Opløsning & Format til Print og Scanning

At arbejde med digitale fotografier, hvad enten det er til print eller digital arkivering, kræver en grundlæggende forståelse for både billedets opløsning og dets format. Hvis du drømmer om at printe dine egne billeder i høj kvalitet derhjemme, er der flere færdigheder, du skal mestre. Det starter med selve fotograferingen i tilstrækkelig opløsning, fortsætter med billedredigering – hvor du udover almindelige justeringer af farver og skarphed også skal lære at tilpasse billedet til din printer, hvilket ofte indebærer konvertering fra farverummet RGB til CMYK for at se, hvordan det printede billede reelt vil se ud – og ender med valget af det rette format til print.

Men hvad er et billedformat egentlig?

Hvad er et billedformat?

Datormater til grafikfiler kan bedst beskrives ved hjælp af et eksempel med en kuvert og et brev. Billedformater – som for eksempel jpeg, jpg eller tiff – er som kuverten, der gemmer på brevet. Og det er altid brevet, der bestemmer forsendelsens karakter. På samme måde er det med dataformater – det indre indhold er vigtigt, altså det, som datakuverten gemmer på.

Det handler om, hvordan indholdet inde i kuverten er organiseret. Ud fra disse oplysninger sammensætter computeren og efterfølgende printeren det faktiske fotografi. Når du sender en datafil i et bestemt format (kuverten) med interne data (brevet) til en anden computer, kan du nemt vise billedet der også. Takket være "brevet" har computeren alle de instruktioner, der er nødvendige for at skabe fotografiet. Og det er i bund og grund billedformater – digitale filer, der indeholder alle de data, der er nødvendige for at skabe selve billedet.

Typer af grafikformater

Før vi dykker ned i de specifikke formater (jpeg, jpg, tiff, raw osv.), er det vigtigt at vide, at fotoformater også opdeles mere generelt i vektorformater og bitmapformater.

Vektor grafikformater

Disse formater beskriver grafisk information ved hjælp af geometriske former. Afhængigt af den specifikke type vektorformat kan dette format bruge forskellige mere eller mindre avancerede geometriske former (SVG-formatet er blandt de mest komplekse). Takket være deres natur tillader vektorformater zoom og forstørrelse af grafikken uden tab af kvalitet. De bruges dog ikke til fotografier. I stedet for print er de derfor mere velegnede til brug på nettet.

Bitmap grafikformater

I tilfælde af bitmap (også kaldet raster) formater er det endelige billede ikke sammensat af kurver og andre geometriske former, men af individuelle pixels, der tilsammen danner et sæt placeret i et regelmæssigt gitter, også kaldet et bitmap. Jo flere punkter der passer ind på et bestemt område, jo skarpere og visuelt højere kvalitet er billedet. Denne værdi angives som DPI (punkter per tomme). Hver enkelt pixel har sin præcise position og farve, og sættet af disse pixels skaber tilsammen det endelige billede. Bitmapformater – jpeg, jpg, png, tiff, bmp – er fremragende til lagring og print af fotografier. Ved bitmapformater fører forstørrelse af billedet dog til et fald i kvaliteten. Ved print er det derfor nødvendigt at være opmærksom på den korrekte størrelse.

Udover vektor- og bitmapformater findes der også formater, der kombinerer begge typer. De bruger både vektor- og bitmapbeskrivelser af informationen. Disse kaldes metaformater, og et meget kendt eksempel er PDF.

Som du kunne lære af definitionen af vektor- og rasterformater, vil vi næsten udelukkende arbejde med bitmapformater, når vi arbejder med digitale fotografier og deres efterfølgende print.

Hvis disse formater har en ulempe, er det deres krav til computerens hukommelse. Det grundlæggende format, hvori rastergrafik gemmes, er bmp-formatet. For at spare lidt plads på computeren er det derfor godt at komprimere dette format. Dette er relateret til yderligere begreber – tabsgivende og tabsfri komprimering.

Tabsgivende og tabsfri komprimering

Hvis du vil gemme og printe ét foto i bmp-format, behøver du ikke bekymre dig om komprimering. Men hvis du har til hensigt at gemme et stort antal af dem på computeren, er det godt at komprimere disse filer. I ukomprimeret form ville de optage en enorm mængde computerhukommelse. Tabsgivende komprimering (som f.eks. bruges i JPEG) reducerer filstørrelsen ved at fjerne information, der er mindre mærkbar for det menneskelige øje, men dette tab er permanent. Tabsfri komprimering (som f.eks. bruges i PNG eller TIFF med LZW-komprimering) reducerer filstørrelsen uden at miste nogen data, hvilket er ideelt for billeder, der skal redigeres eller printes i høj kvalitet, men filerne forbliver større end med tabsgivende komprimering.

Hvilken opløsning til print af fotografier?

Spørgsmålet om den rette opløsning til print er afgørende for at opnå et skarpt og detaljeret resultat. Da printede billeder består af prikker (blækdråber) på papir, måles printkvaliteten ofte i DPI (Dots Per Inch). For de fleste fotoprints i god kvalitet anbefales en opløsning på 300 DPI. Dette betyder, at der er 300 billedpunkter (pixels) fra dit digitale billede for hver tomme på det printede papir.

For at beregne den nødvendige pixelopløsning for en given printstørrelse kan du bruge formlen:

Nødvendig pixelbredde = Ønsket printbredde (i tommer) * DPI
Nødvendig pixelhøjde = Ønsket printhøjde (i tommer) * DPI

Hvis du f.eks. vil printe et billede i størrelsen 10x15 cm (ca. 4x6 tommer) med 300 DPI, skal billedet have en pixelopløsning på:
Bredde: 4 tommer * 300 DPI = 1200 pixels
Højde: 6 tommer * 300 DPI = 1800 pixels
Altså en minimumsopløsning på 1200x1800 pixels.

For større printstørrelser, eller hvis billedet skal ses på tæt hold, kan 300 DPI være nødvendigt. For meget store print, der ses fra afstand (f.eks. plakater), kan en lavere DPI (f.eks. 150 eller 200 DPI) være tilstrækkelig, da det menneskelige øje ikke opfatter de enkelte prikker på afstand.

Hvilket format til print af fotografier?

Som nævnt er bitmapformater bedst egnet til fotografier. Blandt disse er de mest almindelige til print:

• JPEG (.jpg, .jpeg): Meget udbredt format, der bruger tabsgivende komprimering. Det er godt til at reducere filstørrelsen til deling og visning, men gentagen redigering og gemning kan forringe kvaliteten. Det er ofte tilstrækkeligt til de fleste standardprints, især hvis billedet gemmes i højeste kvalitet.
• TIFF (.tif, .tiff): Et format, der understøtter både tabsfri og tabsgivende komprimering, men ofte bruges tabsfri (f.eks. LZW). TIFF gemmer meget billeddata og er ideelt til billeder, der skal redigeres omfattende eller printes i højeste kvalitet. Filstørrelserne er betydeligt større end JPEG.
• BMP (.bmp): Et ukomprimeret bitmapformat, der resulterer i meget store filer. Selvom det bevarer billedkvaliteten perfekt, bruges det sjældent til fotofiler i praksis på grund af filstørrelsen, medmindre det er et meget simpelt billede.

For de fleste hjemmeprints i standardstørrelser vil en høj-kvalitets JPEG-fil være tilstrækkelig, forudsat at den originale opløsning er høj nok. For professionelle prints eller arkivering af billeder, der potentielt skal genredigeres eller printes i meget store formater, er TIFF ofte det foretrukne Format.

Hvilken opløsning til scanning af fotografier?

Scanning har skabt en bro mellem den virkelige og den digitale verden. Takket være det kan vi også træde ind i verden af ettaller og nuller og ikke kun skabe i den og derefter overføre kreationerne til vores verden. Scanning af fotografier er som at gå på denne bro. Du kan scanne gamle fotos fra barndommen og arbejde videre med dem i digital form. Send dem til venner, opret onlinegallerier eller få dem printet på t-shirts og i fotobøger. Hvilke fordele og begrænsninger er der ved scanning?

Når du beslutter dig for at scanne dine fotografier, har du tre muligheder. Hver af dem har forskellige plusser og minusser.

1. Scanning på en hjemmescanner

Du kan købe en hjemmescanner og bruge den til scanning. Den er i dag ofte en del af de fleste hjemmeprintere. Du forbinder den til computeren, lægger nemt fotografiet i den og starter scanningen enten via en knap eller et program, der normalt følger med scannerens installations-CD. Du kan normalt scanne som PDF eller som JPEG. Til fotografier er det andet nævnte format bestemt velegnet.

Dens store plus er betjeningens enkelhed, tilgængelighed og lave anskaffelsespris. En sådan hjemmescanner koster typisk omkring 1500 DKK.

Ulempen er, at den ikke kan scanne fotografier i tilstrækkelig kvalitet til f.eks. print i større formater. Hvis du derfor vil scanne fotografier med det formål at oprette gallerier på sociale medier, sende dem via e-mail, eller bare vil have dine minder på computeren og telefonen, så er den tilstrækkelig. Til efterfølgende print er det mere passende at vælge en scanningsmetode af højere kvalitet. Hjemmescannere scanner normalt med en opløsning på 2400 x 4800 DPI. Dette tal angiver, simpelt sagt, antallet af punkter eller pixels per tomme. Det er vigtigt at sammenligne dette tal for scannere, og jo større tallene er, jo højere kvalitet får du ud af den.

2. Scanning på en professionel scanner

Du kan også købe en scanner til hjemmebrug med meget bedre opløsning eller med ekstra funktioner. Vi taler om scannere med en opløsning fra 4800 x 9600 DPI. På nogle modeller stiger dette endda til 9600 x 9600 DPI eller 12000 DPI. De bruger ofte en CCD-sensor, som er mere følsom end den CSI-sensor, som almindelige scannere bruger. Sådanne scannere har også mulighed for at scanne fra dias eller negativer. Dette er en uvurderlig funktion til digitalisering af meget gamle materialer. Deres pris ligger normalt fra 3000 til 6000 DKK. Det er altså en større investering, men hvis du har planer om at scanne fotografier oftere, betaler det sig bestemt.

Den store fordel ved denne scanner er, at du i ro og mag derhjemme kan scanne fotografier i meget god kvalitet. Fra sådanne scannere er fotografier meget mere velegnede til print. Du kan f.eks. få lavet gaver ud af dem, som krus med print, pudebetræk eller en taske med dit eget billede. Og et stort plus er scanning fra negativer. Nogle gange er der ingen anden mulighed, og denne funktion skaber kvalitetsfotografier selv fra dem.

Ulempen kan være dens pris. Det betaler sig primært, hvis du ikke scanner enkeltstående.

3. Scanning på bestilling

Hvis du vil have fotografier i absolut bedste kvalitet, eller ikke selv vil købe en scanner, kan du henvende dig til et specialiseret firma, der digitaliserer gamle fotografier. Du leverer de printede fotografier som materiale, nogle gange kan du endda vælge, hvilken kvalitet du ønsker scanningerne i, og de leverer dem derefter på CD, DVD eller USB-medie. Du kan få scannet ikke kun fra printede fotografier, men også fra film, negativer og dias. Prisen for scanning varierer. Normalt er det billigst at få scannet et stort antal fotografier i lavere kvalitet. Priserne starter ved omkring 3,5 DKK per billede. Hvis du ønsker bedre kvalitet, betaler du omkring 15 DKK per fotografi. Ved scanning af fotografier til brug i store formater kan et enkelt billede koste op til 40 DKK.

Den store fordel er, at professionelle kan scanne fotografier i virkelig høj kvalitet. Et sådant fotografi kan derefter bruges til print på en plakat eller et fotolærred.

Ulempen er, at du skal arrangere det med et firma, og det vil udover penge også koste dig lidt tid på administration.

Under alle omstændigheder er det værd at digitalisere gamle fotografier. Minderne oplever du ikke igen, og at have dem gemt flere steder er aldrig unødvendigt arbejde.

Sammenligning af scannertyper

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvorfor er opløsning vigtig for print?

Opløsningen (målt i pixels) bestemmer mængden af detaljer i et digitalt billede. Når du printer, oversættes disse pixels til prikker på papiret. Hvis opløsningen er for lav for den ønskede printstørrelse og betragtningsafstand, vil billedet fremstå uskarpt eller pixeleret.

Hvilket format skal jeg gemme mine fotos i til print?

For de fleste standardprints er en høj-kvalitets JPEG-fil tilstrækkelig, forudsat at den har den rette opløsning. For den absolut bedste kvalitet og hvis du forventer yderligere redigering, er TIFF et bedre valg på grund af dets tabsfri komprimeringsmuligheder.

Skal jeg konvertere mine billeder til CMYK før print?

De fleste fotoprintere og printservices kan håndtere RGB-filer, og printerdriveren eller serviceen konverterer automatisk til CMYK. Dog kan en manuel konvertering og justering i et billedredigeringsprogram give dig mere kontrol over, hvordan farverne vil se ud på print, da CMYK farverummet er mindre end RGB.

Hvad betyder DPI i forbindelse med scanning?

Ved scanning refererer DPI (Dots Per Inch) til, hvor mange punkter (samples) scanneren tager per tomme af originalen. En højere scannings-DPI fanger flere detaljer og resulterer i en digital fil med højere pixelopløsning, hvilket er afgørende, hvis du vil prinne den scannede kopi i en større størrelse end originalen.

Kan jeg printe en god kvalitet fra en scanning fra en billig hjemmescanner?

En scanning fra en basis hjemmescanner (f.eks. 2400 DPI) kan være tilstrækkelig til print i samme størrelse som originalen eller lidt større, afhængig af originalens kvalitet. Men for print i betydeligt større formater eller for at opnå den skarpeste mulige printkvalitet, er en scanning med højere opløsning (fra en bedre scanner eller en scanningsservice) nødvendig.

Hvor stor en fil (i MB) har et kvalitetsfoto?

Filstørrelsen (i MB) af et kvalitetsfoto afhænger stærkt af dets pixelopløsning, farvedybde og komprimeringsformat. Et foto med høj opløsning (f.eks. 20 MP) gemt som en tabsfri TIFF-fil kan nemt være 50-100 MB eller mere. Den samme fil gemt som en høj-kvalitets JPEG kan være 5-15 MB. Et "kvalitetsfoto" til print i stor størrelse vil typisk have en høj pixelopløsning og dermed en relativt stor filstørrelse, især hvis det gemmes i et tabsfri format.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Opløsning & Format til Print og Scanning, kan du besøge kategorien Fotografi.