How to get rid of image banding in Photoshop?

Fjern bånddannelse i Photoshop

Har du nogensinde stødt på de irriterende striber eller bånd af farve, der dukker op over glatte eller ensfarvede områder i dit billede, mens du bruger Photoshop? Du ved, som når du har en smuk blå himmel eller en ensartet baggrund, og pludselig er der denne mærkelige bånddannelse, der ødelægger det samlede udseende? Frygt ej! Jeg er her for at hjælpe dig med at forstå, hvad der forårsager bånddannelse i første omgang, og vise dig, hvordan du fjerner det ved hjælp af Photoshop.

Lad os starte med de dårlige nyheder: Bånddannelse er en af de irriterende ting, der kan være ret stædige at slippe helt af med i et digitalt billede. Hvorfor er det sådan? Jo, bånddannelse er primært et resultat af digital kompression. Når du har et område med ensfarvet farve, der skifter fra lys til mørk eller har en subtil tonevariation, skal de pixels, der repræsenterer denne overgang, vises på din skærm. Men når vi ser et billede på en computer, er det, vi ser, en komprimeret repræsentation af de tilgængelige pixels. Desværre kan denne kompression introducere artefakter som bånddannelse i billedet, blandt andet.

How to remove color banding in Photoshop?
ESSENTIALLY, THE PROCESS FOR REMOVING BANDING IN PHOTOSHOP GOES LIKE THIS:1Start with a flattened image in Photoshop.2Duplicate the layer.3Click on the new copy.4Go to Filter -> Blur -> Surface blur.5Set the threshold to around 20.6On the radius, start at 0 and move up in small increments until the original bands disappear.

Interessant nok er bånddannelse normalt ikke mærkbar i det originale RAW-billede. Det har tendens til at blive mere tydeligt, når du begynder at redigere og justere ting som eksponering, toner og skygger. Det er der, det virkelig begynder at vise sit grimme ansigt.

Nu til de gode nyheder: Bånddannelse er primært et resultat af, hvordan din skærm gengiver billedet for at sikre hurtig indlæsning og hurtige forhåndsvisninger. Du har måske bemærket, at sociale medieplatforme ofte komprimerer billeder endnu mere, hvilket kan forværre problemet med bånddannelse. Men her er lyspunktet: Medmindre bånddannelsen faktisk er til stede i det originale billede af en anden årsag (hvilket er ret sjældent), vil den ikke vise sig på print. Når du printer et billede, blander farverne sig naturligt med blækket og papiret, og enhver bånddannelse har tendens til at forsvinde. Så du kan i det mindste være sikker på, at dine prints, produkter og vægkunst vil være fri for bånddannelse (jubii!).

Men lad os se det i øjnene, denne viden hjælper ikke meget, når du vil dele dine fotos online, og alt, hvad du kan se, er bånddannelse, bånddannelse og mere bånddannelse. Dog er sagen den: De fleste kunder vil ikke rigtig bemærke eller blive generet af bånddannelsen. Og hvis de tilfældigvis opdager det, kan du altid forklare dem, hvad bånddannelse er, og berolige dem med, at det ikke vil vise sig i deres prints eller fysiske produkter. Puha!

I dette indlæg vil jeg dykke dybere ned i bånddannelsens verden. Jeg vil forklare, hvad det er, hvorfor det opstår, og vigtigst af alt, vil jeg guide dig gennem alle de trin, du kan tage for at minimere eller endda helt fjerne bånddannelse fra dine digitale billeder ved hjælp af de kraftfulde værktøjer i Photoshop. Så gør dig klar til at sige farvel til de irriterende farvebånd og genoprette skønheden i dine fotos!

Indholds

Hvad er bånddannelse, og hvorfor opstår det?

Som nævnt er bånddannelse de synlige striber eller trin i en farveovergang, der burde være glat. Dette sker typisk i områder med bløde gradienter, som for eksempel en himmel, en væg med ensartet farve, eller en vignet. Hovedårsagen er den begrænsede farvedybde, som digitale billeder bruger til lagring. De fleste billeder, vi ser online eller arbejder med som JPEG, er 8-bit billeder. Et 8-bit billede kan repræsentere 256 forskellige toner eller farveniveauer pr. farvekanal (rød, grøn, blå). Når du har et stort område, der skifter gradvist fra én lysstyrke eller farve til en anden over en lang afstand, og der kun er 256 trin til rådighed, kan hvert trin blive synligt som et bånd.

Forestil dig en lang rampe. Hvis rampen er meget lang og kun har 256 trin fra bunden til toppen, vil hvert trin være ret stort og mærkbart. Hvis rampen derimod havde tusindvis af trin, ville overgangen føles meget glattere. Bånddannelse er som de store, mærkbare trin på rampen.

Bånddannelse forværres under redigering, fordi justeringer som lysstyrke, kontrast, eller farvekorrektioner kan strække de eksisterende farvetoner ud. Når du strækker de 256 tilgængelige trin ud over et endnu større område, bliver 'hullerne' mellem trinnene – altså båndene – mere tydelige.

Arbejde i 16-bit farvedybde i Photoshop er en effektiv måde at forebygge bånddannelse på. Et 16-bit billede kan indeholde over 65.000 toner pr. farvekanal. Med så mange flere trin til rådighed er risikoen for synlig bånddannelse dramatisk reduceret, selv under kraftig redigering. RAW-filer indeholder typisk 12-14 bit data, hvilket giver et meget bedre udgangspunkt end en 8-bit JPEG.

Sådan minimerer eller fjerner du bånddannelse i Photoshop

Selvom det er bedst at undgå bånddannelse ved at arbejde i høj bitdybde, er der situationer, hvor du står med et 8-bit billede, der allerede viser problemet. Heldigvis findes der teknikker i Photoshop til at afhjælpe dette. Grundlæggende bygger de fleste metoder til at fjerne bånddannelse på at tilføje en anden form for 'artefakt' til billedet for at forstyrre de glatte overgange, hvor bånddannelsen er synlig. De mest almindelige metoder involverer tilføjelse af støj, sløring eller tekstur.

Det er vigtigt at understrege, at disse metoder ofte fungerer bedst, når de anvendes lokalt kun på de områder, der er ramt af bånddannelse. Brug af lagmasker er afgørende for at begrænse effekten til de problematiske områder og undgå at påvirke detaljer eller andre dele af billedet, hvor effekten ikke er ønsket.

Metode 1: Tilføjelse af støj (Noise)

Idéen bag denne teknik er at 'bryde' de glatte, båndede overgange ved at introducere tilfældig variation i farvetonerne – det, vi kalder støj eller korn. Dette gør overgangene mindre abrupte og skjuler båndene.

Før du anvender støj, er det en god praksis at arbejde ikke-destruktivt. Opret et 'Stamp Visible' lag (Shift+Ctrl+Alt+E på Windows eller Shift+Command+Option+E på Mac) øverst i dine lag. Konverter dette lag til et Smart-objekt (højreklik på laget -> 'Konverter til Smart-objekt'). Dette giver dig mulighed for at justere filterindstillingerne senere, hvis nødvendigt.

1a. Tilføjelse af korn via Camera Raw Filter

Gå til Filter > Camera Raw Filter. I Camera Raw Filter, find 'Effekter' (fx) panelet. Her kan du tilføje 'Korn'. Juster 'Mængde' (Amount), 'Størrelse' (Size) og 'Grovhed' (Roughness). En god start kan være Mængde omkring 20, Størrelse 30 og Grovhed 40, men eksperimenter for at finde det, der passer bedst til dit billede. Denne metode giver ofte et mere organisk, filmisk korn end den traditionelle 'Tilføj støj' funktion.

1b. Tilføjelse af støj via 'Tilføj støj' funktionen

En anden metode er at bruge Photoshops indbyggede 'Tilføj støj' filter. Opret et nyt tomt lag over dit billede. Fyld dette lag med 50% grå (Rediger > Fyld, vælg 50% grå). Sæt lagets blandingstilstand til 'Overlay'. Gå derefter til Filter > Støj > Tilføj støj. Vælg 'Ensartet' (Uniform) eller 'Gaussisk' (Gaussian) distribution. 'Gaussisk' ser ofte mere naturligt ud. Vælg 'Monokromatisk' (Monochromatic) for at undgå farvestøj, medmindre du ønsker det. Start med en lille mængde, f.eks. 1-3% for ensartet eller 5-10% for Gaussisk, og juster indtil bånddannelsen er mindre synlig. Fordelen ved denne metode på et separat lag er, at du nemt kan justere opaciteten eller blandingstilstanden for at finjustere effekten.

En specialiseret form for tilføjelse af støj kaldes dithering. Denne teknik bruges ofte i digital lyd og video, men også i billedbehandling ved konvertering til lavere bitdybder eller begrænsede farvepaletter. Dithering forsøger at simulere farver, der ikke er tilgængelige, ved at sprede pixels med tilgængelige farver. Dette skaber en kornlignende tekstur, der kan bryde bånddannelse. Når du gemmer eller eksporterer billeder, især i formater med begrænset farvedybde, kan du ofte vælge at anvende dithering.

Metode 2: Tilføjelse af sløring (Blur)

Tankegangen her er at udjævne farveovergangene yderligere ved at anvende sløring. Dette lyder måske kontraintuitivt, da bånddannelse i sig selv er en form for manglende udjævning, men specifikke sløringsfiltre kan bruges til at afhjælpe problemet.

Også her anbefales det at arbejde på et Smart-objekt eller et separat lag med en maske.

How to get rid of color banding?
WHAT CAN BE DONE TO REDUCE COLOR BANDING?1Avoid low-contrast, subtle gradients. ...2Output a higher bit depth image format. ...3Minimize color correction in post. ...4Use Dithering. ...5Avoid compressing the final deliverable as much as possible. ...6Use a fancy high bit depth monitor?

2a. Gaussisk sløring (Gaussian Blur)

Traditionel Gaussisk sløring (Filter > Sløring > Gaussisk sløring) kan i sig selv faktisk *forårsage* bånddannelse, hvis den anvendes for kraftigt på et 8-bit billede med bløde overgange. Dog kan en meget lille mængde Gaussisk sløring (radius 0.1-1.0 pixels) bruges *efter* du har tilføjet støj. Dette kan hjælpe med at gøre den tilføjede støj mindre digital og mere organisk, så den ligner filmkorn, og dermed bedre skjuler bånddannelsen.

2b. Overfladesløring (Surface Blur)

Overfladesløring (Filter > Sløring > Overfladesløring) er et mere sofistikeret sløringsfilter. Det er designet til at sløre områder med ensfarvet farve eller bløde overgange, samtidig med at det bevarer detaljer og kanter. Dette gør det potentielt effektivt til at bekæmpe bånddannelse uden at ødelægge vigtige dele af billedet som ansigter, teksturer eller skarpe kanter.

Overfladesløring har to hovedindstillinger: Radius og Tærskel (Threshold). Radius bestemmer, hvor langt filteret kigger efter pixels at sløre. Tærskel bestemmer, hvor stor forskellen i farve eller lysstyrke mellem pixels må være, før de ikke længere inkluderes i sløringen. Ved at justere tærsklen kan du fortælle filteret, at det kun skal sløre områder, hvor farveforskellene er små – præcis der hvor bånddannelsen opstår – og undgå områder med store farveforskelle, som typisk er detaljer og kanter.

Start med en relativt høj Radius (f.eks. 20-50 pixels) og en lav Tærskel (f.eks. 5-15 niveauer). Øg gradvist Tærsklen, indtil bånddannelsen forsvinder, men vær forsigtig, så du ikke slører for mange detaljer. Denne metode er ofte meget effektiv, især i kombination med en smule tilføjet støj bagefter for at sikre en helt glat overgang.

Metode 3: Tilføjelse af tekstur

En anden kreativ tilgang er at tilføje en subtil tekstur til billedet, specifikt over de områder med bånddannelse. Ligesom støj, bryder teksturen de glatte overgange og gør båndene mindre synlige.

Find en passende teksturfil (f.eks. en let lærredstekstur, papirtekstur eller endda en støjtekstur). Placer teksturfilen som et nyt lag øverst i dine lag. Juster størrelsen, så den dækker det ønskede område. Sæt teksturlagets blandingstilstand til 'Overlay' eller 'Soft Light' og reducer opaciteten betydeligt (f.eks. 5-20%). Målet er ikke at gøre teksturen tydeligt synlig, men blot at bruge dens variation til at bryde båndene. Du kan også bruge en lagmaske til at begrænse tekstureffekten til de områder, hvor bånddannelsen er et problem. Hvis teksturen er farvet, kan du tilføje et 'Sort/Hvid' justeringslag som en klippemaske (clipping mask) til teksturlaget for at gøre den monokromatisk.

Metode 4: Brug af Stænk-filteret (Spatter)

Denne metode er ældre og mindre anbefalelsesværdig i dag, da den kun fungerer på 8-bit billeder og er mindre fleksibel end de andre teknikker. Den er gemt i Photoshops 'Filter Gallery'. Gå til Filter > Filter Gallery > Penselstrøg (Brush Strokes) > Stænk (Spatter). Dette filter bryder båndene med en stænk-lignende tekstur. Du kan justere 'Sprøjteradius' (Spray Radius) og 'Glathed' (Smoothness). Typisk en radius omkring 25 og glathed på 1. Selvom det kan fjerne bånddannelse, giver det ofte et kunstigt resultat og er mindre effektivt end støj eller overfladesløring.

Oversigt over metoder til fjernelse af bånddannelse

Her er en hurtig oversigt over de diskuterede metoder:

Metode Værktøj/Filter Fordele Ulemper Bedst til
Tilføj støj/korn Camera Raw Filter (Korn) eller Filter > Støj > Tilføj støj Effektiv til at bryde bånd, kan give organisk look Introducerer støj, kan se digitalt ud hvis overdrevet De fleste tilfælde af bånddannelse, især store, glatte områder
Tilføj sløring Filter > Sløring > Overfladesløring Kan udjævne overgange mens detaljer bevares Kan sløre detaljer hvis tærskel er for høj, kan forværre bånd i 8-bit hvis forkert anvendt (Gaussisk) Områder hvor du vil bevare skarphed i nærheden af båndene
Tilføj tekstur Teksturlag med blandingstilstand (Overlay/Soft Light) Kreativ løsning, kan tilføje visuel interesse Kræver passende tekstur, kan se kunstigt ud hvis overdrevet Når du ønsker at tilføje et specifikt look eller har en relevant tekstur

Forebyggelse er bedre end helbredelse

Den bedste måde at håndtere bånddannelse på er at forebygge det. Her er et par tips:

  • Fotografer i RAW: RAW-filer indeholder mere data (højere bitdybde) og er mindre komprimerede end JPEG, hvilket giver et bedre udgangspunkt for redigering uden bånddannelse.
  • Arbejd i 16-bit i Photoshop: Når du åbner RAW-filer eller starter et nyt dokument til redigering, arbejd i 16-bit farvedybde (Billede > Tilstand > 16 bit/kanal). Dette giver dig langt flere toner at arbejde med og reducerer risikoen for bånddannelse markant under redigering. Konverter først til 8-bit, når du er færdig med al redigering og skal gemme til web eller dele.
  • Vær forsigtig med kraftige justeringer: Store, abrupte justeringer af lysstyrke, kontrast eller farvetoner i områder med bløde gradienter kan hurtigt fremprovokere bånddannelse, især i 8-bit billeder.
  • Brug Dithering ved eksport: Når du gemmer billeder i formater, der bruger lavere bitdybde (f.eks. 8-bit JPEG), kan det hjælpe at aktivere dithering i gemmeindstillingerne. Dette kan bryde de synlige bånd.

Ofte Stillede Spørgsmål om Bånddannelse

Her er svar på nogle almindelige spørgsmål vedrørende bånddannelse:

Q: Vil bånddannelse altid være synlig på print?
A: Nej, typisk ikke. Bånddannelse er primært et digitalt fænomen, der opstår pga. begrænset farvedybde og skærmgengivelse. Når et billede printes, blander blækket sig på papiret på en måde, der normalt udjævner overgangene og skjuler bånddannelsen.

Q: Hvorfor ser jeg bånddannelse på sociale medier, men ikke i Photoshop?
A: Sociale medieplatforme komprimerer billeder yderligere for at spare båndbredde og fremskynde indlæsning. Denne ekstra kompression kan forværre eller afsløre bånddannelse, der måske ikke var tydelig i din redigerede fil i Photoshop.

Q: Er 16-bit filer meget større end 8-bit?
A: Ja, en 16-bit fil indeholder dobbelt så meget farveinformation som en 8-bit fil, så filstørrelsen vil være større. Dette er dog en acceptabel pris at betale for at undgå bånddannelse under redigering.

Q: Kan bånddannelse opstå i sort/hvid billeder?
A: Ja, absolut. Bånddannelse handler om overgange i lysstyrke (toner), ikke kun farve. En sort/hvid gradient kan udvise bånddannelse ligesom en farvegradient, hvis der ikke er tilstrækkeligt mange gråtoner til at repræsentere en glat overgang.

Q: Hvilken metode er bedst til at fjerne bånddannelse?
A: Der er ikke én 'bedste' metode, da det afhænger af billedet og graden af bånddannelse. Ofte giver en kombination af at tilføje en lille smule støj (f.eks. via Camera Raw Filter) og derefter bruge Overfladesløring på et separat lag eller Smart-objekt, maskeret til kun at påvirke de ramte områder, de bedste og mest naturlige resultater.

Opsummering

Bånddannelse opstår, når overgangene mellem toner ikke er glatte, typisk i områder med ensartede farver eller bløde gradienter, og der ikke er tilstrækkelig farveinformation (bitdybde) til at udfylde overgangene jævnt. For at minimere bånddannelse bør du altid arbejde i den højest mulige bitdybde (helst 16-bit) under redigering og fotografere i RAW.

Hvis du står med et billede, der allerede viser bånddannelse, kan du bruge Photoshop-teknikker til at afhjælpe det. De mest effektive metoder involverer at tilføje støj, anvende sløring (især Overfladesløring) eller tilføje en subtil tekstur. Det er afgørende at anvende disse metoder lokalt ved hjælp af lagmasker for kun at påvirke de områder, hvor bånddannelsen er synlig, og undgå at ødelægge detaljer i resten af billedet.

Jeg håber, at denne artikel har givet dig en bedre forståelse af bånddannelse og de værktøjer, du kan bruge i Photoshop til at bekæmpe det. Med de rette teknikker kan du genskabe glatte overgange og sikre, at dine digitale billeder ser bedst muligt ud, både på skærmen og (selvom det sjældent er et problem der) på print.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Fjern bånddannelse i Photoshop, kan du besøge kategorien Fotografering.

Avatar photo

Franne Voigt

Mit navn er Franne Voigt, jeg er en 35-årig fotograf fra Danmark med en passion for at fange øjeblikke og dele mine erfaringer gennem min fotoblog. Jeg har arbejdet med både portræt- og naturfotografi i over et årti, og på bloggen giver jeg tips, teknikker og inspiration til både nye og erfarne fotografer. Fotografi er for mig en måde at fortælle historier på – én ramme ad gangen.

Go up

Når du klikker på , Accepter, accepterer du, at cookies gemmes på din enhed for at forbedre navigeringen på siden, analysere brugen af den og samarbejde med vores undersøgelser til markedsføring. Mere information