Portrætter i Nordkorea: Et Krav

I Nordkorea er visuelle repræsentationer af lederne ikke blot dekorative elementer; de er en fundamental del af dagligdagen og et potent symbol på statens ideologi og borgernes loyalitet. Portrætter af Kim Il Sung, landets grundlægger, og hans efterfølger, Kim Jong Il, pryder væggene i ethvert hjem, kontor, skole og offentligt rum. Denne praksis, der har dybe historiske rødder, er omfattet af strenge regler og har en betydning, der strækker sig langt ud over simpel billedkunst.

Historien om de obligatoriske lederportrætter i Nordkorea går tilbage til 1940'erne med Kim Il Sung. Inspireret af lignende praksisser i Sovjetunionen med Stalin og i Kina med Mao Zedong, begyndte portrætter af Kim Il Sung at blive almindelige. I 1970'erne blev det dog et eksplicit krav, at ethvert hjem skulle vise et portræt af ham. Staten distribuerede portrætterne og udstedte detaljerede instruktioner om, hvordan de skulle ophænges – typisk i stuen, på den mest fremtrædende væg, uden noget andet i nærheden. Ved Kim Il Sungs 60-års fødselsdag i 1972 var antallet af lederportrætter i Nordkorea højere end i både Sovjetunionen og Kina nogensinde havde haft. Kravet blev kort efter udvidet til at omfatte alle fabrikker, lufthavne og jernbanestationer.

I slutningen af 1970'erne blev nordkoreanere opfordret til at hænge portrætter af Kim Jong Il ved siden af deres Kim Il Sung-portrætter. Selvom dette krav i starten var mindre formelt, blev det hurtigt standard. Ved omkring 1980 havde ethvert kontor og hjem de to portrætter hængende side om side. I 1980'erne blev reglerne yderligere udvidet til også at gælde tog- og metrovogne, men af ukendte årsager ikke busser og sporvogne. Siden begyndelsen af 1990'erne har Kim Jong Il-portrætterne været af samme størrelse som Kim Il Sung-portrætterne, og deres placering er blevet standardiseret, så de altid hænger ved siden af hinanden. I 1990'erne blev en tredje type portræt, der viser Kim Jong Il og Kim Il Sung i diskussion, også introduceret. Højtstående embedsmænd modtog yderligere et portræt af Kim Il Sungs første kone og mor til Kim Jong Il, Kim Jong Suk, selvom dette portræt ikke vises på kontorer.

Portrættets udseende har ændret sig over tid i takt med ledernes alder og politiske strømninger. Kim Il Sung ses på tidlige portrætter i en Mao-dragt, mens senere portrætter fra 1980'erne viser ham i en vestlig dragt. Efter sin død begyndte han at optræde i militæruniformen Taewonsu (generalissimo). Kim Jong Il gik også fra Mao-dragt til Taewonsu-uniformen. Under Kim Jong Un er portrætternes udseende blevet mere standardiseret. De nuværende versioner viser Kim Il Sung i en vestlig dragt og Kim Jong Il i sin karakteristiske grønne heldragt. Et portræt af Kim Jong Un blev først vist offentligt i november 2018 og er siden begyndt at dukke op i visse officielle sammenhænge, som f.eks. partiskoler. Andrei Lankov, en ekspert i Nordkorea, bemærker, at reglerne for portrætterne er i konstant forandring, hvilket gør systemet bemærkelsesværdigt flydende.

Overalt og altid: Regler for ophængning

I dag findes portrætterne overalt i Nordkorea. Reglerne for ophængning og vedligeholdelse er komplekse og strikse. Portrætterne skal hænge på den mest fremtrædende væg i boligen, uden noget andet på væggen, og helst i stuen. De skal holdes rene og må ikke hænge skævt. Enhver form for manglende respekt for ledernes billeder betragtes som kriminelt. Dette gælder ikke kun portrætter på væggene, men også billeder i aviser eller andre medier. Enhver skade eller ødelæggelse af portrætterne fører til en undersøgelse og, hvis den skyldige findes, straf. Der er rapporteret om straffe på en dags hårdt arbejde på en byggeplads for at undlade at hænge portrætterne korrekt op. Portrætterne skal beskyttes, selv i nødsituationer.

Ikke desto mindre betragtes manglende omhu for portrætterne som en relativt mindre forseelse og er ofte noget, folk bekender under de gensidige kritiksessioner. Der udføres stikprøvekontroller for at sikre, at portrætterne er korrekt ophængt og vedligeholdt. Under Kim Il Sungs regeringstid skete dette mindst månedligt, men inminban (nabolagsgruppen) advarer nogle gange beboerne om forestående inspektioner. Når en nordkoreansk familie skifter bopæl, skal de starte med at hænge portrætterne op først. Portrætterne hænger typisk højt på væggen og ser nedad. Nogle familier bukker for portrætterne hver morgen og aften og fremsiger hilsner, selvom det ikke er obligatorisk at bukke for dem, selv på offentlige steder. Når en familie sørger over et afdødt medlem, gives der ceremonielle hilsner og ofringer til den afdøde, men først efter at de to portrætter er blevet vist samme ærbødighed.

Portrætterne holdes normalt rene af voksne i huset, typisk familiens mor. De tørrer glasset af hver morgen. Nogle gange har portrætterne en kasse under sig, der indeholder en hvid klud, der kun må bruges til at aftørre dem. Ud over i hjem, kontorer, fabrikker, butikker, hospitaler, klasseværelser og biblioteker findes portrætterne også på skibsdæk og på fronten af tog. I offentlige bygninger placeres de over hovedindgangene. Alle portrætter fremstilles af Mansudae Art Studio og er glatte og indrammet i træ.

Portrættets vigtighed og beskyttelse

Historier om nordkoreanere, der redder lederportrætter fra sikker ødelæggelse, har i årtier været fremhævet i nordkoreanske medier og spredt af inminban. For eksempel blev det i 2007 rapporteret, at en fabriksarbejder reddede sine lederportrætter og sin femårige datter fra et oversvømmet hus. Da han blev overmandet af vandet, slap han sin datter, men formåede at holde fast i portrætterne. En sådan bedrift kan betydeligt forbedre en persons sociale status ved at hæve deres songbun (tildelt social rang i Nordkorea). At redde portrætter er baseret på en fortolkning af De Ti Principper for Etablering af et Monolitisk Ideologisk System, der understreger loyalitet og ærbødighed over for lederne.

Denne dybe ærbødighed for ledernes billeder afspejles også i de steder, hvor lederne selv "hviler". Kumsusan Solpaladset (tidligere Kim Il Sungs officielle residens) blev efter hans død omdannet til et mausoleum, hvor hans balsamerede krop ligger i en glaskiste. Senere blev Kim Jong Ils krop også udstillet her. Paladset er det største mausoleum dedikeret til en kommunistisk leder og det eneste, der huser resterne af flere personer. Besøg her er en meget ceremoniel affære, der involverer strenge regler, herunder en passage gennem maskiner, der blæser støv af besøgende, og krav om at bukke for de afdøde ledere. Selvom dette ikke er portrætter i traditionel forstand, symboliserer selve bevarelsen af kroppene en forlængelse af den billedlige repræsentation og den kult af personlighed, der omgiver Kim-familien, hvilket understreger den ultimative vigtighed af deres 'billeder' for staten og folket.

Udvikling under Kim-dynastiet

Systemet med lederportrætter har udviklet sig under hver leder, hvilket afspejler skiftende politiske prioriteter og opbygningen af kulten omkring den nye leder.

Denne udvikling viser en gradvis udvidelse af den billedlige repræsentation af dynastiet, hvor Kim Il Sung og Kim Jong Il fortsat udgør kernen i den obligatoriske visning, mens Kim Jong Un langsomt integreres i det visuelle landskab.

Ofte Stillede Spørgsmål

Er det stadig obligatorisk at have portrætter af lederne hængende i dag?
Ja, det er stadig et krav for nordkoreanske borgere at have portrætter af Kim Il Sung og Kim Jong Il hængende i deres hjem og på arbejdspladser.

Hvad sker der, hvis et portræt bliver beskadiget?
Skade på et lederportræt betragtes som en alvorlig forseelse og fører til en officiel undersøgelse. Straffen kan variere, men kan involvere hårdt arbejde eller andre former for straf, afhængigt af omfanget og om det betragtes som forsætligt.

Skal man have portrætter af alle tre Kim-ledere (Kim Il Sung, Kim Jong Il, Kim Jong Un)?
Det universelle, obligatoriske krav gælder primært for portrætterne af Kim Il Sung og Kim Jong Il, som skal hænge side om side. Portrættet af Kim Jong Suk er kun for visse højtstående embedsmænd. Portrætter af Kim Jong Un er først for nylig begyndt at dukke op i visse officielle sammenhænge og er endnu ikke et obligatorisk element i alle hjem.

Hvem laver portrætterne?
Alle officielle portrætter af lederne produceres af den statsejede Mansudae Art Studio, som er kendt for at skabe mange af Nordkoreas monumentale kunstværker.

Hvorfor er portrætterne så vigtige?
Portrætterne er centrale symboler for loyalitet, ideologi og den kult af personlighed, der omgiver Kim-familien. Deres tilstedeværelse overalt tjener som en konstant påmindelse om ledernes autoritet og betydning, og at vise dem korrekt og passe på dem er en demonstration af god borgerlig opførsel og politisk korrekthed.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Portrætter i Nordkorea: Et Krav, kan du besøge kategorien Fotografi.