Grundtvigs Vision: Skolen For Livet

I 1800-tallets Danmark, en tid præget af store samfundsændringer og en spirende demokratisk bevidsthed, stod præsten, digteren og filosoffen N.F.S. Grundtvig frem med en radikal idé: en skole for hele folket. Han var, som mange af sin tids oplysningstænkere, overbevist om samfundsudviklingens potentiale for fremskridt. Men for at dette fremskridt kunne realiseres fuldt ud, mente Grundtvig, at det var afgørende, at den brede befolkning, især de store, ulærde lag på landet, blev oplyst og dannet. Hans vision var klar: at give almindelige mennesker den indsigt, de behøvede for at kunne agere som ansvarsfulde, deltagende borgere i samfundslivet. Dette var kernen i hans motivation for at grundlægge det, der siden er blevet kendt som folkehøjskolen – en skole, der ikke skulle være et supplement til de eksisterende uddannelser, men et helt nyt fundament for folkets dannelse.

Grundtvig så højskolen som et sted for ungdommen, hvor de kunne opnå en dybere forståelse af samfundet, der ville sætte dem i stand til at tage kvalificeret stilling til dets indretning og fremtidige udvikling. Det var en skole, der skulle bygge bro mellem den enkeltes liv og det større fællesskab, en skole, der skulle ruste borgerne til at deltage aktivt i det spirende demokrati.

Oplysning i En Ny Demokratisk Tidsalder

Grundtvigs tanker om oplysning udviklede sig i takt med Danmarks overgang fra enevælde til folkestyre, kulminerende med Grundloven i 1849. Selvom han i begyndelsen var skeptisk over for demokratiet, endte han med at acceptere det, idet han erkendte dets potentiale for at give folket en stemme. Det vigtigste for Grundtvig var, at denne stemme var kritisk og selvstændig i forhold til magten, uanset om den udgik fra en konge eller en folkevalgt regering. At have en sådan stemme krævede ikke kun ytringsfrihed – det krævede også en myndig og oplyst befolkning, der var i stand til at vurdere og kritisere.

Han mente, at de eksisterende uddannelsesinstitutioner, især elitens latinskoler, var utilstrækkelige til dette formål. Latinskolerne fokuserede på klassiske kundskaber, som Grundtvig anså for at være afkoblede fra den virkelige verden og det virkelige livs udfordringer. De gav ikke den altafgørende "Oplysning om Livet", som han mente var nødvendig for at kunne navigere i samfundet og deltage i den offentlige samtale. Grundtvig kaldte derfor latinskolerne for "døde skoler", i skarp kontrast til sin egen vision, som han yndede at kalde "Skolen for Livet". Denne distinktion understregede hans grundlæggende overbevisning om, at uddannelse skulle være levende, relevant og direkte forbundet med den enkeltes og samfundets virkelighed.

Indholdet af "Skolen for Livet"

Selvom Grundtvig aldrig fuldt ud specificerede en detaljeret læseplan for sin ideelle højskole, foreslog han flere gange, at der skulle oprettes en folkelig højskole i Sorø, som han kaldte "Akademiet i Soer". Han mente principielt, at skolens indhold skulle følge med samfundsudviklingen og formes af dem, der drev skolen. Dog fandt han det nødvendigt, i lyset af sin tids situation, at pege på visse essentielle områder.

I skyggen af samtidens krige var Grundtvig bekymret for Danmarks overlevelse som nation. Han anså det for nødvendigt med en både politisk og kulturel oprustning af folket. Derfor skulle højskolen prioritere undervisning i det danske sprog, i dansk historie, i dansk folkesang, i den danske statsforfatning og lovgivning, samt i dansk kulturgeografi og dansk litteratur. Disse fag skulle styrke den nationale identitet og give borgerne en dybere forståelse for deres eget samfund og dets rødder. Men oplysningen skulle række videre end det nationale; indsigt i naturvidenskab og indblik i verdenshistoriens betydning for nutiden var ligeledes vigtige elementer i den brede oplysning, der skulle finde sted på højskolen og i samfundet som helhed. Det handlede om at danne hele mennesket og give det redskaber til at forstå både sin nære omverden og den større verden.

Pædagogiske Idealers Betydning

Grundtvigs pædagogiske principper var lige så revolutionerende som hans idé om selve skolen. Selvom han var præst, insisterede han på, at undervisning i religion hørte hjemme i kirken, ikke i skolen. I skolen måtte intet hindre den frie samtale, der skulle være grundlaget for al undervisning og udveksling af erfaringer. Han brød sig ikke om eksamen, som han betragtede som en form for forhør, der modvirkede den naturlige udvikling og nysgerrighed. Et centralt element i Grundtvigs pædagogiske ideal var netop, at undervisning aldrig måtte kvæle menneskets medfødte nysgerrighed. Læringen skulle drives af lyst og samtale, ikke af tvang og udenadslære.

Grundtvigs "historisk-poetiske skoletanker", med særligt fokus på historie og litteratur som de væsentligste fag for folkelig dannelse, har haft stor betydning. Han mente, at disse fag bedst kunne vække liv i ånden og give indsigt i livets store spørgsmål og menneskelige erfaringer. Men som nævnt, fastholdt han, at skolen måtte formes af de mennesker, der drev den, hvilket har været en ledetråd for højskolens udvikling siden.

Arven Efter Grundtvig: Fra Rødding til Nutiden

Selvom Grundtvigs drøm om et "Akademi i Soer" aldrig blev til virkelighed i den form, han forestillede sig, satte hans tanker sig dybe og varige spor i dansk samfundsliv og uddannelsestradition. Den første grundtvigske folkehøjskole blev oprettet i Rødding i Slesvig i 1844. Grundtvig gav sin fulde tilslutning til ideen ved et folkemøde på Skamlingsbanken samme år, men havde ellers begrænset direkte indflydelse på den konkrete udformning af skolen i Rødding, som ofte kaldes en "bondeskole".

I de følgende år blev der stiftet flere højskoler. Mest betydningsfuld for højskolens udvikling var dog den skole, Christen Kold grundlagde nær Ryslinge på Fyn i 1851. Kolds skole blev model for den særlige kostskoleform og det tætte samliv, der siden har kendetegnet folkehøjskolerne. Kold var stærkt inspireret af Grundtvig, men der var også forskelle. Mest markant var Kolds overbevisning om, at skolen gerne måtte være religiøst forkyndende, hvilket stod i modsætning til Grundtvigs ønske om adskillelse af skole og kirke.

Efter nederlaget i Den Anden Slesvigske Krig i 1864 oplevede højskolebevægelsen et markant boom. Krigen understregede behovet for national oplysning og styrkelse af folket indefra, og mange af de vigtigste skoler, der blev grundlagt i denne periode, var dybt inspireret af Grundtvigs ideer om dannelse og oplysning. Konceptet om folkelig dannelse – at give almindelige mennesker den indsigt, der sætter dem i stand til at deltage i samfundslivet – blev centralt.

Højskolerne har altid virket i et marked, hvor evnen til at tiltrække elever har været afgørende for overlevelse. Udskiftningen blandt skoler har historisk set været stor. Siden 1850'erne har folkehøjskolerne også modtaget statstilskud, hvilket har betydet, at de har skullet tilpasse sig skiftende krav fra staten for at opnå støtte. Dette har påvirket skolernes udvikling og udbud over tid.

I anden halvdel af det 20. århundrede er variationen i højskolernes udbud øget betydeligt. Nogle skoler blev mere politisk orienterede, andre mere filosofiske, mens atter andre fokuserede på kreative og praktiske fag. Mange skoler specialiserede sig inden for idræt og sport. Tekniske fag har spillet en mindre rolle, med en bemærkelsesværdig undtagelse: vindmøllernes historie er tæt forbundet med folkehøjskolerne, der tidligt så potentialet og underviste i området.

Friheden Som Gennemgående Princip

Et af de mest konstante og karakteristiske træk ved folkehøjskolen, fra Grundtvigs tid til i dag, er friheden. Det er friheden fra den traditionelle skoles krav om eksamen, en frihed som Grundtvig selv værdsatte højt, da han så eksamen som et forhør snarere end en del af en udviklende samtale. Det er også friheden til at stifte skoler baseret på egne pædagogiske eller ideologiske principper og, om nødvendigt, friheden til at lukke igen, hvis man ikke kan tiltrække elever. En højskole kan ikke hvile på laurbærrene; den skal konstant bevise sin relevans for hvert nyt hold elever.

For eleverne er friheden ligeledes central: friheden til at vælge skole og fag ud fra interesse og nysgerrighed. For skolerne er det friheden til at udbyde undervisning "efter eget hjerte", baseret på skolens specifikke profil og pædagogiske tilgang. Denne gensidige frihed mellem skole og elev understøtter Grundtvigs oprindelige idé om en skole drevet af lyst og samtale, fokuseret på livets oplysning snarere end på formel kvalifikation.

Grundtvigs Højskole i Hillerød: En Arvtager

Som et konkret eksempel på Grundtvigs vedvarende indflydelse findes i dag Grundtvigs Højskole i Hillerød. Skolen, der blev grundlagt i 1856, er en af de ældste eksisterende grundtvigske højskoler. Den ligger under 40 kilometer fra København og rummer omkring 120 elever, typisk i alderen 18-27 år. Skolen lever op til Grundtvigs principper om frihed og elevindflydelse ved ikke at have faste faglinjer. I stedet sammensætter eleverne selv deres eget skema ud fra et bredt udbud af fag, hvor kun et enkelt A-fag følger dem gennem hele opholdet. Dette giver eleverne mulighed for at dykke ned i netop de emner, der vækker deres nysgerrighed, og forme deres eget dannelsesforløb.

Skolen afholder to lange ophold årligt, forår og efterår, samt kortere sommerkurser. Denne struktur afspejler også højskolens tradition for at tilbyde intensive, fællesskabsbaserede læringsperioder, der giver plads til fordybelse, samtale og personlig udvikling – præcis i Grundtvigs ånd.

Sammenligning: Latinskole vs. Højskole

For bedre at forstå Grundtvigs motivation for at skabe højskolen, er det nyttigt at se på, hvad han mente, den skulle tilbyde i modsætning til den daværende latinskole:

Denne sammenligning tydeliggør Grundtvigs ønske om at skabe en fundamental anderledes skoleform, der var rodfæstet i folkets liv og behov, og som havde til formål at styrke den enkelte og fællesskabet i en tid med store forandringer.

Ofte Stillede Spørgsmål om Grundtvig og Højskolen

Hvorfor grundlagde Grundtvig en højskole?

Grundtvig grundlagde folkehøjskoleideen for at oplyse og danne den brede danske befolkning, især landbefolkningen, så de kunne deltage aktivt og ansvarsfuldt i samfundslivet og det nye demokrati. Han mente, at den eksisterende eliteuddannelse ikke gav den nødvendige "Oplysning om Livet".

Hvad var "Skolen for Livet" ifølge Grundtvig?

"Skolen for Livet" var Grundtvigs betegnelse for folkehøjskolen. Han så den som en skole, der skulle forberede unge mennesker på at leve et oplyst og deltagende liv i samfundet, i modsætning til de "døde skoler" (latinskolerne), der fokuserede på teoretisk viden afkoblet fra virkeligheden.

Hvordan adskilte højskolen sig fra latinskolerne?

Højskolen fokuserede på "Oplysning om Livet", folkelig dannelse, dansk sprog og historie, samtalebaseret undervisning og fri nysgerrighed. Latinskolerne fokuserede på klassiske kundskaber, udenadslære og eksamen, og Grundtvig mente, de var afkoblet fra den virkelige verden.

Hvilke fag var vigtige for Grundtvig på højskolen?

Grundtvig fremhævede især dansk sprog, dansk historie, dansk folkesang, dansk statsforfatning og lovgivning, dansk kulturgeografi og dansk litteratur som vigtige for national styrkelse. Derudover inkluderede han naturvidenskab og verdenshistorie for at give en bredere indsigt. Han betragtede historie og litteratur som de mest essentielle fag for folkelig dannelse.

Ville Grundtvig have religiøs forkyndelse på højskolen?

Nej, Grundtvig mente, at undervisning i religion hørte til i kirken. På højskolen skulle intet spærre vejen for den frie samtale, og han ønskede en klar adskillelse af skole og kirke i forhold til undervisningens indhold.

Hvor blev den første grundtvigske højskole grundlagt?

Den første grundtvigske folkehøjskole blev grundlagt i Rødding i Slesvig i november 1844.

Hvilken betydning havde Christen Kold for højskolen?

Christen Kold grundlagde en højskole nær Ryslinge i 1851, som blev model for den karakteristiske kostskoleform og det tætte samliv, der har præget folkehøjskolerne siden.

Hvad betyder "folkelig dannelse" i Grundtvigs optik?

Folkelig dannelse handler om at give almindelige mennesker indsigt i forhold, der sætter dem i stand til at deltage som ansvarsfulde og kritiske borgere i samfundslivet. Det er mere end blot viden; det er evnen til at reflektere og handle i verden.

Er der en specifik "Grundtvigs Højskole" i dag?

Ja, der findes en skole kaldet Grundtvigs Højskole i Hillerød, som blev grundlagt i 1856. Den er en af de ældste eksisterende skoler i den grundtvigske tradition og følger principperne om frihed og elevindflydelse.

Hvad er et gennemgående træk ved højskoletraditionen?

Friheden er et gennemgående træk: frihed fra eksamen, frihed til at stifte skoler, frihed for elever til at vælge skole og fag efter interesse, og frihed for skoler til at udbyde undervisning.

Grundtvigs Varige Indflydelse

Selvom mere end 150 år er gået siden Grundtvigs død, lever hans tanker om oplysning, dannelse og den frie, livsoplysende skole i bedste velgående i Danmark. Folkehøjskolen har udviklet sig, tilpasset sig skiftende tider og samfundsbehov, men kernen i Grundtvigs vision – at skabe en skole for livet, der ruster borgere til at deltage aktivt, kritisk og oplyst i demokratiet og samfundet – er fortsat dybt forankret. Hans opgør med udenadslære og fokus på samtale, nysgerrighed og personlig udvikling har ikke kun præget højskolerne, men også haft indflydelse på det øvrige danske skolesystem, selvom der fortsat diskuteres, hvordan balancen mellem dannelse og faglige krav bedst opretholdes i en globaliseret verden. Grundtvigs ønske om en myndig, oplyst befolkning, der kan tage stilling til sin egen virkelighed, er lige så relevant i dag, som det var i 1800-tallet.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Grundtvigs Vision: Skolen For Livet, kan du besøge kategorien Fotografi.