Forbered dine fotos til print i Photoshop

Der er noget helt særligt ved at se et stort print af et af dine yndlingsfotos hænge på væggen. Men at forberede billeder til print kan være stressende – det er ofte en indviklet og dyr proces, især hvis du er ny inden for området. I denne artikel deler jeg min trin-for-trin proces til at forberede billeder til print ved hjælp af Adobe Photoshop, sammen med tips og anbefalinger til at hjælpe dig med at opnå bedre, mere præcise resultater. Målet er at minimere de ubehagelige overraskelser, der kan opstå, når et billede går fra skærm til papir.

Kalibrer din skærm

Kalibrering er som at stemme et musikinstrument: når instrumentet er ude af stemning, lyder hver tone og akkord forkert. Tilsvarende vil farverne på skærmen ikke afspejle virkelighedstro nuancer, hvis en skærm ikke er nøjagtigt kalibreret, hvilket fører til forkerte billedoutput. Selv skærme af høj kvalitet med farvenøjagtighed (som den, jeg bruger) kræver periodisk rekalibrering for at opretholde deres nøjagtighed.

Kalibrering sikrer også korrekte lysstyrkeniveauer til fotoredigering og adresserer et af de mest almindelige problemer ved print – uventet mørke print. Dette problem opstår ofte, fordi mange skærme er indstillet for lyst til præcis redigering. Værktøjer som Calibrite Display Pro HL (som jeg bruger og anbefaler) korrigerer ikke kun farveunøjagtigheder, men hjælper dig også med at finjustere lysstyrke og kontrast, hvilket muliggør bedre simulering af, hvordan billeder vil se ud på papir.

En korrekt kalibreret skærm er fundamentet for en succesfuld printproces. Uden den arbejder du i blinde og risikerer, at dine omhyggeligt redigerede billeder ser helt anderledes ud, når de printes. Tænk på det som at have et referencepunkt, der er pålideligt. Når din skærm viser farver og toner korrekt, kan du træffe bedre beslutninger om justeringer, der er nødvendige for print.

Processen med at kalibrere en skærm involverer typisk brug af en specialiseret enhed (en kolorimeter eller spektrofotometer) og software. Enheden måler farver og gråtoner, der vises på skærmen, og softwaren opretter en profil (en ICC-profil) for din skærm. Denne profil fortæller dit operativsystem og programmer som Photoshop, hvordan din skærm gengiver farver, så de kan kompensere for eventuelle unøjagtigheder. Det er en investering, der betaler sig i form af færre fejlprint og større farvenøjagtighed.

Ud over farver er lysstyrke et kritisk aspekt af kalibrering. Mange brugere indstiller deres skærmes lysstyrke meget højere, end hvad der er ideelt til fotoredigering, især hvis de arbejder i et lyst rum. Dette får billeder til at se lysere og mere levende ud på skærmen, end de vil gøre på papir. En standard anbefaling for printarbejde er ofte en lysstyrke på omkring 80-120 cd/m². Din kalibreringssoftware vil hjælpe dig med at indstille dette korrekte niveau.

Opret testprint

Efter at din skærm er blevet korrekt kalibreret, anbefaler jeg at oprette små, billige testprint af dine billeder. Dette er vigtigt, fordi billeder på en skærm ofte kan se anderledes ud, når de printes. Billeder kan virke mørkere, mere mudrede eller mindre mættede på grund af de grundlæggende forskelle mellem skærme og papir.

Skærme er baggrundsbelyste, hvilket får billeder til at virke lysere og mere levende, da de udsender lys. I modsætning hertil er papir et reflekterende medie, hvor lysstyrken afhænger af mængden af lys, der reflekteres fra overfladen. Denne forskel i, hvordan billeder vises, gør testprint uvurderlige for at sikre, at dine endelige resultater lever op til dine forventninger.

Hvis du ejer eller har adgang til en farve-inkjet fotoprinter (jeg bruger en Canon PRO-300), anbefaler jeg at bruge grundlæggende fotopapir fra Canon eller Epson. Jeg kan godt lide Canons 8x10 Semi-Gloss papir, fordi det er billigt og stort nok til at se et billede, men uden at spilde masser af blæk i processen.

Hvis det ikke er en mulighed at printe selv, kan du få billige print gennem en række online udbydere. Jeg har haft gode oplevelser med Mpix, når jeg har gjort dette, men enhver overkommelig mulighed vil gøre det. Whitewall, som jeg bruger til mine store print, tilbyder også testprint, hvilket er en fremragende måde at evaluere dit billede på det specifikke papir, du planlægger at bruge til det endelige print.

Pointen her er simpelthen at se dit billede på papir. En 'gut check', så at sige, for at sikre, at billedet er et, du føler dig godt tilpas med og vil gå videre med, før du investerer mere tid og penge. Testprint afslører ofte problemer med lysstyrke, kontrast, farvemætning eller endda detaljer, som ikke var tydelige på skærmen. De giver dig mulighed for at foretage justeringer i Photoshop baseret på virkelige resultater, før du laver det store, dyre print.

Forbered billedfilen til print

Dernæst skal jeg oprette en ny version af mit originale billede specifikt til print. Dette indebærer følgende trin:

1. Åbn det originale, lagdelte PSD (typisk i ProPhoto RGB).
2. Dupliker billedet (Billede > Dupliker) og sammenlæg (flatten) lagene (Lag > Sammenlæg billede).
3. Konverter farverummet til Adobe RGB (Rediger > Tildel profil... eller Rediger > Konverter til profil... - sidstnævnte giver mere kontrol). Gem som en ny PSD-fil, f.eks. "Filnavn123-PRINT.psd".
4. Soft proof og juster (hvis nødvendigt) dette billede til redigering (se næste afsnit).
5. Dupliker og sammenlæg igen. Tilpas størrelsen, tilføj skarphed (se senere afsnit).
6. Gem som en sammenlagt TIFF-fil, f.eks. "Filnavn123-PRINT-18x24.tiff".

Typisk ser dette således ud på min harddisk:

Filnavn123.psd (Original, lagdelt, ProPhoto RGB)
Filnavn123-PRINT.psd (Sammenlagt, Adobe RGB, klar til soft proofing og justering)
Filnavn123-PRINT-18x24.tiff (Endelig filstørrelse og skarphed, klar til print)

Dette adskiller "skærmversionen" fra printversionerne og giver en mindre, mellemliggende fil (#2), som jeg hurtigt kan åbne og redigere uden at genåbne den meget større, originale PSD. Det giver også en bekvem fil til soft proofing og tilføjelse af print-relaterede justeringer, før billedet tilpasses en specifik størrelse (#3).

Når jeg opretter den anden PSD til print, konverterer jeg dens farverum fra ProPhoto RGB til Adobe RGB, så laboratoriet ikke behøver at gøre det (hvilket hjælper med at undgå overraskelser). De fleste anerkendte laboratorier – herunder Whitewall (det laboratorium, jeg bruger) – accepterer filer i sRGB eller Adobe RGB. Jeg vælger sidstnævnte, fordi det er et større farveomfang (gamut) end sRGB, hvilket potentielt giver et bredere spektrum af farver i printet, især i mættede områder.

Et hurtigt ord om CMYK: Selvom CMYK er det farverum, der bruges af printere (Cyan, Magenta, Yellow, Black), anbefales det generelt ikke at konvertere dine fotos til CMYK manuelt i Photoshop, medmindre dit printlaboratorium specifikt beder om det og giver dig deres specifikke CMYK-profil. Manuelle CMYK-konverteringer uden den korrekte profil fører ofte til dårligere resultater end at sende filen i et bredere RGB-farverum som Adobe RGB og lade laboratoriet håndtere konverteringen med deres optimerede udstyr og profiler.

Soft proofing billedet til print

Hvert anerkendt printlaboratorium tilbyder downloadbare ICC-profiler for deres papirer (eksempel side fra Whitewall). Printere leverer disse profiler udelukkende til soft proofing og forhåndsvisning af billeder, ikke til indlejring eller konvertering af billedets farveprofil. Det betyder, at du skal beholde dit billede som enten sRGB eller Adobe RGB og kun bruge ICC-profiler til proofing (forhåndsvisning).

Efter at have duplikeret og sammenlagt min originale PSD (og konverteret til Adobe RGB), soft proofer jeg billedet til print ved at vælge følgende i Photoshop:

Menu > Vis > Korrekturindstillinger > Brugerdefineret...

Dette åbner vinduet "Tilpas korrekturindstilling", hvor jeg derefter foretager følgende redigeringer:

• Vælg papirets ICC-profil fra rullemenuen "Enhed, der skal simuleres".
• Lad "Bevar RGB-tal" være uafkrydset.
• Vælg "Relativ kolorimetrisk" (Relative Colorimetric) fra rullemenuen "Gengivelseshensigt". Dette er den mest almindelige hensigt for fotos, da den bevarer farver, der er inden for printerens farveomfang, og komprimerer farver uden for omfanget mod den nærmeste farve inden for omfanget, samtidig med at det hvide punkt bevares.
• Afkryds "Sortpunktkompensation" (Black Point Compensation). Dette sikrer, at skyggedetaljer bevares ved at justere det mørkeste punkt i billedet til printerens mørkeste mulige punkt.
• Afkryds "Simuler papirfarve" (Simulate Paper Color). Dette simulerer farven på det valgte papir, som sjældent er helt hvidt, og kan have en varmere eller køligere tone.
• Klik på "OK" for at lukke vinduet.

Billedet vises nu anderledes, fordi det "proofes" til papir og simulerer, hvordan det vil se ud, når det printes. Denne proces resulterer ofte i blødere kontrast, et højere sortpunkt og reduceret farvemætning. Derudover kan der forekomme små forskydninger i farvetemperaturen på grund af papirets iboende kølige eller varme tone. Du kan nemt slå denne proofing-visning til og fra ved at vælge Menu > Vis > Korrekturfarver eller ved at trykke på Command/CTRL+Y på dit tastatur.

Dernæst skifter jeg farvetilstanden på min BenQ-skærm til en kalibreret tilstand ved hjælp af Adobe RGB med et D50 hvidpunkt. D50 er standarden i print- og grafikbranchen og er lidt varmere end D65 hvidpunktstandarden, der bruges i computerskærme, telefoner, fjernsyn osv.

At skifte skærmens hvidpunkt til D50 gør Photoshops Soft Proofing-tilstand (og proofing-tilstande i andre apps) mere nøjagtig, når den sammenlignes med print. Dette skyldes, at papir-ICC-profiler er kalibreret mod D50, ikke D65. Kalibreringssoftware og -hardware kan hjælpe dig med at kalibrere din skærm til D50 hvidpunktet, hvis du ønsker mere nøjagtige proofs med "Simuler papirfarve" aktiveret. BenQ-skærme – og lignende modeller fra ASUS og Eizo – kan også gøre det nemt at skifte fra D65 til D50 (og tilbage igen).

Hvis skift til D50 er besværligt for din opsætning, anbefaler jeg simpelthen at deaktivere indstillingen "Simuler papirfarve" i Photoshops soft proof-indstillinger og i stedet aktivere "Simuler sort blæk" (Simulate Black Ink). Sidstnævnte vil forhåndsvise den opfattede mørkhed, når billedet printes, uafhængigt af papirfarvetemperaturen.

Tilføj justeringer til soft proof

Næste trin er at tilføje justeringslag (Adjustment Layers) for at modvirke de ændringer, der ses i proofet. Hvis dit proofede billede f.eks. virker lidt mørkt eller mudret i skyggerne, anbefaler jeg at tilføje et Kurve-justeringslag (Curves), låse midtpunktet med en node og derefter løfte sortpunktet lidt for at lysne de mørkeste toner. Du kan også bruge Niveauer-justeringslaget (Levels) til at opnå den samme effekt eller lege med lysstyrkemasker (luminosity masks), hvis du er tilbøjelig til det.

Pointen her er at løfte sorte områder og mørke skygger lidt højere, end billedet blev redigeret til skærm, for at kompensere for papirets reducerede dynamikområde. Papir kan ikke printe rent hvidt eller rent sort. I stedet printer det et komprimeret interval af toneværdier, afhængigt af papirtype (glat papir har større interval end mat papir). Hvis billedet nu virker blødt, prøv at løfte de hvide områder og/eller juster midtpunktet for at kompensere.

Sammenligning af dynamikområde:

Denne tabel illustrerer, hvorfor justeringer er nødvendige. Papir har simpelthen ikke samme evne til at vise både dybe skygger og lyse højlys som en baggrundsbelyst skærm. Soft proofing giver dig en forhåndsvisning af denne komprimering, så du kan justere billedet for at opnå det bedst mulige resultat inden for papirets begrænsninger.

Når du tilføjer justeringer, er det også en god idé at aktivere farveomfang advarsler (gamut warnings) ved at vælge Menu > Vis > Farveomfang advarsel (eller tryk Shift + Command/CTRL + Y på tastaturet). Eventuelle områder malet 50% grå indikerer farver, der er uden for printerens farveomfang (out of gamut). Dette ses typisk som grå områder over meget mættede farver, som printeren ikke kan gengive.

For at rette disse problemer skal du tilføje et Nuance/Mætning justeringslag (Hue/Saturation) fra Justeringslag-panelet og derefter enten sænke mætningen over hele billedet eller målrette specifikke nuancer i panelindstillingerne, indtil det grå forsvinder. Bemærk, at dette vil påvirke alle nuancer over hele billedet, så hvis du hellere vil være mere selektiv, maskér Nuance/Mætning laget, fyld masken med sort, indstil din penselfarve til hvid, og mal derefter over de berørte grå områder.

Hvis ingen grå områder er synlige, er alle farver "inden for omfanget" (in gamut) og er fine til print.

Når jeg er tilfreds med, hvordan den proofede version af mit billede ser ud, gemmer jeg den som en ny PSD (Filnavn123-PRINT.psd er nu opdateret) og går videre til størrelsesændring.

Tilpas billedets størrelse til print

Dernæst duplikerer og sammenlægger jeg min "PRINT" PSD for at oprette en tredje fil. Nu er vi klar til at tilpasse billedets størrelse til de præcise dimensioner, det skal printes i. Du kunne bare lade printeren skalere billedet for dig, men det er bedre at tilpasse billedets størrelse på forhånd for at finjustere dets output.

Når du tilpasser størrelsen, skal du huske, om et billede vil blive printet med eller uden kanter. Hvis du f.eks. ønsker en 1,5 cm hvid kant rundt om hjørnerne og kanterne, skal du tilpasse billedets størrelse til at være 3 cm mindre hele vejen rundt (f.eks. 30x45 cm til 33x48 cm papir).

Hvis jeg nedskalerer et billede til en mindre størrelse, bruger jeg simpelthen Photoshops indbyggede størrelsesændring ved at vælge Menu > Billede > Billedstørrelse... og indtaste de nye måldimensioner.

Når jeg opskalerer et billede til en større størrelse, kunne jeg bruge Photoshop (det gør et godt nok stykke arbejde i de fleste tilfælde), men foretrækker Topaz Gigapixel AI. Jeg kan godt lide Gigapixel, fordi det typisk håndterer artefakter og genopbygger detaljer bedre, når det opskalerer pixels. Gigapixel kan også fjerne støj og skærpe ved opskalering, hvis det ønskes. Jeg kan også godt lide, at det fungerer som et plugin til Photoshop, så jeg kan opskalere uden at forlade appen.

300 dpi (dots per inch) betragtes som normen, når man laver print, men kan sænkes til omkring 150-200 dpi, når man laver meget store print (fordi printene vil blive set på afstand). Personligt holder jeg tingene simple ved at holde mig til 300 dpi, da det giver den bedste kvalitet for de printstørrelser, jeg typisk laver.

Valget af DPI afhænger af printets størrelse og den forventede betragtningsafstand. Et lille print, der ses tæt på (som et 10x15 cm foto), har brug for højere DPI (300+) for at se skarpt ud. Et stort print til en væg, der ses fra flere meters afstand, kan nøjes med lavere DPI (150-200), da øjet ikke kan skelne de enkelte punkter på afstand. Når du bruger "Billedstørrelse" i Photoshop, kan du indstille både dimensioner (cm/tommer) og opløsning (DPI). Sørg for, at "Resample" er slået til, når du ændrer dimensioner og opløsning samtidigt, men vælg den rigtige resampling-metode (f.eks. Bevarelse af detaljer 2.0 ved opskalering, Bikubisk skarpere ved nedskalering).

Skærp billedet til print

Det er bedst at skærpe på dette sidste trin i billedprocessen, så vi arbejder med de faktiske pixels, der vil blive printet. Billeder kræver næsten altid yderligere skarphed, når de opskaleres og nedskaleres, så det er bedst at vente til sidst. Print har en naturlig blødhed sammenlignet med skærmbilleder, så en vis grad af skarphed er næsten altid nødvendig.

Mit første skarphedstrin er Photoshops Højpasfilter (High Pass), valgt via Menu > Filter > Andet > Højpas.... Dette vil målrette og fremhæve områder med opdeling og kontrast. Jeg anbefaler at zoome ind på billedet og øge Radius, indtil større områder med opdeling er synlige, men superfine detaljer ikke er. Lidt rækker langt, så bare en lille smule skulle gøre tricket.

Når du er færdig, klik på OK, indstil lagets blandingstilstand (Blend Mode) til Overlejring (Overlay), og juster Opacitet (Opacity), hvis nødvendigt. Slå lagets synlighed til og fra for at se forskellen og beslutte, om billedet har brug for mere eller mindre skarphed. Hvis ja, slet laget, opret et nyt duplikeret lag, og tryk igen.

Afhængigt af resultaterne fra Højpas og hvor naturligt skarpt billedet er, tilføjer jeg nogle gange yderligere skarphed ved at vælge Menu > Filter > Skarphed > Uskarp maske... (Unsharp Mask) eller Menu > Filter > Skarphed > Smart skarphed... (Smart Sharpen). Førstnævnte er enklere og mere ligetil, mens sidstnævnte giver mere nuancerede kontroller plus muligheden for at gemme forudindstillinger til fremtidig brug.

Det overordnede mål her er at løfte detaljer og understrege områder med opdeling for at modvirke den iboende blødhed, der opstår, når billeder printes ved hjælp af blæk på papir. Glansfuldt og metallisk papir kræver typisk mindre skarphed (da de er gode til at "holde" tekstur), mens mat og bomuldspapir (rag paper) kan have brug for lidt mere. Efter min erfaring kan skarphed skubbes lidt mere aggressivt med print sammenlignet med redigering til skærm. Husk at tjekke for uønskede hvide glorier omkring områder med høj kontrast, et almindeligt problem, når for meget skarphed anvendes.

Vær opmærksom på, at skarphed er et spørgsmål om balance. For lidt, og printet ser sløret ud. For meget, og du introducerer artefakter og glorier. Zoom ind til 100% eller endda 200% for at evaluere skarpheden, da det er den måde, du bedst ser effekten på pixelniveau. Små justeringer er ofte bedst.

Output billedet til print

Med et billede, der er tilpasset størrelsen og skærpet, laver jeg mindst et mere testprint, før jeg går videre til større og/eller papirkvaliteter af højere kvalitet. En sidste 'gut check', så at sige. Hvis alt ser godt ud, sammenlægger jeg lagene (Lag > Sammenlæg billede) og gemmer billedet som en TIFF-fil til print.

💡 Tip: Hvis filstørrelsen er for stor, når du uploader til et tredjeparts laboratorium, kan du prøve at sænke billedets bitdybde til 8-bit (Menu > Billede > Tilstand > 8 bit/kanal), hvis det aktuelt er indstillet til 16-bit. 16-bit giver flere tonale nuancer og er bedst til redigering, men forskellen i print er ofte minimal, især for mindre print, og 8-bit filer er meget mindre.

Husk på dette trin, at den færdige, gemte TIFF vil afspejle de justeringer, der blev foretaget tidligere, da du soft proofede det andet billede. Når du er i tvivl, genaktiver soft proofing (Command/CTRL+Y) og tjek igen, før du gemmer den endelige fil.

Når du uploader til et online laboratorium, skal du være meget opmærksom på eventuelle automatiske billedforbedringer eller justeringer. For eksempel inkluderer Whitewall en "Billedoptimering"-funktion, der typisk øger lysstyrke og kontrast. Selvom dette kan være nyttigt for afslappede brugere, er det sandsynligvis uønsket, hvis du omhyggeligt har forberedt dit billede til print og ønsker, at det forbliver uændret. Deaktiver altid sådanne funktioner, hvis du har kontrol over printforberedelsen.

Whitewall tilbyder også en omkostningseffektiv "test print"-mulighed for ikke-monterede papirer, hvilket er ideelt til evaluering af dine billeder. Jeg har ofte brugt denne service til at printe fotografier i deres tilsigtede størrelse på mit valgte papir, før jeg forpligter mig til et monteret eller indrammet print. Disse testprint inkluderer små vandmærker, men er ellers identiske med det endelige produkt, hvilket gør dem til et værdifuldt værktøj til at sikre, at dit print lever op til forventningerne.

Tjek det endelige print

Nu skulle du have dit færdige print i hånden! På dette stadie er det vigtigt at se printet under naturligt lys og sammenligne det med dit billede på skærmen. Hvis printet virker mørkere end forventet, overvej at reducere din skærms lysstyrke yderligere for bedre at matche printets output. Overvej også at rekalibrere din skærm til D50 hvidpunktet for mere nøjagtige sammenligninger.

Husk også, at print – ligesom selve fotografering – er en proces med kontinuerlig læring. Hvert print lærer dig noget nyt og hjælper med at forfine din arbejdsgang. Moral of the story: bliv ved med at printe og fotografere. Jo mere du printer, jo bedre bliver du til at forudse, hvordan dine billeder vil se ud på papir, og jo mere præcise bliver dine forberedelser i Photoshop.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om at forberede billeder til print:

Hvorfor er kalibrering af skærmen så vigtigt?

En ukalibreret skærm viser farver og lysstyrke unøjagtigt. Hvis din skærm viser et billede lysere eller med andre farver, end det reelt er, vil dine justeringer i Photoshop være baseret på forkerte informationer. Resultatet er næsten altid et print, der ikke matcher det, du så på skærmen – ofte mørkere eller med farvestik.

Skal jeg altid lave testprint?

Ja, det anbefales kraftigt, især når du bruger et nyt papir eller laboratorium for første gang. Forskellen mellem et baggrundsbelyst skærmbillede og et reflekterende print kan være betydelig. Små, billige testprint er den bedste måde at identificere potentielle problemer med lysstyrke, kontrast, farver og skarphed, før du forpligter dig til et stort, dyrt print.

Skal jeg konvertere mine billeder til CMYK?

Generelt nej. For de fleste professionelle fotoprint er det bedst at levere filen i et bredt RGB-farverum som Adobe RGB (eller sRGB, hvis laboratoriet anbefaler det). Printlaboratoriet har specialiseret udstyr og software til at håndtere konverteringen til CMYK ved hjælp af deres specifikke printer- og papirprofiler. En manuel CMYK-konvertering uden den korrekte profil vil ofte resultere i dårligere farvegengivelse.

Hvilken DPI skal mine print have?

For mindre til mellemstore print, der ses tæt på, er 300 DPI standard og anbefalet for maksimal detaljerigdom. For meget store print, der ses på afstand (f.eks. vægkunst), kan 150-200 DPI være tilstrækkeligt, da øjet ikke kan opløse de enkelte punkter på afstand. Sørg for, at din billedfil har tilstrækkeligt mange pixels til at opnå den ønskede DPI ved den ønskede printstørrelse.

Hvorfor ser mit print mørkere ud end på skærmen?

Dette er et meget almindeligt problem. Det skyldes typisk, at din skærm er indstillet for lyst, eller at du ikke har soft proofet billedet korrekt. Skærme udsender lys, mens print reflekterer lys. Soft proofing simulerer printets mørkere sortpunkt og reducerede dynamikområde, så du kan justere billedet, før du printer. Sørg for, at din skærms lysstyrke er passende for printarbejde (f.eks. 80-120 cd/m²) og at den er kalibreret, helst til et D50 hvidpunkt, når du soft proofer.

Hvilket filformat skal jeg gemme i til print?

TIFF er det foretrukne format for professionel print, da det er et ukomprimeret eller tabsfri komprimeret format, der bevarer al billeddata. JPG kan bruges, især hvis filstørrelsen er et problem, men gem med den højeste kvalitet (laveste kompression) for at minimere tab af detaljer.

Skal jeg skærpe mine billeder til print?

Ja, næsten altid. Print på papir er mindre skarpt end et billede på en baggrundsbelyst skærm. Skarphed til print bør gøres som det sidste trin, efter at billedet er tilpasset den endelige printstørrelse. Mængden af skarphed afhænger af papirtype og printstørrelse.

At mestre kunsten at forberede billeder til print tager tid og øvelse, men belønningen er store, smukke print, der præcist afspejler din vision. Ved at følge disse trin i Photoshop kan du øge dine chancer for succes markant og nyde dine fotografier i fysisk form.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Forbered dine fotos til print i Photoshop, kan du besøge kategorien Fotografi.