Moderna Museet er et sted, hvor kunsten lever og ånder, og hvor besøgende inviteres til at udforske en verden af kreativitet og udtryk. Museets samlinger rummer værker, der spænder bredt, men særligt én del af samlingen skiller sig ud med sin dybde og historiske betydning: de grafiske værker af den norske mester Edvard Munch.
At træde ind på Moderna Museet er at åbne døren til utallige historier fortalt gennem billeder. Fra moderne malerier til skulpturer og installationer tilbyder museet et rigt tapestry af kunstneriske udtryk. Men for dem med en særlig interesse for grafikken, venter en skatkammer i form af en af de mest omfattende samlinger af Munchs grafiske produktion.
Edvard Munch: Grafikeren og Sjælens Fortolker
Moderna Museets samling af Edvard Munchs grafik er ikke blot stor; den er repræsentativ og indeholder mange af hans mest betydningsfulde blade. For første gang vises samlingen i sin helhed på museet, hvilket giver en unik mulighed for at dykke ned i Munchs verden.
I hans grafiske værker afsløres spændende eksperimenter med teknik og en dramatisk opfindsomhed i tematikken. Disse værker er ikke blot gengivelser af hans malerier; de er selvstændige kunstværker, der viser Munchs mesterskab inden for forskellige grafiske metoder. Samlingen giver også anledning til at se de malerier af Munch, som museet ejer, og dermed få en bredere forståelse af hans kunstneriske praksis på tværs af medier.
Edvard Munch betragtes med rette som en af alle tiders største grafikere. Hans billeder, der borer dybt i den menneskelige psyke, er på én gang tidløse og yderst aktuelle. Han søger essensen af livet – kærlighed, passion, sygdom og død; svartsyge, angst og melankoli.
Når Munch skaber, handler det om livet. Hans figurer er sjældent 'smukke' i konventionel forstand. De er snarere besat af deres drifter og skæbner. Selv dyr kan antage bestialiserede menneskelige træk i hans billeder. Selvom portrætterne kan indeholde øjeblikke af kontemplation, domineres de af en vibrerende menneskelig tilstedeværelse. Munchs kunst er et spejl på den menneskelige erfaring.
Vi møder mennesker og begivenheder, der fandt sted for over hundrede år siden, men som – bortset fra tøj og møbler – kunne udspille sig her og nu. Munch fortæller ikke kun historier fra sin samtid; han fremstiller malerier og grafiske blade om sine dybt gennemlevede erfaringer. Han troede fast på, at kunst måtte komme fra hjertet:
”Jeg tror ikke på den kunst, som ikke er blevet tvunget frem af menneskets behov for at åbne sit hjerte. Al kunst, litteratur som musik, må frembringes med ens hjerteblod. Kunsten er ens hjerteblod.”
Dette kunne lyde selvoptaget eller privat, men Munchs mesterskab som maler og grafiker skaber et visuelt drama, der gør, at billederne ikke primært handler om hans eget liv, men om vores. Den norske kritiker Jens Thiis, der var Munchs samtidige, bemærkede rammende: ”Hans kunst er udtryk for et temperament, men fungerer som en livsanskuelse.”
Munchs Liv og Kunstneriske Udvikling
Edvard Munch kom fra en gammel norsk slægt af humanister, videnskabsmænd, officerer og præster. Hans barndom var præget af intellektuelle interesser og faderens tiltagende strenge religiositet. Tragedien ramte tidligt; han mistede sin mor som femårig og sin søster Sophie ni år senere, begge til tuberkulose. Disse tidlige tab formede hans syn på livet:
”Sygdom, galskab og død var de sorte engle, som holdt vagt ved min vugge, og som siden har fulgt mig gennem livet.”
I 1881 blev han optaget på Den Kgl. Tegneskole. I de følgende år udforskede han udtryksmidler fra impressionismen og naturalismen. Han blev en del af den såkaldte Kristiania-bohemen, en gruppe intellektuelle radikale ledet af forfatteren Hans Jaeger. Her diskuterede man nye idéer fra Paris, formidlet af den danske forfatter Georg Brandes. Livet var vildt, præget af lidt søvn og meget alkohol, men Munch arbejdede hårdt. Allerede dengang skabte han de første versioner af nogle af sine mest kendte værker, herunder Det syge barn, Pubertet og Dagen efter.
Hans første separatudstilling fandt sted i 1889, samme år som han rejste til Paris for at studere hos Leon Bonnat. 1890'ernes Paris var præget af naturalismens syn på, at livet bestemmes af menneskets drifter, men også af symbolisternes dybe interesse for sjælens ukendte dybder. I maleriet trådte kunstnere som Gauguin, van Gogh og Les Nabis frem, og Toulouse-Lautrec var allestedsnærværende. Man fornyede, forenklede og forstærkede former og udtryk. Den orientalske indflydelse var stærk, og japanske træsnit var på mode. I syntetismen samlede man alle billedets dele til en gennemkomponeret helhed.
Munch arbejdede på en lignende måde, men hans tydelige gennemstrømning af stærke følelser forstærkede billedets udtryk i en grad, der gjorde ham til en forløber for det 20. århundredes expressionister. Det er sigende, at nazisterne i 1930'erne brændemærkede hans kunst som ”entartet”, altså ”degenereret”.
Livsfrisen og Grafikken som Udtryksmiddel
I 1890'erne rejste Munch konstant mellem byer som Paris, Berlin, Lübeck, København, Stockholm og langs Rivieraen, men vendte altid tilbage til Norge om sommeren. Han overlevede takket være samlere og mæcener som dr. Max Linde og Harry Graf Kessler i Tyskland samt bankmanden Ernst Thiel i Stockholm.
I Berlin påbegyndte han sit store livsværk, Livsfrisen, og udstillede de første seks malerier under fællestitlen Die Liebe. Gennem årene skulle dette værk destillere kvintessensen af hans livstro: en panteisme, hvor livet og menneskene indgår i en ”livskime”, en ”livsånd” – en natur, hvor driften, med fødsel, kærlighed og død, udgør passager i et evigt kredsløb af liv.
Også i Berlin fandtes et pulserende bohemeliv. I spidsen stod August Strindberg og den polske forfatter Stanislaw Przybyszewski, der var en nær ven af Munch og udgav den første biografi om ham. De mødtes på vinkroen, som Strindberg døbte ”Zum Schwarzen Ferkel” (”den sorte pattegris”). Tilbage i Paris mødte Munch blandt andre digteren Mallarmé og teatermanden Lugné-Poe, der specialiserede sig i skandinavisk dramatik, især Ibsen. Munch skabte illustrationer til programmet for Peer Gynt på Théâtre L’Oeuvre, arbejdede intensivt med grafikken og udstillede på Salon des Indépendants.
Han arbejdede konstant, og i sin iver efter at nå ud måtte han ofre sit privatliv. Hans forhold til kvinder var kompliceret fra begyndelsen, og det blev ikke nemmere af århundredeskiftets ustabile verdensbillede, hvor industrialismens nye urbanitet, faste værdier i opløsning, politisk radikalisme og emancipation blandedes med patriarkatets magt, prostitution og truslen fra syfilis. Den fatale kvinde gjorde sin entré; tidens store diva Sarah Bernhardt omgav sig med leoparder og alligatorer, Oscar Wilde skrev dramaet om Salomé, og Gustav Klimt malede Judith. I 1894 malede Edvard Munch Kvinden i tre stadier.
Han mødte den rige pige Tulla Larsen, som blev kvinden i hans liv, da han malede den rødhårede Synden (dog efter en anden model). Forholdet kollapsede, da Munch ikke ville binde sig. I et vådeskud skadede han sin venstre ringfinger. Efter et nervesammenbrud nogle år senere gjorde han op med sine dæmoner i den grafiske suite Alfa og Omega, en sort parodi på hans og Tulla Larsens kærlighedshistorie.
Munchs universelle appel gør hans angstmotiver forbløffende moderne. Den kval, som billederne taler om, kan aldrig forklares væk med en tilfældig omstændighed. Munchs billeder udstråler en eksistentiel angst, der strækker sig langt ind i det 20. århundrede, frem til tænkere og kunstnere som Sartre og Beckett.
Grafikkens Teknikker og Betydning
I Berlin og Paris startede Munch sin karriere som grafiker. Han ønskede at nå ud til en større publikum, og han havde også brug for at tjene penge. Hans grafiske værker er enestående i både kvalitet og kvantitet. Allerede i 1880'erne havde han arbejdet med tørnålsraderinger og ætsninger. Først skabte han grafiske versioner af sine malerier, men senere blev han mere optaget af de grafiske teknikkers egenart. Det ældgamle træsnit og den på 1890'erne hundrede år gamle litografi genopstod som kunstnerisk seriøse teknikker.
Med sin enestående tydelighed i billedsproget var Munchs kunst som skabt til grafikkens skarpe kontraster. Dygtigt anvendte han det sorte tusch og billedets hvide åbninger. I træsnittene udnyttede han træets årer og årsringe som meningsbærende elementer. Han revolutionerede farvegrafikken ved at save træet op med en løvsav og farve de forskellige dele af træpladen ind for derefter at samle brikkerne som i et puslespil. På den måde behøvede han ikke lave nye plader for hver farve, der skulle trykkes. Dette var typisk for Munch; han ville aldrig eksperimentere for eksperimentets skyld. Hans mål var at gøre det enklere at frembringe et billede, der så tydeligt som muligt kunne bære hans livserfaring til betragteren.
De 74 blade i Moderna Museets samling giver en god oversigt over motiver og udtryk i hans grafiske værk.
| Grafisk Teknik | Beskrivelse (baseret på tekst) | Munchs Anvendelse |
|---|---|---|
| Tørnålsradering | En dybtryksteknik hvor en skarp nål ridses direkte i en metalplade, hvilket skubber materiale op og skaber en ru kant (grat). | Brugt tidligt i hans grafiske arbejde. |
| Ætsning | En dybtryksteknik hvor en syre bruges til at ætse linjer i en metalplade gennem et syrebestandigt dække. | Brugt tidligt i hans grafiske arbejde. |
| Træsnit | En højtryksteknik hvor materiale skæres væk fra en træblok, så det hævede parti danner billedet. | Udnyttede træets årer. Revolutionerede farvetryk ved at opsave pladen. |
| Litografi | En plantryksteknik baseret på olie og vands gensidige frastødning, hvor billedet tegnes på en sten eller metalplade. | Brugt som en kunstnerisk seriøs teknik i 1890'erne. |
*) Naturen er ikke kun det for naturen synlige – den er også sjælens indre billeder – billeder på øjets bagside.
Hvorfor Kunst? En Udforskning af Samlingen
Mennesker har altid skabt kunst. Men hvorfor gør vi det? Har vi brug for kunst? Og hvad er kunst egentlig? Dette er nogle af de spørgsmål, som Moa Candil og Bengt Fredrikson søger svar på i bogen ”Varför konst?” (Hvorfor kunst?).
I bogen præsenterer de kunstværker fra Moderna Museets samlinger. De ser nærmere på værkerne og fortæller om kunstnerne og den kontekst, kunsten blev skabt i. Hvordan så samfundet ud? Påvirkede det kunsten, der blev skabt? Hvordan blev kunsten modtaget? Og hvordan kan vi tolke kunstværkerne og tage dem til os?
Der er ingen rigtig eller forkert måde at se på kunst. Kunsten er for os alle, og du vælger selv, hvad du synes, tænker og føler om den. Oplevelsen er kun din. Bogen ”Varför konst?” er udviklet i samarbejde mellem Moderna Museet og LL-förlaget og tjener som en fremragende guide til at forstå dybden i museets samling.
Museets Butik
For dem, der ønsker at tage et stykke af oplevelsen med hjem, tilbyder museets butik og webshop et stort udvalg af kunstbøger, designprodukter, plakater og souvenirs, der afspejler museets udstillinger. Uanset om du leder efter en gave, ønsker at fordybe dig i kunstlitteratur eller blot vil have et minde fra dit besøg, er der noget for enhver smag.
Ofte Stillede Spørgsmål
Her besvarer vi nogle spørgsmål baseret på den information, vi har til rådighed:
Har Moderna Museet grafiske værker?
Ja, museet har en stor og repræsentativ samling af grafiske værker, herunder en betydelig samling af Edvard Munchs grafik, som vises i sin helhed.
Hvorfor har museet kunst i sin samling?
Museet har kunst i sin samling for at give publikum mulighed for at opleve og reflektere over, hvorfor kunst skabes, dens betydning i forskellige perioder, og hvordan den kan fortolkes. Bogen ”Varför konst?” udforsker netop disse spørgsmål med udgangspunkt i museets værker.
Hvem ejer Moderna Museet?
Information om ejerskabet af Moderna Museet er ikke dækket i den tilgængelige tekst.
Må man fotografere på Moderna Museet?
Reglerne for fotografering på Moderna Museet er ikke specificeret i den tilgængelige tekst.
Moderna Museet tilbyder en rig og tankevækkende oplevelse for alle kunstelskere. Især udstillingen af Edvard Munchs grafik er et højdepunkt, der giver et dybt indblik i en af modernismens mest indflydelsesrige skikkelser og hans evne til at fange den menneskelige eksistens' kerne. Museet opfordrer til personlig fortolkning og engagement med kunsten, hvilket gør hvert besøg unikt.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Moderna Museet: Munch og Kunsten Dybde, kan du besøge kategorien Kunst.