Udtrykket "at blive photoshoppet" er blevet en fast del af sproget, langt ud over fotograferingskredse. Det bruges ofte til at beskrive ethvert billede, der ser ud til at være blevet ændret eller forbedret digitalt. Men hvad betyder det egentlig i praksis, når vi siger, at et foto er photoshoppet? I bund og grund refererer det til processen med at redigere eller manipulere et digitalt billede ved hjælp af software.

Oprindeligt stammer udtrykket fra navnet på et specifikt program: Adobe Photoshop. Dette program, som først blev lanceret i 1990, revolutionerede billedbehandling og er siden blevet industristandard for professionel fotoredigering og grafisk design. På grund af programmets udbredelse og kraftfulde funktioner er navnet blevet synonymt med digital billedmanipulation, uanset hvilket program der faktisk er blevet brugt til redigeringen.
Så når et foto er photoshoppet, betyder det, at det har gennemgået en eller anden form for digital billedbehandling efter, at det blev taget. Denne behandling kan variere enormt i omfang og formål, fra simple justeringer for at forbedre billedets udseende til komplekse ændringer, der fundamentalt ændrer dets indhold eller virkelighed.
Hvorfor "Photoshopper" man billeder?
Der er utallige årsager til, at fotografer og billedredigerere vælger at redigere billeder. Nogle af de mest almindelige formål inkluderer:
- Forbedring af billedkvaliteten: Dette kan involvere justering af lysstyrke, kontrast, farvemætning og hvidbalance for at få billedet til at se mere levende og korrekt ud, som øjet måske opfattede scenen.
- Korrektion af fejl: Fjernelse af uønskede elementer som støvpletter på sensoren, ledninger i baggrunden, eller endda små urenheder i huden på et portræt. Beskæring for at forbedre kompositionen falder også ind under denne kategori.
- Kunstnerisk udtryk: Redigering kan bruges til at skabe en bestemt stemning, anvende filtre, konvertere til sort-hvid, eller endda kombinere flere billeder for at skabe surrealistiske eller abstrakte værker.
- Kommercielle formål: Inden for reklame og modeindustrien bruges redigering ofte til at "perfektionere" modeller eller produkter, fjerne rynker, glatte hud, ændre kropsformer eller farver for at gøre dem mere tiltalende for forbrugeren.
- Genoprettelse: Ældre, beskadigede fotos kan restaureres digitalt ved at fjerne ridser, pletter og genskabe falmede farver.
Almindelige "Photoshopping" Teknikker
Digital billedredigering omfatter et bredt spektrum af teknikker. Her er nogle af de mest udbredte:
Grundlæggende Justeringer
Dette er de mest almindelige former for redigering og anses ofte for at være en naturlig del af den digitale fotoproces, ligesom man tidligere justerede i mørkekammeret. Det inkluderer:
- Lysstyrke og Kontrast: Gør billedet lysere eller mørkere og justerer forskellen mellem de lyseste og mørkeste områder.
- Farvebalance og Mætning: Justerer farvetonerne i billedet for at rette op på farvestik eller for at forstærke farvernes intensitet.
- Hvidbalance: Sikrer at hvide farver fremstår neutralt hvide, uanset belysningen under optagelsen.
- Beskæring (Cropping): Ændrer billedets størrelse og fjerner uønskede områder for at forbedre kompositionen.
- Skarphed: Øger detaljernes synlighed i billedet.
Retouchering
Retouchering fokuserer typisk på at forbedre specifikke dele af billedet, ofte i portrætter eller produktbilleder. Dette kan omfatte:
- Hududglatning: Reducerer synligheden af porer, rynker eller pletter.
- Fjernelse af uønskede objekter: Sletteselementer som pletter, ledninger, eller endda personer i baggrunden.
- Tandblegning eller øjenforbedring: Gør tænder hvidere eller øjne lysere og mere klare.
- Formjustering: Små justeringer af krops- eller ansigtsformer.
Manipulation
Dette er den form for redigering, der ofte fører til diskussioner om ægthed. Manipulation indebærer mere drastiske ændringer, der kan ændre billedets oprindelige betydning eller skabe en ny virkelighed. Eksempler inkluderer:
- Sammensætning (Compositing): Kombinering af elementer fra flere forskellige billeder til ét.
- Ændring af baggrunde: Udskiftning af den oprindelige baggrund med en anden.
- Tilføjelse eller fjernelse af store objekter: Indsættelse af elementer, der ikke var til stede, eller fjernelse af centrale objekter.
- Drastisk ændring af farver eller lys: Skabelse af scener, der ikke svarer til virkeligheden (f.eks. en dagscene der laves om til nat).
Det er vigtigt at forstå, at der er en glidende overgang mellem simpel forbedring og decideret manipulation. Hvor grænsen trækkes, afhænger ofte af formålet med billedet og det publikum, det er tiltænkt.
Er "Photoshopped" altid negativt?
Udtrykket "photoshopped" har ofte en negativ klang, især når det bruges til at antyde, at et billede er urealistisk eller vildledende. Men som nævnt dækker det over alt fra simple korrektioner til dybdegående manipulation. At justere lys og farver i et foto er for de fleste fotografer lige så naturligt som at vælge det rigtige objektiv eller indstille kameraet korrekt.
Problemet opstår, når redigeringen skjules eller bruges til at vildlede. Inden for journalistik er der strenge etiske regler for, hvor meget et billede må redigeres, fordi billedet her forventes at repræsentere virkeligheden så nøjagtigt som muligt. Inden for kunst, mode eller reklame er der derimod ofte større frihed, da formålet er at skabe et æstetisk tiltalende eller overbevisende billede, snarere end en objektiv gengivelse af virkeligheden.
Debatten om billedbehandling og dens indvirkning på kropsbillede og samfundets skønhedsidealer er også en vigtig del af diskussionen omkring "photoshoppede" billeder, især i lyset af sociale medier og den konstante strøm af (ofte redigerede) billeder, vi eksponeres for.

Ikke kun Photoshop: Andre Billedredigeringsprogrammer
Selvom "Photoshop" er blevet et generisk udtryk, er der mange andre softwareprogrammer, der bruges til billedredigering og manipulation. Nogle af de mest populære alternativer inkluderer:
- Adobe Lightroom: Ofte brugt til organisering og grundlæggende/avanceret redigering af store mængder fotos, især RAW-filer.
- GIMP (GNU Image Manipulation Program): Et gratis og open source alternativ til Photoshop, der tilbyder mange lignende funktioner.
- Affinity Photo: Et populært, engangskøb alternativ, der er kendt for sin hastighed og funktionalitet.
- Capture One: Foretrukket af mange professionelle fotografer, især inden for studio- og modefotografi, for sin farvehåndtering og tethering-funktioner.
- Online redigeringsværktøjer: Mange webbaserede værktøjer og mobilapps tilbyder også redigeringsmuligheder, ofte med fokus på filtre og simple justeringer.
Så selvom et billede er "photoshoppet", er det ikke nødvendigvis lavet med Adobe Photoshop. Udtrykket er snarere et udtryk for, at billedet har gennemgået en digital billedbehandling.
Sammenligning af Redigeringsteknikker
| Teknik | Beskrivelse | Formål typisk | Påvirker virkeligheden? |
|---|---|---|---|
| Grundlæggende Justeringer (Lys, kontrast, farve, beskæring) |
Ændring af toneværdier, farver og billedets ramme. | Forbedre billedkvalitet, korrigere fejl, forbedre komposition. | Minimal (justerer gengivelsen, ikke indholdet). |
| Retouchering (Hud, pletter, små objekter) |
Fjernelse af uønskede detaljer, forbedring af specifikke områder. | "Rense" billedet, forbedre udseendet (f.eks. i portrætter). | Moderat (fjerner/ændrer små detaljer, men bevarer den overordnede scene). |
| Manipulation (Sammensætning, baggrundsskift, store ændringer) |
Tilføjelse, fjernelse eller ændring af centrale elementer; kombination af billeder. | Skabe kunst, reklame, vildlede (potentielt). | Høj (kan ændre billedets betydning og virkelighed markant). |
Ofte Stillede Spørgsmål om Photoshopping
Er det snyd at "photoshoppe" et foto?
Det afhænger helt af konteksten. I kunstnerisk eller kommerciel sammenhæng er det sjældent "snyd", da formålet ikke nødvendigvis er at vise virkeligheden objektivt. I journalistik eller dokumentarfotografi, hvor sandfærdighed er afgørende, kan selv små ændringer betragtes som uetiske eller vildledende.
Kan man se, om et foto er "photoshoppet"?
Nogle gange ja, især hvis manipulationen er klodset udført eller urealistisk. Tegn kan være unaturlige overgange, gentagende mønstre (fra kloning/healing), forvrængede proportioner eller lys og skygger, der ikke stemmer overens. Professionel manipulation kan dog være ekstremt svær at opdage med det blotte øje.
Hvor meget redigering er "for meget"?
Dette er en meget subjektiv grænse. For nogle er enhver ændring ud over grundlæggende lys- og farvejustering "for meget". For andre er redigering en integreret del af den kreative proces. Igen afhænger det af formålet med billedet. En god rettesnor er at spørge sig selv: Vildleder redigeringen publikum om, hvad billedet forestiller?
Bruger professionelle fotografer altid Photoshop?
Mange professionelle bruger Adobe Photoshop til avanceret retouchering og manipulation, men de bruger ofte også Adobe Lightroom eller Capture One til den indledende sortering og grundlæggende redigering af deres billeder. Valget af software afhænger af fotografens workflow og specialisering.
At et foto er photoshoppet betyder altså, at det har været igennem en digital redigeringsproces. Denne proces kan være så enkel som at justere lysstyrken eller så kompleks som at skabe en helt ny, surrealistisk scene. Forståelsen af, hvad "photoshopped" indebærer, er nøglen til at navigere i den visuelle verden, vi lever i, og til at vurdere de billeder, vi ser.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Hvad betyder det at et foto er photoshoppet?, kan du besøge kategorien Redigering.
