Hvad skete der med DeviantArt?

I mange år var DeviantArt synonymt med et levende online-fællesskab for kunstnere af alle slags – fra fotografer og illustratorer til tegneserieskabere og digitale malere. Det var et sted, hvor man kunne dele sit arbejde, finde inspiration, netværke med ligesindede og endda starte en karriere. Men i foråret 2024 opdagede mange brugere med rædsel, i hvor høj grad platformen var blevet overtaget af kunstig intelligens og automatiserede systemer. Dette markerede et vendepunkt og rejste spørgsmål om fremtiden for digitale kunstplatforme og kunstnernes rettigheder i en æra domineret af AI.

AI-invasionen og brugerens raseri

Den 27. marts 2024 blev en dato, der indprentede sig i mange DeviantArt-brugeres bevidsthed. En stor gruppe kunstnere bemærkede, hvordan platformens sociale mediekonti promoverede 'topsælgere' med brugernavne som "Isaris-AI" og "Mikonotai". Disse konti tjente angiveligt titusindvis af dollars på massesalg af autogenererede, livløse 3D-avatarer. Problemet var dog, at disse salg ikke virkede legitime. Kunstnere som WyerframeZ undersøgte de såkaldte følgere og fandt sider fyldt med profiler med gentagne navne, overlappende biografier og oprettelsesdatoer, men uden egne kreationer. Det stod klart, at et netværk af bots var involveret i disse 'køb'.

Mange frygtede, at nogen havde konstrueret et bot-netværk med lav indsats for at opretholde en selvforstærkende pengesvindel: Generer en masse gratis billeder og konti, lad dem købe og booste hinanden i det uendelige, oppust metrics, så 'kunsten' bliver promoveret af DeviantArt og når rigtige mennesker, og se derefter pengene vælte ind fra DeviantArts indtægtsdelingsprogrammer. Skyl og gentag.

VFX-animatoren Romain Revert beskrev denne bot-på-bot-fest som "DeviantArts fald". Utallige andre kunstnere og mangeårige brugere tilsluttede sig raseriet over, at disse kunstige konti monopoliseret DeviantArts promoverings- og indtjeningsapparater. Flere nævnte, at de havde forladt deres DeviantArt-konti, hvilket understregede Reverts dramatiske pointe. Det var hjerteskærende for mange at se, hvordan en platform, der havde været et startsted, et fællesskab og et hjem for en stor del af deres kreative liv, nu syntes at vende sig mod dem, der havde gjort den succesfuld.

AI-integration og modstanden

Dette var dog ikke første gang, at den 24 år gamle platform havde skabt vrede over sine AI-eksperimenter. Meget af utilfredsheden kom fra nuværende og tidligere medlemmer, der havde brugt platformen som en essentiel ressource. Den første store bølge af AI-vrede ramte DeviantArt i slutningen af 2022. Da generative AI-værktøjer som DALL-E 3 og Midjourney brød igennem, indgik DeviantArt partnerskab med startup'en Stability AI for at lancere et internt billedgenereringsværktøj kaldet DreamUp. Værktøjet havde ifølge Artnet News mulighed for at skrabe "enhver enkelt kunst på platformen" til træningsformål.

Brugerprotester førte til en hurtig tilbagetrækning fra virksomheden, som meddelte, at "deviations" (kreationer delt på DeviantArt) nu automatisk ville blive mærket som IKKE autoriseret til brug i AI-datasæt. Dette tilfredsstillede dog ikke platformens "Deviants", der bemærkede, at DreamUp stadig var baseret på den underliggende arkitektur af Stability AIs populære Stable Diffusion-værktøj – som allerede havde skrabet titusindvis af DeviantArt-bidrag for at træne sin model uden skabernes tilladelse, hvilket både forfatteren Andy Baio rapporterede, og DeviantArt selv senere indrømmede.

Den juridiske kamp for kunstnerens rettigheder

I januar 2023 indgav tre fremtrædende illustratorer (Sarah Andersen, Kelly McKernan og Karla Ortiz) en gruppesøgsmål for krænkelser af ophavsret og unfair konkurrence ved en føderal domstol mod DeviantArt, Stability og Midjourney. De hævdede, at over 3 millioner DeviantArt-billeder var blevet skrabet i træningssættene brugt af alle tre virksomheder.

Sagen stødte på juridiske forhindringer i oktober samme år, da dommeren kun lod Andersens krav om ophavsretkrænkelse mod Stability gå videre, mens resten af anklagerne blev afvist – dog med mulighed for sagsøgerne at forfine deres sag og forsøge igen. Og det gjorde de ved at inkludere syv andre kunstnere som med-sagsøgere. Dette udvidede sagen til at omfatte det populære AI-skabervirksomhed Runway, som hjalp med at udvikle Stable Diffusion.

De ændrede også deres klage mod DeviantArt for at specificere, at lanceringen af DreamUp udgjorde direkte ophavsretkrænkelse, en overtrædelse af platformens servicevilkårsaftaler med DeviantArt-brugere og et "tyveri" af indtægter fra de kunstnere, hvis værker blev eksproprieret som træningsdata. Dette opdaterede søgsmål, som tilføjede sider med visuelt bevis, der viste AI-output, der lignede brugernes kunstværker næsten identisk, havde nu yderligere støtte fra kendte kunstnere som Adam Ellis, Gregory Manchess og Jingna Zhang.

Jingna Zhangs situation er særligt interessant. Hun har ikke kun været i retten i forbindelse med AI-sagen, men vandt også en årelang sag om plagiat i Luxembourg mod en kunstner, der brugte et af hendes fotografier som 'model' for et AI-genereret maleri. Hun fejrede denne sejr som en 'gevinst' for "kunstnere og fotografer overalt... især i AI-tider, hvor vores rettigheder synes at erodere hurtigt". Zhang, der havde en DeviantArt-konto i 22 år og fik sit første job via platformen, ser AI-sagen som en kamp for samme ophavsretsprincipper, men også som en dybt personlig kamp.

DeviantArts historiske rolle og tilbagegang

Mange kunstnere deler Zhangs sentiment om DeviantArts tidligere betydning. Reid Southen, der blev medlem i midten af 2000'erne, fortalte, at han havde skabt venskaber der, som har varet ved. "Det var et super vigtigt sted, der havde meget at gøre med min udvikling som kunstner, og hvor jeg er i dag," sagde han. Folk, han mødte på siden, "har hjulpet mig med at få arbejde, og jeg har hjulpet dem med at få arbejde." R.J. Palmer, en konceptkunstner, der arbejdede på Detective Pikachu, hævder at have fået den opgave takket være de "Realistic Pokemon"-illustrationer, han delte på DeviantArt i 2012, som efterfølgende gik viralt. Han mødte endda sin langvarige partner på DeviantArt i 2009.

Så hvorfor tillod en side som DeviantArt, der engang så tæt vejledte sine menneskelige brugere, denne udvikling? Det lader til at have været undervejs længe. Da DeviantArt startede i 2000, var det en tidlig og populær prototype for, hvad vi nu kender som sociale medier, forud for Facebooks fremkomst. Det var en uformel mødeplads for kunstnere af alle slags, der udviklede sig til en seriøs virksomhed. En canadisk illustrator, der havde en konto i 17 år, beskrev DeviantArt som et sted for "unge, kommende amatørkunstnere" at poste deres arbejde og få "et ego-boost", men det blev hurtigt også "brugt som et rekrutteringsværktøj for art directors". "DeviantArt var lige stort nok og tidligt nok til, at det skabte karrierer for mange mennesker," forklarede Zhang.

Da mere strømlinede sociale platforme begyndte at dukke op, havde DeviantArt svært ved at følge med. For det første brandede det sig aldrig som et sted at blive professionel. Den rolle blev spillet af nu-døde sider som CGHub og efterfølgere som ArtStation. DeviantArt valgte en anden tilgang ved at give frit spil for mere venlige interaktioner og uortodokse tegninger. Southen karakteriserede det mere brutalt: "Det blev oversvømmet med en masse virkelig lav-indsats hentai- og porno-agtigt indhold."

Derudover tilbød kapitalstærke og mobil-app-optimerede platforme som Tumblr og Instagram mere organiserede feeds med glattere brugeroplevelser. Palmer bemærkede, at Tumblr "gjorde det meget lettere at vise tegneserier og billedsæt", og at DeviantArt "ikke havde en app i lang tid. Da den endelig blev lanceret i 2014, var den bare forfærdelig."

DeviantArt mistede ikke kun brugere og indtægtsmuligheder til de større sociale platforme, men også den indflydelse, det havde opnået fra sin tidlige web-tilstedeværelse. "Det blev endnu et af de steder, der viste flere annoncer og fik dig til at betale for en 'premium'-service," sagde den canadiske kunstner. Virksomhedsbyggeren Wix opkøbte DeviantArt i 2017 og 'genlancerede' det to år senere med et nyt design kaldet Eclipse, selvom brugerne tydeligt foretrak den tidligere iteration.

Fremtiden og alternative veje

Mens kunstnere dykkede dybere ned i professionelle og traditionelle områder, forblev deres DeviantArt-konti i baggrunden, dog med en langtrækkende effekt. "Selv i dag, når jeg skriver om generativ AI, eller noget om min Luxembourg-sag går viralt, vil folk sige: 'Jeg genkender din avatar. Jeg plejede at følge dig på DeviantArt for 15 år siden, da jeg var barn'," sagde Zhang. "Det er den eneste grund til, at jeg beholder den samme avatar, så det hjælper folk med at finde mig."

For mange var vendepunktet i slutningen af 2022, da DreamUp blev introduceret. Palmer, der var tæt på DeviantArt og endda blev venner med personalet, blev opmærksom på AI-tiltaget i et Twitter Space, som DeviantArt-ledere oprettede. "Masser af kunstnere var rasende over det den morgen, det blev lanceret," sagde han. "På Space'en fremstod ledelsen som mobbere – som ude af trit tech-folk, der bare vil tjene penge på denne ting. De ville have kunstnerne til at sige: 'Det er OK for jer at gøre.' Det brændte DeviantArt for mange mennesker."

Det var ikke første gang, DeviantArt havde inkorporeret en ny tech-innovation og brændt sig. Kig ikke længere end NFT-bølgen i begyndelsen af 2020'erne, som DeviantArt forsøgte at tjene penge på ved at tilbyde et eksklusivt, abonnementsbaseret "beskyttelsesværktøj" til at give kunstnere besked, når deres værker blev rippet til NFT'er. Men mens DeviantArt kunne tage en bid af overskuddet fra prisopblæste digitale aber, kunne de tjene endnu mere med små transaktionsgebyrer fra AI-'værker', der blev uploadet hurtigt og i store mængder.

At tjene 25.000 eller 12.000 dollars som DeviantArt-bruger, som disse AI-konti gjorde, er ikke typisk; det er i den høje ende. "Hvis du skal have næsten 10.000 billeder oppe og solgt for at tjene 25.000 dollars, er det et rent volumen-spil," sagde Southen. "Det er ikke et kvalitetsspil, og det er ikke et interesse-spil." Og i disse dage er det et spil, der er stadigt lettere at automatisere.

AI forårsager allerede et fald i jobmuligheder for kunstnere. En rapport fra Society of Authors fra april 2024 viste, at 26 procent af de adspurgte illustratorer "allerede har mistet arbejde på grund af generativ AI", og omkring 37 procent af illustratorerne "siger, at indkomsten fra deres arbejde er faldet i værdi på grund af generativ AI." Der er begrænset lettelse at finde i andre sektorer som spilindustrien eller filmindustrien, hvor virksomheder bruger AI til matte painting og andre opgaver, der tidligere blev udført af digitale kunstnere.

Kunstnere, der startede deres karriere på platforme som DeviantArt, arbejder nu på at bevare sådanne muligheder for en ny generation. Jingna Zhang håber, at hun ved at sagsøge DeviantArt og Google kan sætte fokus på de komplekse diskussioner om kunstnerisk ejerskab og ophavsret. Dommeren i DeviantArt-sagen har indikeret, at han sandsynligvis vil lade de ændrede klager om ophavsretkrænkelse gå videre til 'discovery'-fasen, hvilket er et lovende tegn for sagsøgerne.

I mellemtiden driver Zhang også Cara, en frivillig-styret digital portefølje- og social app, der eksplicit sikrer, at arbejdet, der deles der, er menneskeskabt. En af dens brugere er Angelo Sotira, der var med til at grundlægge DeviantArt tilbage i 2000. På sit seneste opslag skrev han, at han er "så ked af at se, at rigtige kunstnere er blevet forladt af andre platforme til fordel for AI-genereret materiale", og at det er "så rart at tjekke ind på Cara og se den sjælfulde kommunikation, der sker mellem rigtige kunstnere".

DeviantArt Tidslinje (Udvalgte Versioner og Begivenheder)

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad skete der med DeviantArt?

Platformen oplevede en stor kontrovers i marts 2024, da brugere opdagede, at AI-genereret kunst og bot-netværk syntes at dominere og udnytte platformens systemer til økonomisk vinding, hvilket førte til betydelig utilfredshed og brugerflugt.

Hvorfor er kunstnere vrede på DeviantArt?

Kunstnere er vrede primært på grund af DeviantArts integration af AI-værktøjer som DreamUp, som potentielt har skrabet deres værker til træningsdata uden fuld samtykke. Desuden er der frustration over, at platformen lader AI-genereret indhold og bots overtage prominente pladser og tjene penge, hvilket forringer værdien af menneskeskabt kunst og skader kunstnernes indtjeningsmuligheder.

Er der en retssag mod DeviantArt?

Ja, DeviantArt er en del af et gruppesøgsmål anlagt af flere kunstnere, der anklager platformen (sammen med Stability AI, Midjourney og Runway) for krænkelser af ophavsret og andre overtrædelser i forbindelse med brugen af kunstneres værker til træning af AI-modeller og platformens håndtering af AI-genereret indhold.

Hvordan opretter man en DeviantArt-konto?

Man går til www.DeviantArt.com, vælger at 'Join DeviantArt', udfylder brugernavn, e-mail og adgangskode. Herefter kan man oprette sit galleri, uploade kunst, kommentere, følge andre kunstnere og interagere med fællesskabet.

Har DeviantArt filtre?

Ja, DeviantArt har filtre, som brugere kan administrere. Disse filtre kan oprettes for specifikke brugere eller nøgleord for at skjule indhold. Filtrene kan administreres via en dedikeret side, og det er muligt at importere og eksportere filterindstillinger.

Hvad er DreamUp?

DreamUp er DeviantArts eget billedgenereringsværktøj, der blev lanceret i slutningen af 2022 i samarbejde med Stability AI. Det gør det muligt for brugere at generere billeder baseret på tekstprompts ved hjælp af AI.

Den dramatiske udvikling på DeviantArt afspejler de større udfordringer, som kunstnere og kreative står over for i mødet med hurtigt udviklende AI-teknologi. Mens juridiske kampe fortsætter, søger mange kunstnere nye platforme og fællesskaber, der prioriterer menneskeskabt kunst og beskytter deres rettigheder. Historien om DeviantArt er en påmindelse om, hvor hurtigt digitale landskaber kan ændre sig, og hvilken kamp der udspiller sig for at definere værdien af menneskelig kreativitet i den digitale tidsalder.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Hvad skete der med DeviantArt?, kan du besøge kategorien Fotografi.