Prisen på Mesterværker: Kunst og Kameraer

Verden af kunst og samlerobjekter er ofte præget af historier om svimlende summer, der skifter hænder. Mens mange tænker på klassiske malerier, når talen falder på rekordpriser, har også fotografisk udstyr sin plads i dette eksklusive segment. Men hvad er egentlig det dyreste 'billede', der nogensinde er solgt, og hvordan står det til med priserne på legendariske kameraer?

Historien om det dyreste 'billede' leder os til et maleri, der har skabt overskrifter verden over, ikke kun på grund af sin pris, men også på grund af den mystik og de kontroverser, der omgiver det.

Prisen på et Mesterværk: Historien om 'Salvator Mundi'

I 2017 blev et maleri ved navn ”Salvator Mundi” solgt for den massive sum af 450 millioner dollars, hvilket dengang svarede til omkring 2,8 milliarder danske kroner. Dette gjorde det til det dyreste maleri, der nogensinde er solgt på auktion. Maleriet, der angiveligt forestiller Jesus Kristus som verdens frelser, har en fortid, der er næsten lige så dramatisk som dets salgspris.

Bemærkelsesværdigt nok var dette samme maleri blevet solgt i 2006 for kun 1175 dollars, svarende til omkring 8000 danske kroner, på en auktion i New Orleans. Hvordan kan prisen på et enkelt værk stige så eksplosivt på blot 11 år? Denne utrolige prisstigning og historien bag er kernen i dokumentarfilmen ”The Lost Leonardo” af den danske dokumentarist Andreas Kofoed.

Filmen afdækker et komplekst spil, der involverer kunst, kunsthandel og endda storpolitik. ”Salvator Mundi” bliver i filmen beskrevet som en form for forbandelse, der rammer de mennesker, der lader sig forføre af forfængelighed, penge og magt. Især penge synes at være den drivende kraft.

Fra Glemt til Milliard-objekt

Da maleriet blev købt i 2006, var det i meget dårlig stand, brutalt restaureret og overmalet. Det blev overladt til konservatoren Dianne Modestini, som mod god betaling påbegyndte en omfattende rensning og restaurering. Under dette arbejde blev hun overbevist om, at maleriet var malet af selveste Leonardo da Vinci.

Imidlertid var hendes restaurering så omfattende, at nogle kritikere spøgefuldt foreslog, at maleriet fremover burde udstilles som samtidskunst under hendes navn. Det afgørende skridt mod at anerkende maleriet som et autentisk da Vinci-værk blev taget af National Gallery i London. Op til en udstilling i 2011 præsenterede museet maleriet som ægte, baseret på få samtaler mellem eksperter. Museet valgte ikke at notere værket som 'tilskrevet', hvilket ellers er normal praksis ved usikkerhed. Dette blåstempling fra et anerkendt museum var afgørende for maleriets fremtidige værdi.

På trods af National Gallerys præsentation var det dog ikke let at sælge maleriet umiddelbart efter. Ingen andre museer var villige til at købe det til den pris, sælgerne nu forlangte.

Kunsthandel og Spekulation

Anden del af historien handler om kunstmarkedet. Maleriet blev til sidst solgt til en russisk oligark via den excentriske forretningsmand Yves Bouvier, der tjente en enorm profit på handlen. Oligarken blev rasende, da han opdagede den store fortjeneste og satte sin kunstsamling til salg, hvilket førte maleriet til auktionshuset Christie's.

Christie's iværksatte en massiv og dygtig markedsføringskampagne. Et maleri, hvis ægthed var omdiskuteret i kunstfaglige kredse, blev markedsført som en uundsigelig Leonardo og sidestillet med ”Mona Lisa”. Kampagnen fokuserede ikke primært på selve maleriet, men på kendte personers følelsesladede reaktioner på det, herunder skuespilleren Leonardo DiCaprio. Da hammeren faldt, var ”Salvator Mundi” verdens dyreste maleri.

Storpolitik og Forsvindingen

Køberen ved Christie's-auktionen viste sig at være den saudiske leder Muhammed bin Salman. Med dette skridt bevægede maleriets historie sig ind på den storpolitiske scene. Værkets skæbne forsvinder herefter i Saudi-Arabien, hvor magt og prestige synes at overskygge kunstfaglige hensyn.

Maleriet dukkede kortvarigt op i forbindelse med Louvres store Leonardo da Vinci-udstilling i Paris i 2019. Louvre ønskede at udstille ”Salvator Mundi”, og den franske præsident involverede sig angiveligt i forhandlingerne. Louvre udarbejdede en rapport om maleriets autenticitet, som angiveligt konkluderede, at da Vinci havde bidraget til værket, men ikke var den eneste kunstner bag det. Rapporten blev trykt som bog, men oplaget blev senere makuleret, og kun et enkelt eksemplar slap ud. En repræsentant fra Louvre henviste til præsidenten, da han blev spurgt til årsagen. Louvre ønskede tydeligvis ikke at risikere at ridse sit renommé ved at udstille et værk med omstridt autenticitet.

”Salvator Mundi” blev da heller ikke vist på udstillingen i Paris. Angiveligt skyldtes det, at Muhammed bin Salman krævede, at maleriet skulle hænge i samme sal som ”Mona Lisa”. Da dette ikke var muligt af sikkerhedsgrunde (”Mona Lisa” flyttes ikke), blev udlånet ikke til noget. Ingen ved reelt, hvor ”Salvator Mundi” befinder sig i dag, og usikkerheden om dets fulde autenticitet vedvarer. Der mangler solid evidens, proveniens og historisk dokumentation for værket før dets pludselige fremkomst i 2006. Historien er drevet mere af drømme, intuition og spekulation end af uomtvistelig kunsthistorisk sandhed.

Legender i Linser: Verdens Dyreste Kamera

Mens et maleri altså sidder på tronen som det dyreste 'billede', har også fotografisk udstyr sin egen verden af ekstremt dyre samlerobjekter. Blandt professionelle fotografer og samlere verden over anses Leica-kameraer for at være det absolut ypperste inden for fotoudstyr.

Denne status har Leica haft siden 1925, hvor den tyske opfinder og fotograf Oskar Barnack skabte det første Leica-kamera. På et tidspunkt, hvor kameraer typisk var store trækasser på stativer, der krævede, at fotografen stod under et mørkt klæde, var Leica-kameraet en revolution. Det var lille, bærbart og åbnede helt nye muligheder for fotografering uden for studiet. Dette startede en ny æra inden for fotografi, hvis betydning strækker sig helt op til i dag.

En Kamera-Rekord fra 1920'erne

Eftertragtede Leica-kameraer har længe været populære blandt samlere. I 2014 satte et særligt Leica-kamera rekord. Der var tale om et Leica 0-serie kamera fra 1920'erne. Disse kameraer blev kun produceret i 25 eksemplarer, og på salgstidspunktet var der kun 12 kendte eksemplarer tilbage i verden.

Dette ekstremt sjældne og historisk betydningsfulde kamera blev solgt på auktion i Østrig for hele 16 millioner kroner. Dermed indskrev det sig i historien som verdens dyreste kamera nogensinde solgt.

Selvom 16 millioner kroner er langt fra de milliarder, et maleri som ”Salvator Mundi” indbragte, illustrerer det, hvilke summer sjældent og historisk vigtigt fotografisk udstyr kan opnå på samlermarkedet. Markedet for eksklusivt Leica-udstyr er fortsat aktivt, og mindre samlinger af eftertragtede modeller som f.eks. Leica M4 DBP med tilhørende Summicron 1:2/ 50 mm objektiv eller et Leica 'MP 0.72 'SILVER' kamera kan også opnå betydelige priser.

Hvorfor disse Ekstreme Priser?

Hvad er det, der driver priserne på disse objekter op i stratosfæren? Flere faktorer spiller ind:

• Sjældenhed: Både ”Salvator Mundi” (hvis det er autentisk) og Leica 0-serie kameraet er ekstremt sjældne. Kun få autentiske da Vinci-malerier eksisterer, og kun 12 af den specifikke Leica-model er tilbage. Sjældenhed skaber efterspørgsel blandt samlere og investorer.
• Proveniens og Historie: Objekternes historie og tidligere ejere kan øge værdien markant. Et værk, der potentielt er malet af et geni som da Vinci, eller et kamera, der revolutionerede en hel industri, bærer en uvurderlig historisk vægt.
• Tilstand: Selvom ”Salvator Mundi” var i dårlig stand, da det blev fundet, øgede en succesfuld (omend kontroversiel) restaurering dets potentiale. For kameraer er den oprindelige tilstand og funktionalitet afgørende.
• Brand og Navn: Navne som Leonardo da Vinci og Leica har en enorm aura og anerkendelse, der i sig selv driver prisen op.
• Markedsføring og Hype: Som Christie's' kampagne for ”Salvator Mundi” viste, kan dygtig markedsføring og skabelse af hype have en enorm effekt på prisen.
• Samlerinteresse og Spekulation: En stor del af markedet drives af samlere, der ønsker at eje et stykke historie, men også af investorer, der ser objekterne som potentielt profitable investeringer, uafhængigt af deres kunstneriske eller historiske værdi.

Sammenligning af Ekstreme Værdier

For at sætte priserne i perspektiv, kan vi sammenligne nogle af de nævnte objekter:

Denne tabel viser, at selvom maleriet topper listen absolut, er priserne på sjældent fotoudstyr og andre samlerobjekter også i millionklassen og drives af lignende mekanismer som sjældenhed og historie.

Ofte Stillede Spørgsmål

Her er svar på nogle hyppige spørgsmål relateret til disse dyre objekter:

Er "Salvator Mundi" med sikkerhed malet af Leonardo da Vinci?

Nej, der er ikke fuld enighed om dette i kunstverdenen. Mens National Gallery i London præsenterede det som autentisk i 2011, konkluderede Louvres egne eksperter angiveligt i 2019, at Leonardo da Vinci sandsynligvis bidrog til maleriet, men ikke var den eneste kunstner. Der mangler solid historisk proveniens for værket før dets genopdagelse i 2006.

Hvor befinder "Salvator Mundi" sig i dag?

Officielt er dets offentlige placering ukendt. Det menes at være i besiddelse af den saudiske leder Mohammed bin Salman. Det har ikke været udstillet offentligt siden auktionen i 2017, på trods af planer om at udstille det i Louvre Abu Dhabi og på udstillingen i Paris i 2019.

Hvorfor er visse Leica-kameraer så dyre?

Prisen på sjældne Leica-kameraer, især tidlige og limiterede modeller, drives af en kombination af deres historiske betydning (revolutionerede fotografi), anerkendte byggekvalitet og optiske ydeevne, ekstrem sjældenhed (få producerede/overlevende eksemplarer) samt en stærk global samler- og investorefterspørgsel.

Hvad er det dyreste kamera, der er solgt?

Ifølge den tilgængelige information er det dyreste kamera, der er solgt på auktion, et Leica 0-serie kamera fra 1920'erne, som i 2014 blev solgt for 16 millioner danske kroner.

Mere End Bare Penge?

Historierne bag disse rekorddyre objekter viser, at værdien ofte er mere end bare en vurdering af kunstnerisk eller teknisk kvalitet. Den er tæt forbundet med historiefortælling, sjældenhed, brand og markedets villighed til at betale. Mens et Leica-kamera fra 1920'erne utvivlsomt har en konkret historisk og teknisk betydning for fotografiet, bliver et maleris værdi – som i tilfældet med ”Salvator Mundi” – let viklet ind i et spind af spekulation, prestige og endda geopolitik.

Som direktøren for Statens Museum for Kunst bemærkede, er det særligt ærgerligt, når ekstremt sjældne værker af kunstnere med få kendte værker (som da Vinci) ender i private samlinger, hvor de ikke er tilgængelige for offentligheden, i modsætning til kunstnere som Picasso, hvis værker er bredere repræsenteret på museer. Dette understreger spændingen mellem kunst som kulturarv og kunst som investeringsobjekt.

Begge historier – om maleriet og kameraet – er fascinerende eksempler på, hvordan sjældenhed, historie og markedskræfter kan skabe værdier, der synes næsten uhyrlige. De minder os om, at bag ethvert objekt med en ekstrem pris gemmer sig ofte en kompleks fortælling om mennesker, passion, handel og de kræfter, der driver verdens mest eksklusive markeder.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Prisen på Mesterværker: Kunst og Kameraer, kan du besøge kategorien Fotografi.