Cecil Beatons Ikoniske Portrætter af Royalty

Sir Cecil Beaton (1904-1980) var en britisk fotograf, dagbogsskriver, designer og maler, hvis arbejde spændte over mode, portrætter og krigsfotografi. Han er især kendt for sine glamourøse og teatralske portrætter, der fangede essensen af det 20. århundredes mest fremtrædende personligheder. Hans evne til at kombinere storslåethed med en følelse af intimitet gjorde hans billeder uforglemmelige. Selvom han fotograferede mange berømtheder, er hans portrætter af den britiske kongefamilie, især Dronning Elizabeth II, blandt hans mest kendte og betydningsfulde værker, der i høj grad formede monarkiets offentlige image i midten af århundredet.

Beatons karriere som royal fotograf begyndte for alvor i 1939, da han blev inviteret til at fotografere Dronning Elizabeth, dronningegemalen af Kong George VI. Denne invitation var, ifølge Beaton selv, en dristig nyskabelse, da hans arbejde på det tidspunkt stadig blev betragtet som revolutionært og utraditionelt. Disse tidlige billeder, udgivet kort efter Anden Verdenskrigs udbrud, præsenterede en følelse af kontinuitet og storslåethed fra et Storbritannien før krigen. Gennem flere krigstidsfotograferinger af dronningen og hendes familie forstærkede Beaton sit syn på et tilsyneladende urokkeligt monarki og dokumenterede samtidig forvandlingen af Prinsesse Elizabeth fra ung pige til ung kvinde.

De Berømte Royale Portrætter

Et af de mest mindeværdige tidlige portrætter af Prinsesse Elizabeth blev taget i 1942, da hun stadig var en ung prinsesse. Beaton, der på det tidspunkt var en succesfuld modefotograf, blev bedt om at fotografere hende i Buckingham Palace. Disse tidlige sittings lagde grunden til et forhold, der strakte sig over tre årtier, hvor Beaton blev inviteret til at fotografere Dronningen ved mange betydningsfulde lejligheder.

Beatons royale portrætter er karakteriseret ved deres teatralske flair og glamour. Han brugte ofte malede baggrunde for at skabe en følelse af historisk dybde og storslåethed. For eksempel fotograferede han den unge Dronning mod en malet baggrund, der forestillede Henrik VII's Lady Chapel i Westminster Abbey. Dette gav billedet en tidløs og majestætisk kvalitet. Ud over baggrunde brugte Beaton også rekvisitter, herunder blomster plukket fra sin egen have. Kaskader af roser, nelliker, liljer og hortensier fyldte ofte rummet mellem baggrunden og den portrætterede og var en essentiel del af at skabe hans idealiserede, pastorale scener.

Beatons dagbøger giver detaljerede indblik i kompleksiteten af hver sitting. Han beskrev den intense planlægning og spænding forud for fotograferingerne samt presset for at opnå det perfekte skud. Hans evne til at fange både monarkiets pragt og en sjælden intimitet adskilte hans arbejde. Han formåede at skabe billeder, der mindede om historisk royal portrætmaleri, men med den umiddelbarhed og personlighed, som kun fotografi kan formidle.

Fotograferinger ved Betydningsfulde Lejligheder

Gennem årene dokumenterede Beaton vigtige milepæle i Dronningens liv. Da Prinsesse Elizabeth fødte sit første barn, Prins Charles, den 14. november 1948, valgte hun efter sin mors forslag Beaton til at fotografere den nyfødte prins. Han tog billeder af Prins Charles kun to dage før dåben. For denne lejlighed bestilte han en ny baggrund, som hans assistenter installerede i Music Room i Buckingham Palace. Beaton brugte både et stort 8x10 inch kamera og et mindre Rolleiflex kamera under denne sitting. Han huskede, hvordan prinsens mor, Dronning Elizabeth, sad ved vuggen og med nysgerrighed, stolthed og morskab så på hans bevægelser.

Beaton fortsatte med at fotografere Dronningens andre børn kort efter deres fødsler: Prinsesse Anne i 1950, Prins Andrew i 1960 og Prins Edward i 1964. Disse ømme portrætter viste en mere intim og afslappet side af det royale familieliv og fremstillede Dronningen som en figur, som enhver forælder kunne relatere til. I modsætning til de storslåede Coronation-billeder fangede disse familieportrætter en følelse af normalitet inden for det royale liv.

Et af højdepunkterne i Beatons karriere var uden tvivl fotograferingen på Dronning Elizabeth II's Coronation Day den 2. juni 1953. Millioner af mennesker fulgte processionen og overværede investeringen af Storbritanniens yngste regent siden Dronning Victoria. For mange symboliserede Coronation begyndelsen på en ny æra – en tid med optimisme og innovation, som pressen døbte 'den nye Elizabethanske æra'.

Beaton deltog selv i ceremonien i Westminster Abbey sammen med 8.000 andre gæster. Han sad på en balkon tæt på det store organs piber og nedfældede sine indtryk af den glorværdige begivenhed i livlige prosaverker og sort blæk-skitser. Efter ceremonien vendte han tilbage til Buckingham Palace for at foretage de sidste forberedelser til den officielle portrætfotografering.

I dette strålende portræt bar Dronningen Imperial State Crown, en kopi af den, der blev lavet til Dronning Victorias Coronation. Hun holdt scepteret med korset i højre hånd, afbalanceret af kuglen (orb) i venstre. På højre hånd bar hun Coronation-ringen, et symbol på, at regenten er 'gift' med staten. På begge håndled bar hun armills, gyldne armbånd, der symboliserede oprigtighed og visdom. Beaton fangede Dronningens majestæt og den historiske betydning af øjeblikket med enestående dygtighed.

Udviklingen i Beatons Stil

Over tid ændrede Beatons tilgang til royal portrætfotografering sig markant. I årtiet mellem Prinsesse Annes og Prins Andrews fødsler skiftede fokus. Al opmærksomhed blev nu rettet mod de portrætterede selv, og en skarp hvid baggrund erstattede de tidligere års udførlige, rokokoinspirerede baggrunde. Denne stilændring afspejlede muligvis et ønske om mere moderne og direkte portrætter.

Den sidste fotografering, Beaton foretog af Dronning Elizabeth II, fandt sted i sommeren 1968, forud for hans kommende udstilling på National Portrait Gallery. Han følte sig ængstelig før sittingen, idet han i sin dagbog skrev om de store vanskeligheder: "Vores synspunkter, vores smag er så forskellige. Resultatet er et kompromis mellem to mennesker, og skæbnen spiller en stor rolle."

Til denne sitting valgte Beaton enkle hvide og blå baggrunde med en intention om at være "skarp, klar og modig". Portrætterne blev en triumf og viste Dronningen i et mere kontemplativt og tidløst lys. Et særligt kraftfuldt billede fra denne serie viser Dronningen iført Admiral's Boat Cloak mod en blå baggrund. Ved at eliminere de storslåede regalier og funklende kjoler, der ses i andre portrætter, skabte Beaton et billede, der fokuserede på monarken selv.

Andre Berømte Motiver

Udover sit omfattende arbejde med kongefamilien fotograferede Cecil Beaton et væld af andre kendte personligheder fra kunstens, kulturens og samfundets verden. Hans portrætter af disse figurer er ligeledes blevet ikoniske og vidner om hans alsidighed og unikke stil. Blandt hans mest berømte billeder af ikke-royale personer finder man:

• Salvador Dali og hans kone, Gala (1936)
• Katherine Hepburn (1940)
• Wing Commander Neil (1940)
• Marilyn Monroe (1956)
• Scener fra filmen My Fair Lady (1964)
• Coco Chanel (1965)
• Twiggy (1968)

Disse billeder viser Beatons evne til at indfange personligheden og æraen for sine motiver, hvad enten det var surrealistiske kunstnere, Hollywood-stjerner, krigshelte, modeikoner eller supermodeller. Han bragte altid sin karakteristiske flair for komposition og lys til sine sittings, hvilket resulterede i billeder, der stadig fascinerer i dag.

Arven og Arkivet

Cecil Beatons betydelige arkiv af royale portrætter blev testamenteret til hans sekretær, Eileen Hose. I 1987 testamenterede hun igen arkivet til Victoria and Albert Museum (V&A) i London, hvor det nu opbevares og er tilgængelighed for forskning og udstilling. Dette sikrer, at Beatons uvurderlige bidrag til portrætfotografi og dokumentationen af den britiske monarki vil blive bevaret for fremtidige generationer.

Ofte Stillede Spørgsmål

Fotograferede Cecil Beaton Dronning Elizabeth II?
Ja, Cecil Beaton fotograferede Dronning Elizabeth II ved mange lejligheder over en periode på mere end 30 år, startende da hun var ung prinsesse i 1942 og fortsættende gennem hendes Coronation og ind i slutningen af 1960'erne. Hans royale portrætter er blandt hans mest berømte værker.

Hvilket kamera brugte Cecil Beaton til sine royale portrætter?
Teksten nævner specifikt, at Beaton brugte både et stort 8x10 inch kamera og et mindre Rolleiflex kamera under fotograferingen af den spæde Prins Charles i 1948. Det er sandsynligt, at han brugte forskelligt udstyr afhængigt af sittingen og den ønskede effekt, men disse to kameraer er nævnt i forbindelse med en specifik royal fotografering.

Hvor kan jeg se Cecil Beatons royale portrætter?
Cecil Beatons arkiv af royale portrætter blev testamenteret til Victoria and Albert Museum (V&A) i London. Museet har tidligere afholdt udstillinger med hans værker, og hans billeder er en del af deres permanente samling, selvom de muligvis ikke altid er udstillet. Arkivet er tilgængeligt for forskning.

Cecil Beatons bidrag til fotografiet, især hans evne til at fange personlighed og skabe tidløse billeder, cementerer hans plads som en af det 20. århundres mest betydningsfulde fotografer. Hans ikoniske portrætter, især af Dronning Elizabeth II, forbliver et vigtigt visuelt vidnesbyrd om en svunden tid og de mennesker, der formede den.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Cecil Beatons Ikoniske Portrætter af Royalty, kan du besøge kategorien Fotografi.