Foto på Museum: Regler & Ophavsret

Et museumsbesøg byder ofte på fantastiske motiver, og mange gæster ønsker at forevige oplevelsen – og kunsten – med deres kamera eller smartphone. Men må man overhovedet fotografere på et museum? Og hvad må man bruge billederne til bagefter, især hvis man vil dele dem online? Svaret er desværre ikke et simpelt ja eller nej. Det afhænger af flere faktorer, herunder museets egne regler og gældende lovgivning om ophavsret.

At fotografere kunstværker og udstillinger er populært, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke altid er tilladt. Museer har mulighed for at sætte begrænsninger for fotografering, og disse begrænsninger er baseret på museets ret til at bestemme over egne lokaler og ejendom – den såkaldte husorden. Dette er det første, du skal tjekke, når du besøger et museum. Mange museer har skilte eller information på deres hjemmeside om deres fotopolitik. Hvis museet har et generelt forbud mod fotografering, skal dette forbud respekteres, uanset om du fotograferer til privat brug eller ej.

Selv hvis museet giver tilladelse til fotografering, typisk til privat brug, er du stadig nødt til at forholde dig til ophavsretten. Ophavsretten beskytter kunstneren og giver vedkommende en eksklusiv ret til at bestemme, hvordan værket må kopieres, udbredes og offentliggøres. Denne rettighed er personlig for kunstneren, og efter kunstnerens død overgår den til dennes arvinger.

Ophavsretten varer ikke evigt. I de fleste lande, herunder Danmark og ifølge den tyske lovgivning, som sagen i den tyske Forbundsdomstol bygger på, udløber ophavsretten 70 år efter kunstnerens dødsår. Først når denne periode er udløbet, bliver værket en del af det offentligt domæne, hvilket betyder, at det frit kan kopieres og anvendes, herunder ved at tage billeder af det og offentliggøre disse billeder.

Problemet opstår, når du fotograferer et værk, der stadig er beskyttet af ophavsret (altså hvor kunstneren døde for mindre end 70 år siden), og du ønsker at dele billedet. At offentliggøre et billede af et ophavsretligt beskyttet værk på platforme som Instagram, Facebook eller din egen blog uden tilladelse fra kunstneren eller arvingerne er en krænkelse af ophavsretten. Dette kan have alvorlige konsekvenser. Rettighedshaveren kan sende dig en dyr advarsel eller et påbud om at stoppe brugen af billedet og kræve, at du sletter det fra de sociale medier og andre steder, hvor du har offentliggjort det.

Situationen er anderledes, hvis kunstneren har været død i mindst 70 år, og værket dermed er i offentligt domæne. I princippet er det så uproblematisk at sprede fotos af disse værker. MEN – og her kommer en vigtig nuance fremhævet af den tyske Forbundsdomstolen (BGH) i en dom (Az.: I ZR 104/17) – dette gælder kun, hvis selve fotografiet er taget lovligt. Hvis museet havde et fotoforbud, og du tog billedet i strid med dette forbud, så må billedet, selvom det viser et værk i offentligt domæne, ikke offentliggøres. Dommen understreger museets ret til at håndhæve sin husorden, og at en krænkelse af denne kan begrænse din ret til at bruge billeder, selvom det fotograferede motiv i sig selv er frit.

Forbundsdomstolen har også behandlet spørgsmålet om billeder, der stammer fra udstillingskataloger eller lignende publikationer. Selv hvis billederne i kataloget viser kunstværker i offentligt domæne, må du ikke uden videre fotografere eller scanne disse billeder og offentliggøre dem. Selve fotografiet i kataloget er nemlig beskyttet af en særlig form for rettighed, der ofte omtales som Lichtbildschutz (beskyttelse af selve fotografiet), som gælder i 50 år fra offentliggørelsen af billedet. Denne beskyttelse ligger hos fotografen eller udgiveren af kataloget, og du skal have deres tilladelse til at genbruge billedet.

Hvad så med det populære fænomen: et selfie foran et kunstværk, der stadig er beskyttet af ophavsret? Er det tilladt at offentliggøre et sådant billede? Ophavsretsloven indeholder en bestemmelse om uvæsentligt bivirke (unwesentliches Beiwerk). Denne regel siger, at det er tilladt at kopiere, sprede og offentligt gengive værker, hvis de optræder som et uvæsentligt bivirke i forhold til det egentlige motiv. Man kunne fristes til at tro, at et kunstværk i baggrunden på et selfie blot er netop dette – uvæsentligt bivirke.

Men Forbundsdomstolen (BGH) har i en principiel dom fra 2014 (Az.: I ZR 177/13) fortolket denne regel meget strengt, især når det gælder kunstværker, og til fordel for ophavsretsbeskyttelsen. Sagen handlede om en kunstner, der sagsøgte en producent af kontormøbler. Producenten havde i et katalog vist et foto af et rum med deres møbler, og på væggen hang et maleri af kunstneren – uden kunstnerens tilladelse. BGH lagde vægt på, om kunstværket i billedet var genkendeligt stil- eller stemningsskabende (erkennbar stil- oder stimmungsbildend). Hvis kunstværket bidrager væsentligt til billedets udtryk, atmosfære eller stil – selvom det er i baggrunden – anses det sandsynligvis ikke for uvæsentligt bivirke.

Dette betyder i praksis, at hvis du tager et selfie, hvor et genkendeligt maleri eller en skulptur udgør en markant del af billedet, eller hvor kunstværket er med til at definere billedets stemning eller kontekst, er det usandsynligt, at det vil blive betragtet som blot uvæsentligt bivirke. Hvis du offentliggør et sådant billede, risikerer du at krænke kunstnerens ophavsret. Argumentet om, at kunstværket bare var i baggrunden, vil sandsynligvis ikke holde i retten.

For at opsummere, er det komplekst at navigere i reglerne for fotografering på museer og brug af billederne. Du skal altid starte med at undersøge museets egne regler for fotografering. Hvis fotografering er tilladt, skal du derefter vurdere, om kunstværket er beskyttet af ophavsret (kunstneren død for mindre end 70 år siden). Hvis det er tilfældet, må du som udgangspunkt ikke offentliggøre billedet uden tilladelse fra kunstner eller arvinger. Selv hvis værket er i offentligt domæne (kunstneren død for mere end 70 år siden), må du kun offentliggøre billedet, hvis det er taget lovligt – dvs. hvis museet tillod fotografering. Vær desuden opmærksom på, at billeder fra kataloger har deres egen beskyttelse på 50 år. Og husk, at selfies med kunst i baggrunden ofte falder uden for reglen om uvæsentligt bivirke og derfor kræver tilladelse, hvis kunstværket er genkendeligt og bidrager til billedets udtryk.

Forskellige Scenarier for Fotografering

Her er en oversigt over nogle typiske situationer og de regler, der gælder:

Ofte Stillede Spørgsmål

Må jeg altid tage billeder i et museum?

Nej. Museet kan forbyde fotografering baseret på deres husorden.

Hvad er ophavsret, og hvor længe gælder den?

Ophavsret er kunstnerens ret til at bestemme over sit værk. Den gælder normalt i 70 år efter kunstnerens død.

Må jeg dele billeder af kunst på Instagram eller Facebook?

Kun hvis kunstværket er i offentligt domæne (kunstneren død for > 70 år siden) OG billedet er taget lovligt ifølge museets regler. Hvis værket stadig er beskyttet af ophavsret, kræver det tilladelse fra kunstneren eller arvingerne.

Hvad sker der, hvis jeg offentliggør et billede uden tilladelse?

Du kan modtage dyre advarsler fra rettighedshaveren og blive tvunget til at slette billedet.

Gælder reglerne også for selfies, hvor kunsten er i baggrunden?

Ifølge den tyske Forbundsdomstolen (BGH) tolkes reglen om uvæsentligt bivirke meget strengt. Hvis kunstværket er genkendeligt og stil- eller stemningsskabende i dit foto, anses det sandsynligvis ikke som blot bivirke, og offentliggørelse kræver tilladelse.

Må jeg bruge billeder af kunst fra et museumskatalog?

Nej, ikke uden tilladelse. Selve fotografiet i kataloget er beskyttet i 50 år, selvom kunstværket er i offentligt domæne.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Foto på Museum: Regler & Ophavsret, kan du besøge kategorien Fotografi.