I akademiske opgaver, rapporter og andre skriftlige arbejder er det afgørende at give korrekte kildehenvisninger til alt materiale, der ikke er dit eget originale værk. Dette gælder ikke kun tekst, men også visuelle elementer som billeder, tabeller og diagrammer, du finder online. At henvise korrekt er essentielt for at undgå plagiat, anerkende de originale skabere og styrke troværdigheden af dit eget arbejde. En af de mest almindelige metoder til kildehenvisning er Harvard-metoden, også kendt som forfatter-år-systemet. Denne guide forklarer, hvordan du anvender Harvard-metoden specifikt til billeder, tabeller og diagrammer fundet på internettet.
https://www.youtube.com/watch?v=0gcJCdgAo7VqN5tD
- Hvorfor Henvise til Billeder, Tabeller og Diagrammer?
- Referencer til Billeder Fundet Online
- Referencer til Online Billeder/Diagrammer Brugt som Figurer
- Referencer til Online Data i en Tabel
- Opsummering og Sammenligning
-
Ofte Stillede Spørgsmål om Referencer til Visuelt Materiale
- Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan finde en forfatter eller dato?
- Skal jeg henvise til billeder, jeg selv har taget eller skabt?
- Hvordan refererer jeg til et billede, der er fundet i en bog i stedet for online?
- Er URL'en altid nødvendig i litteraturlisten for onlinekilder?
- Hvor specifik skal min beskrivelse være, hvis der ingen titel er?
- Gælder disse regler for alle typer billeder (fotos, tegninger, malerier)?
Hvorfor Henvise til Billeder, Tabeller og Diagrammer?
Formålet med kildehenvisning er mangfoldigt. For det første handler det om akademisk redelighed – at give kredit, hvor kredit skyldes. Når du bruger en andens billede, data i en tabel eller et diagram, bygger du på deres arbejde. En korrekt henvisning anerkender dette bidrag. For det andet giver det dine læsere mulighed for at finde de originale kilder. Hvis en læser er interesseret i et bestemt billede eller de data, du præsenterer i en tabel, kan de bruge din henvisning til selv at finde kilden og udforske emnet yderligere. Endelig beskytter korrekt kildehenvisning dig mod anklager om plagiat, som kan have alvorlige konsekvenser i akademiske og professionelle sammenhænge.

Harvard-metoden er relativt ligetil og består grundlæggende af to dele: en kort henvisning direkte i teksten, hvor du bruger materialet (teksthenvisning), og en fuld beskrivelse af kilden i en samlet liste sidst i dokumentet (litteraturliste eller referenceliste).
Referencer til Billeder Fundet Online
Når du finder et enkelt billede online, som du blot vil nævne eller beskrive i din tekst, og ikke nødvendigvis indsætte som en figur i din opgave, gælder følgende principper for Harvard-metoden:
Henvisning i Teksten
Du skal nævne billedet i din tekst og inkludere forfatterens navn (hvis tilgængeligt) og året, hvor billedet blev produceret (hvis tilgængeligt). Dette placeres typisk i parentes efter omtalen af billedet eller som en del af sætningen, der introducerer billedet.
Hvis billedet har en navngiven forfatter:
Tegningen af Frith (1968) skildrer...
Hvis billedet ikke har en navngiven forfatter, citerer du hele titlen eller en beskrivelse af billedet og datoen (hvis tilgængelig). Det er vigtigt at gøre det klart for læseren, hvilket specifikt billede du refererer til.
Kortet viser Maroota Sogn i 1840'erne (Map of the Parish of Maroota, County of Cumberland, District of Windsor 1840-1849).
Formålet med teksthenvisningen er at give læseren nok information til hurtigt at finde den fulde kilde i din litteraturliste. Den skal være kort og præcis.
Litteraturliste
I din litteraturliste, der er alfabetisk sorteret efter forfatterens efternavn (eller titlen, hvis der ingen forfatter er), skal du give den fulde information om billedkilden. Rækkefølgen af information er vigtig:
- Forfatter (hvis tilgængelig)
- Produktionsår (hvis tilgængelig)
- Titel på billedet (eller en beskrivelse, hvis der ingen titel er)
- Format og eventuelle detaljer (f.eks. 'politisk tegning', 'digitalt fotografi')
- Navn og sted for kildens sponsor (f.eks. navnet på hjemmesiden, organisationen)
- Dato du tilgik kilden (f.eks. 'tilgået 11. maj 2007')
- URL eller internetadresse (typisk sat i spidse parenteser < >)
Eksempler baseret på den angivne struktur:
Frith J 1968, From the rich man’s table, politisk tegning af John Frith, Old Parliament House, Canberra, tilgået 11. maj 2007, <http://www.oph.gov.au/frith/theherald-01.html>.
Hvis der ingen navngiven forfatter er, placeres billedets titel først, efterfulgt af datoen (hvis tilgængelig), og derefter resten af informationen:
Khafre pyramid from Khufu’s quarry 2007, digitalt fotografi, Ancient Egypt Research Associates, tilgået 2. august 2007, <http://www.aeraweb.org/khufu_quarry.asp>.
Map of the Parish of Maroota, County of Cumberland, District of Windsor 1840-1849, digitalt billede af kartografisk materiale, National Library of Australia, tilgået 13. april 2007, <http://nla.gov.au/nla.map-f829>.
Det er afgørende at være så præcis som mulig med den information, du inkluderer. Hvis en bestemt information (som forfatter eller dato) ikke er tilgængelig, udelader du den simpelthen og fortsætter med den næste tilgængelige information i rækkefølgen.
Referencer til Online Billeder/Diagrammer Brugt som Figurer
Når du indsætter et billede, et diagram, en graf, en skitse, et fotografi eller et kort direkte i dit dokument som en 'Figur', behandles det lidt anderledes end blot at nævne et billede i teksten. Hvis du ikke selv har skabt figuren, skal du altid inkludere en reference til den originale kilde. Figurer bruges ofte til at illustrere eller understøtte et punkt i din tekst.
Figurer bør nummereres fortløbende (Figur 1, Figur 2, osv.) og forsynes med en billedtekst. Billedteksten skal være klar, beskrivende og indeholde en teksthenvisning til kilden. Billedteksten placeres traditionelt umiddelbart under figuren.
Henvisning i Teksten (i Billedteksten)
Citer forfatteren og året i selve billedteksten. Dette gør det øjeblikkeligt klart for læseren, hvor figuren stammer fra.
Figur 1: Blooms Kognitive Domæne (Benitez 2012)
Hvis du refererer til figuren i selve brødteksten af dit dokument, skal du også inkludere en teksthenvisning dér:
Som det ses i Figur 1 (Benitez 2012)...
Denne dobbelte henvisning – både i billedteksten og i brødteksten, når du refererer til figuren – sikrer, at læseren nemt kan følge din argumentation og finde kilden til den visuelle information.
Litteraturliste
I din litteraturliste skal du give den fulde kildeinformation for figuren, ligesom du ville gøre for et billede, der blot er nævnt i teksten. Strukturen er den samme:
- Forfatter (hvis tilgængelig)
- Produktionsår (hvis tilgængelig)
- Titel på billedet/diagrammet (eller en beskrivelse)
- Format (f.eks. 'digitalt billede', 'diagram')
- Navn og sted for kildens sponsor
- Dato du tilgik kilden
- URL eller internetadresse (< >)
Eksempel:
Benitez J 2012, Blooms Cognitve Domain, digitalt billede, ALIEM, tilgået 2. august 2015, <https://www.aliem.com/blooms-digital-taxonomy/>.
Det er vigtigt at bemærke forskellen: Når et billede bruges som en Figur i dit dokument, får det et nummer og en beskrivende billedtekst, der indeholder teksthenvisningen. Når et billede blot omtales i teksten uden at blive indsat, placeres teksthenvisningen direkte i den sætning, hvor billedet nævnes.
Referencer til Online Data i en Tabel
Hvis du genbruger eller tilpasser data fra en tabel fundet online, skal du også give en korrekt kildehenvisning. Ligesom med figurer, nummereres tabeller fortløbende (Tabel 1, Tabel 2, osv.). Tabelteksten skal placeres *over* tabellen og skal være beskrivende samt indeholde teksthenvisningen til kilden.
Henvisning i Teksten (i Tabelteksten)
Inkluder forfatteren (organisationen) og året i tabelteksten:
Tabel 2: Landbrugsvandforbrug, pr. stat 2004-05 (Australian Bureau of Statistics 2006)
Stat | Total ML |
---|---|
NSW (inkl. Canberra) | 3 976 108 |
Vic. | 2 570 219 |
Qld | 2 864 889 |
SA | 1 004 828 |
WA | 429 372 |
Tas | 255 448 |
NT | 45 638 |
Total ML | 11 146 502 |
Hvis du refererer til tabellen i brødteksten, skal du også inkludere en teksthenvisning:
Som angivet i Tabel 2, blev i alt 11 146 502 ML vand brugt (Australian Bureau of Statistics 2006).
Dette sikrer klarhed for læseren og forbinder de præsenterede data direkte til deres oprindelse.
Litteraturliste
I litteraturlisten skal du inkludere navnet på den webside eller publikation, hvor tabeldataene blev fundet. Strukturen følger de generelle Harvard-principper for onlinekilder:
- Forfatter (typisk den organisation, der er ansvarlig for dataene)
- Årstal for publikationen/dataene
- Titel på den specifikke rapport, webside eller publikation, hvor dataene findes
- Eventuelt publikationsnummer (f.eks. Cat. no.)
- Udgiver/Sponsor (hvis forskellig fra forfatter) og sted (hvis relevant)
- Dato du tilgik kilden
- URL eller internetadresse (< >)
Eksempel:
Australian Bureau of Statistics 2006, Water Use on Australian Farms, 2004-05, Cat. no. 4618.0, Australian Bureau of Statistics, Canberra, tilgået 4. juli 2007, <https://www.abs.gov.au>.
Det er vigtigt at finde den mest specifikke kilde til dataene, selv hvis du fandt dem via en aggregator eller en anden side. Gå om muligt til den originale udgiver.
Opsummering og Sammenligning
For at opsummere de forskellige tilgange til visuelle kilder med Harvard-metoden, her er en sammenlignende oversigt:
Type af Visuel Kilde | Anvendelse | Teksthenvisning | Litteraturliste (Nøgleinformation) |
---|---|---|---|
Billede Fundet Online (omtalt i tekst) | Nævnes eller beskrives i brødteksten, ikke indsat som figur. | (Forfatter År) eller (Titel År) i sætningen. | Forfatter, År, Titel/Beskrivelse, Format, Sponsor, Tilgået Dato, URL. |
Figur (Billede/Diagram indsat i dokument) | Indsættes som Figur i dokumentet for at illustrere et punkt. Nummereres og forsynes med billedtekst. | (Forfatter År) i billedteksten. Eventuelt også (Forfatter År) i brødteksten, når der refereres til figuren. | Forfatter, År, Titel/Beskrivelse, Format, Sponsor, Tilgået Dato, URL. Samme format som for billeder. |
Tabel (Data fra onlinekilde) | Data genbruges eller tilpasses og præsenteres i en tabel i dokumentet. Nummereres og forsynes med tabeltekst. | (Forfatter År) i tabelteksten. Eventuelt også (Forfatter År) i brødteksten, når der refereres til tabellen. | Forfatter, År, Titel på publikation/webside, Eventuelle detaljer (f.eks. Cat. no.), Sponsor, Tilgået Dato, URL. |
Det centrale princip er altid at give tilstrækkelig information, både i teksten og i litteraturlisten, så læseren entydigt kan identificere og finde den originale kilde til det materiale, du har brugt. Konsistens er yderst vigtigt. Vælg én stil for hver type kilde (f.eks. hvordan du formaterer URL'er) og hold dig til den gennem hele dit dokument.
Ofte Stillede Spørgsmål om Referencer til Visuelt Materiale
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan finde en forfatter eller dato?
Hvis der ikke er en navngiven forfatter, bruger du titlen på billedet eller en beskrivelse som det første element i både teksthenvisningen og litteraturlisten. Hvis der ikke er en specifik dato for produktionen, kan du bruge 'u.å.' (uden årstal) i stedet for året, eller eventuelt året for den publikation/webside, hvor du fandt materialet, hvis det er tydeligt angivet. Vær konsistent med, hvordan du håndterer manglende information.
Skal jeg henvise til billeder, jeg selv har taget eller skabt?
Nej, du behøver ikke at henvise til dit eget originale arbejde. Hvis du indsætter dine egne billeder, diagrammer eller tabeller som figurer i dit dokument, nummererer og beskriver du dem typisk (f.eks. Figur 3: Eget fotografi af solnedgang), men du inkluderer ikke en kildehenvisning i Harvard-stil, da du er den originale skaber.
Hvordan refererer jeg til et billede, der er fundet i en bog i stedet for online?
Hvis billedet er fundet i en trykt bog, en artikel eller en anden offline-kilde, gælder Harvard-reglerne for den specifikke kildetype (bog, artikel osv.). Du henviser til bogen/artiklen, hvor billedet optræder. I teksthenvisningen nævner du bogen/artiklen (Forfatter År, s. X, Figur Y). I litteraturlisten giver du den fulde reference til bogen/artiklen.
Er URL'en altid nødvendig i litteraturlisten for onlinekilder?
Ja, for onlinekilder er URL'en afgørende, da den giver læseren den direkte vej til kilden. Datoen for, hvornår du tilgik siden, er også vigtig, da onlineindhold kan ændre sig eller forsvinde over tid.
Hvor specifik skal min beskrivelse være, hvis der ingen titel er?
Beskrivelsen skal være tilstrækkelig specifik til, at en læser kan identificere billedet eller tabellen, hvis de følger URL'en. Eksempler kunne være 'Fotografi af gammel bygning', 'Diagram over vækst', 'Tabel over befolkningsfordeling'. Hold den kort, men informativ.
Gælder disse regler for alle typer billeder (fotos, tegninger, malerier)?
Ja, principperne er de samme uanset billedets format. Det vigtigste er at identificere den originale kilde og give de nødvendige oplysninger (skaber, dato, titel, hvor fundet) ifølge Harvard-strukturen.
At mestre kildehenvisning til visuelt materiale kan virke komplekst i starten, men ved at følge de grundlæggende principper for Harvard-metoden – Forfatter-År i teksten og fuld information i litteraturlisten – kan du sikre, at dit arbejde er både redeligt og professionelt. Husk at tjekke specifikke retningslinjer fra din uddannelsesinstitution eller udgiver, da der kan være små variationer i, hvordan Harvard-metoden implementeres.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Harvard-metoden: Referencer til Billeder, Tabeller, kan du besøge kategorien Fotografi.