TV-serien 1864 var et af de mest ambitiøse og dyre projekter i dansk tv-historie. Med et budget på hele 173 millioner kroner og instruktion af den anerkendte Ole Bornedal, skabte serien enorme forventninger allerede inden premieren. Serien, der bygger løst på Tom Buk-Swientys bog 'Slagtebænk Dybbøl', dykker ned i tiden op til og under Danmarks nederlag i den 2. Slesvigske Krig. Centralt i fortællingen står skæbnerne for en række karakterer, heriblandt de to brødre Peter og Laust, hvis liv flettes sammen med de store historiske begivenheder. Mange seere har spekuleret over, hvem der mon leverede præstationen som den ene af disse centrale brødre – hvem spiller Peter i 1864?
Hvem Spiller Peter i 1864? Skuespilleren Bag Karakteren
Rollen som Peter i DR's store historiske drama 1864 spilles af den danske skuespiller Jens Sætter-Lassen. Jens Sætter-Lassen portrætterer den ene af de to brødre fra landet, der melder sig frivilligt til krigen. Peter er en ung mand, hvis liv ligesom broren Lausts, påvirkes dybt af krigen og tiden omkring 1864. Han er også involveret i et trekantsdrama med broren Laust og proprietærdatteren Inge. Jens Sætter-Lassen er en del af en skuespillerfamilie, og hans far, Søren Sætter-Lassen, medvirkede også i tv-serien, hvilket tilføjede endnu et lag til seriens besætning af anerkendte danske skuespillere.
Om Serien 1864: Et Kolossalt Projekt med Store Ambitioner
1864 er en dansk tv-drama serie i otte dele, instrueret af Ole Bornedal. Serien behandler Danmarks nederlag i den 2. Slesvigske Krig, en central og traumatisk begivenhed i dansk historie. Inspireret af Tom Buk-Swientys bog, satte serien sig for at skildre denne periode med et hidtil uset budget for dansk tv-drama – 173 millioner kroner. Projektet blev muliggjort gennem en ekstraordinær bevilling fra Kulturministeriet på 100 millioner kroner, samt investeringer fra norske, svenske og tyske tv-stationer, fonde og produktionsselskabet Miso Film. Dog trak Norsk filminstitutt senere deres støtte på 2 millioner kroner, da filmen angiveligt ikke levede op til deres krav om antallet af nordmænd involveret i produktionen.
Indspilningerne til serien begyndte i april 2013 og strakte sig over cirka 100 dage. Optagelserne fandt sted både i Danmark, specifikt på Fyn (Hagenskov og Hvidkilde), og i Tjekkiet, hvor de store krigsscener blev iscenesat. Skyttegrave og skanser blev rekonstrueret på en nedlagt russisk militærbase nær Prag. Optagelserne i Tjekkiet var udfordrende, blandt andet på grund af en hedebølge med temperaturer op til 43 grader, hvilket resulterede i hedeslag hos flere medvirkende i de tykke uldkostumer. Ole Bornedal har dog rost de tjekkiske filmmedarbejdere for deres professionalisme og dygtighed til store historiske produktioner.
Serien væver en parallel handling ind i nutiden (2014), hvor den unge utilpassede Claudia (spillet af Sarah-Sofie Boussnina) finder en gammel dagbog skrevet af Inge. Gennem Claudias læsning af dagbogen for en gammel godsejer, Baron Severin, knyttes fortid og nutid sammen, og seeren får indblik i begivenhederne i 1864 fra et personligt perspektiv.
Karaktererne, Kærlighed og Krig: Historien om Peter og Laust
Kernepunktet i 1800-talsfortællingen er brødrene Peter og Laust (spillet af Jakob Oftebro). De vokser op på landet midt i 1800-tallet. Deres beslutning om at melde sig som frivillige til krigen i 1864 er dybt personlig; deres far (spillet af Lars Mikkelsen) var blevet såret og døde senere som følge af sine kvæstelser pådraget i Treårskrigen i 1850. Denne familiære tragedie motiverer brødrene til at træde i faderens fodspor, om end under andre og endnu mere skæbnesvangre omstændigheder.
Udover krigens gru er et centralt element i brødrenes historie deres fælles kærlighed til proprietærdatteren Inge (spillet af Marie Tourell Søderberg). Inge fungerer også som seriens fortæller gennem sin dagbog. Trekantsdramaet mellem Peter, Laust og Inge intensiveres, da Inge bliver gravid, og faderskabet viser sig at tilhøre Laust. Inge tager senere sammen med sin veninde Sofia (spillet af Zinnini Kumar Levy) til fronten for at finde Laust, men en fejlagtig melding om brødrenes død får hende til at melde sig som sygeplejerske ved felthospitalet. Karakteren Peter skildres som en god og retskaffen person, hvilket blandt andet fremhæves i en anmeldelse af seriens sidste afsnit, hvor han kontrasteres med en mere negativ karakter.
Andre vigtige historiske figurer portrætteres også, heriblandt D.G. Monrad (spillet af Nicolas Bro), hvis fremstilling blev genstand for betydelig debat. Bornedals egen familie medvirkede også i serien; hans kone Helle Fagralid, datteren Fanny Bornedal og deres fireårige søn havde roller. Også Søren Sætter-Lassen medvirkede sammen med sin søn Jens, der altså spillede Peter.
Fra Seertalssucces til Stormfuld Debat: Modtagelsen af 1864
1864 opnåede pæne seertal fra starten. Premiereafsnittet blev set af 1,690 millioner seere, hvilket var på niveau med andre store DR-dramaserier som Forbrydelsen og Arvingerne, dog ikke helt så højt som Krøniken i sin storhedstid. Seertallet faldt en smule i de følgende afsnit, men stabiliserede sig på et højt niveau, med et gennemsnit på 1,341 millioner seere over hele sæsonen.
På trods af de gode seertal var den danske modtagelse af serien yderst blandet og præget af en livlig debat, der strakte sig ud over tv-anmeldelserne og ind i den politiske sfære. Serien blev bredt rost for sit visuelle udtryk, som mange anmeldere betegnede som imponerende, filmisk og med en international kvalitet. Fotograf Dan Laustsen blev fremhævet for at realisere instruktørens vision og skabe billeder af stor skønhed.
Kritikken var dog mindst lige så markant. Mange anmeldere og kommentatorer kritiserede seriens fortælletempo, karaktertegning (nogle blev opfattet som karikerede) og især den historiske nøjagtighed. Debatten om 'kunstnerisk frihed' versus 'historisk korrekthed' rasede. Eksempler som Johanne Louise Heibergs tætte forhold til D.G. Monrad blev fremhævet som historisk ukorrekte friheder. Fremstillingen af D.G. Monrad som en potentielt sindslidende og 'lallende nar' var særligt omstridt og blev kritiseret af flere historikere og personer med indsigt i Monrads liv, selvom historikeres egne tolkninger af Monrads personlighed ikke er entydige.
Den mest intense debat opstod dog omkring seriens angivelige politiske undertoner. Forfatter Carsten Jensen så serien som en kritik af nutidens højrefløj og nationalisme, mens Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard kaldte serien 'tendentiøs' og mente, den politiserede uden skam, blandt andet ved at drage paralleller mellem krigen i 1864 og Danmarks engagement i Afghanistan, samt ved at inkludere karakterer af sigøjnerslægt som en kommentar til nutidens udlændingepolitik. Ole Bornedal selv afviste at have haft en politisk intention med serien, men ønskede blot at fortælle en historie om krig og kærlighed. Denne 'ansvarsfralæggelse' blev dog også kritiseret af nogle kommentatorer. Debatten fortsatte selv efter seriens afslutning, blandt andet med en retorisk fejde mellem Bornedal og Pia Kjærsgaard.
Selv tekniske aspekter af produktionen kom i fokus, herunder en sag om social dumping, hvor tjekkiske arbejdere angiveligt ikke blev behandlet efter danske overenskomster. Produktionsselskabet Miso Film rettede dog op på dette.
På de sociale medier, især Twitter, var serien også genstand for stor opmærksomhed og mange kommentarer, hvoraf en stor del var negative eller ironiske.
En rundspørge blandt seere viste, at 54 procent var delvist eller helt enige i, at serien var god, mens 27 procent var uenige. En anden undersøgelse fandt, at kun 16 procent syntes, at tv-serien var pengene værd.
Seriens Arv og Indvirkning
På trods af eller måske netop på grund af den store debat, skabte 1864 en fornyet interesse for krigen og perioden omkring 1864. Historiecenter Dybbøl Banke oplevede en markant stigning i besøgstallet både før og især efter seriens premiere, hvilket tydeligt illustrerer seriens evne til at engagere publikum i et stykke vigtig danmarkshistorie.
Serien fik også international opmærksomhed. Visningsrettighederne blev solgt til BBC i Storbritannien, hvor serien blev vist på BBC4, ligesom tidligere danske successer som Forbrydelsen og Borgen. Den britiske modtagelse var generelt mere positiv end den danske, med anmeldere der roste ambitionen, kvaliteten og det fængslende drama, selvom der også var visse forbehold.
1864 blev nomineret til fem Robert-priser i 2015, herunder for Årets danske tv-serie og fire skuespillerpriser. Dog måtte serien se sig slået i alle kategorier af en anden populær DR-serie, Arvingerne.
Ofte Stillede Spørgsmål om 1864
Hvem spiller Peter i TV-serien 1864?
Rollen som Peter spilles af den danske skuespiller Jens Sætter-Lassen.
Hvad handler serien 1864 om?
Serien handler om Danmarks nederlag i den 2. Slesvigske Krig i 1864, set gennem øjnene på forskellige karakterer, herunder brødrene Peter og Laust, og med en parallel handling i nutiden.
Hvem instruerede 1864?
Serien er skrevet og instrueret af Ole Bornedal.
Hvad var budgettet for 1864?
1864 var det dyreste tv-drama produceret i Danmark med et budget på 173 millioner kroner.
Var serien 1864 historisk korrekt?
Seriens historiske korrekthed var genstand for stor debat. Instruktøren Ole Bornedal har forklaret, at der blev taget kunstneriske friheder for at skabe et dramatisk velfungerende værk, hvilket førte til kritik fra historikere og kommentatorer.
Hvor blev 1864 filmet?
Optagelserne fandt sted på Fyn i Danmark (Hagenskov, Hvidkilde) og i Tjekkiet, især til de store krigsscener.
Hvordan blev serien 1864 modtaget?
Modtagelsen var meget blandet. Serien havde gode seertal og blev rost for sit visuelle udtryk, men blev kritiseret for historisk nøjagtighed, tempo og politiske undertoner. Den skabte en voldsom offentlig og politisk debat.
Vandt 1864 nogen priser?
1864 blev nomineret til fem Robert-priser i 2015, men vandt ingen. Den tabte i alle nominerede kategorier til DR's serie Arvingerne.
Rollen som Peter i 1864, spillet af Jens Sætter-Lassen, er en central del af seriens menneskelige drama midt i de store historiske begivenheder. Selvom serien som helhed delte vandene og affødte intense diskussioner om historie, politik og kunst, står karaktererne Peter og Laust tilbage som omdrejningspunktet for fortællingen om uskyldens tab og krigens konsekvenser i et afgørende øjeblik i danmarkshistorien.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Manden Bag Peter i DR's 1864: Et Portræt, kan du besøge kategorien Fotografi.