Slaveri er en institution, der har sat dybe spor i USA's historie og samfundsstruktur. Selvom de første mennesker, der blev bragt til Nordamerika mod deres vilje, ankom allerede i starten af 1600-tallet, var det især i 1700- og 1800-tallet, at slaveriet voksede til at blive en helt central del af økonomien og samfundet i de amerikanske kolonier og senere de uafhængige stater. Anslået 6-7 millioner afrikanske slaver blev bragt til de amerikanske kolonier alene i løbet af 1700-tallet, hvilket vidner om institutionens massive omfang.

Hvad var slaveri?
Slaveri kan defineres som køb og salg af samt råderet over mennesker som 'ejendom'. Det var en juridisk og social institution, hvor en person ikke blev anset for at være et menneske i egen ret, men derimod ejendom eller 'løsøre', et objekt for loven uden egne rettigheder. Selvom slavegjorte i visse samfund kunne have visse begrænsede rettigheder som 'levende' ejendom, ligesom dyr, var kernen, at de var frataget deres status som juridiske subjekter. I USA gennem 17.-19. århundrede var slaveri en lovlig og integreret del af samfundsøkonomien.
Man kan skelne mellem to hovedtyper af slaveri: Domestisk eller patriarkalsk slaveri, hvor personer tjente i hjem eller offentlige institutioner, og produktionsslaveri, som især blev brugt i plantagedriften i Amerika. Sidstnævnte er måske den mest kendte form, på trods af at den historisk set har været sjældnere globalt set.
Det er vigtigt at bemærke, at udtrykket 'slavegjorte' i dag bliver mere udbredt end 'slaver' for at understrege, at disse mennesker blev gjort til slaver af et socialt og juridisk system; det var ikke en medfødt tilstand.
Slaveriets Start og Udbredelse i USA
Historien om slaveriet i det, der skulle blive USA, begyndte formelt i 1619, da de første sorte arbejdere ankom til Jamestown, Virginia, ombord på hollandske skibe. Der er dog debat om, hvorvidt disse første personer var fuldt ud slavegjorte eller snarere stavnsbundne tjenestefolk på kontrakter, ligesom nogle europæiske immigranter. Det ændrede sig dog hurtigt. I 1662 indførte Virginia den første lov, der eksplicit omtalte sorte som 'slaver'. I 1705 gjorde lovgivningen i Virginia det lovligt at holde enhver person importeret fra et ikke-kristent land som slave. Selvom kolonisterne ikke selv måtte gøre oprindelige folk i Nordamerika til slaver, var det tilladt at købe dem af andre oprindelige folk.
Importen af slavegjorte mennesker tog for alvor fart i 1700-tallet. Selvom modstanden mod slaveri begyndte at vokse op til uafhængighedskrigen, beskyttede den amerikanske forfatning fra 1787 de enkelte staters ret til at opretholde og endda udvide slaveriet gennem import. Dette kompromis afspejlede den dybe uenighed mellem staterne, især mellem Nord og Syd, om spørgsmålet.
Arbejde og Økonomi i Slaveriet
Slaveriets formål og funktion varierede betydeligt mellem Nord- og Sydstaterne. I Nordstaterne, hvor økonomien i højere grad var baseret på fremstillingsindustri og lønarbejde, arbejdede slavegjorte typisk som tjenestefolk, håndværkere eller industriarbejdere, ofte koncentreret i byområderne.
I Sydstaterne var situationen dramatisk anderledes. Her var slaveriet en uundværlig del af den arbejdskraftintensive landbrugsøkonomi, især på de store plantager. Slavearbejdskraften blev primært brugt i landdistrikterne til produktion af afgrøder som sukker, ris, tobak og især bomuld. Antallet af slavegjorte var proportionelt og antalsmæssigt langt højere i Syd end i Nord. Fra slutningen af 1700-tallet oplevede bomuldsproduktionen et enormt opsving, ikke mindst takket være opfindelsen af egreneringsmaskinen (cotton gin) i 1794, der revolutionerede udskillelsen af bomuldsfibre. Denne opfindelse gjorde bomuldsproduktion langt mere rentabel og øgede dermed efterspørgslen på slavearbejdskraft i Sydstaterne markant. En stor del af denne bomuld blev eksporteret til England, hvor den drev den gryende tekstilindustri. Historikere som Eric Williams har argumenteret for, at slaveriet, drevet af afgrøder som sukker, tobak og bomuld, var afgørende for opkomsten af den 'moderne' verden og den kapitalisme, der blomstrede i Europa.
David Brion Davis har formuleret det paradoksale i, at det frie og demokratiske amerikanske samfund i høj grad blev muliggjort af omfattende slavearbejdskraft.
Her er en sammenligning af slaveriets karakter i Nord- og Sydstaterne:
| Aspekt | Nordstaterne | Sydstaterne |
|---|---|---|
| Hovedformål | Tjenestefolk, håndværk, mindre industri | Plantagedrift (bomuld, sukker, ris, tobak) |
| Geografisk fokus | Byområder | Landdistrikter |
| Udbredelse (1800-tallet) | Mindst antal/andel slavegjorte | Højest antal/andel slavegjorte (f.eks. over 60% i South Carolina) |
| Økonomisk grundlag | Fremstillingsindustri, handel, lønarbejde | Baseret på slavearbejdskraft i landbruget |
De Kulturelle og Politiske Årsager
Slaveri var primært et økonomisk system, men det blev legitimeret og opretholdt af stærke kulturelle forestillinger. Forestillinger om, at visse mennesker, især dem fra det afrikanske kontinent, var af laverestående race eller befandt sig på et lavere civilisationstrin, retfærdiggjorde i datidens øjne at fratage dem grundlæggende rettigheder og behandle dem som ejendom. Disse racistiske holdninger var udbredte, selv blandt figurer der ellers bidrog til at begrænse slaveriet, som f.eks. præsident Thomas Jefferson, der i 1808 forbød import af slavegjorte, men fortsat selv var slaveejer og gav udtryk for holdninger om sortes 'laverestående' natur.
Den storpolitiske baggrund for slaveriet i USA skal ses i lyset af europæisk kolonialisme. Europæiske magter opfattede ofte befolkninger i kolonierne som undermennesker. Selvom slaveri i visse europæiske lande, som Storbritannien, ikke var tilladt inden for landets egne grænser, var det bredt praktiseret og lovligt i kolonierne. Den europæiske økonomi drog enorm styrke fra slaveriet i kolonier som de amerikanske stater og de caribiske øer, herunder Dansk Vestindien.
Modstanden mod Slaveri: Abolitionisterne
Gennem hele slaveriets historie eksisterede der modstand. Personer, der agiterede for en øjeblikkelig, betingelsesløs og total afskaffelse af slaveri i USA, blev kaldt abolitionister. Allerede i 1775 blev The Pennsylvania Abolition Society stiftet, ofte af religiøse grupper som kvækere, der anså slaveri for ukristent. I 1833 fulgte The American Anti-Slavery Society (AASS), hvor sorte ledere spillede en central rolle.
Også kvindebevægelsen var tæt knyttet til kampen mod slaveri, med bemærkelsesværdige skikkelser som Anna Julia Cooper, der argumenterede for uddannelse som en vej ud af undertrykkelse.
En af de mest markante stemmer i slaverimodstanden var David Walker, hvis pamflet 'Appeal' fra 1830 opfordrede til både fredelig sameksistens og, hvis nødvendigt, væbnet modstand mod undertrykkerne. Walker, der var født fri, distribuerede sit budskab vidt og bredt, især via sømænd.
En anden central abolitionist var Frederick Douglass, født i slaveri, der flygtede og blev en fremtrædende taler og redaktør. Douglass krævede også fuld afskaffelse, men foretrak en strategi baseret på demokratisk og moralsk reform, i modsætning til Walkers opfordring til vold.

Historien om slaveskibet Sally fra 1764-1765, dokumenteret i et digitaliseringsprojekt, giver et gribende indblik i den brutale virkelighed af slavehandlen over Atlanten, hvor over halvdelen af de 196 slavegjorte mennesker ombord døde på rejsen.
Vejen mod Afskaffelse og Borgerkrigen
Flere begivenheder og udviklinger førte op til slaveriets formelle afskaffelse. Den Haitianske Revolution (1791-1804), hvor slavegjorte mennesker med succes gjorde oprør og oprettede en fri stat, var en stor inspiration for sorte abolitionister i USA.
I 1850 vedtog USA The Fugitive Slave Act, en kontroversiel lov der pålagde myndigheder at returnere flygtede slaver til deres ejere, selv på tværs af stater, hvilket yderligere polariserede Nord og Syd og styrkede abolitionistbevægelsen.
De økonomiske og moralske modsætninger mellem de industrialiserede Nordstater og landbrugsprægede Sydstater, hvor slaveriet var dybt forankret, voksede. Spørgsmålet om slaveriets udbredelse i nye territorier og stater var en konstant kilde til konflikt. Dette kulminerede i 1861 med udbruddet af Den Amerikanske Borgerkrig.
Borgerkrigen (1861-1865) var i høj grad en kamp om slaveriets fremtid i USA. Nordstaterne, der ønskede at bevare unionen og gradvist afskaffe slaveriet, stod over for Sydstaterne, der løsrev sig for at bevare deres ret til at holde slaver. Krigen var blodig og ødelæggende, men da Nordstaterne vandt i 1865, banede det vejen for slaveriets formelle afskaffelse på føderalt niveau.
Efter Slaveriets Afskaffelse: En Ny Kamp
Selvom slaveriet blev formelt afskaffet med den 13. tilføjelse til forfatningen efter borgerkrigens afslutning, medførte det desværre ikke øjeblikkelig ligestilling. Perioden efter krigen, kendt som Reconstruction, så indførelsen af love, der opretholdt raceadskillelse og et socialt og økonomisk hierarki, hvor sorte fortsat var nederst.
Systemer som fangearbejde (convict leasing) opstod, hvor dømte mænd, overvejende sorte, blev tvunget til at arbejde uden løn under farlige forhold, ofte på store infrastrukturprojekter. Dette system er af mange blevet set som en forlængelse af slaveriet.
Vold og terror mod sorte var udbredt, især i Sydstaterne, anført af grupper som Ku Klux Klan, der blev oprettet i 1865. Lynchninger – udenretslige hængninger – foregik i stort omfang, med hundredvis af sorte, der blev dræbt hvert år på tynde anklager.
Journalist og borgerretsaktivist Ida B. Wells (født i slaveri under borgerkrigen) blev en central skikkelse i dokumentationen og bekæmpelsen af lynchninger og raceadskillelse. Hendes arbejde afslørede systemisk uretfærdighed og bidrog til at danne organisationer som NAACP.
Den juridiske og institutionelle raceadskillelse (kendt som Jim Crow-lovene i Sydstaterne) blev først gradvist afviklet i midten af det 20. århundrede efter en lang og hård kamp af borgerrettighedsbevægelsen.
Slaveriets Vedvarende Arv
Arven efter slaveriet og den efterfølgende periode med raceadskillelse og undertrykkelse har sat sig dybe spor i USA's sociale og økonomiske struktur. Den økonomisk hårde start for de frigivne slaver og den fortsatte systemiske diskrimination har bidraget til en vedvarende ulighed mellem sorte og hvide.
Debatten om denne arv fortsætter. Bevægelser og tænkere har peget på, hvordan historiske uretfærdigheder fortsat manifesterer sig i nutidens samfund. Angela Davis populariserede begrebet 'Prison-Industrial Complex', hvor hun argumenterer for, at tvangsarbejde i moderne amerikanske fængsler, hvor sorte er stærkt overrepræsenterede, kan ses som en fortsættelse af det institutionelle slaveri.
Den Danske Forbindelse: Slaveri i Vestindien
Danmark spillede også en rolle i den transatlantiske slavehandel. De danske kolonier i Vestindien (nuværende US Virgin Islands) var centrum for dansk slaveri. Den berygtede trekantrute, der fragtede varer fra Danmark til Guldkysten (nuværende Ghana), slavegjorte mennesker derfra til Vestindien over den brutale mellempassage, og råsukker tilbage til Danmark, var grundlaget for dansk slavehandel.
Forholdene ombord på slaveskibene var rædselsfulde. Skibene var tætpakkede, og sygdomme som malaria, gul feber og dysenteri hærgede. I gennemsnit døde 16-20 procent af de slavegjorte under overfarten, og mange flere døde kort efter ankomsten til Vestindien på grund af afkræftelse.

I Dansk Vestindien blev slaveriet først formelt afskaffet i 1848. Guvernør Peter von Scholten, der boede på Sankt Croix, spillede en central rolle i denne frigørelse, selvom den skete under pres fra de slavegjortes egne oprørstrusler. Von Scholten er beskrevet som en mand med et ønske om at forbedre forholdene for den farvede befolkning, der ofte tog parti for slaverne til plantageejernes store utilfredshed. Hans handlinger, herunder at indbyde mulatter til middage og mildne straffe, viser et forsøg på at ændre det patriarkalske system, omend systemet som helhed var dybt forankret.
Tidslinje over Slaveriets Historie (Udvalgte Datoer):
1619: De første sorte arbejdere ankommer til Jamestown, Virginia.
1662: Virginia indfører lov, der omtaler sorte som slaver.
1705: Slavelovgivning i Virginia gør det lovligt at holde personer fra ikke-kristne lande som slavegjorte.
1772: Slaveri forbydes eksplicit i England (men ikke i kolonierne).
1787: Den amerikanske forfatning beskytter staters ret til slaveri og import af slavegjorte i 20 år.
1791-1804: Den Haitianske Revolution.
1792: Slaveriet forbydes i de danske kolonier (trådte i kraft senere for handel).
1794: Egreneringsmaskinen (cotton gin) patenteres.
1808: USA forbyder import af slavegjorte (men ikke slaveri i sig selv).
1848: Slaveriet afskaffes i Dansk Vestindien.
1850: The Fugitive Slave Act vedtages i USA.
1861: Den Amerikanske Borgerkrig begynder. Slaveri lovligt i 19 ud af 34 stater.
1865: Borgerkrigen slutter. Slaveriet afskaffes formelt på føderalt niveau i USA.

Ofte Stillede Spørgsmål om Slaveri i USA:
Hvornår startede slaveriet i USA?
De første sorte arbejdere ankom i 1619, men institutionen blev først udbredt i 1700- og 1800-tallet. Virginia indførte den første lov, der omtalte sorte som slaver, i 1662.
Hvad var slavernes arbejde?
Arbejdet varierede. I Nordstaterne var det ofte som tjenestefolk eller håndværkere. I Sydstaterne var det primært hårdt landbrugsarbejde på plantager med afgrøder som bomuld, sukker, ris og tobak.
Hvad er slaveri?
Slaveri er en institution, hvor mennesker behandles som ejendom uden egne rettigheder, underlagt andres ejendomsret. Det var en lovlig og integreret del af samfundsøkonomien i USA i flere århundreder.
Hvad var årsagerne til slaveri?
De primære årsager var økonomiske, drevet af behovet for billig arbejdskraft til plantagedrift. Kulturelle årsager baseret på racistiske forestillinger om sortes laverestående status legitimerede systemet, og det passede ind i den bredere europæiske koloniale politik.
Hvor mange mennesker levede i slaveri i USA?
Det er svært at give et præcist tal over tid, men anslået 6-7 millioner afrikanske slaver blev fragtet til de amerikanske kolonier i 1700-tallet. Ved folketællingen i 1860 levede omkring fire millioner mennesker i slaveri i USA, primært i Sydstaterne, hvor de udgjorde omkring 40% af befolkningen.
Hvem var centrale i modstanden mod slaveri?
Modstandere, kendt som abolitionister, inkluderede grupper som kvækere og organisationer som The Pennsylvania Abolition Society og The American Anti-Slavery Society. Nøglefigurer var David Walker, Frederick Douglass og Ida B. Wells, der brugte forskellige strategier for at bekæmpe slaveriet.
Hvad var Walkers Appeal?
Det var en indflydelsesrig pamflet fra 1830 af David Walker, der opfordrede sorte til at studere historie, kræve lighed og, hvis nødvendigt, bruge væbnet modstand mod slaveriet. Den var mere radikal end mange andre abolitionisters holdninger.
Hvad ledte op til afskaffelsen af slaveri?
Inspiration fra oprør som den Haitianske Revolution, voksende abolitionistisk indflydelse, love som Fugitive Slave Act der skabte modstand, og de dybere økonomiske og politiske modsætninger mellem Nord og Syd kulminerede i Den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865), hvis udfald førte til afskaffelsen.
Hvad skete der efter slaveriets afskaffelse i USA?
Efter 1865 fulgte en periode med fortsat diskrimination, raceadskillelse, vold (inklusive lynchninger) og nye systemer af tvangsarbejde som convict leasing. Fuld ligestilling blev først gradvist opnået gennem borgerrettighedsbevægelsen i det 20. århundrede.
Hvad skete der med de frigivne slaver?
De frigivne slaver stod over for store udfordringer. Mange havde svært ved at etablere sig økonomisk uden den lovede hjælp. Nogle blev på deres tidligere plantager som lønarbejdere, andre forsøgte at starte egne landbrug eller flyttede til byerne for at finde arbejde.
Hvilke spor satte slaveriet i USA?
Slaveriet og den efterfølgende raceadskillelse har efterladt en arv af social og økonomisk ulighed, der stadig præger USA. Debatten om denne arv og dens nutidige manifestationer, som f.eks. i retssystemet, fortsætter.
Hvem frigav slaverne på Sankt Croix i 1848?
Generalguvernør Peter von Scholten er kendt for at have frigivet slaverne i Dansk Vestindien (på Sankt Croix) i 1848 under et slaveoprør. Han havde længe arbejdet for at forbedre forholdene for de slavegjorte, trods modstand fra plantageejere.
Hvornår blev slavehandlen forbudt?
Danmark forbød slavehandlen i sine kolonier i 1792 (med effekt fra 1803), hvilket var et af de første forbud globalt. USA forbød import af slavegjorte i 1808, men selve slaveriet fortsatte.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Slaveriets Historie i USA, kan du besøge kategorien Fotografi.
