P.S. Krøyer står som en af de mest lysende skikkelser i det moderne gennembrud i dansk kunst. Han var en central kraft blandt skagensmalerne og formåede som få andre at indfange det særegne lys og den levende atmosfære i Skagen. Hans værker er ikke blot smukke skildringer af kystlandskabet og det sociale liv; de er et vidnesbyrd om en kunstner med et ekstraordinært talent, der opnåede international berømmelse og hvis malerier den dag i dag sælges for rekordhøje priser.
Krøyers fascination af Skagen var dybfølt. Han sagde selv: ”Der er især en stemning, jeg ikke kan modstå på Skagen. Det er, når der er stille måneskin over stranden, så er jeg der straks med min skitsebog.” Denne dedikation til at fange øjeblikkets lys og stemning gjorde ham til en mester i friluftsmaleriet og bragte Skagens kunstnerkoloni på verdenskortet.
Hvem var P.S. Krøyer?
Peder Severin Krøyer blev født i Stavanger, Norge, i 1851, men voksede op i København, hvor han tidligt udviste et bemærkelsesværdigt talent for at tegne. Allerede som niårig bidrog han med tegninger til sin plejefars videnskabelige publikationer. Han studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1864 til 1870 og modtog i 1873 en guldmedalje og et rejselegat.
Studieophold i udlandet, særligt hos Léon Bonnat i Paris, fik stor betydning for hans kunstneriske udvikling. Han rejste til Spanien, Italien og Frankrig i 1870'erne, hvor han lod sig inspirere og arbejdede intensivt. Et af hans tidlige gennembrudsværker, det socialrealistiske maleri "Italienske landsbyhattemagere" fra 1879, vakte opsigt på Parisersalonen, men skabte forargelse i Danmark på grund af sit usminkede motiv af fattigdom.
Vendepunktet kom i 1882, da han for første gang besøgte Skagen efter et møde med Anna og Michael Ancher i Paris. Han blev dybt fascineret af naturen, lyset og kunstnermiljøet og besluttede at slå sig ned der. Sammen med Marie Krøyer, som han giftede sig med i 1889, blev han et naturligt midtpunkt for skagensmalerne, hvis ankomst og tilstedeværelse forvandlede den lille kunstneriske bevægelse til et fænomen med stor international bevågenhed.
Magien ved Skagens Lys: Den "Blå Time"
Krøyers navn er uløseligt forbundet med Skagen og det helt specielle lys, der findes netop der, især i de sene aftentimer. Dette fænomen, kendt som den "blå time", opstår, når solen er gået ned, men himlen stadig er oplyst af et dybt blåt skær, der spejler sig i havet og sandet. Det var denne stemning, Krøyer mestrede at indfange på lærredet.
Hans skildringer af stille sommeraftener ved havet blev særligt kendte og eftertragtede. Han greb øjeblikkets flygtige lys og bragte det til live med en spontanitet, der var inspireret af friluftsmaleriet og den franske impressionisme, selvom Krøyer udviklede sin helt egen stil.
Krøyers Mesterværker: Hvad er hans mest kendte maleri?
At udpege P.S. Krøyers mest kendte maleri kan være en smule komplekst, da flere værker har opnået ikonisk status. Dog fremhæves især ét maleri som det mest ikoniske, når talen falder på den berømte "blå time":
- "Sommeraften på Skagen Sønderstrand" (1893): Dette maleri betragtes af mange som det mest ikoniske værk, der indfanger den "blå time". Det viser Marie Krøyer og Anna Ancher gående arm i arm ved vandkanten i det stemningsfulde aftenlys. Maleriet hænger i dag på Skagens Kunstmuseer og er et symbol på både det skagenske lys og kunstnernes sociale liv. Fund af sandskorn i malingen tyder på, at Krøyer rent faktisk malede dele af dette store lærred direkte på stranden for at fange lyset og stemningen autentisk.
- "Hip Hip Hurra!" (1888): Et andet af Krøyers mest kendte værker, der skildrer skagensmalernes sorgløse og festlige liv. Maleriet viser en frokost i Michael og Anna Anchers have med en række af kunstnerkoloniens medlemmer. Det er et livligt og farverigt øjebliksbillede, der står i kontrast til de mere stille aftenmotiver. Maleriet findes på Göteborgs Konstmuseum.
- "Sankt Hansblus på Skagen Strand" (1906): Mange kunsthistorikere betragter dette sene værk som Krøyers Magnus Opus – hans afgørende storværk. Maleriet er et komplekst gruppebillede, der skildrer fejringen af Skt. Hans med et stort bål på stranden. Det inkluderer en lang række af Skagens notabiliteter og kulturpersonligheder, herunder Marie Krøyer og Hugo Alfvén i baggrunden. Værket blev malet over en længere periode og kan ses som en statusopgørelse over Krøyers liv og de mennesker, der prægede det, herunder hans komplicerede ægteskab.
Mens "Sommeraften på Skagen Sønderstrand" ofte nævnes som det mest ikoniske billede på den "blå time" og Skagens-stemningen, er "Sankt Hansblus på Skagen Strand" måske Krøyers mest ambitiøse og personligt ladede værk.
Krøyer som Portrætmaler
Udover sine berømte strand- og selskabsscener var Krøyer også en af tidens mest efterspurgte portrætmalere. Hans evne til at fange personlighed og udtryk gjorde ham til en velstående kunstner. Han malede et væld af portrætter af fremtrædende personer, men også mange intime portrætter af sin familie og venner, herunder flere selvportrætter. Et kendt selvportræt fra 1888, hvor han maler på stranden, hænger på det prestigefyldte Galleria degli Uffizi i Firenze – en anerkendelse der kun få danske kunstnere har opnået.
Ægteskabet og Livets Skyggesider
Ægteskabet med Marie Triepcke, en talentfuld kunstner selv, var i starten præget af stor kærlighed og fælles kunstneriske oplevelser, som deres flerårige bryllupsrejse til Italien vidner om. Parret fik datteren Vibeke i 1895 og etablerede sig både i Skagen og København.
Bag det succesfulde ydre kæmpede Krøyer dog med alvorlig psykisk sygdom. Han led af kronisk maniodepressiv psykose, i dag kendt som bipolar affektiv lidelse, en tilstand der muligvis var arvelig. Sygdommen resulterede i maniske perioder fulgt af dybe depressioner og sled hårdt på hans omgivelser, især på Marie.
Dette pres førte til, at Marie i 1902 indledte et forhold til den svenske komponist Hugo Alfvén. Krøyer nægtede længe at give Marie en skilsmisse, i håb om at hun ville vende tilbage. Først da Marie blev gravid med Alfvéns barn, accepterede Krøyer skilsmissen i 1905. Disse personlige kampe og relationer afspejles diskret i "Sankt Hansblus på Skagen Strand", hvor både Marie og Hugo Alfvén er portrætteret. Krøyer tilbragte flere perioder indlagt på sindssygehospitalet i Middelfart. Trods sygdommen fortsatte han med at male, indtil sin død i 1909 i Skagen.
Anerkendelse og Arv
P.S. Krøyer opnåede enorm anerkendelse i sin samtid, både i Danmark og internationalt. Hans værker blev udstillet på prestigefyldte udstillinger verden over, herunder Salonen i Paris, Verdensudstillingerne i Paris og Chicago, og Biennalen i Venedig. Han modtog talrige priser og nomineringer, herunder Thorvaldsen Medaillen, Grand Prix ved Verdensudstillingerne og La Legion d´Honneur.
Krøyers kunstneriske styrke og hans rolle som samlingspunkt havde afgørende betydning for skagensmalernes gennembrud i slutningen af 1800-tallet. Han var ikke bare en del af kollektivet; han var stjernen, der med sit talent og sin energi løftede gruppen til et nyt niveau af berømmelse.
I dag er Krøyers popularitet uændret. Hans malerier er blandt de dyreste danske kunstværker på auktion og vækker fortsat stor interesse hos samlere og kunstelskere verden over. Hans evne til at indfange lyset, stemningen og menneskene i Skagen sikrer hans plads som en af dansk kunsthistories absolutte mestre.
Udvalgte Udstillinger:
- Charlottenborgs Forårsudstilling (flere år 1871-1909)
- Verdensudstillingen i Paris (1878, 1889, 1900)
- Kunstforeningen, København (flere år 1891-1980)
- Verdensudstillingen i Chicago (1893)
- Den Frie Udstilling, København (flere år 1891-1909)
- Biennalen, Venedig (1895)
- Les peintres de Skagen, Maison du Danemark, Paris (1980)
- L’heure Bleue de Peder Severin Krøyer, Musée Marmottan Monet, Paris (2021)
Udvalgte Priser og Nomineringer:
- Guldmedalje fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1873)
- Thorvaldsen Medaillen (1882)
- Guldmedalje, International and Universal Exhibition, London (1884)
- Grand Prix, Exposition Universelle, Paris (1889, 1900)
- World's Columbian Exposition, Chicago (1893)
- La Legion d´Honneur
Ofte Stillede Spørgsmål om P.S. Krøyer
- Hvad er P.S. Krøyers mest kendte maleri?
- Det er svært at udpege ét enkelt maleri som det absolut mest kendte, da flere har ikonisk status. Dog betragtes "Sommeraften på Skagen Sønderstrand" (1893), der viser den berømte "blå time", ofte som hans mest ikoniske værk. Andre meget kendte malerier inkluderer "Hip Hip Hurra!" (1888) og "Sankt Hansblus på Skagen Strand" (1906), som mange ser som hans mest ambitiøse storværk.
- Hvilken sygdom havde P.S. Krøyer?
- P.S. Krøyer led af kronisk maniodepressiv psykose, i dag kendt som bipolar affektiv lidelse. Denne sygdom påvirkede hans liv og relationer betydeligt.
- Hvem spillede P.S. Krøyer i en film?
- Der findes en dansk-norsk-svensk film fra 1987 med titlen "Hip Hip Hurra!", der handler om livet blandt kunstnerne i Skagen omkring år 1900, med fokus på trekantdramaet mellem P.S. Krøyer, Marie Krøyer og Hugo Alfvén. Den tilgængelige information angiver ikke navnet på skuespilleren, der spillede P.S. Krøyer i filmen.
- Hvad er P.S. Krøyers dyreste maleri?
- P.S. Krøyers værker er blandt de dyreste danske malerier, der sælges på auktion, og mange har opnået priser på over en million kroner. Den tilgængelige information angiver dog ikke specifikt, hvilket maleri der er det absolut dyreste solgte.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner P.S. Krøyer: Lys, liv og mesterværker, kan du besøge kategorien Kunst.