Filmen 'Nøglen til Paradis' er en klassiker i dansk filmhistorie, kendt for sin humor og sit skæve portræt af en alternativ præst og ferieliv. Men hvor blev denne charmerende historie egentlig til på film? Svaret fører os væk fra Danmark og ned til varmere himlestrøg, nærmere bestemt til den maleriske spanske by Mijas i Malaga-provinsen.
Valget af Mijas som primær optagelseslokation var ingen tilfældighed. Filmens forfatter, Aage Stentoft, havde en personlig tilknytning til byen. Han ejede en feriebolig netop der, og det er yderst sandsynligt, at hans kendskab og kærlighed til området spillede en afgørende rolle i beslutningen om at henføre en stor del af filmens scener til denne smukke andalusiske by. Mijas, med sine hvidkalkede huse, stejle gader og betagende udsigt over Middelhavet, udgjorde en perfekt kulisse for filmens ferietema og gav filmen et eksotisk præg, der stod i kontrast til den danske hverdag.
Hotellets Terrasse – Fra Filmkulisse til Restaurant
Et centralt sted for mange af de dialoger mellem filmens hovedpersoner, Gudmund og Gaby, var hotellets terrasse. Denne terrasse skulle i filmens univers forestille at være en del af det hotel, hvor handlingen udspiller sig. Her udspandt sig samtaler, der drev handlingen frem og afslørede mere om karakterernes tanker og relationer. Terrassen var et vidne til mange af filmens nøgleøjeblikke, et sted for afslapning og refleksion midt i feriens virvar.
Tiden har dog sat sine spor på dette specifikke sted. Det lille hotel, der lagde terrasse til optagelserne, eksisterer ikke længere i sin oprindelige form. Området er blevet genstand for betydelig byudvikling og er nu 'overbebygget' i forhold til, hvordan det fremstod i filmen. Hvor hotellet engang lå, finder man nu en række etablissementer, herunder flere restauranter og natklubber. Den ikoniske terrasse er også blevet ændret markant. Den er nu delvist overdækket og huser en restaurant. Denne restaurant bærer navnet Restaurant La Alcazaba de Mijas. Navnet 'Alcazaba' kan virke mystisk, men 'Mijas' bekræfter stedets geografiske placering i den velkendte by. Det er fascinerende at tænke på, hvordan et sted, der var kulisse for fiktive samtaler på film, nu er et virkeligt sted, hvor mennesker spiser og socialiserer, omend i en meget forandret form. Kontrasten mellem filmens billede og virkelighedens nuværende udseende er et stærkt vidnesbyrd om tidens gang og byens udvikling.
Tyrefægterarenaen og den Tamme Tyr
En af filmens mest mindeværdige og komiske scener involverer præsten Gudmund i en konfrontation med en tyr. Denne scene blev optaget i Mijas' tyrefægterarena, en klassisk spansk ramme, der bidrog til filmens sydeuropæiske atmosfære. Scenen, hvor Gudmund tilsyneladende 'slås' med tyren, er fyldt med komik, ikke mindst fordi virkeligheden bag optagelserne var langt fra farlig. Tyren, der blev brugt, var angiveligt 'ganske tam'. For at give den et mere truende udseende på film blev den udstyret med gummihorn. Dette lille trick understreger filmens lette tone og dens villighed til at lege med virkeligheden for at skabe underholdning.
Den specifikke optagelse i tyrefægterarenaen krævede en betydelig mængde statister for at fylde tribunerne og give scenen autenticitet. Her kommer en anden farverig figur fra dansk historie ind i billedet: Simon Spies. Filmen var tydeligt inspireret af den kontroversielle 'Tjæreborg-præst' Ejlif Krogager, der også var en pioner inden for charterturisme. Det var derfor ekstra pikant og humoristisk, at det netop var Simon Spies, en rivaliserende skikkelse inden for charterbranchen, der leverede hele 500 feriegæster til at agere statister i tyrefægterarenaen. Forestillingen om Simon Spies, der med sin karakteristiske facon bidrager til en film inspireret af hans konkurrent, er i sig selv en historie værd at fortælle. Det er nemt at forestille sig, at han 'gnækkede godt i skægget' over denne mulighed for at spille en rolle, omend indirekte, i en film, der kommenterede på det fænomen, han selv var en mester i: masseturisme. Disse 500 feriegæster bidrog til at gøre tyrefægterscenen levende og mindeværdig.
Inspirationen fra Tjæreborg
Filmens inspiration fra Tjæreborg-præsten Ejlif Krogager er central for forståelsen af dens satiriske brod. Krogager var kendt for sin utraditionelle tilgang til både præstegerningen og forretningsverdenen, idet han startede sit eget rejseselskab. Denne blanding af åndelighed og forretningssans, især inden for den dengang nye charterturisme, gav rigeligt stof til en komedie. Filmen 'Nøglen til Paradis' tager denne præmis og udforsker den med humor gennem karakteren Gudmund. Valget af Spanien, et klassisk charterrejsemål, som primær lokation forstærker kun denne forbindelse til virkelighedens charterboom og de figurer, der formede det.
Mijas i Fortid og Nutid
At se filmbilleder fra 'Nøglen til Paradis' side om side med fotos af de samme steder i dag giver et fascinerende indblik i, hvordan tiden forandrer selv de mest idylliske steder. Hotellets terrasse, der engang bød på uforstyrret udsigt og var ramme om rolige samtaler, er nu en del af en mere travl, kommerciel struktur. Tyrefægterarenaen står der stadig, et monument over en spansk tradition, men den specifikke scene med den tamme tyr og de 500 Spies-gæster er for evigt foreviget på filmrullen. Disse kontraster mellem filmens verden og virkelighedens udvikling er en påmindelse om, at selvom filmen bevarer et øjebliksbillede, fortsætter livet og byerne med at udvikle sig.
De fotos, der viser denne transformation, er et værdifuldt supplement til historien om filmens optagelser. Det venstre foto, der viser scenen fra filmen, fanger det specifikke øjeblik, instruktøren ønskede at forevige. Det højre foto, der viser stedet i dag (typisk fundet via tjenester som Google Street View), dokumenterer den nutidige virkelighed. At Nordisk Film har givet tilladelse til visning af filmfotos understreger filmens kulturelle betydning og ønsket om at dele dens historie og baggrund med publikum.
Ofte Stillede Spørgsmål om Optagelserne
- Hvor blev filmen 'Nøglen til Paradis' optaget?
- En stor del af filmen blev optaget i den lille by Mijas i Malaga-provinsen i Spanien.
- Hvorfor valgte man Mijas som optagelsessted?
- Filmforfatteren Aage Stentoft havde en feriebolig i Mijas, hvilket sandsynligvis var grunden til, at byen blev valgt som primær lokation.
- Eksisterer hotellet fra filmen stadig?
- Nej, det lille hotel, hvis terrasse blev brugt til optagelserne, er siden blevet erstattet af nye bygninger, der nu huser restauranter og natklubber. Terrassen er dog stadig genkendelig, omend forandret.
- Hvor ligger restauranten på den tidligere hotelterrasse?
- Restauranten, der nu ligger på den delvist overdækkede terrasse, hedder Restaurant La Alcazaba de Mijas og ligger i Mijas.
- Var tyren i filmen ægte og farlig?
- Nej, tyren var ifølge beskrivelserne ganske tam og blev udstyret med gummihorn for at se farligere ud på film.
- Hvem leverede statisterne til tyrefægterscenen?
- Simon Spies leverede 500 feriegæster fra sit rejseselskab til at medvirke som statister i scenen i tyrefægterarenaen.
- Hvilken kendt figur var filmen inspireret af?
- Filmen var tydeligt inspireret af Tjæreborg-præsten Ejlif Krogager, der ligesom filmens hovedperson kombinerede præstegerning med rejseliv.
Historien om 'Nøglen til Paradis's optagelser i Mijas er et fascinerende eksempel på, hvordan virkelige personer og steder kan inspirere og blive en del af fiktionen. Fra Aage Stentofts personlige tilknytning til byen, over den ikoniske, men nu forandrede, hotelterrasse, til den komiske scene med den tamme tyr og Simon Spies' uventede bidrag af statister i tyrefægterarenaen, tegner historien et levende billede af filmens tilblivelse. Mijas står tilbage som det konkrete sted, hvor Paradis' nøgle blev filmet, en by der bærer spor af både filmhistorien og sin egen fortsatte udvikling.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Nøglen til Paradis: Optagelsernes Spanien, kan du besøge kategorien Fotografi.