3D Formater i Photoshop: Hvad skal du vide?

Med den stadigt voksende interesse for 3D inden for områder som VR (Virtual Reality), AR (Augmented Reality), spildesign, VFX (visuelle effekter) og de mere etablerede CAD (Computer Aided Design) applikationer, er det naturligt, at der opstår nye filtyper og standarder for at håndtere de forskellige behov og kapaciteter. At navigere i denne verden af tredimensionelle data kan virke komplekst, især når man arbejder med værktøjer som Adobe Photoshop, der traditionelt er kendt for billedredigering, men som også har kapaciteter til at arbejde med 3D-modeller.

Grundlæggende vil du typisk støde på to hovedtyper af geometriske data i 3D-verdenen: polygonale data og Boundary Representation (BREP). Valget af format afhænger ofte af, hvordan geometrien oprindeligt blev konstrueret og hvad den skal bruges til. CAD-applikationer kan ofte outputte begge metoder til lagring af geometriske data. For at bevare de højere-niveau geometriske informationer, der er essentielle i CAD-verdenen (som præcise kurver og overflader), findes der en separat gruppe af filformater. Disse formater kan dog også indeholde standard polygonale data, som primært bruges i applikationer som 3D-print og spiludvikling. Begge typer af geometrisk definition kan være komplekse og resultere i store filstørrelser, hvilket stiller krav til både software og hardware.

Hvilke 3D-formater bruger Photoshop?

Selvom Photoshop ikke er et primært modelleringsprogram som f.eks. Blender, 3ds Max eller CAD-software, har det i mange versioner haft robuste 3D-kapaciteter, der tillader brugere at importere 3D-modeller, manipulere dem, male teksturer direkte på dem og integrere dem i 2D-billeder. For at kunne gøre dette, skal Photoshop understøtte en række almindelige 3D-filformater. De mest relevante formater, som Photoshop typisk har understøttet (afhængigt af versionen), inkluderer:

• OBJ (.obj): Et af de mest udbredte og universelt understøttede formater. Det er et simpelt, tekstbaseret format, der primært lagrer polygonal geometri (vertices, teksturkoordinater, normaler og flader). Det kan også referere til eksterne filer for materialer (.mtl) og teksturer. OBJ er fremragende til udveksling af modeller mellem forskellige 3D-programmer og er ofte brugt i spil, VFX og 3D-print. Dets enkelhed gør det meget kompatibelt.
• 3DS (.3ds): Et ældre format associeret med Autodesk 3ds Max. Det er stadig ret udbredt, men har begrænsninger i forhold til filnavne, antal polygoner og materialegenskaber. Det er et binært format.
• COLLADA (.dae): Et XML-baseret format designet til at være en udvekslingsstandard for 3D-aktiver. Det kan gemme meget mere kompleks information end OBJ, herunder scener, kameraer, lys, animationer, rigs og fysik. COLLADA er mere alsidigt, men kan være tungere at parse.
• FBX (.fbx): Også ejet af Autodesk, FBX er blevet en de facto standard for udveksling af 3D-data i medie- og underholdningsindustrien, især inden for spil og VFX. Det understøtter et bredt udvalg af data, herunder geometri, materialer, teksturer, animationer, rigs, lys og kameraer. FBX er et meget kraftfuldt format, men det er proprietært.
• U3D (.u3d): Et format designet til at integrere 3D-modeller i PDF-dokumenter. Photoshop har haft mulighed for at eksportere 3D-lag til U3D til brug i 3D PDF'er.
• PSD (.psd): Photoshops eget native format kan gemme 3D-lag direkte i filen. Dette bevarer Photoshops specifikke 3D-indstillinger, lys, teksturer og lagstruktur, hvilket gør det ideelt, når du arbejder udelukkende inden for Photoshop eller udveksler filer med andre Photoshop-brugere.

Det er vigtigt at bemærke, at Adobe har ændret fokus for Photoshops 3D-kapaciteter i nyere versioner. Mens ældre versioner (før Creative Cloud 2021) havde omfattende 3D-funktioner, er disse blevet udfaset til fordel for Adobes dedikerede 3D-værktøjer som Substance 3D-pakken. Derfor kan understøttelsen af specifikke 3D-formater variere markant afhængigt af, hvilken Photoshop-version du bruger.

Forskellen på Polygonale Data og BREP

For at forstå, hvorfor der findes så mange forskellige 3D-formater, er det vigtigt at kende forskellen på de grundlæggende måder at repræsentere 3D-objekter på:

Polygonal Geometri

Dette er den mest almindelige form for 3D-data, især inden for spil, animation, VFX og 3D-print. En polygonal model er opbygget af et netværk af polygonale flader (typisk trekanter eller firkanter), der er forbundet langs fælles kanter. Hver flade er defineret af et sæt hjørner (vertices), der har koordinater i 3D-rummet. Dette netværk danner tilsammen overfladen af objektet. Jo flere polygoner en model har, jo finere og mere detaljeret kan overfladen være, men det øger også filstørrelsen og kompleksiteten. Formater som OBJ, FBX, STL og 3DS lagrer primært polygonale data.

Boundary Representation (BREP)

BREP bruges primært i CAD- og ingeniørapplikationer. I stedet for at definere overfladen som et net af flade polygoner, definerer BREP objekter ved hjælp af matematiske beskrivelser af deres overflader og kanter. Disse kan være præcise, uendeligt glatte kurver og overflader (som NURBS - Non-Uniform Rational B-Splines). Et objekt defineres af sine grænser – f.eks. en cylinder defineres af to cirkulære overflader og en krum overflade. Denne metode giver mulighed for ekstrem præcision og er essentiel for fremstilling og analyse, hvor små afvigelser kan have stor betydning. BREP-modeller kan skaleres uden tab af præcision. Formater som STEP og IGES er eksempler på formater, der kan indeholde BREP-data.

Almindelige 3D-filtyper og deres Anvendelse

Udover de formater, Photoshop understøtter, er der mange andre 3D-formater, der bruges i forskellige industrier. Her er et kig på nogle af de mest almindelige:

Hvert format har sine styrker og svagheder og er optimeret til specifikke anvendelser. Valget af format afhænger af, hvad du skal bruge modellen til, hvilken software du arbejder med, og hvilke data (geometri, teksturer, animation osv.) der skal bevares.

3D i Photoshop: Anvendelser og Overvejelser

Photoshops 3D-kapaciteter var især nyttige for grafikere og designere, der ønskede at integrere 3D-elementer i deres 2D-design uden at skulle mestre et fuldt 3D-modelleringsprogram. Typiske anvendelser inkluderede:

• Teksturering og Maling: At importere en 3D-model (f.eks. i OBJ-format) og male teksturer direkte på dens overflade ved hjælp af Photoshops velkendte penselværktøjer.
• 3D Tekst og Former: At ekstrudere 2D-lag (tekst, former) til 3D-objekter og manipulere deres form, lys og materiale.
• Komposition: At placere 3D-modeller i en 2D-scene, justere deres position, rotation og skala, samt matche belysning og perspektiv.
• 3D-print Forberedelse: Ældre versioner af Photoshop havde værktøjer til at forberede modeller til 3D-print, herunder reparation af net og generering af understøttelsesstrukturer (selvom dedikeret software ofte er bedre til dette).

Når du importerer en 3D-model til Photoshop, konverteres den typisk til Photoshops interne 3D-lagstruktur. Du kan derefter manipulere modellen, anvende materialer, tilføje lys og kameraer inden for Photoshop. Når du gemmer filen som PSD, bevares 3D-laget, så du kan vende tilbage og redigere det senere. Hvis du skal eksportere modellen igen til brug i anden software eller til 3D-print, skal du vælge et passende eksportformat, som f.eks. OBJ eller STL.

Overvejelser ved brug af 3D i Photoshop:

• Ydeevne: 3D-rendering kan være ressourcekrævende. Komplekse modeller med mange polygoner kan gøre Photoshop langsomt eller ustabilt.
• Funktionalitet: Photoshop er ikke et modelleringsprogram. Du kan foretage simple transformationer og nogle deformationer, men for avanceret modellering skal du bruge dedikeret 3D-software.
• Materialer og Teksturer: Photoshop er stærkt til at male teksturer, men håndteringen af komplekse materialer og shaders kan være begrænset sammenlignet med full-featured 3D-renderingsmotorer.
• Softwareversion: Som nævnt er 3D-kapaciteterne reduceret eller fjernet i de nyeste CC-versioner. Hvis 3D er centralt for din workflow, skal du muligvis bruge en ældre version af Photoshop eller Adobes Substance-værktøjer.

Valg af det Rette 3D-format

Valget af 3D-format afhænger i høj grad af dit formål:

• Skal du udveksle en simpel model mellem programmer? OBJ er et sikkert valg på grund af dets brede kompatibilitet.
• Arbejder du med spiludvikling eller VFX og skal overføre modeller med animationer og komplekse materialer? FBX er ofte standarden.
• Skal du 3D-printe en model? STL er det mest almindelige format, men vær opmærksom på, at det kun indeholder geometri. OBJ kan også bruges og kan inkludere farveinformation.
• Arbejder du i et CAD-miljø og skal bevare præcise dimensioner og overfladedefinitioner? STEP eller IGES er nødvendige.
• Skal du vise 3D på web eller i real-time AR/VR applikationer? glTF/GLB er designet til dette formål.
• Arbejder du udelukkende i Photoshop (ældre versioner) og vil bevare alle redigeringsmuligheder for 3D-laget? Gem som PSD.

Når du arbejder med 3D-modeller fra forskellige kilder, især dem der stammer fra CAD-systemer (BREP), kan det være nødvendigt at konvertere dem til polygonale formater (som OBJ eller STL) for at kunne bruge dem i programmer som Photoshop, spilmotorer eller 3D-printere. Denne konvertering, ofte kaldet tessellering, omdanner de præcise overflader til et netværk af trekanter eller firkanter. Kvaliteten af tesselleringen (antallet af polygoner) er afgørende for, hvor godt den polygonale model repræsenterer den originale BREP-model.

Fremtiden for 3D-formater

Udviklingen inden for 3D-teknologi, herunder real-time rendering, AR/VR og web-baseret 3D, driver udviklingen af nye og mere effektive formater som glTF. Disse formater fokuserer på at være kompakte, hurtige at loade og understøtte moderne renderingsteknikker som Physically Based Rendering (PBR), der giver mere realistiske materialer og belysning. Selvom Photoshop bevæger sig væk fra indbyggede 3D-modellerings- og renderingsevner, vil evnen til at importere og arbejde med 3D-data fra andre kilder fortsat være relevant for mange kreative workflows, især i kombination med Adobes Substance-værktøjer.

Ofte Stillede Spørgsmål om 3D-formater i Photoshop

Spørgsmål: Kan jeg oprette 3D-modeller fra bunden i Photoshop?

Svar: I ældre versioner af Photoshop (før CC 2021) kunne du oprette simple 3D-objekter ved at ekstrudere 2D-lag eller forudindstillede former. Du kunne også lave simple deformationer. Photoshop var dog aldrig et fuldgyldigt 3D-modelleringsprogram. I nyere versioner er disse funktioner stort set fjernet.

Spørgsmål: Hvilket format er bedst til 3D-print fra Photoshop?

Svar: Hvis du brugte Photoshops 3D-printfunktioner (i ældre versioner), ville den ofte eksportere til STL eller OBJ. STL er det mest standardiserede format for 3D-print af ren geometri, mens OBJ kan inkludere farver, hvis printeren understøtter det. Sørg altid for, at din model er 'manifold' (vandtæt) til 3D-print.

Spørgsmål: Hvorfor kan jeg ikke finde 3D-funktionerne i min nyeste Photoshop CC?

Svar: Adobe har udfaset de fleste 3D-funktioner i Photoshop fra version CC 2021 og frem. De opfordrer brugere, der har brug for 3D, til at bruge deres Substance 3D-suite, som er dedikeret til 3D-materialer, modellering og teksturering.

Spørgsmål: Kan jeg importere CAD-filer (STEP, IGES) direkte i Photoshop?

Svar: Typisk nej. Photoshop understøtter primært polygonale formater. CAD-filer som STEP og IGES indeholder BREP-data, der skal konverteres til polygonale net (f.eks. OBJ, STL) ved hjælp af en mellemliggende software, før de kan importeres i Photoshop eller andre programmer, der kun håndterer polygoner.

Spørgsmål: Hvad er forskellen på et 3D-modelformat og et 3D-scenefomat?

Svar: Et 3D-modelformat (som OBJ eller STL) beskriver primært geometrien og materialerne for et enkelt objekt. Et 3D-scenefomat (som FBX eller COLLADA) kan derimod beskrive en hel scene, inklusive flere objekter, deres transformationer, lys, kameraer, animationer, hierarkier og mere.

At vælge det rigtige 3D-format er et vigtigt skridt i enhver 3D-workflow, og selvom Photoshops rolle inden for 3D har ændret sig, er forståelsen af de forskellige formater og deres anvendelser stadig yderst relevant for kreative professionelle.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner 3D Formater i Photoshop: Hvad skal du vide?, kan du besøge kategorien Fotografi.