Sådan beregner du billedfilens størrelse

Når vi arbejder med digitale billeder, hvad enten det er fotos fra et kamera, scannede dokumenter eller grafik, støder vi konstant på begrebet filstørrelse. Men hvordan bestemmes denne størrelse egentlig? Hvorfor fylder ét billede flere megabytes, mens et andet kun fylder få kilobytes? At forstå, hvordan billedfilens størrelse beregnes, er nøglen til bedre håndtering af dine digitale aktiver, uanset om det handler om lagring, deling eller optimering til web.

Hvad påvirker billedfilens størrelse?

Flere faktorer spiller ind, når den endelige størrelse på en billedfil skal bestemmes. De mest fundamentale elementer, der udgør et digitalt billede og dermed dets datamængde, er:

• Dimensioner: Både fysiske dimensioner (som i inches eller centimeter) for scannede billeder og pixeldimensioner (bredde x højde i pixels) for digitale fotos. Jo større billedet er, jo mere data indeholder det.
• Opløsning: For scannede billeder måles dette ofte i DPI (Dots Per Inch – punkter pr. tomme). En højere DPI betyder flere detaljer pr. tomme og dermed en større fil. For digitale billeder er opløsningen implicit givet ved pixeldimensioner.
• Bitdybde: Dette refererer til mængden af farve- eller toneinformation, der er gemt pr. pixel. En højere bitdybde (f.eks. 24-bit farve i stedet for 8-bit gråtoner) betyder, at hver pixel kræver mere data til at beskrive sin farve eller nuance, hvilket resulterer i en større fil.

Grundlæggende handler filstørrelsen om, hvor mange bits der skal bruges til at beskrive billedet. Jo flere pixels billedet består af (både via dimensioner/opløsning eller pixeldimensioner) og jo mere information der gemmes for hver pixel (via bitdybde), jo flere bits er der i alt.

Formel 1: Beregning for scannede billeder (baseret på fysiske mål og DPI)

Når du scanner et fysisk dokument eller foto, bestemmes filstørrelsen ud fra dokumentets fysiske størrelse, den valgte scanningsopløsning (DPI) og den valgte bitdybde. Forestil dig, at du scanner et dokument, der måler X inches i bredden og Y inches i højden med en opløsning på Z DPI og en bitdybde på B bits per pixel.

Den samlede mængde information (i bits) kan tilnærmelsesvis beregnes ved at multiplicere det scannede områdes 'areal' i 'punkter' med bitdybden. Arealet i punkter er (bredde i inches * DPI) * (højde i inches * DPI), hvilket kan skrives som (bredde * højde * DPI²). Dette multipliceres så med bitdybden for at få det samlede antal bits.

Da filstørrelse typisk angives i bytes, og 1 byte består af 8 bits, skal det samlede antal bits divideres med 8.

Dette fører os til den første formel for beregning af filstørrelse:

Filstørrelse (i bytes) = (højde i inches * bredde i inches * bitdybde * DPI²) / 8

Lad os tage et praktisk eksempel baseret på den medfølgende information: Hvad er filstørrelsen for en US Letter-størrelse side (8.5 x 11 inches) scannet 'bitonalt' (1 bitdybde) ved 100 DPI?

• Højde: 11 inches
• Bredde: 8.5 inches
• Bitdybde: 1 (bitonal betyder kun sort/hvid, 1 bit pr. pixel)
• DPI: 100

Anvend formlen:

Filstørrelse = (11 * 8.5 * 1 * 100²) / 8

Filstørrelse = (11 * 8.5 * 1 * 100 * 100) / 8

Filstørrelse = (93.5 * 10000) / 8

Filstørrelse = 935000 / 8

Filstørrelse = 116875 bytes

Så en bitonal scanning af en US Letter-side ved 100 DPI vil resultere i en fil på cirka 117 KB (da 1 KB er 1024 bytes).

Formel 2: Beregning for digitale billeder (baseret på pixeldimensioner)

For billeder, der stammer direkte fra digitale kilder som et digitalkamera eller grafiksoftware, er udgangspunktet billedets pixeldimensioner. Dette er simpelthen antallet af pixels i bredden ganget med antallet af pixels i højden. Disse dimensioner giver os det samlede antal pixels i billedet.

Den samlede mængde information (i bits) beregnes ved at multiplicere det samlede antal pixels med bitdybden (antal bits pr. pixel).

Igen skal det samlede antal bits divideres med 8 for at få størrelsen i bytes.

Den anden formel for beregning af filstørrelse er derfor:

Filstørrelse (i bytes) = (pixeldimensioner * bitdybde) / 8

Hvor pixeldimensioner er bredde i pixels * højde i pixels.

Lad os bruge eksemplet fra den medfølgende information: Et 24-bit billede fanget med et digitalkamera med pixeldimensioner på 2048 x 3072.

• Pixeldimensioner: 2048 * 3072 = 6291456 pixels
• Bitdybde: 24

Anvend formlen:

Filstørrelse = (6291456 * 24) / 8

Filstørrelse = 151000000 / 8 (cirka)

Filstørrelse = 18874368 bytes

Dette resultat på 18.874.368 bytes er præcis, hvad eksemplet angiver. Dette tal kan virke stort, hvilket fører os til næste punkt: hvordan vi typisk repræsenterer disse store tal.

Forstå enhederne: Bytes, Kilobytes, Megabytes og mere

Som vi har set, kan selv et enkelt billede hurtigt resultere i et stort antal bytes. For at gøre disse tal mere håndterbare bruger vi større enheder, der er baseret på potenser af 2¹⁰ (1024).

Her er en oversigt over de mest almindelige enheder for digital filstørrelse:

Ved at bruge denne tabel kan vi konvertere resultatet fra det digitale kameraeksempel (18.874.368 bytes) til en mere forståelig enhed:

• Til KB: 18.874.368 bytes / 1024 = 18432 KB
• Til MB: 18432 KB / 1024 = 18 MB

Så et billede med pixeldimensioner på 2048x3072 og en bitdybde på 24 har en rå filstørrelse på præcis 18 MB. Dette er den ukomprimerede størrelse. Komprimering (som f.eks. i JPEG-format) kan reducere den faktiske filstørrelse markant, men den rå størrelse er udgangspunktet for datamængden.

Hvorfor er det vigtigt at kende filstørrelsen?

At kunne beregne og forstå filstørrelse er mere end bare en teoretisk øvelse. Det har praktisk betydning i mange scenarier:

• Lagring: Det hjælper dig med at vurdere, hvor meget plads billederne vil optage på din harddisk, hukommelseskort eller i skyen.
• Deling: Det giver dig en idé om, hvor lang tid det vil tage at uploade eller downloade billeder, og om de overholder eventuelle størrelsesbegrænsninger for e-mails eller onlineplatforme.
• Weboptimering: For webdesignere og bloggere er det afgørende at kende og optimere billedstørrelser for hurtigere indlæsningstider på websites.
• Print: Selvom filstørrelse ikke direkte angiver printkvalitet (det gør DPI og pixeldimensioner), er en større fil ofte nødvendig for store print i høj kvalitet.
• Ydeevne: Arbejde med meget store filer kan kræve mere computerkraft og RAM, hvilket påvirker ydeevnen i billedredigeringssoftware.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på de to formler?

Formel 1 bruges typisk til at beregne den rå filstørrelse for scannede billeder, hvor du kender de fysiske mål og scanningsopløsningen (DPI). Formel 2 bruges til at beregne den rå filstørrelse for digitale billeder direkte fra et kamera eller software, hvor du kender billedets pixeldimensioner.

Hvorfor dividerer man med 8 i begge formler?

Beregningerne op til dette punkt giver det samlede antal bits i billedet. Da standardenheden for computerdata er bytes, og 1 byte består af 8 bits, dividerer vi med 8 for at konvertere resultatet fra bits til bytes.

Hvad betyder 'bitonal'?

'Bitonal' betyder, at hver pixel kun kan have én af to værdier, typisk sort eller hvid. Dette kræver kun 1 bit data pr. pixel (0 for sort, 1 for hvid eller omvendt), hvilket resulterer i en meget lille bitdybde og dermed en lille filstørrelse sammenlignet med gråtone- eller farvebilleder.

Påvirker filformatet (f.eks. JPEG, PNG, TIFF) filstørrelsen?

Ja, absolut! Formlerne her beregner den ukomprimerede rå filstørrelse. Filformater som JPEG bruger kompression (der kan være tabsgivende), som reducerer filstørrelsen betydeligt ved at fjerne eller komprimere data. Formater som TIFF eller PNG kan bruge tabsfri kompression eller slet ingen kompression, hvilket resulterer i filer tættere på den rå størrelse, men stadig potentielt mindre end den teoretiske maksimale rå størrelse på grund af effektiv lagring af pixeldata.

Hvad er sammenhængen mellem DPI og pixeldimensioner?

For et digitalt billede, der ikke er beregnet til print, er DPI (eller PPI - Pixels Per Inch) mere en metadata-værdi, der indikerer den tilsigtede printstørrelse ved en given opløsning. Selve filstørrelsen bestemmes af de totale pixeldimensioner og bitdybden (Formel 2). For et scannet billede, hvor du starter med fysiske mål, bestemmer den valgte DPI under scanningen, hvor mange pixels der fanges pr. tomme, og dermed de resulterende pixeldimensioner og filstørrelse (Formel 1). De er tæt forbundne, men bruges forskelligt i beregningen afhængigt af billedets oprindelse.

Ved at mestre disse simple beregninger og forstå de bagvedliggende begreber som bitdybde, DPI og pixeldimensioner, får du et solidt fundament for at arbejde mere effektivt med dine billedfiler i enhver sammenhæng. Det er et uvurderligt værktøj for enhver fotograf, grafiker eller digital bruger.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Sådan beregner du billedfilens størrelse, kan du besøge kategorien Fotografi.