De fleste danskere kender Peter Faber for hans elskede sange, især de uundværlige julesange som "Høit fra Træets grønne Top" og "Sikken voldsom Trængsel og Alarm", samt den patriotiske "Den tapre Landsoldat". Men Peter Faber var langt mere end blot en dygtig amatørforfatter. Han var også en fremtrædende videnskabsmand, ingeniør og en pioner inden for Danmarks tidlige teknologiske udvikling. Og det er netop i krydsfeltet mellem videnskab, teknologi og en nysgerrig ånd, vi finder hans overraskende forbindelse til dansk fotohistorie.

Det er nemlig Peter Faber, der krediteres for at have taget det ældste kendte fotografi i Danmark. Dette historiske billede er et vidnesbyrd om en tid, hvor fotografi var en helt ny og revolutionerende opfindelse, og det viser Fabers brede interesse og evne til at omfavne nye teknologiske landvindinger.
Danmarks Første Billede: Et Vindue til 1840
Fotografiet, der tilskrives Peter Faber, er et Daguerreotypi. Denne tidlige fotografiske proces, opkaldt efter franskmanden Louis Daguerre, var blandt de første kommercielt succesfulde metoder til at fange et billede permanent. Fabers billede viser Ulfeldts Plads i København, et sted der i dag kendes som Gråbrødretorv.
Billedet er dateret til 1840, hvilket gør det til et utroligt tidligt eksempel på fotografi. At fotografere i 1840 var en teknisk udfordring. Som teksten indikerer, krævede et Daguerreotypi en meget lang eksponeringstid, i Fabers tilfælde omkring 15 minutter i direkte sollys. Dette forklarer, hvorfor pladsen ser næsten tom ud. Enhver person, der bevægede sig under den lange eksponering, ville simpelthen ikke blive fanget på pladen.
Det eneste menneske, der er synligt på Fabers historiske billede, er en sovende mand ved foden af Corfitz Ulfeldts skamstøtte. Han er blevet siddende stille længe nok til at blive fastholdt på den lysfølsomme plade. Billedet er, som det var typisk for Daguerreotypi taget uden et spejl, spejlvendt, hvilket giver et fascinerende, omend lidt forvrænget, kig tilbage på København for over 180 år siden.
Dette unikke Daguerreotypi af Ulfeldts Plads er i dag en værdifuld genstand og er udstillet på Københavns Museum, hvor besøgende kan opleve Danmarks fotografiske begyndelse gennem Fabers linse.

Faber: Ingeniøren og Pioneren
At Peter Faber skulle være manden bag Danmarks ældste fotografi, giver god mening, når man ser på hans baggrund og karriere. Han kom fra en håndværkerslægt (navnet Faber er latin for smed), men blev familiens første student. Han studerede på den Polytekniske Læreanstalt i København, hvor han blandt andet modtog undervisning af den berømte fysiker H.C. Ørsted. I 1840, samme år som fotografiet blev taget, blev Faber cand.polyt. i 'anvendt Naturvidenskab'.
Hans interesse for videnskab og teknologi stoppede ikke her. Han assisterede H.C. Ørsted i forsøg med galvanisering og forgyldning og rejste til udlandet for at studere yderligere. I 1845 blev han inspektør ved Polyteknisk Læreanstalt, og han fulgte nøje udviklingen inden for elektromagnetisk telegrafi – endnu en banebrydende teknologi på den tid.
Sammen med H.C. Ørsted udarbejdede Faber en rapport om mulighederne for et dansk telegrafnet. Da den første linje mellem Helsingør og Hamburg blev oprettet, blev Peter Faber udnævnt til administrerende Telegrafdirektør. Under hans ledelse voksede det danske telegrafnet markant; han udskiftede undergrundskabler med master, øgede antallet af stationer og tidoblede længden af ledningerne. Han var også innovativ i brugen af materialer som imprægnerede telegrafstolper og porcelænsisolatorer fremstillet af Bing & Grøndahl – en isolator der i forbedret udgave stadig bruges i dag. Fra 1853 og frem til sin død var han chef for telegrafetaten og anerkendt internationalt for sit tekniske arbejde. Han var endda den første i Danmark til at ansætte en kvinde i en tjenestemandsstilling, telegrafisten Mathilde Fibiger.
Denne tekniske baggrund og hans rolle som Telegrafdirektør viser, at Faber var dybt engageret i den nyeste teknologi og videnskabelige fremskridt. At han derfor eksperimenterede med Daguerreotypi i 1840, kort efter at teknikken var blevet offentliggjort i Frankrig, passer perfekt ind i billedet af en nysgerrig og teknisk kyndig mand, der var på forkant med sin tid.
Fra Vers til Optik: Fabers Mangfoldighed
Mens hans tekniske karriere var imponerende, er det hans digteriske virke, der har sikret Peter Faber en plads i den brede danske bevidsthed. Hans sange er præget af munterhed og ramte ofte tidsånden præcist. "Høit fra Træets grønne Top" fra 1847 giver et indblik i borgerskabets julefejring, mens "Den tapre Landsoldat" fra 1848, skrevet til musik af Emil Horneman, blev en national samlingssang under Treårskrigen og bidrog til at gøre både Faber og Horneman til riddere af Dannebrog.

| Felt | Kendt for | Periode | Forbindelse til Fotografi |
|---|---|---|---|
| Poesi | Julesange, Sange om krig | Fra 1840'erne | Viser Fabers kreative og kulturelle engagement |
| Teknik | Cand.polyt., Arbejde med Ørsted, Telegrafdirektør | Fra 1830'erne | Gav den tekniske viden og nysgerrighed for ny teknologi |
| Fotografi | Danmarks ældste fotografi | 1840 | Et konkret resultat af hans tekniske og nysgerrige sind |
Denne kombination af teknisk ekspertise og kunstnerisk talent er det, der gør Peter Faber til en så fascinerende figur. Han kunne bevæge sig flydende mellem videnskabens verden, hvor han var med til at opbygge Danmarks infrastruktur, og kulturens verden, hvor hans sange stadig synges den dag i dag. Hans bidrag til fotografiet er et mindre, men ikke desto mindre betydningsfuldt, eksempel på denne mangfoldighed. Det viser, at han var åben over for nye former for udtryk og dokumentation, uanset om det var gennem vers eller optik.
Billedets Historiske Betydning
Peter Fabers Daguerreotypi af Ulfeldts Plads er mere end bare et teknisk eksperiment; det er et uvurderligt historisk dokument. Som det ældste kendte fotografi taget i Danmark giver det et unikt øjebliksbillede af en svunden tid. Vi ser gaden, bygningerne og en lille flig af dagliglivet (repræsenteret ved den sovende mand), præcis som det så ud i 1840.
Billedet vidner om den tidlige fase af fotografiets udbredelse, hvor teknikken stadig var besværlig og krævede tålmodighed – både af fotografen og eventuelle motiver. Det understreger den hurtige udvikling, der siden er sket inden for feltet, men minder os også om de pionerer som Faber, der var med til at bringe den nye teknologi til Danmark.
At en mand, der er så kendt for sine bidrag til dansk sang og kultur, også spillede en rolle i introduktionen af fotografi, er et fascinerende aspekt af Peter Fabers liv. Det cementerer hans status som en sand multikunstner og en vigtig figur i 1800-tallets Danmark, der både formåede at fange tidens stemning i sine sange og dens visuelle udtryk gennem linsen på sit kamera.
Ofte Stillede Spørgsmål om Peter Faber og Fotografi
Er Peter Faber kun kendt for sine sange?
Nej, Peter Faber var en mand med mange talenter. Ud over at skrive sange var han uddannet ingeniør, arbejdede tæt sammen med H.C. Ørsted og blev en pioner inden for telegrafi som Danmarks første Telegrafdirektør. Hans bidrag til dansk fotohistorie med det ældste kendte fotografi viser også hans brede interesse for videnskab og teknologi.

Hvad er et Daguerreotypi?
Et Daguerreotypi er en tidlig form for fotografi, opkaldt efter opfinderen Louis Daguerre. Processen involverede at fange et billede direkte på en forsølvet kobberplade. Som Fabers billede viser, var eksponeringstiden ofte meget lang (omkring 15 minutter i sollys), og billedet var spejlvendt, hvis ikke et spejl blev brugt under optagelsen. Dette er grunden til, at kun stillestående motiver som bygninger eller en sovende person blev tydelige på disse tidlige billeder.
Hvornår tog Peter Faber sit berømte fotografi?
Peter Fabers Daguerreotypi af Ulfeldts Plads er dateret til 1840.
Hvor kan man se Peter Fabers fotografi?
Peter Fabers Daguerreotypi af Ulfeldts Plads (nu Gråbrødretorv) er udstillet på Københavns Museum. Det er her, man kan se det historiske billede, der betragtes som det ældste kendte fotografi taget i Danmark.
Hvorfor er der kun en sovende mand synlig på billedet?
På grund af den meget lange eksponeringstid (ca. 15 minutter i direkte sollys) på et Daguerreotypi, ville alt, der bevægede sig under optagelsen, blive uskarpt eller helt forsvinde. Den sovende mand ved foden af skamstøtten var sandsynligvis det eneste motiv, der forblev stille længe nok til at blive fanget tydeligt på den fotografiske plade.
Afsluttende Tanker
Peter Faber står i dag som et symbol på en særlig periode i dansk historie, hvor videnskabelige fremskridt og kulturel blomstring gik hånd i hånd. Mens hans sange fortsat lyser op i mørke vinteraftener og ved nationalt vigtige begivenheder, fortjener hans bidrag til Danmarks teknologiske infrastruktur og hans rolle som pioner inden for fotografi bestemt også at blive husket. Billedet af Ulfeldts Plads fra 1840 er ikke kun et fascinerende historisk artefakt, men også et konkret bevis på Peter Fabers utrolige spændvidde – en mand, der mestrede både vers og virkelighedens videnskab, og som efterlod sig spor i både sangbogen og fotohistorien.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Peter Faber og Danmarks Ældste Fotografi, kan du besøge kategorien Fotografi.
