du nogensinde set et fotografi, der føles så ægte, at det næsten løsriver sig fra overfladen eller trækker dig ind i det? Har du set et, der giver dig en følelse af faktisk at være der? Føles det, som om du står, hvor fotografen stod og nu ser motivet med dine egne øjne?

Hvis du har, har du sandsynligvis set et billede med en eller flere af de kvaliteter, der får det til at se realistisk ud. At få et billede til at virke ægte handler om at efterligne, hvordan vores øjne opfatter verden, snarere end blot at gengive, hvad kameraet ser. Kameraer og linser er fantastiske værktøjer, men de fanger ikke virkeligheden på samme nuancerede måde som det menneskelige syn. Ved at forstå forskellene og bruge bestemte teknikker i efterbehandlingen kan vi manipulere billedet, så det appellerer til vores hjerne på en måde, der føles mere naturlig og realistisk.

Jeg antager, at et foto allerede er velkomponeret og korrekt justeret for hvid- og sortpunkter, højlys og skyggeområder. Tonen og farven skal være korrekte først. Dette gør billedet acceptabelt og ligner mange andre derude. De næste ting, jeg vil beskrive, er de elementer, der får billedet til at 'poppe' eller se ud, som om du kunne træde ind i det. Her er de.

Skarphed – Mere End Bare Fokus

Billedet skal være skarpt de rigtige steder. Dette betyder ikke bare at være i fokus (selvom det også bør være det). Jeg mener 'skarpt' i den forstand, at kanterne på elementer i billedet (ikke kanterne på selve billedet) er tydelige, hvor de skal være, og bløde, hvor de ikke skal være det.

Prøv at kigge på noget lige nu. Hvor dit øje fokuserer, finder det alle kanter og forsøger at vise deres skarphed. Hvor dit øje ikke fokuserer, er detaljerne ikke så veldefinerede. Dette er, hvad du bør stræbe efter i et foto. Hvis du kan inkludere dette i et foto, vil det få det til at virke ægte.

Den ultimative måde at opnå dette på ville være at have et perfekt objektiv. Der findes dog ingen perfekte objektiver, så den eneste måde er at forbedre skarpheden i efterbehandlingen. Men du kan opnå bedre resultater ved at bruge et godt objektiv med minimal forvrængning og blødhed. Start med et godt objektiv, der er i stand til at levere høj opløsning og god kontrast, selv før du begynder at tænke på digital forbedring. Et objektivs kvalitet sætter loftet for, hvor meget detalje du kan fange, så en solid base er essentiel.

Efterbehandling af Skarphed: Deconvolution og Kantkorrektion

Gode objektiver hjælper med at skabe skarphed, men software kan gøre endnu mere. Deconvolution og objektivblødhedskorrektion er to fremragende metoder til at opnå skarphed, efter at billedet er taget. Tro ikke et øjeblik, at jeg taler om de traditionelle skarpheds-skydere eller 'uskarp maske' fundet i de fleste softwareprogrammer. Traditionelle metoder anvender skarphed uniformt over et område, ofte baseret på kontrast. Dette kan føre til overskærpning eller introduktion af uønskede artefakter, især hvis de anvendes forkert.

Objektiver bliver blødere (mere slørede) mod kanten af deres synsfelt. Dette er stedet, hvor der skal skærpes, og ikke andre steder. Hvis skarphed blev anvendt traditionelt, ville det overskærpe midten og korrekt skærpe kanterne af objektivets synsfelt. Dette ville ødelægge et foto. Deconvolution og værktøjer til objektivblødhedskorrektion kan skærpe et foto præcis der, hvor det er nødvendigt, ved at analysere og korrigere for den specifikke sløring, der er forårsaget af objektivet.

Lad os nu tale om kanterne på elementer i billedet.

Kanterne på elementerne i billedet skal skærpes, uanset hvilket objektiv der er brugt, fordi intet objektiv er perfekt. Disse kanter skærpes af deconvolution og objektivblødhedskorrektionsværktøjer. At gøre kanterne på elementer i billedet skarpere giver dem mere realisme for fotoet og beskuerens sind. Dette skyldes, at øjets opløsningsevne er større end et kamera og objektivs, så hvis billedet ses af øjet, virker det mere realistisk, hvis kanterne på elementer i billedet er skarpe og veldefinerede. Øjet forventer at se skarpe, klare kanter, når det fokuserer på et objekt, og når et foto kan levere dette, føles det mere 'rigtigt'.

Grænsen for Skarphed og Artefakter

Skarphed af kanter har en grænse. Denne grænse er den maksimale skarphed, og hvis den overskrides, introduceres artefakter. Denne artefakt er almindelig ved traditionelle skarphedsmetoder, der anvendes forkert, men ikke i korrekt deconvolutede billeder. Med traditionelle skarphedsmetoder (skydere, uskarp maske osv.) vil et overskærpet billede have 'spøgelseskanter', som er ekstra kanter, der ikke var til stede i den originale scene. Denne overskærpning får et foto til at virke urealistisk og skal undgås. Af den grund anbefaler jeg ikke nogen skarphed ved hjælp af skydere eller masker, der ikke er baseret på avanceret deconvolution. Jeg anbefaler at bruge deconvolution til at bringe skarpheden op til den maksimale grænse uden at overskride den. Spørgsmålet om, hvor meget skarphed der skal anvendes, er ugyldigt, fordi der kun er én mængde, som er maksimum uden overskærpning. Ved brug af skydere med variable radier og masker havde jeg altid problemer med overskærpning eller underskærpning, men med deconvolution er der kun én grænse: maksimum.

Dynamisk Kontrast: Fremhævning af Kanter

Efter at have opnået maksimal skarphed af kanter ved deconvolution af fotos taget med gode objektiver, kan yderligere skarphed af kanter opnås ved at anvende kontrastjusteringer kun på kanterne af elementer i fotos. Dette betyder at lysne og mørkne kun på kanterne af objekter. Dette får dem til at skille sig ud fra baggrunden og yderligere forbedrer realismen. Flere gode softwarepakker kan gøre dette. Ved selektivt at foretage disse justeringer kun på lyse eller mørke områder af et foto og ikke på mellemtone-områder eller generelt, kan den opfattede skarphed yderligere forbedres.

Denne teknik kaldes ofte dynamisk kontrast eller lokal kontrast, fordi det er en ændring i kontrast kun i et lokalt område og ikke generelt. Det efterligner den måde, hvorpå vores øjne og hjerne forstærker detaljer langs konturer for at forbedre vores opfattelse af form og adskillelse.

Overfladetekstur og Subtil Sløring

Skarphed kan ikke stoppe ved kanterne, som du måske tror. Som beskrevet ovenfor skal elementer inden for fotoet med skarpe kanter også have veldefinerede overflader. Overfladerne skal have en tekstur, der er synlig og alligevel virker glat. Prøv at kigge på noget tæt på. Hvis du kan se teksturen på overfladen af det, så skal du vise det i et foto af det. Problemet er altid, at objektiver ikke er vores øjne. Objektiver er uperfekte. De vil sløre den tekstur, dit øje kan se, selvom de er godt fokuseret på et objekt. I et foto skal du bringe dette tilbage.

Elementer, vores øjne fokuserer på, vises med skarpt definerede teksturer på deres overflader. Men vi er mere modtagelige for subtile farveovergange, så dette skal også tages i betragtning. Faktisk udjævning eller afskærpning af de flade områder (ikke kanterne) hjælper med at skabe realisme for beskueren. Dette lyder måske kontraintuitivt, men det handler om kontrasten mellem forskellige niveauer af detalje.

Så mærkeligt det end lyder, tilføjer teknikken sløring til overfladerne. At sløre overfladerne på en bestemt og subtil måde leder øjet væk fra overfladerne og mod kanterne. Det giver udseendet af skarpere kanter på grund af kontrasten mellem kanten og den nu slørede overflade. Normalt taler vi om kontrast som en forskel mellem lys og mørke, men i dette tilfælde taler vi om en kontrast i skarphed. Overfladens uklarhed og objektets kant får artiklen til at virke skarpere.

Denne lette sløring af overfladerne kaldes 'surface blur' eller overfladeudviskning i de fleste efterbehandlingsprogrammer. Det skal bruges sparsomt, ellers kan billedet se falsk ud. Det blev oprindeligt brugt til udjævning af hudpletter og ujævnheder, men fungerer fint på landskabs- og naturbilleder. Igen, brug det forsigtigt og sparsomt. Effekten skal være subtil og ikke mærkbar ved første øjekast, men alligevel opfattelig, når man studerer billedet. I nogle programmer kan dette gøres ved hjælp af et soft focus-filter, men på et meget lavt niveau. Pas på ikke at sløre de områder, hvor øjet formodes at fokusere på billedet. Nogle gange kan en meget let skærpning af overfladen i fokusområder være gavnlig, eller tilføjelse af filmkorn.

Filmkorn: Illusion af Detalje

Filmkorn kan anvendes generelt på et foto og give udseendet af større detalje overalt. Dette er ikke, hvad der er nødvendigt for at skabe et realistisk udseende billede. Kornet skal kun anvendes på de områder, hvor beskueren formodes at kigge. Dette kan være billedets fokuspunkt eller subtile detaljer i baggrunden, som fotografen ønsker at fremhæve. Et let, finkornet mønster kan narre øjet til at tro, at der er mere fin detalje i billedet, end der faktisk er, hvilket bidrager til en følelse af realisme, især i områder der ellers ville fremstå for glatte efter støjreduktion.

Objektivvalg: Efterligning af Menneskesynet

En anden faktor er objektivvalg. Det menneskelige øje ser et bredt synsfelt, der kaldes den dobbelte overlapningsregion (begge øjne overlapper) og inkluderer perifert syn. Øjet har også et centralt område, hvor den største opfattelse opnås. Dette er området, som beskueren vil fokusere på og huske. Selvom vi ikke kan vise grafen, kan vi sammenligne synsfeltet:

Dette indikerer, at objektivvalg er afgørende. At vælge et objektiv som f.eks. et 8-16 mm og skyde ved 8 mm ville tilnærme synsvinklen af det menneskelige øjes dobbelte overlapningsregion. At vælge et objektiv med denne vinkel får beskueren til at føle, at de står der i scenen. Men husk, at elementer i det centrale synsfelt skal vælges omhyggeligt, fordi det er dem, beskueren vil få mest opfattelse fra. Et standardobjektiv (svarende til ca. 50mm på full-frame) gengiver perspektivet tæt på, hvordan vi ser verden naturligt, hvilket også kan bidrage til en følelse af realisme.

Atmosfæriske Effekter: Luft og Lysets Spil

Fotoet skal tage hensyn til atmosfæren. De træk ved atmosfæren, der påvirker et foto, kaldes atmosfærik, og de er vigtige. Det er partiklerne i luften, der gløder i sollyset. Det er den måde, kanter virker mindre skarpe på, når sollys strømmer over dem. Det er tågen og disen. De får dine øjne til at knibe sammen eller åbne sig i forsøget på at se noget. De er overalt i ethvert foto. Overse dem ikke.

Kanter gløder let i sollys for vores øjne, men kameraet kan ikke præcist fange denne effekt. Så for at opnå det, skal du tilføje dette i efterbehandlingen af et billede. Nogle softwarepakker har indstillinger for sollys og glød, der med succes kan bruges til at genskabe denne effekt. At inkludere det vil give beskueren en følelse af at være der. Dette skyldes, at dine øjne ser langt bedre end kameraet eller objektivet, så du ser denne effekt, når du kigger på noget i den virkelige verden. Prøv det. Kig på et træ oplyst af sollys; jeg er sikker på, du vil se, hvad jeg mener. Omkring kanterne af blade og stamme er der en let uklarhed forårsaget af lys, der reflekteres og brydes af partiklerne i luften. Dette er endnu større under tågede forhold, men du kan også se det i klar luft. Du kan endda se det om natten i måneskin, der reflekteres fra overflader. At tilføje denne sollys- og glødeffekt til fotos giver dem noget, som intet kamera nogensinde kan fange, og får dem til at virke meget realistiske.

Luftperspektiv: Dybde Gennem Dis

Fjerne objekter virker tågede. Tænk på fjerne bjerge eller trætoppe, der strækker sig ud i det fjerne. Jo længere væk de er, jo mere dis er der på dem. Dette er en reduktion i kontrast. De ser også ud til at antage farven på himlen omkring dem. Dette er en reduktion i mætning og et farveskift. For eksempel virker fjerne bjerge ved solnedgang rødlige, mens fjerne øer på en klar dag virker blåagtige. Denne afmætning, farveskift og reduktion af kontrast kaldes luftperspektiv eller atmosfærisk perspektiv. For at give større dybde behøver fotografen kun at accentuere disse elementer i efterproduktion. Ved selektivt at 'male' denne reducerede kontrast (dis) og lette farvestik (fra omgivelserne) ind, kan fjerne objekter se endnu fjernere ud, hvilket giver større dybde til et fotografi. Ikke ethvert foto vil have brug for dette, men korrekt anvendelse gør et billede meget dybere og mere realistisk.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvorfor anbefales traditionel skarphed (uskarp maske) ikke?

Traditionel skarphed anvender forbedring baseret på kontrast og kan let føre til overskærpning og artefakter som 'spøgelseskanter', især når den anvendes over hele billedet. Den tager ikke højde for objektivets specifikke sløring eller øjets måde at opfatte skarphed på.

Hvad er forskellen på deconvolution og uskarp maske?

Deconvolution er en mere avanceret metode, der forsøger at 'rulle' objektivets sløring tilbage ved at analysere, hvordan objektivet spreder lys. Den kan korrigere for sløring mere præcist og målrettet end uskarp maske, som blot øger kontrasten langs kanter.

Hvad er formålet med overfladeudviskning?

Overfladeudviskning (surface blur) anvendes subtilt til at sløre flade områder for at skabe en kontrast i skarphed mellem disse områder og de skarpe kanter. Dette får kanterne til at virke endnu skarpere og bidrager til realismen, selvom teknikken i sig selv tilføjer sløring.

Hvordan bidrager luftperspektiv til realisme?

Luftperspektiv efterligner den måde, hvorpå atmosfæren får fjerne objekter til at fremstå mindre kontrastrige, mindre mættede og med en farvetone fra omgivelserne. Ved at simulere dette i billedet skabes en illusion af dybde og afstand, som vores øjne genkender fra den virkelige verden.

Opsummering

Selvom jeg ikke har dækket alt om, hvordan man får et foto til at virke ægte, kan det siges, at det hele handler om de subtile detaljer, der får et foto til at virke realistisk. Hvordan øjet og kameraet fungerer er to meget forskellige ting. Vi forsøger at få et kamera til at ligne et øje. Ved at kende forskellen mellem de to kan man narre beskuerens øje med et fotografi og få det til at virke ægte. Det handler om at mestre teknikker som deconvolution, dynamisk kontrast, overfladeudviskning og simulering af atmosfærik og luftperspektiv for at skabe et billede, der ikke bare viser, hvad der var der, men føles som om, man er der. Disse metoder, brugt med omhu og præcision, kan løfte et godt billede til et mesterværk af realisme.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Skab Realistiske Fotos: Øjets Bedrag, kan du besøge kategorien Fotografi.