Polaroid Fotografi: Historien Bag Øjeblikket

Der findes noget helt særligt ved øjeblikkelig fotografi. Følelsen af at fange et øjeblik og se det materialisere sig for øjnene af dig, et sekund ad gangen, er en magi, digital fotografering simpelthen ikke kan genskabe. I centrum for denne magi står Polaroid, et navn synonymt med denne unikke form for billedskabelse. Men historien om Polaroid er mere end bare kameraer og film; det er en historie om innovation, kunst og de mennesker, der brugte teknologien til at forevige livets flygtige øjeblikke.

En af de mest bemærkelsesværdige skikkelser i Polaroids verden var Elsa B. Dorfman (1937-2020). Hun var en amerikansk portrætfotograf, der arbejdede i Cambridge, Massachusetts, og blev internationalt anerkendt for sin brug af et stort format Polaroid 20x24 tommer kamera – et af kun seks i verden. Dorfman havde en fascinerende karrierevej; efter en kort periode som lærer på femte klassetrin, bevægede hun sig ind i fotografiens verden via sit arbejde hos Educational Development Corporation. Hendes første salg, et portræt af Charles Olson, indbragte hende 25 dollars i august 1965 og blev brugt på forsiden af en bog. Økonomiske begrænsninger betød, at hun først købte sit eget kamera i 1967, en historie der involverede forfatteren Philip Whalen i Kyoto og Gary Snyder.

Dorfmans hjem på Flagg Street blev centrum for hendes mest kendte udgivelse, 'Elsa's Housebook – A Woman's Photojournal' fra 1974. Denne bog er et fotografisk vidnesbyrd om de mange venner og familiemedlemmer, der besøgte hende i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne. Bogen byder på portrætter af en række kendte personligheder, især fra Beat-generationen, herunder Allen Ginsberg, Gary Snyder, Gregory Corso og Robert Creeley, men også figurer som feministen Andrea Dworkin og hendes fremtidige mand, advokaten Harvey Silverglate. Hun fotograferede også musikere som Jonathan Richman fra The Modern Lovers og Steven Tyler fra Aerosmith. Hendes brug af det sjældne 20x24 Polaroidkamera tillod hende at skabe utroligt detaljerede og livagtige portrætter, der fangede subjekternes essens. Da Polaroid Corporation stoppede produktionen af film i 2008, hamstrede Dorfman et års forbrug af den specifikke film, hendes store kamera brugte. Hendes liv og arbejde blev senere genstand for Errol Morris' dokumentarfilm 'The B-Side: Elsa Dorfman's Portrait Photography' fra 2016. Dorfmans portrætter findes i dag i samlinger på førende museer verden over, hvilket cementerer hendes plads i fotohistorien.

Historien om Polaroid Corporation begynder med fysikeren Edwin Herbert Land. I 1933 fik han patent på polariserende folier, de såkaldte Polaroid-filtre, som fandt anvendelse i alt fra solbriller til videnskabeligt udstyr. Med denne opfindelse grundlagde Land Polaroid Corporation i Boston i 1937. Men det var i 1947, at Land for alvor revolutionerede fotografiens verden. Den 21. februar 1947 præsenterede han 'Land Camera', et kamera der kunne levere et færdigt positivbillede kort efter optagelsen. Den sande innovation lå i filmen: en hurtigudviklingsproces, der overførte negativet til et positiv på stedet. Den første Land Camera (Model 95) blev solgt den 26. november 1948.

I starten var billederne sort-hvide, ofte med et sepia-skær, men i 1963 introducerede Polaroid farvefilmen kaldet Polacolor. Innovationerne fortsatte med diafilm i 1957, en meget lysfølsom film (Type 3000) i 1959 der gjorde blitz unødvendig indendørs, og multifunktionskameraer som MP 3 til reproduktioner i 1961/62. De udviklede også infrarød film og systemer til videnskabelige formål samt ID-2 systemet til fremstilling af sikre identitetskort. Højdepunktet af Lands innovation kom i 1972 med introduktionen af SX-70 systemet. Dette system brugte en ny type film, der udviklede sig selv inden for få minutter, uden behov for at adskille positiv og negativ. Alle filmkomponenter var integreret i det udkastede billede.

Polaroidfilmens grundlæggende princip er en kemisk reaktion, der udløses, når lys rammer specifikke kemikalier i filmen. En Polaroidfilm består typisk af flere lag: et transparent dækark øverst, filmemulsionen i midten og et udviklerlag nederst. Når lys rammer filmen, starter det en kemisk proces. Emulsionen indeholder millioner af små farvestofmolekyler suspenderet i et gelatielag. Lysets påvirkning får disse molekyler til at blive 'aktiveret'. Udvikleren i det nederste lag spredes og trækker de aktiverede farvestofmolekyler op i et klart plastlag, hvor de fanges og danner det endelige billede. Denne proces, der typisk tager omkring 60 sekunder for de tidlige film og flere minutter for nyere integralfilmtyper som SX-70 og 600, er det, der skaber den unikke, øjeblikkelige fremkaldelse.

Polaroidkameraet spiller en essentiel rolle i denne proces. Efter eksponering føres filmen gennem ruller i kameraet, som presser udviklerpastaen jævnt ud over filmen og sikrer en ensartet fremkaldelse. For nyere filmtyper som SX-70 og 600, der bruger integralfilm, skubbes billedet automatisk ud af kameraet af en lille motor, og fremkaldelsen sker derefter uden for kameraet.

Gennem årene har Polaroid udviklet forskellige filmtyper. De to hovedkategorier er:

• Trennbildfilm (Peel-apart film): Dette var den oprindelige type, brugt i Land Camera modellerne. Efter eksponering trækkes filmen og papiret ud af kameraet mellem to ruller, der spreder udviklerpastaen. Efter en kort udviklingstid (30-90 sekunder) trækkes billedet (positivet) af negativet. Negativet kasseres typisk, selvom enkelte sort-hvide filmtyper tillod genbrug efter kemisk efterbehandling. Denne filmtype var følsom over for temperatur, og et 'Cold Clip' til at opvarme filmen nær kroppen blev brugt i koldt vejr. Selve filmpakken bestod af metal og plastik og indeholdt de foldede billedenheder.
• Integralfilm (Integral film): Introduceret med SX-70 systemet i 1973. Her er alle filmens komponenter integreret i det endelige billede, som skubbes ud af kameraet umiddelbart efter eksponering. Billedet udvikler sig derefter for øjnene af beskueren over flere minutter. Denne type film indeholder også et lille fladt batteri, 'Polapulse', som driver kameraets motor og elektronik. Formatet var oprindeligt 7.8x7.9 cm for SX-70 filmen. Efterfølgende kom Type 600 filmen (1981/82), som var mere lysfølsom (ISO 640 vs. SX-70's ISO 160) og krævede en ny generation af kameraer. Image (Spectra) filmen med et større format (9.1x7.9 cm) fulgte for det professionelle marked. Vision (Captiva) filmen (Type 500) introducerede et mindre format (7.3x5.5 cm).

Mekanismen bag SX-70 filmen er et teknisk mesterværk. Magasinet indeholder typisk 8 eller 10 billeder samt Polapulse-batteriet. Hvert billede består af hele 16 lag. Nederst findes de farvefølsomme (RGB) sølvhalogenidlag og de tilhørende farvekobler-udviklerlag (CMY). Øverst er billedmodtagerlaget og dækarket. Når billedet skubbes ud, passerer det mellem ruller, der spreder den alkaliske pasta indeholdende et lystæt 'mørklægningsmiddel' og et hvidt pigment. Pastaen aktiverer farveudviklerne. Hvor lys har ramt, blokerer de udviklede sølvhalogenidkorn farveudviklerne. Hvor lys ikke har ramt, migrerer de resterende farveudviklere op til dæk laget og kombinerer sig med det hvide pigment for at danne farvebilledet. Mørklægningspastaen bliver gradvist transparent, og billedet dukker frem. Denne proces blev forbedret i midten af 70'erne og igen med 'Time Zero Supercolor' filmen i 1980, som udviklede sig endnu hurtigere og havde en hvid udviklerpasta fra start.

Polaroid har produceret et utal af kameramodeller gennem årene. De tidlige Land Camera modeller brugte peel-apart film og var ofte mellemstorformat kameraer. Bedre modeller havde timere til at minde om, hvornår billedet skulle trækkes af. Electric Eye 900 (1960) var det første fuldautomatiske kamera, og Automatic 100 (1963) havde fuldelektronisk lukkertidskontrol. Swinger (1965) var et populært, billigt kamera (ca. $20) med fast lukkertid og blænde. Big Shot (1971-73) var et unikt kamera med fast fokus designet specifikt til portrætter på tæt hold – elsket af kunstnere som Andy Warhol, hvilket gav det kultstatus. SX-70 kameraet (1973) var en banebrydende foldbar spejlrefleksmodel til integralfilmen. Senere modeller af SX-70 fik Sonar-autofokus, et system baseret på ultralyd, der kunne måle afstande og automatisk fokusere kameraet. Entry-level kameraer som Land Camera 1000/OneStep (1977) gjorde SX-70 filmen tilgængelig for et bredere publikum. Der fandtes også professionelle Polaroidkameraer med udskiftelige objektiver, som f.eks. Polaroid 600 SE, der brugte packfilm. Vision (Captiva) serien (1993-97) var mere moderne udseende spejlreflekskameraer til den mindre Type 500 film.

Polaroids innovationskraft stoppede ikke ved stillbilleder. I 1977 introducerede de Polavision, et system til øjeblikkelige 8mm smalfilm. Systemet bestod af et specielt kamera og en fremviser, hvor filmkassetten blev indsat for fremkaldelse og afspilning på en lille skærm. En kassette gav omkring 2 minutter og 35 sekunders spilletid. Teknologien baserede sig på en additiv farveproces med et linjefilter, der også blev brugt i Polachrome, en øjeblikkelig diafilm.

Ud over standardkameraerne udviklede Polaroid også specialløsninger, herunder instant-bagstykker til mellemformatkameraer, populære i studiefotografi til hurtigt at tjekke lys og komposition, samt kameraer til videnskabelig og medicinsk dokumentation (f.eks. MP4, CU5). Polaprinteren var en enhed, der kunne lave øjeblikkelige print fra almindelige 35mm dias.

I den digitale tidsalder forsøgte Polaroid også at finde fodfæste. De samarbejdede om digitale kameraer og lancerede produkter som PoGo, en bærbar printer, der brugte termisk papir til at printe digitale billeder trådløst. Senere har de også udviklet apps, der lader brugere skabe Polaroid-stil videoer (Swing) eller printe billeder fra smartphones (via Cheerz). PolaroidLab er en moderne innovation, der forvandler digitale billeder fra en smartphone til ægte Polaroid print.

Selvom Polaroidfilm og billeder er unikke, kræver de korrekt håndtering og opbevaring for at holde sig bedst muligt. Her er nogle tips:

• Opbevaring af ueksponeret film:Polaroidfilm skal opbevares køligt og tørt, væk fra direkte sollys og varmekilder. Den ideelle temperatur er mellem 13-21°C. Opbevaring i køleskab anbefales (aldrig fryseren). Lad filmen nå stuetemperatur før brug (ca. 1 time). Undgå fugtige miljøer. Opbevar filmen i dens originale emballage indtil brug og tjek udløbsdatoen.
• Fotografering og fremkaldelse:Polaroidfilm elsker lys, især naturligt lys. Brug altid blitz indendørs, medmindre du er i meget stærkt sollys. Temperatur påvirker fremkaldelsen; hold billederne varme (f.eks. i en lomme tæt på kroppen) i koldt vejr og kølige i varmt vejr. Billeder er mest følsomme under fremkaldelsen. Hold dem beskyttet mod lys (vend billedsiden nedad) og undgå at bøje eller ryste dem. Sort-hvide billeder skal beskyttes mod lys i ca. 1 minut, farvebilleder i ca. 6 minutter.
• Pleje af kameraet: Hold rullerne bag filmdøren rene, da hvert billede passerer gennem dem. Hvis de er synligt snavsede, tør dem forsigtigt af med en blød, fugtig klud.
• Opbevaring af færdige billeder:Polaroid billeder kan falme over tid, især hvis de udsættes for direkte sollys, fugt eller ekstreme temperaturer. Kemiske reaktioner i filmen kan også ændre farver og kvalitet over tid. For at forlænge billedernes levetid, opbevar dem i et køligt, tørt sted, væk fra lys og fugt, f.eks. i et album eller en arkivæske.

Her er en hurtig sammenligning af de to primære filmtyper:

Her er svar på nogle ofte stillede spørgsmål om Polaroid:

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvad er Polaroid?
Polaroid er et varemærke, der er mest kendt for sine øjeblikkelige kameraer og film, som kan optage og fremkalde billeder på få minutter.

Hvem opfandt Polaroid?
Det øjeblikkelige fotografi-system blev opfundet af Edwin H. Land, grundlæggeren af Polaroid Corporation.

Hvordan virker en Polaroidfilm?
Polaroidfilm indeholder flere kemiske lag. Når filmen udsættes for lys og derefter presses gennem ruller med udviklerpasta, starter en kemisk reaktion, der overfører farvestofmolekyler for at danne det synlige billede på billedmodtagerlaget.

Fader Polaroid billeder?
Ja, Polaroid billeder er følsomme over for miljømæssige påvirkninger som lys, fugt og temperatur og kan falme eller ændre farve over tid, hvis de ikke opbevares korrekt.

Hvordan opbevarer man Polaroidfilm?
Ueksponeret film bør opbevares køligt og tørt, helst i køleskabet (ikke fryseren), væk fra lys. Færdige billeder bør opbevares i et album eller arkivæske væk fra direkte lys, fugt og ekstreme temperaturer.

Hvor lang tid tager det for et Polaroid billede at udvikle sig?
Udviklingstiden varierer afhængigt af filmtypen og temperaturen. Tidlig peel-apart film tog 30-90 sekunder. Integralfilm som SX-70 tager typisk 10-15 minutter at udvikle helt, mens Type 600 og i-Type film tager 5-10 minutter. Den mest intense del af fremkaldelsen sker inden for de første par minutter.

Konklusion

Fra Edwin Lands videnskabelige nysgerrighed og Elsa Dorfmans kunstneriske portrætter til de mange modeller af kameraer og film, der har fanget utallige øjeblikkelige minder, er Polaroids historie rig og mangfoldig. Selvom virksomheden har gennemgået udfordringer, lever passionen for øjeblikkelig fotografi videre, forstærket af nyere generationer og teknologier som dem fra Polaroid Originals og det nuværende Polaroid B.V. Magien ved at holde et fysisk billede i hånden få minutter efter, det blev taget, forbliver en unik og værdsat oplevelse i en stadigt mere digital verden. Polaroid er mere end bare et kamera; det er et redskab til at indfange og dele livets øjeblikkelige skønhed.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Polaroid Fotografi: Historien Bag Øjeblikket, kan du besøge kategorien Fotografi.