Forstå Postisering i Fotografi

I fotografiets verden stræber vi ofte efter perfekte, jævne overgange i farver og toner. Men nogle gange kan en bevidst 'ufuldkommenhed' føre til et stærkt og unikt visuelt udtryk. En sådan teknik er postisering.

https://www.youtube.com/watch?v=0gcJCdgAo7VqN5tD

Postisering er en proces, der reducerer antallet af forskellige toner eller farver i et billede, hvilket resulterer i store, flade områder af ensartet farve i stedet for glatte overgange. Tænk på det som at forvandle et fotografi til en plakat med et begrænset farveudvalg – deraf navnet 'postisering'. Denne effekt kan opnås bevidst for kunstneriske formål, men kan også opstå utilsigtet som et teknisk problem.

Hvad er Postisering egentlig?

Grundlæggende handler postisering om at tage et billede med en bred vifte af toneværdier eller farver og gruppere dem i et meget mindre antal diskrete trin. For eksempel kan et område, der oprindeligt havde hundreder af forskellige nuancer af blåt, efter postisering kun bestå af måske fire eller fem forskellige, ensartede blokke af blå farve. De gradvise overgange erstattes af abrupte skift mellem disse farve- eller toneblokke.

Effekten kan minde om en grafisk trykproces, hvor et begrænset antal trykfarver bruges til at gengive et motiv. I digital billedbehandling opnås dette ved at tildele pixels inden for et bestemt tone- eller farveområde til en enkelt, repræsentativ værdi. Resultatet er et billede med et reduceret antal farve- eller toneværdier, der fremstår som tydeligt adskilte områder.

Bevidst Kunstnerisk Anvendelse

Mange fotografer og grafiske designere bruger postisering bevidst som et kreativt værktøj. Ved at reducere kompleksiteten i et billede kan man fremhæve former, linjer og mønstre, der ellers ville gå tabt i detaljen. Det kan give billeder et grafisk, pop-art-agtigt udseende eller en retro-følelse. Det er særligt effektivt til at skabe stiliseret portrætter eller landskabsbilleder, hvor man ønsker et mere abstrakt eller forenklet udtryk.

Moderne billedredigeringsprogrammer tilbyder specifikke 'Postering'-filtre eller justeringer, der giver brugeren kontrol over, hvor mange niveauer af farve eller tone billedet skal reduceres til. Dette giver mulighed for at eksperimentere med effekten og finde den helt rigtige balance mellem forenkling og genkendelighed.

Utilsigtet Postisering: Banding og Falske Konturer

Postisering er ikke altid et bevidst valg. Desværre kan effekten også opstå utilsigtet som et uønsket artefakt. Dette sker typisk, når et billede eller en video har utilstrækkelig farvedybde (også kaldet bitdybde) til nøjagtigt at gengive en jævn farve- eller toneovergang. I stedet for en glat gradient ser man en serie af diskrete trin eller 'bånd' af farve – et fænomen kendt som banding eller stribning.

Banding er særligt tydeligt i områder med meget gradvise overgange, såsom en klar himmel ved solnedgang, en jævn baggrund i et studieportræt eller skygger på en væg. Hvis farvedybden kun er 8 bit pr. kanal (som er standard for mange JPEG-filer og skærme), er der 256 mulige lysstyrkeniveauer for hver farvekanal (rød, grøn, blå). Selvom 256 niveauer lyder af meget, er det ofte ikke nok til at gengive en meget lang og jævn gradient uden at der opstår synlige trin. En højere farvedybde, f.eks. 16 bit pr. kanal (som i TIFF-filer og RAW-formater), tilbyder titusindvis af niveauer og reducerer risikoen for banding markant.

På faste pixel-skærme, som LCD og plasma, refereres denne uønskede effekt ofte til som falske konturer. Det er den samme underliggende årsag – manglende evne til at vise tilstrækkeligt mange diskrete farvetrin.

Derudover kan kompression i billedformater som JPEG også bidrage til postisering. Når glatte farve- eller lysstyrkegradienter komprimeres, kan de kvantiseres i diskrete blokke med trinvise overgange. Dette problem kan forstærkes af en optisk illusion kaldet Mach-bånd illusionen, hvor hvert bånd ser ud til at have en intensitetsgradient i retningen mod den overordnede gradient, hvilket gør overgangene endnu mere synlige.

Traditionelle Fototeknikker

Postisering er ikke kun et digitalt fænomen. I traditionel mørkekammerfotografering var postisering en proces, der konverterede normale fotografier til billeder bestående af tydelige, flade områder af forskellige toner eller farver. Dette krævede densitetsseparationer, som derefter blev printet på det samme stykke papir for at skabe det endelige billede.

Densitetseparationer kunne laves ved at printe tre kopier af det samme billede, hver med en forskellig eksponeringstid. Disse tre negativer eller positiver repræsenterede forskellige toneområder (f.eks. højlys, mellemtoner, skygger). Ved at maskere og eksponere disse separationer successivt på det endelige fotopapir kunne man opnå et billede med et reduceret antal, tydeligt adskilte tonale områder. Farvepostisering var en mere kompleks proces, der involverede farvefiltre og separate eksponeringer for forskellige farvekanaler.

Digitale Anvendelser og Workflow

I den digitale verden bruges postisering ofte som et forberedende skridt til andre processer. For eksempel kan det bruges til at forenkle et billede før sporing af konturlinjer og vektorisering. Denne proces starter ofte med kun 1 bit pr. kanal (sort-hvid, ingen gråtoner) og øges gradvist til f.eks. 4 bit pr. kanal, hvilket giver flere niveauer af lysstyrke og dermed mere kompleksitet.

En grafisk kunstner, der står over for stregtegninger beskadiget af JPEG-komprimering (som kan introducere støj og artefakter langs kanterne), kan overveje at postisere billedet som et første skridt til at rense kanterne og fjerne uønskede artefakter. Studier har endda vist, at postisering kan forbedre evnen til at lokalisere pejlemærker eller motiver i udendørsfotografering, sandsynligvis fordi det forenkler billedet og fremhæver vigtige strukturer.

Temporal Postisering i Video

Postisering begrænser sig ikke kun til stillbilleder. Temporal postisering er en visuel effekt, der reducerer antallet af frames (billeder) i en video, uden at reducere den samlede afspilningstid. Dette er analogt med almindelig postisering, hvor antallet af farvevariationer reduceres, mens det samlede farveområde forbliver det samme.

Bevægelseseffekten ligner effekten af et blinkende stroboskoplys, men uden kontrasten mellem lys og mørke. I modsætning til teknikker, der tilføjer eller fjerner frames for at matche forskellige frame rates (som pulldown), kasseres de ubrugte frames simpelthen i temporal postisering. Effekten er bevidst og længerevarende end den persistens af synet, som video og film normalt udnytter til at skabe illusionen af flydende bevægelse. Animerede GIF'er ser ofte tidsligt postiserede ud på grund af deres normalt lave framerate. Mere formelt er dette nedsampling i tidsdimensionen – en reduktion af opløsningen (præcisionen af inputtet), ikke bitraten (præcisionen af outputtet, som i farvepostisering). Den resulterende 'ryk-og-stop'-bevægelse er en tidslig form for 'jaggies' eller aliasing.

Sådan Postiserer du et Billede

I de fleste billedredigeringsprogrammer finder du en postiseringsjustering eller et filter. Typisk vil du have kontrol over følgende indstillinger:

• Niveauer: Denne indstilling er den vigtigste og bestemmer, hvor mange diskrete trin eller farveområder billedet skal reduceres til. Jo lavere antal niveauer, desto mere drastisk bliver postiseringen, hvilket resulterer i færre, men større, farveblokke og et mere forenklet billede. Jo højere antal niveauer, desto tættere kommer billedet på originalen, indtil effekten næsten forsvinder.
• Blanding (Mix): Nogle programmer tilbyder en 'Blanding' eller 'Opacitet' indstilling, der lader dig blande det postiserede billede med det originale billede. Dette kan være nyttigt til at finjustere effekten og bevare nogle af de oprindelige detaljer eller overgange.

Justeringen anvendes typisk via en 'Justeringer'-menu eller et dedikeret filter. I programmer som Photoshop findes den ofte under 'Lag > Ny Justeringslag > Postisering' eller via justeringspanelet.

Postisering uden Photoshop

Man behøver ikke nødvendigvis professionel software som Photoshop for at postisere et billede. Der findes mange online billedredigeringsværktøjer og alternative programmer, der tilbyder postiseringseffekter. Disse værktøjer er ofte meget brugervenlige. Typisk uploader man blot sit billede, vælger postiseringseffekten og justerer en enkelt skyder for at kontrollere effekten. Dette gør postisering tilgængelig for alle, uanset erfaring eller software.

Undgå Uønsket Postisering

Mens bevidst postisering kan være et kreativt valg, er uønsket banding og falske konturer noget, man typisk ønsker at undgå. Her er nogle måder at minimere risikoen på:

• Optag i RAW: RAW-filer indeholder meget mere farve- og toneinformation (højere bitdybde, f.eks. 12 eller 14 bit pr. kanal) end JPEG-filer (8 bit pr. kanal). Dette giver meget mere spillerum i efterbehandlingen og reducerer risikoen for banding, især når man justerer eksponering eller farver.
• Arbejd i høj bitdybde: I din billedredigeringssoftware skal du arbejde i 16 bit pr. kanal, hvis muligt. Dette bevarer den ekstra toneinformation fra RAW-filer og sikrer glattere overgange under redigeringen. Konverter først til 8 bit, når du er færdig med redigeringen og skal gemme til web eller print.
• Brug Dithering: Dithering er en teknik, der bruges til at simulere flere farver eller tonale værdier, end der faktisk er tilgængelige, ved at sprede pixels af forskellige farver i et mønster. Når man reducerer et billedes farvedybde, kan dithering tilføjes for at bryde de skarpe overgange mellem båndene og få dem til at fremstå blødere for øjet. Dette 'snyder' øjet til at opfatte en bredere vifte af toner. Mange billedformater og programmer tilbyder dithering som en mulighed, når farvedybden reduceres.
• Jævn belysning: I selve fotograferingsøjeblikket kan jævn belysning og undgåelse af ekstreme gradienter hjælpe med at minimere potentialet for banding.

Sammenligning: Bevidst vs. Utilsigtet Postisering

Ofte Stillede Spørgsmål om Postisering

Hvad betyder det at postisere et foto?

At postisere et foto betyder at reducere antallet af forskellige farve- eller toneværdier i billedet. Dette omdanner gradvise overgange til abrupte skift mellem et begrænset sæt af farver eller toner, hvilket skaber et billede med store, flade farveområder.

Hvad bruges posterize-filteret til?

Posterize-filteret bruges til bevidst at anvende postiseringseffekten på et billede. Det lader dig typisk indstille antallet af 'Niveauer', hvilket bestemmer, hvor mange farve- eller toneværdier billedet skal reduceres til, og nogle gange en 'Blanding' for at justere effektens intensitet.

Hvordan postiserer jeg et billede uden Photoshop?

Du kan postisere et billede uden Photoshop ved at bruge online billedredigeringsværktøjer eller andre billedredigeringsprogrammer, der tilbyder en postiseringseffekt. Mange af disse er brugervenlige og kræver blot, at du uploader dit billede og justerer en simpel skyder.

Hvad gør posterize-justeringen?

Posterize-justeringen skaber store, flade områder af farve eller tone i dine billeder ved at reducere antallet af unikke farve- eller toneværdier. Indstillingen 'Posterize Levels' (Postiseringsniveauer) kontrollerer antallet af farveområder, der produceres, og dermed billedets kompleksitet.

Konklusion

Postisering er en fascinerende effekt i fotografiets verden, der spænder fra et bevidst kunstnerisk værktøj til et uønsket teknisk problem. Uanset om du bruger det til at skabe dristige, grafiske billeder eller stræber efter at undgå banding i dine gradienter, er forståelsen af postisering og dens årsager afgørende for enhver fotograf eller billedredigerer. Ved at mestre teknikken og kende til de tekniske begrænsninger kan du enten udnytte postiseringens kreative potentiale fuldt ud eller sikre, at dine billeder bevarer den glatte tonale kvalitet, du ønsker.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Forstå Postisering i Fotografi, kan du besøge kategorien Fotografi.