Fotografi: Ophavsret og Billedstørrelser

At arbejde med fotografi, hvad enten det er som skaber eller som bruger af billeder, indebærer en række vigtige overvejelser. To af de mest centrale aspekter er beskyttelsen af dine billeder gennem ophavsret og den tekniske forståelse af billedernes størrelse og format, især når de skal printes.

Ophavsret: Beskyttelse af dine Billeder

Spørgsmålet om, hvorvidt man kan kopiere et fotografi, er helt fundamentalt inden for fotografi og billedkunst. Svaret er klart: Som udgangspunkt kræver det tilladelse. Den person, der har skabt et billedkunstnerisk værk, herunder et fotografi, opnår automatisk ophavsret til værket i det øjeblik, det skabes. Dette gælder dog kun, hvis værket besidder den nødvendige originalitet. Originalitet er et kernepunkt; det betyder, at værket skal være ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse og ikke blot en kopi af noget eksisterende.

Det er vigtigt at understrege, at ophavsretten opstår helt automatisk. Der er intet krav om, at man skal registrere sin ophavsret noget sted. Der findes derfor heller ikke noget offentligt register, hvor man kan slå op, hvem der ejer ophavsretten til et bestemt billede. Dette betyder, at ansvaret for at undersøge rettighederne ligger hos den, der ønsker at bruge billedet.

Som ophavsmand til et fotografi får du en eneret til at råde over dit værk. Denne eneret indebærer primært to ting: retten til at fremstille eksemplarer af værket (kopiering) og retten til at gøre værket tilgængeligt for almenheden (f.eks. ved at vise det på internettet eller i en udstilling). Denne eneret er tidsbegrænset, men varer i en betydelig periode. Den gælder nemlig indtil 7el for almenheden. Denne eneret varer indtil 70 år efter ophavsmandens død. Først herefter bliver værket frit at bruge for alle.

Hvis du som bruger ønsker at anvende et billedkunstnerisk værk på en måde, der falder ind under rettighedshaverens eneret – altså kopiere det, distribuere det, vise det offentligt osv. – så kræver det som hovedregel, at du indhenter tilladelse fra rettighedshaveren. Der findes visse særregler i ophavsretsloven, der i specifikke situationer tillader brug uden forudgående tilladelse, men disse er undtagelser, og man skal være helt sikker på, at ens brug falder ind under en sådan særregel.

Hvordan får man så tilladelse? I de fleste tilfælde sker det ved, at du retter direkte henvendelse til den relevante rettighedshaver. Dette kan være fotografen selv, et galleri, eller en anden person eller organisation, der har overtaget rettighederne. I andre tilfælde kan tilladelsen gives af en forvaltningsorganisation. Disse organisationer repræsenterer en stor gruppe rettighedshavere og administrerer brugen af deres værker, ofte mod betaling af en licens. Det kan gøre processen med at opnå tilladelse nemmere, især hvis man skal bruge billeder fra mange forskellige ophavsmænd.

Konsekvenserne ved at bruge et billedkunstnerisk værk uden den nødvendige tilladelse og uden at ens brug er dækket af en særregel, kan være alvorlige. Du risikerer at skulle betale erstatning til rettighedshaveren for den uberettigede brug. Erstatningen kan dække både det økonomiske tab, som rettighedshaveren har lidt, og i visse tilfælde også godtgørelse for den krænkelse, brugen udgør. Udover erstatning kan ulovlig brug af ophavsretligt beskyttede værker også medføre straf i form af bøde eller endda fængsel. Dette understreger vigtigheden af altid at afklare rettighederne, før man bruger et fotografi.

Forstå Billedformater og Størrelser for Print

Når du skal printe dine fotografier, er det afgørende at have styr på billedets dimensioner og sideforhold. Sideforholdet beskriver forholdet mellem billedets bredde og højde. Forskellige kameratyper og printstørrelser opererer med forskellige standarder for sideforhold.

Billeder taget med et almindeligt digitalt lommekamera har typisk et sideforhold på 3:4. Dette betyder, at for hver 3 enheder i bredden er der 4 enheder i højden (eller omvendt, afhængig af billedets orientering). Et eksempel på en sådan billedstørrelse i pixels kunne være 1200 x 1600 pixels. Billeder med et 3:4 sideforhold passer typisk godt til fotopapir i størrelsen 10 x 13,3 cm.

Større kameraer, såsom digitale spejlreflekskameraer, anvender derimod oftest et sideforhold på 2:3. Dette format er bredere i forhold til højden end 3:4 formatet. Et eksempel kunne være 1200 x 1800 pixels. Sideforholdet 2:3 svarer til det gamle analoge standardformat for negativer og print. Dette format, typisk printet i størrelsen 10 x 15 cm, passer ind i de fleste traditionelle fotoalbums og standardrammer. Derfor er 10x15 cm print stadig meget udbredt.

Det er vigtigt at være opmærksom på sideforholdet, når du bestiller print. Hvis dit billedes sideforhold ikke matcher papirets sideforhold, vil billedet enten blive beskåret, eller der vil komme hvide kanter, for at få billedet til at passe.

Der findes dog undtagelser fra standardstørrelserne. For eksempel nævnes store plakater i størrelserne 40 cm og 50 cm. Disse printes altid i faste størrelser, der følger 2:3 formatet, nemlig 40 x 60 cm og 50 x 75 cm. Hvis du ønsker at printe en plakat i disse størrelser, anbefales det derfor kraftigt, at din billedfil allerede har et sideforhold på 2:3 for at undgå beskæring eller forvrængning.

Hvad gør man så, hvis man har et billede med et 3:4 sideforhold (f.eks. fra et lommekamera) og ønsker at printe det i et 2:3 format (f.eks. 10x15 cm eller en stor plakat)? Du bliver nødt til at justere billedets dimensioner. Lad os tage eksemplet med et billede på 1600 x 1200 pixels (hvor 1600 er den lange side og 1200 er den korte side). For at opnå sideforholdet 2:3 baseret på den lange side på 1600 pixels, skal du beregne den nye længde på den korte side. Beregningen er som følger:

• Tag den lange side af billedet: 1600 pixels.
• Forholdet for 2:3 er 2/3.
• Beregn den nye korte side ved at dividere den lange side med 3 og gange resultatet med 2.
• Indsæt værdierne: 1600 pixels / 3 = 533,33...
• Gang resultatet med 2: 533,33... * 2 = 1066,66...
• Rund op eller ned til nærmeste hele pixel (teksten bruger 1067): Den korte side må reduceres til ca. 1067 pixels.

Det nye billede, der har et sideforhold tæt på 2:3, vil altså have dimensionerne 1067 x 1600 pixels (eller 1600 x 1067 pixels, afhængig af orienteringen). Denne proces indebærer typisk beskæring af billedet, da du fjerner en del af billedinformationen fra den korte side for at opnå det ønskede sideforhold.

Sammenligning af Sideforhold og Printstørrelser

At vælge det korrekte sideforhold eller forberede billedet korrekt før print sikrer, at dine billeder fremstår, som du ønsker, uden uønsket beskæring eller hvide kanter.

Ofte Stillede Spørgsmål om Ophavsret og Størrelse

Her er svar på nogle hyppige spørgsmål baseret på den information, vi har gennemgået:

Kan man kopiere et fotografi uden tilladelse?
Nej, som hovedregel kan man ikke kopiere et fotografi uden tilladelse fra ophavsretshaveren, medmindre ens brug er tilladt efter en særregel i ophavsretsloven.

Hvordan beskytter ophavsretten billedkunstneriske værker?
Ophavsretten beskytter billedkunstneriske værker ved at give skaberen eneret til at råde over værket, herunder ved at fremstille eksemplarer og gøre det tilgængeligt for almenheden. Denne ret opstår automatisk ved værkets skabelse, hvis det har tilstrækkelig originalitet.

Skal man registrere sin ophavsret til et fotografi?
Nej, der er intet krav om registrering af ophavsret, og der findes ikke et offentligt register over ophavsretshavere.

Hvor længe varer ophavsretten til et fotografi?
Ophavsretten varer indtil 70 år efter ophavsmandens død.

Hvad er konsekvenserne ved at bruge et fotografi uden tilladelse?
Uautoriseret brug kan medføre krav om erstatning til rettighedshaveren samt straf i form af bøde eller fængsel.

Hvilket sideforhold har billeder fra et digitalt lommekamera typisk?
Billeder fra et almindeligt digitalt lommekamera har typisk et sideforhold på 3:4.

Hvilket sideforhold har billeder fra et digitalt spejlreflekskamera typisk?
Billeder fra større spejlreflekskameraer har typisk et sideforhold på 2:3.

Hvilken standard printstørrelse passer bedst til et 3:4 billede?
Et 3:4 billede passer typisk til fotopapir i størrelsen 10 x 13,3 cm.

Hvilken standard printstørrelse passer bedst til et 2:3 billede?
Et 2:3 billede passer typisk til fotopapir i størrelsen 10 x 15 cm, som er det gamle analoge standardformat.

Hvilket sideforhold anbefales til store plakater i størrelserne 40x60 cm og 50x75 cm?
Til disse plakatstørrelser anbefales det at bruge en billedfil med sideforholdet 2:3.

Hvordan konverterer man et billede fra 4:3 (eller 3:4) til 2:3 format med dimensioner 1600x1200 pixels?
Hvis den lange side er 1600 pixels, skal den korte side beregnes som (1600 / 3) * 2, hvilket giver ca. 1067 pixels. Det nye billede vil have dimensionerne 1067 x 1600 pixels.

Afsluttende Bemærkninger

At navigere i fotografiets verden kræver både kreativitet og teknisk forståelse samt respekt for juridiske rammer. Ved at forstå ophavsretten sikrer du, at dine egne værker er beskyttede, og at du bruger andres værker lovligt. Ved at kende til billedformater og sideforhold sikrer du, at dine billeder præsenteres bedst muligt, især når de skal printes. Disse grundlæggende principper er essentielle for enhver, der arbejder seriøst med fotografi.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Fotografi: Ophavsret og Billedstørrelser, kan du besøge kategorien Fotografi.