Som fotograf eller billedredaktør er det helt essentielt at have styr på dine billeders dimensioner og opløsning. Disse to faktorer bestemmer ikke kun, hvor stort et billede kan vises på en skærm, men også hvor godt det vil se ud, når det printes. Misforståelser omkring billedstørrelse og opløsning er en hyppig kilde til frustration, især når billeder skal bruges til tryk eller specifikke onlineformater. Heldigvis er Adobe Photoshop et kraftfuldt værktøj, der giver dig fuld kontrol og klar indsigt i disse vigtige egenskaber ved dine billedfiler.
Mange forskellige programmer kan vise billeder, og de fleste tilbyder en eller anden form for information om billedets egenskaber. Men Photoshop giver det mest detaljerede overblik og de mest avancerede muligheder for at justere disse indstillinger. Hvis du nogensinde er i tvivl om et billedes egnethed til et bestemt formål, er Photoshop det rette sted at undersøge det.

Forstå Grundbegreberne: Billedstørrelse og Opløsning
Før vi dykker ned i Photoshop, lad os hurtigt genopfriske, hvad vi mener med billedstørrelse og opløsning. Billedstørrelsen refererer typisk til dimensionerne på billedet, målt i pixels (f.eks. 1920x1080 pixels) eller fysiske enheder som tommer eller centimeter, når det skal printes. Opløsning refererer til tætheden af pixels inden for en given fysisk afstand, normalt målt i Pixels Per Inch (PPI).
Forestil dig et billede som et gitter af små farvede firkanter (pixels). Jo flere pixels du har, og jo tættere de er pakket (høj PPI), jo mere detaljeret og skarpt vil billedet fremstå, især når det vises i en stor størrelse eller printes.
Hvorfor er PPI Vigtigt?
PPI, eller Pixels Per Inch (pixels per tomme), er afgørende, især når du forbereder billeder til print. En højere PPI betyder, at der er flere pixels pakket ind i hver tomme af det printede billede. Dette resulterer i finere detaljer og en skarpere udskrift.
- Til print i høj kvalitet (f.eks. bøger, magasiner, professionelle fotos) kræves typisk en opløsning på 300 PPI. Ved 300 PPI er pixeltætheden så høj, at de enkelte pixels er næsten usynlige for det blotte øje ved normal betragtningsafstand.
- Til visning på skærme (web, sociale medier, præsentationer) er opløsningen mindre kritisk, da skærmens egen opløsning (typisk 72-96 PPI, selvom moderne skærme har højere 'retina'-opløsninger) er den begrænsende faktor. Et standardkrav for webbilleder er ofte 72 PPI. Det vigtigste for web er billedets dimensioner i pixels (f.eks. 800x600 pixels) og filstørrelsen (i KB eller MB), så det indlæses hurtigt.
Det er vigtigt at bemærke, at et billedes samlede antal pixels er fast, medmindre du aktivt ændrer det. Hvis du har et billede med et bestemt antal pixels (f.eks. 1800 pixels bredt) og du sætter opløsningen til 300 PPI, vil den printede bredde være 1800 pixels / 300 PPI = 6 tommer. Hvis du sætter opløsningen til 150 PPI, vil den printede bredde være 1800 pixels / 150 PPI = 12 tommer. Det samme antal pixels spredes ud over et større område, hvilket resulterer i et mindre skarpt billede.
Sådan Tjekker du Billedstørrelse og Opløsning i Photoshop
Den mest direkte måde at finde information om et billedes dimensioner og opløsning i Adobe Photoshop er via menuen 'Billede' (Image) og derefter 'Billedstørrelse' (Image Size).
Trin for trin:
- Åbn billedet i Adobe Photoshop.
- Gå til menuen Billede > Billedstørrelse (Image > Image Size).
- Et dialogvindue åbnes, som viser dig en række vigtige informationer om dit billede.
I dette 'Billedstørrelse' vindue ser du:
- Dimensioner: Viser billedets bredde og højde i pixels. Dette er det faktiske antal pixel-elementer billedet består af.
- Tilpas til: En rullemenu med forudindstillinger og mulighed for at indtaste egne værdier.
- Bredde og Højde: Viser dimensionerne i forskellige enheder (pixels, procent, tommer, cm, mm, punkter, picas, kolonner). Du kan skifte mellem disse enheder. Når du skifter enhed (f.eks. fra pixels til tommer), vil Photoshop bruge den angivne opløsning til at beregne den fysiske størrelse.
- Opløsning: Viser billedets opløsning, typisk i Pixels/Tomme (Pixels/Inch) eller Pixels/Centimeter (Pixels/cm). Dette er den PPI-værdi, vi har talt om.
- Gensample Billede: Dette er et afkrydsningsfelt, der er utrolig vigtigt at forstå. Mere om dette nedenfor.
- Dokumentstørrelse: (Ældre Photoshop-versioner kaldte ofte den fysiske størrelse ved en given opløsning for Dokumentstørrelse i modsætning til Pixeldimensioner).
Dette vindue er dit kontrolcenter for at vurdere, om dit billede opfylder de krav, du har til det, hvad enten det er til print i en bestemt størrelse ved 300 PPI eller til web i en bestemt pixeldimension.
Gensampling: Ændring af Antal Pixels
Afkrydsningsfeltet 'Gensample Billede' (Resample Image) i dialogboksen 'Billedstørrelse' er altafgørende for, hvad der sker, når du ændrer billedets dimensioner eller opløsning.
- 'Gensample Billede' er slået FRA: Når dette felt ikke er markeret, ændrer du kun forholdet mellem opløsning og fysisk størrelse. Antallet af pixels i billedet forbliver uændret. Hvis du øger opløsningen (f.eks. fra 150 PPI til 300 PPI), vil den fysiske størrelse (i tommer/cm) automatisk blive mindre, fordi de samme pixels nu pakkes tættere. Hvis du mindsker opløsningen, bliver den fysiske størrelse større. Dette er nyttigt, hvis du vil se, hvor stort et eksisterende billede med et fast pixelantal kan printes ved en bestemt opløsning uden at miste kvalitet.
- 'Gensample Billede' er slået TIL: Når dette felt er markeret, tillader du Photoshop at ændre det faktiske antal pixels i billedet.
- Opampling (Upsampling): Hvis du øger dimensionerne eller opløsningen, skaber Photoshop nye pixels baseret på farverne på de eksisterende pixels. Dette lyder måske godt, men Photoshop 'gætter' dybest set farven på de nye pixels. Dette kan føre til tab af skarphed, sløring eller endda artefakter, da der ikke er ægte information til at udfylde de nye pixels. At gøre et lille billede meget større ved opampling resulterer næsten altid i dårlig kvalitet.
- Nedampling (Downsampling): Hvis du mindsker dimensionerne eller opløsningen, fjerner Photoshop pixels. Dette er normalt mindre problematisk end opampling og kan endda forbedre billedets skarphed en smule, da programmet kan gennemsnitliggøre farverne fra de pixels, der fjernes. Nedampling bruges ofte til at reducere filstørrelsen for webbrug.
Når 'Gensample Billede' er slået til, kan du vælge en gensampling-metode (f.eks. Automatisk, Nærmeste Nabo, Bikubisk, Bikubisk Glattere (til opampling), Bikubisk Skarpere (til nedampling)). 'Bikubisk Glattere' er ofte anbefalet, når du forsøger at gøre et billede større, selvom resultatet sjældent er perfekt.
Praktiske Eksempler på Gensampling
Lad os bruge eksemplerne fra den engelske tekst for at illustrere vigtigheden af gensampling.
Eksempel 1: Billede til Bogens Indre
Antag, at vi har et billede, der er 6,5 tommer bredt med en opløsning på 150 PPI. Vi ønsker at bruge det i en bog, hvor det skal fylde sidens bredde på 6 tommer, og bogen kræver 300 PPI til print.
- Uden gensampling: Hvis vi bare ændrer opløsningen til 300 PPI uden at gensample, beregner Photoshop den nye fysiske størrelse: Bredde = (6,5 tommer * 150 PPI) / 300 PPI = 3,25 tommer. Billedet er nu 3,25 tommer bredt ved 300 PPI. Det opfylder opløsningskravet, men er nu for lille til at fylde sidens bredde på 6 tommer.
- Med gensampling: Hvis vi markerer 'Gensample Billede' og ændrer opløsningen til 300 PPI, samtidig med at vi bevarer bredden på 6,5 tommer (eller ændrer den til de ønskede 6 tommer), vil Photoshop tilføje pixels. Det oprindelige billede havde 6,5 tommer * 150 PPI = 975 pixels i bredden. For at være 6,5 tommer bredt ved 300 PPI skal det have 6,5 tommer * 300 PPI = 1950 pixels i bredden. Photoshop skal altså opfinde 1950 - 975 = 975 nye pixels i bredden. Dette vil næsten helt sikkert resultere i et blødt eller sløret billede.
Konklusionen her er, at et billede, der starter ved 150 PPI, sjældent kan gøres til et skarpt 300 PPI-billede i samme fysiske størrelse ved hjælp af gensampling. Den bedste løsning ville være at scanne det originale billede ved en højere opløsning (f.eks. 300 PPI eller mere) fra starten.
Eksempel 2: Web-Billede til Print
Antag, at vi har et billede fra internettet, der er 800 pixels bredt og 72 PPI. Vi vil bruge det i en bog, hvor det skal være 4 tommer bredt ved 300 PPI.
- Først tjekker vi den fysiske størrelse ved 72 PPI: Bredde = 800 pixels / 72 PPI = ca. 11.1 tommer.
- Vi vil have det til at være 4 tommer bredt ved 300 PPI. Hvor mange pixels skal det så have? Nødvendige pixels = 4 tommer * 300 PPI = 1200 pixels.
- Det oprindelige billede har kun 800 pixels. For at nå 1200 pixels skal vi opample, tilføje 400 pixels. Dette vil forringe billedets kvalitet mærkbart.
Billeder fundet på nettet er næsten altid 72 PPI og har ofte relativt lave pixeldimensioner, da de er optimeret til hurtig visning på skærme. De er sjældent egnet til print i høj kvalitet ved 300 PPI, medmindre de er usædvanligt store i pixeldimensioner fra starten, hvilket er sjældent for webbilleder.
Eksempel 3: Billede til Bogomslag (med Bleed)
Bogomslag kræver ofte 'bleed', hvilket er ekstra billede, der går ud over den færdige kant, og som beskæres under produktionen. Typisk er dette 1/8 tomme (ca. 3 mm) på top, bund og yderkant. For et 6x9 tommer omslag skal billedet derfor være 6 + 1/8 = 6.125 tommer bredt og 9 + 1/8 + 1/8 = 9.25 tommer højt, alt sammen ved 300 PPI.
Antag, at vi har et billede, der er 6 tommer bredt ved 250 PPI, og vi vil bruge det på et 6x9 omslag, hvor det skal fylde bredden (altså være 6.125 tommer bredt ved 300 PPI med bleed).
- Oprindeligt pixelantal i bredden: 6 tommer * 250 PPI = 1500 pixels.
- Nødvendigt pixelantal i bredden for omslaget: 6.125 tommer * 300 PPI = 1837.5 pixels (rund op til 1838 pixels).
- Vi skal altså opample fra 1500 til 1838 pixels i bredden. Dette er en mindre opampling end i tidligere eksempler, men vil stadig potentielt påvirke kvaliteten. Hvis det originale billede var et scan af et fysisk foto, ville det være bedst at scanne det igen ved 300 PPI eller højere for at opnå de nødvendige 1838+ pixels naturligt.
Hvis gensampling er den eneste mulighed, skal du aktivere 'Gensample Billede', vælge en passende metode (f.eks. Bikubisk Glattere), sætte opløsningen til 300 PPI og derefter indstille dimensionerne til de ønskede mål (f.eks. 6.125 tommer bredde). Efter gensampling er det altid en god idé at zoome ind til 100% visning (Vis > Faktiske Pixels) i Photoshop for at vurdere, om kvalitetstabet er acceptabelt.
Tabel: Forskellen mellem Gensampling Til og Fra
| Handling i 'Billedstørrelse' | 'Gensample Billede' FRA | 'Gensample Billede' TIL |
|---|---|---|
| Ændrer Opløsning (PPI) | Den fysiske størrelse (tommer/cm) ændrer sig proportionalt. Pixelantallet forbliver det samme. | Den fysiske størrelse (tommer/cm) forbliver den samme, mens pixelantallet ændrer sig. ELLER Opløsningen ændrer sig, og Photoshop tilføjer/fjerner pixels for at opretholde den fysiske størrelse (hvis 'Kæde' er aktiv mellem Bredde/Højde/Opløsning). |
| Ændrer Fysisk Størrelse (tommer/cm) | Opløsningen (PPI) ændrer sig proportionalt. Pixelantallet forbliver det samme. | Opløsningen (PPI) forbliver den samme, mens pixelantallet ændrer sig. ELLER Den fysiske størrelse ændrer sig, og Photoshop tilføjer/fjerner pixels for at opretholde opløsningen (hvis 'Kæde' er aktiv). |
| Ændrer Pixel Dimensioner | Ikke muligt, når 'Gensample Billede' er FRA. Pixelantallet er fast. | Muligt. Photoshop tilføjer eller fjerner pixels, hvilket påvirker billedkvaliteten (opampling forringer, nedampling er mindre skadeligt). |
| Bedst til... | Se, hvor stort/småt et billede kan printes ved en given opløsning uden kvalitetstab. | Forberede billeder til web (nedampling for mindre filstørrelse) eller i sjældne tilfælde forsøge at 'redde' billeder til print (opampling med risiko for kvalitetstab). |
Billedinformation (Metadata) vs. Billedstørrelse/Opløsning
Ud over dimensioner og opløsning indeholder digitale billedfiler ofte en masse anden information kaldet metadata. Dette kan omfatte dato/tid for optagelse, kameramodel, lukkertid, blænde, ISO, GPS-data og copyright-information (EXIF-data og IPTC-data). Photoshop og Photoshop Elements giver dig adgang til denne information via menuen 'Filer' (File) og derefter 'Filinfo...' (File Info...).
I 'Filinfo'-vinduet kan du se og redigere mange af disse metadata. Du kan tilføje en titel, beskrivelse, søgeord og copyright-oplysninger. Dette er yderst nyttigt for at organisere dine billeder og beskytte dit ophavsret. Photoshop holder også styr på redigeringshistorikken i metadataen.
Selvom metadata er vigtigt for filhåndtering og information om billedets oprindelse, er det ikke her, du tjekker billedets dimensioner i pixels, fysiske mål eller opløsning (PPI) med henblik på print eller visning. Til det skal du bruge 'Billedstørrelse'-funktionen.
Tjek Filstørrelsen (MB/GB)
Det er værd at skelne mellem billedets dimensioner/opløsning og dets filstørrelse. Filstørrelsen måles i Kilobytes (KB), Megabytes (MB) eller Gigabytes (GB) og angiver, hvor meget plads filen optager på din harddisk. Filstørrelsen påvirkes af:
- Pixel Dimensioner: Flere pixels = større fil.
- Filformat: JPEG, TIFF, PSD, PNG osv. bruger forskellige komprimeringsmetoder. TIFF og PSD (Photoshops eget format) er ofte meget større end JPEG, da de bevarer mere data (lag, justeringslag osv.) eller bruger mindre komprimering.
- Komprimeringsindstillinger: For formater som JPEG kan du vælge komprimeringsniveauet. Højere komprimering = mindre fil, men potentielt lavere billedkvalitet.
- Farvedybde: 8-bit vs. 16-bit billeder.
- Antal lag: I PSD-filer øger flere lag filstørrelsen.
Filstørrelsen er vigtig for opbevaring, overførsel (upload/download) og ydeevne i redigeringsprogrammer, men den fortæller dig ikke direkte, hvor stort eller skarpt et billede vil se ud, når det printes. Et 5MB billede kan være et lille, meget detaljeret billede (høje pixeldimensioner, måske TIFF) eller et større, mindre detaljeret billede (lavere pixeldimensioner, men måske ukomprimeret). Omvendt kan to billeder med de samme pixeldimensioner have meget forskellig filstørrelse afhængig af filformat og komprimering.
Du kan tjekke filstørrelsen direkte i Photoshop i bunden af billedvinduet (hvis indstillet til 'Dokumentstørrelser') eller via 'Filer > Filinfo...' under sektionen 'Grundlæggende'. Du kan også se filstørrelsen uden for Photoshop ved at højreklikke på filen i din computers filhåndtering (Stifinder i Windows, Finder på Mac) og vælge 'Egenskaber' (Properties) eller 'Vis info' (Get Info).
Ofte Stillede Spørgsmål om Billedstørrelse og Opløsning
Her er svar på nogle almindelige spørgsmål relateret til billedstørrelse og opløsning:
Hvad er forskellen på PPI og DPI?
PPI (Pixels Per Inch) refererer til opløsningen af et digitalt billede – hvor mange pixels der er per tomme i billeddataen. DPI (Dots Per Inch) refererer til opløsningen af en printer – hvor mange blækdråber printeren kan placere per tomme på papiret. Selvom de ofte bruges i flæng, er det teknisk set PPI, der er relevant for billedfilen, mens DPI er relevant for output-enheden (printeren). For at opnå et godt print ved 300 PPI, skal printeren typisk kunne printe med en meget højere DPI (f.eks. 1200 eller 2400 DPI), da flere blækdråber bruges til at gengive hver pixel.
Kan jeg bare øge PPI i Photoshop for at få et billede klar til print?
Ikke uden potentielt tab af kvalitet, hvis du samtidig bevarer eller øger den fysiske størrelse. Når du øger PPI og billedets fysiske størrelse i 'Billedstørrelse'-dialogen med 'Gensample Billede' slået til (opampling), skaber Photoshop nye pixels. Dette resulterer sjældent i den samme skarphed og detaljegrad som et billede, der oprindeligt er optaget eller scannet ved en højere opløsning.
Hvornår skal jeg bruge Gensample Billede?
Du skal kun bruge 'Gensample Billede', når du bevidst ønsker at ændre det faktiske antal pixels i billedet. Dette er typisk, når du:
- Nedampler et billede til web for at reducere filstørrelsen og dimensionerne i pixels.
- Skal printe et billede i en meget specifik størrelse, og du er villig til at acceptere et potentielt kvalitetstab ved opampling, hvis den originale fil ikke er stor nok.
Hvis du blot vil se, hvor stort dit billede kan printes ved f.eks. 300 PPI, eller hvis du vil ændre den fysiske størrelse uden at ændre pixelantallet (og dermed lade opløsningen ændre sig), skal 'Gensample Billede' være slået fra.
Hvad er en god opløsning for webbilleder?
Traditionelt har 72 PPI været standard for web, da det matchede mange ældre skærmes opløsning. I dag har moderne skærme meget højere pixeltætheder ('Retina' skærme osv.). For webbilleder er det dog stadig primært pixeldimensionerne (f.eks. 1200 pixels bred) og filstørrelsen (under 1MB ideelt), der betyder noget for indlæsningstid og visning. Selvom du gemmer et billede til web med 300 PPI, vil det ikke se skarpere ud på en skærm end et 72 PPI-billede med samme pixeldimensioner; det vil bare have en større filstørrelse. Fokuser på de korrekte pixeldimensioner og en lav filstørrelse til web.
At mestre forståelsen af billedstørrelse og opløsning i Photoshop er en grundlæggende færdighed for enhver, der arbejder seriøst med billeder. Ved at bruge 'Billedstørrelse'-dialogen korrekt og forstå konsekvenserne af gensampling, kan du sikre, at dine billeder altid er optimeret til det tilsigtede formål, hvad enten det er et skarpt print eller en hurtig visning på nettet.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Tjek Billedstørrelse og Opløsning i Photoshop, kan du besøge kategorien Fotografi.
